Under my skin (One Direction)

"I'll help you through this. I promise." he said, and looked at me with loving eyes.I smiled at him, and looked down at my hands.
"How can you concentrate on me, when you have problems yourself?"
"I know how to protect myself. Now, you're my priority."

Den attenårige Chloe Joy Reynard har gennem mange år haft selvmordstanker. Hun har skåret i sig selv, og gemt sig væk fra hendes voldelige far, og underdanige mor - Bl.a. ved at løbe hjemmefra med hendes trettenårige lillesøster. Da myndighederne endelig bryder ind, tvangsfjerne de Chloe og hendes lillesøster, men når de opdager Chloe Joys tanker, og de adskillige ar på hendes håndled, kommer hun på intensiv afdeling - og bliver revet væk fra alt det hun kender til fordel for konstant overvågning, og besøgstider. Men hvad sker der når hun bliver placeret på samme stue som en skandaløs popstjerne? Vil de komme igennem tiden sammen?

6Likes
4Kommentarer
1588Visninger
AA

1. Help, I have done it again

Jeg kiggede ned af mig selv, og mærkede tårerne ramme på min bluse. Jeg sukkede, og hulkede mens jeg langsomt pressede barberbladet ned mod mit blottede håndled. Den ydre smerte tog lidt af den indre væk, men alligevel kørte jeg den langsomt ned af  min arm. Jeg gispede lidt af smerte, men det føltes rart. Da jeg ikke kunne holde ud at kigge på det, så jeg op, og fokuserede på billedet af min mor, far og min lillesøster der hang på badeværelses væggen. Det kolde lys fik det til at se så surrealistisk ud, og jeg nærmest rystede nu, da et nyt skyl tårer strøg ned af mine røde kinder. Jeg begyndte at blive immun for smerten på mit håndled, så jeg tra lidt op i blusen, og satte barberbladet hårdt i hoften på mig selv. Jeg gispede, da jeg ikke ville vække min lillesøster, der endelig lå og  sov efter min fars daglige udbrud. Hun var gået i seng med tre røde mærker på halsen, samt et blåt mærke på armen. Hvad ville de sige i hendes klasse i morgen? Jeg så ned af mig selv, og beundrede mit værk. Smerten i mit bryst var der stadig, men den var mindsket, og derfor kunne jeg trække vejret normalt. Jeg kæmpede mig op at stå, og gemte mit barberblad mellem håndklæderne, der hvor det plejede at ligge. Derefter fandt jeg et stykke toilet papir og gjorde det vådt. Jeg lagde det på min hofte og trak ned i blusen. Mit håndled var ømt, og jeg måtte holde stramt om det for ikke at skrige. Jeg hvilede mine hænder på vasken, mens jeg betragtede mig selv i spejlet. Mit blonde hår var svedigt, og mine grå øjne var rødsprængte. Jeg rystede, hvilket gjorde mit spejlbillede sløret, og utydeligt. Der lå blod på gulvet, og hånden der var presset mod såret var også helt rød. Hurtigt tændte jeg for bruseren, og skyllede blodet væk fra det hvide stengulv. Derefter skyllede jeg mit håndled, og kastede et enkelt blik på mig selv før jeg smed tøjet, og gik i bad. Klokken var ti om aftenen, men alligevel følte jeg mig så ulækker, at det næsten ikke var til at bære. Hvis jeg bare var væk, ville den her daglige trædemølle ikke virke så uoverskuelig. Et suk gled over mine læber da jeg trådte ud af badet, og fandt et håndklæde frem fra skuffen. Jeg trak det omkring mig, og kiggede ned på mit håndled der stadig var rødt. Man kunne godt se det, men jeg ville bare dække det med nogle armbånd som jeg plejede at gøre. Hverken min mor, far eller søster vidste noget til min afhængighed. Min far ville bare tæve mig, og som om det faktum at jeg ikke kunne gå på mit ene ben for tiden ikke var slemt nok, så ville han bare forværre det. Mine tårer var holdt op med at løbe ned af mine kinder, og jeg listede mig lige så stille ind i min søsters og mit fælles værelse for at finde et par shorts og en top at tage på som nattøj. Jeg redte mit hår, og tog nattøj på, før jeg langsomt lagde mig ned ved siden af Sarah og faldt i søv til lyden af hendes rolige vejrtrækninger.

 

Han kom nærmere, og pisken i hans hånd brændte min hud bare ved at tænke på hvad han ville gøre ved mig. Jeg skreg, og krøb ind i et hjørne, hvor jeg prøvede at gøre mig så lille som mulig. Min halvkvalte vejrtrækninger løb som en piben, og min grædende søster sad på min mors skød. Jeg skreg igen, da jeg mærkede det første slag. Jeg kiggede ned af min arm, og så de lange røde striber blod. Jeg skreg igen, og tårene løb nedad mine kinder.

"Far! Far! Lad være! Jeg beder dig!" råbte jeg, mens jeg forgæves prøvede at kravle endnu mere ind i hjørnet. Et smil gled over hans læber, og han sænkede pisken. Han rakte en hånd frem, og jeg tog imod den på trods af den skydende smerte i min højre arm. Han krammede mig, og der havde jeg allerede tilgivet ham. Lige indtil han tog mig ud i armslængde, og han plantede en solid knytnæve på min venstre kæbe. Jeg faldt til gulvet, og tårerne begyndte igen at løbe. Min krop rystede, da han igen løftede pisken for at slå. Jeg ønskede i det øjeblik at forlade rummet. Jeg ønskede der at dø. Få en ende på min lidelse. Det løb mig koldt ned af ryggen, da jeg igen bad ham om ikke at gøre mig fortræd. Min mor sad helt stille med min grædende lillesøster på armen. Jeg ønskede inderligt at hun ville rejse sig og forsvare mig, men jeg var godt klar over at det ikke var muligt, uden at hun også fik tæsk - endnu værre tæsk end mig, fordi hun gik hjemme hele dagen, og aldrig skulle ud. Jeg derimod skulle til skole, og møde de daglige mobbere. Jeg skreg igen, og til min store lettelse blev alt sort af smerten efter det tredje pisk.

 

Mine vejrtrækninger blev hurtigere, og jeg kæmpede for ikke at lade skriget undslippe mine læber. Det ville bare vække ham, og han ville ikke være glad for at blive vækket midt om natten. Jeg så over på uret. Klokken var halv seks om morgenen, og heldigvis skulle Sarah og jeg i skole snart. Jeg rejste mig, og rystede let i Sarah. Hun vågnede med et sæt, og kiggede på mig med skræmte øjne.

"Shh.. det er bare mig." hviskede jeg, og placerede et enkelt kys på hendes øreflip. Hun så lettet ud, og rejste sig hurtigt op, Vi skulle ud før klokken syv, for så var han ikke vågen. Vi gik sammen ud på badeværelset, hvor jeg så kiggede ned af hendes spinkle, udtynnede krop. Hendes øjne var sultne, og på hendes hals sad der tre enormt tydelige røde mærker. Fingermærker, det kunne man se. Jeg fandt min mors gamle foundation frem, og begyndte forsigtigt at fjerne de blå mærker med den tykke brune creme. Kort efter var de væk, og jeg gik videre til de andre skræmmer hun havde fået fra gårdsdagens udbrud. Jeg kyssede hendes pande, inden hun forsvandte ind på værelset for at finde tøj. Hun tog et sæt med til mig, og i mellemtiden havde jeg tage makeuppen på de synlige skræmmer. Vi lukkede og låste døren, og begyndte at børste tænder. Vi tog begge tøj på- Der blev ikke udvekslet nogen ord, da det bare ville vække ham. Det ville bare gøre ham vred. Jeg kiggede en enkelt gang på mig selv i spejlet, og betragtede min spinkle krop. Jeg havde dækket snitsårerne på håndleddet med et par tykke armbånd, og mit fedtede blonde hår hang løst og indrammede mit ansigt. Jeg betragtede pigen i spejlet, hvis tøj var beskidt og ulækkert. Den plettede hvide t-shirt og de ødelagte blå jeans sad løst på hendes krop, og hun havde ikke nok former til at fylde hendes BH ud. Den BH hendes mor havde haft dengang. Jeg kiggede stille ned på Sarah, der stod og kiggede på mig. Hendes grå øjne stod pænt til hendes lysebrune hår, men det var ligesom mit fedtet og ulækkert. Det var sat op i en høj hestehale, der fik hendes kindben til at træde frem virkelig tydeligt. Hendes støvede blå kjole hang slapt om hendes lille udsultede krop, og det så helt forkert ud. Vi kiggede flygtigt på hinanden, og så over på klokken som var fem minutter i syv. Jeg låste døren op, tjekkede om der var fri bane, og så styrtede både Sarah og jeg (så godt jeg nu kunne) efter vores tasker. På vejen var jeg snublet over mit dårlige ben, og det havde larmet ekseptionelt meget, fordi det begyndte at rumstere oppe ovenpå. Vi standsede hurtigt ved døren for at låse op, og mit hjerte ræsede afsted. Vi skulle ikke nyde noget af at møde ham om morgenen! Vi skulle bare ud! Jeg hørte fodtrin, og han kom hurtigt og taktfast ned af trappen. Jeg låste op, og skubbede Sarah ud mod gaden, alt hvad jeg nu kunne. Jeg så mig tilbage, hvor han havde løftet næven truende. Jeg skyndte mig at smække døren, og løb alt hvad jeg kunne sammen med Sarah. Vi skulle bare over til skolen, så var vi i sikkerhed. Jeg åndede lettet op, og jeg mærkede Sarah's hånd i min. Jeg gav hendes lille hånd et klem, mens vi gik igennem Londons regnfulde gader, og ventede på at skolen åbnede. En halv time endnu. Kun en halv time.

 

***

 

Det var det første kapitel! Jeg håber inderligt at i nyder den, fordi jeg har haft den i mit hoved helt vildt længe ;pp I må meget gerne like og sætte på favoritten ;D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...