Forfulgt til døden

'Mina kunne mærke hans kolde ånde, ånde hende let i nakken. Han var tættere på end aldrig før, der var intet at gøre, hun var nødt til, at give efter..'

Mina er en pige på seksten år. Hun har i forvejen problemer med kærligheden, familien og skolen. Men da en ret skummel fyr, nærmest begynder, at stalke hende bliver hendes liv ikke ligefrem lettere.

7Likes
13Kommentarer
1491Visninger
AA

1. Mina

*Så ingen er i tvivl er Mina en, jeg person*

 

Klokken var snart 21, og jeg skulle mødes med Jakob og Mads ude foran 'Svanen', diskoteket plejede ikke, at være så kendt og der var næsten aldrig nogen mennesker, men i dag var der overraskende mange. Jeg stod foran indgangen i min lårkorte kjole og min sorte læderjakke uden på, nogle ville nok sige jeg var for billig, at kigge på men det var lørdag og jeg skulle drikke, så jeg var ligeglad. Jakob kom gående imod mig, han kyssede mig længe og hårdt, det var dejligt. "hej skat, er du klar til at drikke igennem" sagde han glad og en smule beruset. Jeg kiggede skeptisk på ham og grinte på, da han stod der og svingede med armene. Jakob var så flot med han lækre brune hud, hans flotte brune øjne og hans pjuskede brune hår, han var så perfekt. Jeg havde været kærester med Jakob i knap en måned og vi var lykkelige, så lykkelige som et ny forelsket ungt kærestepar nu kunne være. Mads kom daskende et kvarter for sent som sædvanligt, men det var okay. Vi gik ind og alkoholen røg ned.

Jakob havde fået utrolig meget, at drikke det var tydeligt, da han flirtede med enhver pige med en puls, det gjorde ondt, men jeg vidste jo det ikke var mere end det, han var jo også fuld. Indtil jeg så han sad der med en ret pæn pige, hun havde langt blondt hår og en masse makeup på, men pæn det var hun. Hans hånd kørte op og ned af hendes lår, mens han kyssede ret meget på hende. Nu var det simpelthen nok, jeg fik nok, jeg skulle bare ud.  Jeg løb ud på gaden, uden at overhovedet som at kigge tilbage én gang, jeg skulle bare væk. Tårene løb ned af kinderne på mig, jeg løb bare ned af gaden, uden overhovedet at tænke på jeg faktisk blev skygget af en bil, den kørte i hvert fald meget langsomt ved siden af mig, det gjorde mig ikke ligefrem mere tryg. Klokken var omkring 3, jeg gik alene rundt i København, og blev forfulgt af en bil, men mørke ruder så jeg kunne ikke se ind, men jeg kunne alligevel mærke førerens øjne i ryggen. Jeg løb som jeg nærmest løb fra mit liv, da jeg kom hjem, skyndte jeg at låse mig ind, bilen stoppede foran mit hus, den blev bare holdende, det var uhyggeligt, men jeg ville simpelthen ikke tænke på det nu, jeg var så ked af det. 

Jeg skyndte mig bare op i seng, jeg faldt grædende i søvn den nat. 

#Forsættes..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...