I want to be with you forever.

Resume: Den handler om en 16 årig pige, som hedder Claire. Hendes mor flyttede fra hende og hendes far, da hun var 15. Hendes far arbejder meget, da han er manager for One Direction, og derfor er hun meget alene. Hun lider af anoreksi, men ingen ved det. Claire's far vil helst ikke blande arbejde og privat liv sammen, og derfor ser Claire ikke drengene, men pludselig tager hendes liv en drejning, og hendes forhold til hendes far bliver dårligere, men samtidig bliver hendes forhold til en speciel dreng til noget helt særligt.

Det ville betyde rigtig meget, hvis i ville læse den. Det er min første movella, så kom med alt den konstruktive kritik i kan finde på ;-)

8Likes
3Kommentarer
1061Visninger
AA

4. Kapitel 3.

Næste dag vågnede jeg tidligt, fordi jeg var så spændt over det med Harry. Min far var uheldigvis hjemme, og jeg kunne jo ikke sige til ham, at jeg skulle være sammen med harry, så jeg blev nødt til at finde på noget. "Godmorgen". sagde han, da jeg kom ud og jeg prøvede at smile, selvom jeg egentlig ikke gad ham, og han så det alligevel ikke, da han bare kiggede ned i sin avis og drak kaffe. Jeg gik tilbage på mit værelse og tog en sort t-shirt og nogle levis shorts på. Vejret var blevet bedre, men jeg skulle nok alligevel have min jakke med. Jeg lagde en let make - up, og lod mit hår hænge løst, da jeg selv synes det var pæneste, og så kunne man heller ikke se mine tykke kinder så tydeligt. Da jeg kom ud i køkkenet igen tog jeg en bolle og satte mig hen til køkkenbordet. Det var svært at få bollen ned, og efter en halv bolle blev jeg nødt til at smide resten ud, da jeg blev ved med at tænke på hvor mange kalorier, der var i.

Min far sagde ingenting til mig, og den akavede tavshed som plejede at være mellem os var der stadig. "Jeg tager ned i byen" sagde jeg og prøvede at bryde tavsheden, "Okay" sagde han, men han kiggede ikke op eller noget. Jeg skyndte mig at tage sko på, og så smækkede jeg ekstra hårdt med døren, så han kunne se at jeg var vred, eller jeg var ikke vred, for min vrede kunne slet ikke komme til udtryk, når jeg glædede mig sådan til at være sammen med Harry. Mig og Harry skylle egentlig først mødes på caféen klokken 13.00, men jeg kunne simpelthen ikke holde min far ud mere, så jeg gik klokken 11.30. Jeg gik i nogle butikker, men efter en halv time gad jeg ikke mere, og jeg satte mig om i en baggård.

Vejret var meget bedre end det havde været de sidste dage, og man kunne sagtens have shorts på. Der var ikke rigtig nogen mennesker i baggården, men pludselig kørte en stor sort bil med tonede ruder op ved siden af mig. Jeg blev først ret paranoid, og jeg troede det var nogen, som ville bortføre mig, men så blev vinduet rullet ned, og Harrys grønne øjne og hans søde smil kom til syne. "Du er tideligt på den, hva smukke?" sagde han og jeg kunne tydeligt høre andre drengestemmer i bilen som også grinede. Jeg rødmede lidt, men tog mig sammen og svarede. "Jeg gad ikke min far mere". Jeg prøvede at smile, men Harrys blik ændrede dig og blev mere seriøst. "Men hop ind babe, jeg har en overraskelse." Jeg tøvede lidt, men til sidst åbnede jeg døren og satte mig ind. Louis sad foran ved siden af harry og Zayn sad ved siden af mig. De sagde begge to hej, og de var virkelig søde og imødekommende. Pludselig begyndte Harry at snakke lavt med Louis, og så stoppede vi. Harry steg ud og åbnede døren for mig, og Zayn og louis kørte videre. 

Harry tog fat i min arm og smilede til mig. Mit hjerte bankede hurtigt, og jeg blev næsten helt svimmel af at kigge på ham. Han tog min hånd, og så gik vi sammen ind på en lille café. Den lå i en lille baggård, så der var ikke så mange mennesker, mest kærestepar, hvilket morede mig lidt. Pigen bag disken begyndte ikke at skrige eller noget, da hun så Harry, så han var vel stamkunde. Hun førte os hen til et bord, og harry takkede pænt og trak stolen ud for mig. Jeg smilede og bed mig genert i læben. Vi sad lidt i tavshed, og han kiggede mig i øjnene. "Hvad skal du have babe?" sagde han og smilede sødt, imens han kiggede på menu kortet. "Øhhh, jeg er ikke sulten..... jeg spiste hjemmefra" svarede jeg tøvende. Han kigget bedrøvet på mig, og jeg fik rigtig dårlig samvittighed eftersom vores date jo gik ud på at gå på café. Det hele blev lidt akavet, og jeg var ved at skrige indeni, hvorfor kunne jeg ikke spise en lille smule? nej, det kunne jeg altså ikke. Jeg sukkede. "Undskyld" hviskede jeg, "Hvad? du skal da ikke undskylde?" sagde han og kiggede mærkeligt på mig. "Jeg har lige ødelagt vores date" sagde jeg og kiggede ned. Han grinede kort, men rejste sig så op og tog min hånd, "Kom, så tager vi da bare et andet sted hen". Den varme luft mødte os, imens vi stadig havde fat i hinanden. Istedet for at spise, gik vi rundt i Londons gader og snakkede. Han lokkede mig med op i London eye, selvom jeg var højdeskræk og virkelig bange. Efter vi havde stået i kø i en halv time eller sådan noget, så blev det vores tur. Mine øjne var fyldt med skræk, da han tog min hånd og trak mig ind. "Kan jeg nå at fortryde?" hviskede jeg i hans øre og kiggede skræmt på hamHan smilede til mig, men sagde ingenting, han trak mig bare med ind.

Den begyndte at køre, og jeg tog fat i ham af skræk. Han grinede sødt af mig og trak mig ind til ham, så vi stod helt tæt. Jeg kunne mærke hans åndedræt mod min hals, og hans hænder flettede sig ind i mine. Vi havde kun kendt hinanden i nogle dage, og jeg ville normalt have syntes at det gik alt for stærkt, men med Harry føltes det bare så rigtigt. Jeg vendte mig om, så vi kiggede hinanden i øjnene. "Det er da ikke så slemt?" hviskede han blidt i mit øre, og jeg fik kuldegysninger af hans hæse stemme, som jeg allerede elskede. Jeg rystede på hovedet, og han klemte blidt min hånd. Vi kiggede hinanden i øjnene og vores næser var lige ud for hinanden. Jeg havde så meget lyst til at kysse ham, men ville jeg så gå alt for hurtigt frem? Hvad hvis han overhovedet ikke havde det på samme måde? "Hvad tænker du på?" sagde han, og jeg blev helt forvirret over at han kunne se at der var noget, som jeg tænkte over. Jeg smilede til ham, "Det er ligegyldigt". Han smilede tilbage og trak mig tættere på ham, selvom det næsten ikke var muligt. Vores læber kom tættere på hinanden, men pludselig stoppede vognen og vi var nede. Han kiggede rundt og smilede til mig, så kyssede han mig på panden og tog min hånd, og så gik vi ud. Mit hjerte hoppede afsted, og jeg kunne slet ikke få styr på mine følelser. Vi gik videre nede ved vandet, og over broen og hen til Big ben. Jeg havde været her tusinde gange før, men det var bare så anderledes, når jeg var med Harry. Vores samtale stoppede ikke, og det var som om vi havde kendt hinanden altid, og det var fantastisk. 

Det var ved at blive sidst på eftermiddagen, og vi gik på en café for at få en øl. Harry kunne ikke forstå hvorfor jeg stadig ikke var sulten, og jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige til det. Imens vi sad der på caféen og smilede og havde det pisse hyggeligt, så skulle min far selvfølgelig ødelægge det, så han ringede. "Det Clarie" sagde jeg, da jeg tog den. Jeg kunne høre på ham at han var stresset, og da han spurgte hvor jeg var tøvede jeg. "Øhh, jeg er i byen med kate, det sagde jeg jo også?". "Stadig?" sagde han tørt, og jeg bed tænderne sammen, for at jeg ikke skulle komme med en eller anden spydig kommentar. "Men du skal hjem nu" sagde han og lagde på. Jeg sukkede og lagde min telefon på bordet. "Hvorfor sagde du, at du var i byen med kate?" spurgte Harry og kiggede forundret på mig. "Øhh, jeg må ikke være sammen med dig" svarede jeg og kiggede ned i bordet. Han ville selvfølgelig vide hvorfor, og jeg prøvede at forklare ham det, men han forstod det ikke helt. "Det er da ledt af din far og sige sådan? Sådan plejer han da ikke at være?". "Tro mig, han er helt anderledes overfor jer end han er overfor mig, men han kan også bedre lide jer end mig, hvilket også er klart, da jeg er uduelig og tyk og klam, og jeg hader ham forresten også, og han har været et svin overfor mig siden mor døde" sagde jeg, og tog hånden op til munden, da det bare fløj ud og det var i hvert fald ikke meningen. "Men jeg skal hjem nu" sagde jeg og rejste mig op. Harry prøvede at fange mit blik, men jeg undveg og skyndte mig ud af caféen. Jeg kunne se at han rejste sig, men han skulle jo først lige betale, så jeg fik i forspring. Han ville helt klart hade mig efter det her, og jeg havde ikke lyst til at se ham i øjnene efter alt det jeg lige havde sagt. Jeg løb hen af gaden, og fik stoppet en taxa og satte mig ind. "Kør" sagde jeg og en tåre trillede ned af min kind. Vi kørte forbi Harry, og jeg kunne tydeligt se at han så trist ud. Han så mig i taxaen og vores blikke mødtes. Han smilede medlidende, da han så den tåre der trillede ned af min kind. Nu havde jeg også ødelagt det med Harry. Jeg cuttede øjenkontakten og kiggede ned i sædet. 

 

***

Næste dag vågnede jeg ved ti tiden. Jeg havde et ubesvaret opkald fra Harry, men jeg havde ikke lyst til at ringe tilbage til ham. Tanken om at jeg skulle møde Harry senere på dagen gav mig kvalme, og jeg smed mig tilbage under dynen. Solen skinnede ind af vinduet, og efter jeg havde mødt Harry gjorde solen mig så glad, men nu havde jeg bare lyst til at trække gardinerne for, så alt blev mørklagt. Det var pinligt, at jeg pludselig var så åben overfor ham, og så havde han endda set mig græde lidt i taxaen. Det var ellers så længe siden jeg havde grædt, da jeg overhovedet ikke havde grædt over mors død. Jeg havde bare lukket mig inde i mig selv, og været så følelseskold som overhovedet muligt. Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg havde pludselig lyst til at græde og dele alle mine tanker med Harry, for han virkede så forstående. Tårerne trillede ned af mine kinder, og jeg kom til at tænke på mor, og at jeg havde ødelagt det, som måske ville komme, mellem mig og harry, og det gjorde bare tårerne helt ustyrlige. 

Tårerne trillede ned af mine kinder, og med forgrædte øjne kiggede jeg hen på mit vækkeur, som viste 12.32 med digital tal. Jeg sukkede højt, og kravlede ud af sengen. Synet der mødte mig i spejlet var forfærdeligt. En fed forgrædt lyshåret grim pige med en en stor t-shirt og morgen hår, der virkelig ville noget. Synet gav mig endnu mere lyst til at græde, men så hørte jeg pludselig vores hoveddør gå op, og jeg løb ud på badeværelset og tændte for bruseren.

Da jeg var færdig og klar til at køre var klokken blev 14.00, og jeg havde pakket alt mit tøj nede i nogle store kufferter, og så havde jeg også diskuteret med min far, om jeg nu behøvede at komme med, men han holdte fast ved at jeg skulle med, så der var ingenting at gøre.  

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...