From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jul. 2012
  • Opdateret: 26 nov. 2012
  • Status: Færdig
"Små elektriske stød farede rundt i hendes krop. Berøringerne fik hendes krop til at sitre af ham. Hun længtes efter mere af Justins begær. Vildfarne følelser af kærlighed, kunne mærkes i hendes krop og..." Alt det har Siena lagt bag sig og kommet videre. Hun var knust i et stykke tid, men så kom en ny betydningsfuld fyr ind i hendes liv. Et halvt år efter er de kærester - Siena og Trey. Siena mener alt er okay og følelserne for Justin er forsvundet. Efter præcist et år efter 'bruddet' med Justin, så er Siena tilbage, hvor det startede ved sommerferien. Hun og Trey tager ned på ferie hos Caitlin og Chris. Lykken for Siena på ferien varede kort, da to ubudne gæster ankommer. De er dog ikke så ubudne, da Chris i alt hemmelighed har inviteret dem. I kan vel gætte jer frem til hvem de to gæster er. Drama, intenst kærlighed og utroskab: Følg med i "From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2"
Det flotte cover er lavet af Laura G.

122Likes
499Kommentarer
30444Visninger
AA

32. Romantik

Jeg havde hurtigt sagt tak, for roserne, og sat dem i vand i en fin, mønstret vase. Jeg gik derefter ud til døren igen, hvor Justin stod med sit beundrende blik hen på mig.

”Du ser virkelig smuk ud.” Et smil udfoldede sig let på mine læber, og den svage rødmen, kunne jeg mærke tage plads i mine kinder.

”Du ser nu heller ikke værst ud.” Indrømmede jeg, mens mit blik flakkede lidt.

Jeg kunne tydeligt mærke det.

Nervøsiteten havde langsomt blandet sig med glæden i min krop.

Justin havde for resten en lys, himmelblå skjorte på, hvor de øverste knapper var åbnet op, så man kunne se den tynde, hvide tank top indenunder, som afslørede lidt af en veltrænet brystkasse. Ellers havde han bare nogle meget mørkeblå denimbukser, og jeg kunne særdeles godt dufte den mandlige parfume, som virkede så tiltrækkende på en, hvis jeg skulle være ærlig.

”Men skal vi gå?” Spurgte Justin med et charmerende, skævt smil. Jeg nikkede hurtigt, og lukkede døren bag mig. Hvorefter vi gik ud til bilen, og det skulle lige siges, at jeg ikke var den bedste til bilmærker, så jeg dropper bare, at gætte på bilens mærke.

Justin åbnede venligt min dør, og jeg smilede, som tak, før jeg satte mig ind på det sorte lædersæde, og bildøren blev lukket i. Bildøren blev hurtigt åbnet på den anden side, og det var selvfølgelig Justin, som satte sig ind, og smækkede kort efter bildøren i.

”Hvor skal vi egentlig hen?” Spurgte jeg nysgerrigt, og lod blikket glide hen til Justin, da han kørte ud på vejen.

Justin kiggede kort på mig, før han svarede med et pirrende svar, ”det er jo ikke godt at vide…”

”Justin, helt ærligt…” Halvmumlede jeg utilfredst med svaret. Justin grinte bare lidt af mig.

”Men det er ikke på en restaurant.” Afslørede Justin hemmelighedsfuldt med et drilskt smil.

Han kunne jo godt lide, at pirre mig sådan!

”Nu gør du mig mere nysgerrig, og det ved du godt!” Udbrød jeg anklagende, idet jeg daskede til hans skulder. Han udstødte straks et grin, mens blikket sad fast på vejen.

***

Efter et stykke tid, hvor en behagelig tavshed havde fundet sted, var vi endelig kommet frem, men inden jeg kunne nå, at åbne bildøren, så sagde Justin, at jeg lige skulle vente et øjeblik.

Et sødt smil poppede op på mine læber, da jeg fandt ud af, hvorfor jeg skulle vente. Bildøren på min side åbnede sig langsomt, og mit blik mødte Justins glædestrålende øjne.

Jeg følte virkelig, at han prøvede at gøre sig umage i aften, og det var forbandet sødt, at han allerede havde komplimenteret min kjole, mit udseende, og endda husket på at åbne bildøren for mig fra start til slut.

Alligevel kunne jeg mærke den usikkerhed, som havde formået, at bore sig med ind i mit hjerte. Jeg var glad, men det var bare.. Jeg ville ikke se hans skuffede ansigt, hvis jeg sagde, at jeg ikke var klar til at indlede et forhold, eller i det mindste en minimal chance med ham.

Med de usikre følelser indvendigt, så tog jeg smilende imod hans hånd, som hjalp mig ud af bilen.

”Tak,” hviskede jeg nærmest og så Justin bare smilte en smule usikkert. Han kunne forhåbentlig ikke mærke min usikkerhed.

Mit blik ramte hurtigt den iøjefaldende bygning foran mig, som næsten lignede Avon Teateret på frontsiden. Den havde bare ikke to indgange, men en indgang, som havde de samme dobbeltdøre.

Til jeres info, hvis I ikke vidste det, så var Avon Teateret der, hvor Justin sang og spillede på guitar, som 11, 12-årig på trappetrinet.

”Vi skal ikke derind, vel?” Spurgte jeg undrende. Jeg kunne godt forestille mig, at Justin lavede noget romantisk, men så gik det kun lige til en rigtig hyggelig middag på en fin restaurant, og ikke i sådan en bygning.

”Nej, vi skal bare lige låne deres toilet.” Svarede Justin for sjov med en undertone af nervøsitet, imens prøvede han ubemærket, at tage sin hånd i min, og det lykkedes i det mindste, at smede vores hænder sammen. Men da vores blikke mødtes, så var det uundgåeligt, at se usikkerheden, som svømmede rundt i hans øjne.

Han var nærmest lige så nervøs som mig.

Jeg gav ham et kærligt klem i hånden, og kyssede ham ganske hurtigt på kinden, samt det sigende blik, som udtrykte, at han ikke skulle være det mindste usikker, eller nervøs.

Trods, det præcis var det, jeg var.

Min krop kunne ikke bare falde til ro, for de urolige varsler i min krop blev ved med at styre mit sind, og påminde mig om valget med Justin.

Justin smilede bedre tilpas, og trak mig blidt ind bygningen, hvor han selvfølgelig sikrede sig, at han åbnede døren for mig.

Jeg sagde ikke et ord, da Justin trak mig igennem brede, elegante gange, hvor billedportrætter af musiklegender hang på de røde, kraftige vægge, som af og til passerede forbi os, som vi gik.

”Justin, hvad skal vi?” Spurgte jeg forundret, da han havde ført vej i noget tid. Og jeg fattede ikke, at han kunne finde vej? Der var utallige gange!

”Vi er der nu.” Konstaterede Justin så, og åbnede en sort dør. ”Damerne først.”

Det sagde han kun, fordi han ville have frit udsyn til min røv, uden jeg opdagede det…

Ej, gas!

Det gjorde han forhåbentlig ikke…

Jeg trådte ind i det lidt mørke rum, og kunne med det samme se den metalsorte trappe lidt hen af.

”Skal vi op af trapperne?” Spurgte jeg for en sikkerhedsskyld. Jeg ville bare ikke prøve det der med, at jeg går den rigtige vej, men så er der nogen, som siger ’øh, hvor skal du hen’, og det er utrolig akavet til tider!

Back to the reality.

”Ja,” svarede Justin med et smil i stemmen.

***

Vi var kommet op af trappen, og det var begyndt, at blive mørkere, men jeg kunne da stadig se min hånd for mig. Justin trådte foran mig, og med det samme kunne jeg se, det var skydedøre, som ham skubbede til siden.

Han tog fat i min hånd, så vi gik ind i et mørkere rum, hvor det sorte gulv var helt blankt og glat.

Nærmest hundrede, små lys tændte pludseligt oppe i loftet – nærmest som en biograf, for der var også højt til loftet her -, men lyset var tonet kraftigt ned, så der kun var svagt oplysning, men allerede nu flød en hyggelig stemning rundt i salen.

Mit blik vendte pludseligt væk fra loftet, og bare hen foran mig.

”Åh Gud!” Udbrød jeg. ”Er vi på en scene?!” Sagde jeg overrasket, da jeg kunne se det her lignede en scene ret meget, og ude ved væggene stod der balkoner, hvor folk kunne stå, og der var masser af sæder der, og ude over scenen var der også en masse sæder.

”Ja, det er vi.” Svarede Justin og grinte af min reaktion. Nok, fordi jeg så åndssvag ud, når jeg kiggede sådan totalt chokeret ud på hele det store, rummelige rum, som viste sig, at være en fucking koncertsal!

Da Justin stadig holdte sin varme hånd i min, trak han mig hen til et bord midt på scenen, som jeg pludselig fik øje på.

Bordet var prydet med en klassisk, hvid dug, fine hvidvinsglas, to sølvtallerkner med Spaghetti Bolognese på og sølvbestik, samt en flaske Champagne, som lå på køl i isterninger. I midten af bordet stod et tykt, rødt stearinlys, som bidragede godt til hele det romantiske tema, Justin havde formået, at lave.

Elektriske stød fløj rundt i min krop, da Justins hånd stadig var i min. Med et ustoppeligt smil, så fik jeg vendt blikket hen mod Justins øjne, som i forvejen studerede mine øjne.

”Kan du lide det?” Spurgte han forsigtigt, men smilte sit Bieber smil, som var lige til at dåne for.

”Jeg elsker det virkelig.” Svarede jeg, da mit blik kørte fascineret en omgang rundt i koncertsalen, og vendte tilbage til Justins hazelbrune øjne. ”Det kunne ikke have været bedre, Justin.” Påpegede jeg stort smilende.

”Det er jeg glad for at høre.” Sagde Justin med sin udstrålende glæde i stemmen. ”Skal vi sætte os til bords?” Spurgte han om, da vi havde kastet et blik på hele koncertsalen.

Jeg nikkede hurtigt, og før jeg kunne nå, at sige noget, så havde Justin sluppet min hånd, så en varme svandt stille i min krop.

Han var allerede gået hen til min stol, og trukket den ud. Jeg bed mig smilende i læben og leverede et taknemmeligt blik til Justin, da jeg satte mig ned, og han rykkede min stol lidt ind. Han satte sig efterfølgende på stolen overfor mig, og smilede sit sædvanlige, himmelske smil, som gjorde mig ekstra varm indvendigt.

”Har du virkelig gjort alt det her for mig?” Spurgte jeg overvældet og smilede virkelig. Han måtte have planlagt alt fra den mindste detalje ned.

”Mmm.. Det skulle virke en smule specielt i stedet for en restaurant, selvom det sikkert også kunne blive hyggeligt der.”

”Justin, du kan ikke kalde det her ’en smule specielt’!” Påpegede jeg og grinte blødt. ”Du har booket en kæmpe koncertsal, lavet et romantisk bord med levende lys, sørget for lækkert mad, og mere til.” Remsede jeg op, men kunne dog også remse mange flere ting op. ”Det er virkelig det sødeste nogen har gjort for mig.” Indrømmede jeg med et beundrende blik udover scenen, men det faldt langsomt tilbage på Justins gyldenbrune øjne, som lyste op.

”Skulle det være en anden gang.” Sagde han og blinkede charmerende. Jeg lod et lille grin slippe udover mine læber, og smilte ellers bare. ”Vil du have noget champagne?” Spurgte Justin så.

Jeg nikkede smilende, og han rejste sig op, og åbnede champagnen, så proppen røg til vejrs et eller andet sted. Han skænkede først til mig, og så til hans glas.

***

Stemningen var stadig romantisk efter noget stykke tid, og jeg følte, at det kørte på skinner, bortset fra den følelse indeni, som ødelagde meget.

Det var ikke en overraskelse, og jeg havde jo sagt det før, men jeg var måske ikke klar til den næste fase med Justin.

Egentlig elskede jeg, at være sammen med Justin. Det virkede som om, han havde taget sig sammen fra sidste ferie. Han ville have mig sidste ferie, men han kæmpede ikke ligefrem for mig. Han valgte Selena frem for mig, og det var en af de grunde, som påvirkede min beslutning så utrolig meget.

Hvis jeg sagde ja til at give os en chance, så vidste jeg tvivlen ville gnave sig fast indvendigt. Tvivlen ville komme med på grund af Justins fejltrin. Ville han knuse mit hjerte for tredje gang?

Ikke nok med det, så var jeg slet ikke parat til den fysiske del i forholdet – kun med små ting. Jeg ville ikke kunne gå langt fysisk, da jeg var, som lammet af Treys grænseoverskridende berøringer.

”Siena, er du der?” Spurgte Justin forundret, og snoede sin gaffel om spagettien, mens han fastholdte sit blik på mig.

”Åh jo.. Jeg var vist lige alt for fordybet i mine tanker.” Indrømmede jeg kluntet, og smilte en smule kejtet.

Det gik jo rigtig godt!

Mærk ironien, tak.

Han smilte bare lidt, og spurgte så lidt forsigtigt: ”Du virker lidt usikker. Der er ikke noget galt, vel?”

”Oh.. Ehm, nej.” Fik jeg sagt på den mindst selvsikre måde. Jeg sukkede indvendigt af mig selv nu!

Han rynkede på panden af mit usikre svar, og kiggede afventende på mig, som tegn på, at jeg bare skulle sige sandheden. Jeg ville ikke sige til Justin, at jeg tvivlede på hans chancer, så i stedet sagde jeg noget andet, som heller ikke var helt løgn.

”Jeg kom bare pludseligt til at tænke på Trey.” Svarede jeg lavt, og bed mig blidt i underlæben. Jeg ville helst undgå, at snakke om Trey nu.

”Hvis du ikke vil tale om det, så kunne jeg måske få dig på andre tanker.” Sagde Justin med et smil, som så delvist hemmeligt og glædestrålende ud.

Kunne han egentlig læse tanker?

”Og med ’få dig på andre tanker’, mener du?” Spurgte jeg forundret og rev blidt et stykke af det sprøde brød fra tallerknen, og proppede det dernæst ind i munden.

”At vi kunne danse?” Foreslog han smilende med et specielt glimt i øjet. Hvorfor kiggede han sådan på mig?

”Men der er ingen musik?” Indvendte jeg, da der var musestille herinde.

”Vi behøver ikke musik. Vi laver vores egen.” Sagde Justin, og lignede ærligtalt nogen, som havde noget i ærmet. Det blik, det sagde bare ét eller andet.

Han rejste sig op fra sin stol, og gik hen foran min stol, og rakte mig hans hånd med det uimodståelige smil, som spillede vidunderligt på hans læber.

”Okay, så..” Mumlede jeg, og tog med et smil imod hans hånd, som trak mig op af stolen. En varm rislen løb gennem min krop, da vores hænder rørtes.

Han trak mig væk fra bordet, så vi havde plads til at danse på den svagt, oplyste scene.

Han vendte sig mod mig med hans hånd i min, og kiggede overvejende på mig et kort øjeblik. Det korte øjeblik var desværre nok til at gøre mig en smule usikker, så jeg bed mig i underlæben.

”Er det okay, hvis vi danser lidt tæt?” Spurgte han blødt om, mens hans dybe, chokoladebrune øjne borede sig ind i mine. Tøvende nikkede jeg. Det var kun en dans, så det kunne vel ikke skade.

Han smilte dejligt, og slap min hånd. Han tog fat i mine håndled og førte dem bag hans nakke, hvorefter han satte sine hænder på nederste del af min ryg, eller lige lidt for langt ned.

Jeg udstødte et grin, og førte mine hænder ned til Justins hænder på min ryg – eller røv -, hvor jeg rykkede dem lidt højere op, så det var tilpas. Hurtigt fik jeg også fået armene om hans nakke, så vi stod rigtig tæt.

Jeg mærkede den usikre følelse i min krop, men fik mig taget sammen, så jeg langsomt og tøvende fik løftet mit blik op mod hans. Ja, trods, jeg havde stiletter på, så var han stadig højere end mig.

”Musikken mang..” Min stemme fadede hurtigt ud, da jeg kunne høre en hånd strøg blidt over nogle guitarstrenge, så der blev skabt en sød melodi, som formentlig kom ud af nogle højtalere.

Jeg kiggede en smule forvirret på Justin, men det eneste han gjorde, var at smile betryggende til mig, og fik os til at svaje langsomt på scenen.

”Den her sang er dedikeret til dig, Siena.” Hviskede han i mit øre, så det gav mig en kuldegysning, ved at have ham så tæt på.

Jeg løftede det ene øjenbryn, og kiggede forvirret på ham, indtil han lod sin stemme fylde rummet med den klare lyd af guitarens søde melodi i baggrunden.

Besked: Sæt den acoustiske Fall på - det er ca. sådan han synger den. Link nede i kommentar. 

Well let me tell you a story

About a girl and a boy

He fell in love with his best friend

When she's around, he feels nothing but joy

But she was already broken, and it made her blind

But she could never believe that love would ever treat her right

 

Små elektriske stød slog igennem min krop, imens jeg kiggede tryllebundet ind i hans smukke, hazelbrune øjne. Hans stille stemme lød som flydende guld i mine ører, og den romantiske stemning ændrede sig til noget helt uvurderligt. Jeg kunne ikke lave være med at smile.

Stille fortsatte den søde musik i mine ører, mens han holdte mig tæt, og bevægede os ganske langsomt rundt på den romantisk, oplyste scene.

 

But did you know that I love you? Or were you not aware?

You're the smile on my face

And I ain't going nowhere

I'm here to make you happy, I'm here to see you smile

I've been wanting to tell you this for a long while

What's gonna make you fall in love

I know you got your wall wrapped all the way a round your heart

Don't have to be scared at all, oh my love

But you can't fly unless you let ya,

You can't fly unless you let yourself fall

 

Langsomt gik det op for mig, imens han sang videre, at teksten var skrevet til mig. Han mente virkelig, at sangen var dedikeret til mig. Med armene om hans nakke, fik jeg plads til at lægge hovedet på hans brystkasse. En æstetisk varme bruste op af selve nærheden med Justin, mens hans guldklare stemme sang fredsommeligt tæt ved mine ører.

 

Well did you know you're an angel? Who forgot how to fly

Did you know that it breaks my heart everytime to see you cry

Cause I know that a piece of you's gone everytime he done wrong, I'm the shoulder you're crying on

And I hope by the time that I'm done with this song that I've figured out

Who's gonna make you fall in love

I know you got your wall wrapped all the way around your heart

Don't have to be scared at all, oh my love

But you can't fly unless you let ya,

You can't fly unless you let yourself fall

 

Jeg sank en klump, da teksten gik lige i hjertet og påvirkede mig følelsesmæssigt. Han havde skrevet om, at Treys handlinger havde gjort ondt på mig og puslespillet var usamlet indeni mig på grund af Trey. Det virkede på en måde skræmmende, at Justin kunne se direkte ind i mig, men jeg ville ikke forandre det, hvis jeg kunne.

Langsomt begyndte Justins harmoniske stemme, at synge i et mere stille tempo.

I will catch you if you fall

I will catch you if you fall

I will catch you if you fall

But if you spread your wings

You can fly away with me

But you can't fly unless you let ya,

You can't fly unless you let yourself,

 

Den sirlige tekst rørte mig dybsindigt. I ro og mag fornemmede jeg, at mine øjne blev blanke. De glinsede tårer samlede sig i ét i øjenkrogen. Dernæst begyndte de, at glide lydløst ned af mine kinder.

Mit hoved pressede sig lidt mere ind til hans favn. Hurtigt følte jeg den trygsalige fornemmelse af selve hans hjerterytme, som bankede roligt i hans bryst. Han strammede grebet om mit liv. Vi bevægede os næsten ikke på den skinnende scene, men svajede i stedet let i takt med musikkens rytme.

 

I know you got your wall wrapped all the way around your heart

Don't have to be scared at all, oh my love

But you can't fly unless you let ya,

You can't fly unless you let yourself fall

I will catch you if you fall

I will catch you if you fall

I will catch you if you fall

 

Med sin krystalklare stemme fortsatte han med at synge harmonisk ved mit øre, så et væld af varme, trygsalige følelser forblev i mit hjerte. Den ultra søde sang fortsatte, men hurtigere end jeg ville have det, så sluttede han af med de sidste smukke tekster.

 

If you spread your wings

You can fly away with me

But you can't fly unless you let ya,

Let yourself fall

 

Da hans uvurderlige stemme fadede ud, løftede jeg langsomt hovedet fra hans favn, og tog modet til at kigge ind i hans gyldenbrune øjne, som strålede i stil med tusindvis af glitrende stjerner.

Idet han bemærkede de glinsende tårer på min kind, løftede han barmhjertigt sin hånd, og tørrede nænsomt de få tårer væk. Han smilte hjertesmeltende, og satte blidt sin hånd ned på min hofte, mens den anden sad nederst på min ryg.

Han lænede sig ned mod mig, og pressede vores kroppe mere sammen, hvis det var muligt, imens forholdte han den lunefulde øjenkontakt.

Langt om længe tog jeg det næste skridt, så vores læber elskværdigt blev forseglet med hinandens. De smeltede kærligt sammen, mens glødende signaler strømmede honningsødt over os, og langsomt gik én ting op for mig

Jeg elskede ham…

 

                          

Kunne I li' kapitlet? Skriv rigtig gerne jeres mening, for jeg håber jeg kunne frembringe den romantiske stemning! :-)

Har nået over 100 sider i word i den her 2'er, fået over 100 på favoritlisten, samt har jeg over 100 utrolige fans. Det føltes helt uvirkeligt! Tusind tak, for jeres kommentarer (og meget mere), for I har altid muntret mig op med dem, motiveret mig og forbedret mine skriveevner, når I kom med kritik. Jeg er virkelig taknemmelig for, at I bare læser med. Giv jer et klap på skulderen fra mig! Jeg elsker jer virkelig!♥♥♥ 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...