From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jul. 2012
  • Opdateret: 26 nov. 2012
  • Status: Færdig
"Små elektriske stød farede rundt i hendes krop. Berøringerne fik hendes krop til at sitre af ham. Hun længtes efter mere af Justins begær. Vildfarne følelser af kærlighed, kunne mærkes i hendes krop og..." Alt det har Siena lagt bag sig og kommet videre. Hun var knust i et stykke tid, men så kom en ny betydningsfuld fyr ind i hendes liv. Et halvt år efter er de kærester - Siena og Trey. Siena mener alt er okay og følelserne for Justin er forsvundet. Efter præcist et år efter 'bruddet' med Justin, så er Siena tilbage, hvor det startede ved sommerferien. Hun og Trey tager ned på ferie hos Caitlin og Chris. Lykken for Siena på ferien varede kort, da to ubudne gæster ankommer. De er dog ikke så ubudne, da Chris i alt hemmelighed har inviteret dem. I kan vel gætte jer frem til hvem de to gæster er. Drama, intenst kærlighed og utroskab: Følg med i "From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2"
Det flotte cover er lavet af Laura G.

122Likes
499Kommentarer
30578Visninger
AA

27. Overraskelse

 

”Hvad skete der?” Lød det forsigtigt fra Justin. Jeg løftede ganske langsomt mit hoved fra hans skulder og kiggede usikkert ind i hans forundrede øjne.

”Det vil du ikke vide.” Svarede jeg kort, og vendte blikket væk fra hans øjne.

”Du har ikke tænkt dig, at fortælle det, vel?” Spurgte Justin opgivende. En dårlig samvittighed sneg sig ind på mig, da jeg vidste, hvad Justin havde præsteret lige før. Han kunne risikere flere slag, samt en ubærlig smerte, men han kæmpede imod, for at beskytte mig imod Trey.

Jeg rystede velovervejet på hovedet, imens følelsen af dårlig samvittighed gnavede sig ind i min krop.

Justin sukkede, og rejste sig fra sengen, og gik over til en hvid kommode, hvor han trak en skuffe lidt ud.

”Kan du sove i en T-shirt?” Spurgte han følelsesløst og lod sit blik hvile på mig. Jeg nikkede dårligt tilpas.

”Jeg vil ikke være til besvær, så jeg sover bare inde på mit værelse.” Sagde jeg hurtigt og rejste mig op, og skulle til at finde vej hen til døren, men Justin kom til som forhindring. Han stod nemlig og spærrede foran døren – min udvej.

”Siena, du er ikke til besvær, men du bliver her. Du skal ikke ind til den psykopat igen.” Sagde Justin bestemt, og flyttede sig ikke fra døren.

”Okay,” mumlede jeg utydeligt og kiggede usikkert hen på Justin. Lidt efter kastede han blødt en T-shirt hen til mig.

”Du kan bare skifte på toilettet.” Sagde han og kiggede forventende på mig.

Jeg vendte mig derefter med ryggen til Justin og fik trådt nogle skridt hen, før jeg stoppede op.

Tankerne hvirvlede rundt i mit hoved om det der var sket. Det tog bare så meget liv ud af min krop ved de følgende tanker der kom.

Jeg kiggede ned på min hånd, som strammede grebet om tæppet, som skjulte min næsten nøgne krop, fordi jeg jo havde tæppet rundt om min krop.

Chokket sad stadig fast inderst inde, som om det var låst derinde. Langsomt slap jeg grebet i tæppet, så det gled ned af min krop. Jeg ville normalt blive pinlig berørt over, at skifte i samme rum som Justin, men nu var det så ubetydeligt. Det var mit mindste problem lige nu.

Dog fik jeg hurtigt trukket hans råhvide T-shirt ned over mit hoved, da jeg kunne mærke Justins blik brænde sig fast i ryggen.

I stedet for at vende mig om mod Justin, så lod jeg blot mit blik glide hen til den fristende dobbeltseng.

 Én dobbelt seng.

”Skal vi sove sammen?” Spurgte jeg forsigtigt. Sandheden var nok, at jeg ikke var særlig tryg ved noget.

Ikke engang i Justins selskab.

Det var på grund af Treys handlinger. De havde påvirket mig så utroligt meget. Jeg var sikker på, at Treys handlinger ville bo i mit hjerte resten af mit liv. Trey anede ikke, hvor ondt det gjorde på mig. Det ville jeg ønske.

Varme gys bølgede igennem min krop, da jeg kunne mærke en hånd lægge sig på min skulder.

”Hvis du ikke har noget imod det?” Svarede Justin og kiggede mig direkte ind i øjnene med sine dybe, hazelbrune øjne.

En klump af nervøsitet dannede sig hastigt i min krop.

”Ehm.. Det er vel fint nok.” Jeg kunne slå mig selv i panden. Usikkerheden i min stemme var helt igennem tydelig.

Før Justin skulle til at sige noget, så gled hans hånd hurtigt ned af min skulder, da jeg gik hen til sengen. Jeg løftede hurtigt dobbeltdynen, og lagde mig ind under, så dynen var trukket op til min hals.

Kort efter kunne jeg mærke Justin ligge sig lidt tæt ved siden af mig. Og det fik følelserne til at spille løs inde i min krop. Et kort øjeblik havde jeg troet, at det var Trey, men heldigvis kom jeg tilbage til virkeligheden.

Jeg sank en klump i min hals, da tanken blev ved med at gentage sig for min nethinde.

Ville han nogensinde rejse?

 

Justins synsvinkel

Hun sov garanteret allerede, men alligevel havde jeg fornemmelsen af, at hun var vågen. Den trykkede stemning flød stadig rundt i rummet nemlig. Nej, hun sov vist. Hun lå helt musestille.

”Justin?”

Okay, jeg tog fejl..

”Hvad?” Spurgte jeg nysgerrigt.

”Tror du Trey rejser?” Det var ikke til at tage fejl af, at hendes stemme var erobret af usikkerhed.

”Ja, det gør jeg med sikkerhed.” Svarede jeg kort. Hvis Trey ikke rejste i morgen, så skulle jeg nok få ham til det. Medmindre han virkelig gerne vil have, at jeg lægger sag an mod ham med de bedste advokater, som nok skulle rende ham i røven.

Siena vendte sig stille om, så vores øjne ramte hinanden. Der svømmede kun angst og usikkerhed i hendes øjne.

”Hvad hvis han ikke rejser?” Spurgte Siena mere følsomt. Jeg kunne virkelig godt knalde Trey ned med en stegepande nu! Han havde gjort Siena til et følelsesmæssigt nervevrag.

”Lad vær’ med at bekymre dig om det. Jeg lover, han ikke er her i morgen.” Forsikrede jeg hende om. Hun nikkede en anelse stift, som om hun ikke troede på det. Dog spredte et minimalt smil sig på hendes læber.

”Jeg fik ikke sagt tak.” Sagde Siena lidt gladere med et glimt i øjet. Selvom det kun var et lillebitte smil, så smittede det også en smule på mig.

”Tak, for hvad?” Spurgte jeg lidt smilende.

”For at du fik Trey væk fra mig tidligere.” Anerkendte hun halvsmilende.

”Ingen årsag.” Hviskede jeg nærmest.

”Nå, men godnat.” Sagde hun langsomt med blikket ført ind i mine øjne.

”Godnat.” Sagde jeg også, og derefter vendte hun sig langsomt om, så hun lå med ryggen til mig.

 

Sienas synsvinkel

”Du er en modbydelig fyr Trey, men så er det godt, at du aldrig kommer i seng med mig.” Sagde jeg hadefuldt mod Trey. Han var rent udsagt modbydelig. Han udnyttede mig på det groveste.

Jeg mærkede en kuldegysning gennem min krop, da jeg kunne mærke Treys hånd i kanten af mine bukser. En pludselig tomhed fyldte hele mit indre, men en anden følelse voksede. Angsten groede indeni mig, da han lod sin hånd glide hen på knappen til mine shorts.

”Trey hvad laver du?” Spurgte jeg skrækslagen.

”Du lød sikker lige før. Det skulle du ikke have gjort, for mit ønske går nok i opfyldelse nu.” Sagde han med et klamt smil på læben og hans åndedrag lugtede langt væk af alkohol. Jeg havde ikke set ham hele dagen, men det var sikkert, fordi han havde været nede i en klubben og drikke sig fuld.

Vores øjne mødtes, og jeg så det med det samme. Ved hans øjne var der fremkommet et helt specielt blik. I de iskolde, blå øjne svævede der en desperat lyst. De sindssyge udtryk, som der var fremkommet i hans øjne, skræmte mig helt dybsindigt. En isnende kulde løb koldt ned af min rygrad og med det samme blussede angsten op, og min krop rystede.

”Trey stop. Please!” Udbryder jeg, da han lod sine læber kysse mig lystigt ned af min hals, så det fik mig til at skælve af skræk. Hurtigt fik han knappet mine shorts op...

Med et sæt spærrede mine øjne sig op, og et højt rædselsfyldt skrig banede sig op gennem min hals i nattens mørke. Jeg satte mig rystende af skræk lynhurtigt op i sengen, mens sveden nærmest piblede ned af min pande.

”Hvad sker der?” Lød en hæs, træt stemme fra siden.

Nogle fingerspidser dansede nussende ned af min arm derefter. Et forskrækket gisp undslap mine læber og jeg fjernede mig med ét jag væk fra hånden, som fik mig til tænke på Treys anderledes berøringer på min krop. Mine vejrtrækninger blev hastige og ukontrollerede, samt begyndte mit hjerte at slå hårdt mod mine ribben.

Med bange anelser, så mærkede jeg en person rykke næsten helt tæt på mig, og med det samme mærkede jeg en hånd, som tog blidt, men også bestemt fast i min arm. Et angstfyldt skrig skulle til at undslippe mine læber, da jeg mærkede personens anden hånd lægge sig på min mund, så det kom ud som en dæmpet lyd.

Kuldegysningerne samlede sig i ét i min krop og rystede alt inde i mig. Jeg prøvede desperat, at få hånden væk, men med det samme blev jeg pludselig tvunget ind i en varm favn og mærkede derefter en tryg følelse ved lyden af den hæse, genkendelige stemme.

”Siena, det er bare mig.” Hviskede han betryggende og strammede grebet, for jeg ikke skulle kæmpe imod. Det løb mig stadig koldt ned af ryggen ved tanken om flashbacket med Trey, som var i gang med at tilfredsstille sig selv gennem mig. Før jeg kunne styre mine følelser, så flød tårerne ned af mine kinder i striber og små chokfyldte hulk kunne høres svagt.

”Det var bare et mareridt.” Hviskede Justin tæt på mit øre, så en varmere følelse slog igennem den angstfyldte side. ”Shh.. Det skal nok gå.” Hans rolige, hæse stemme fremkaldte med det samme dybere følelser, som jeg troede var begravet væk. ”Han er her ikke. Det er kun mig og dig her.” Tårerne gennemblødte langsomt noget af hans trøje, da mit ansigt hvilede sig tæt ind til hans favn. Hans stærke arme lå stadig om mit liv, for at holde mig stramt ind til ham.

Lyden af hans hæse stemme, som hviskede trøstende ord og hjerterytmen i hans brystkasse beroligede mig langsomt.

I ro og mag, så gav han sig til tegne kærlige mønstrer på min ryg. Roligt døsede jeg langsomt hen i en drømmeløs søvn i Justins favn.

***

Jeg glippede kort med øjnene, da en lysstråle havde fundet vej gennem en sprække, hvor gardinet ikke skjulte, så selvfølgelig skinnede solstrålen direkte hen på mit ansigt. Jeg vænnede mig efter nogle lange sekunder til sollyset.

Mit hoved lå på Justins brystkasse, hvor jeg kunne mærke et hjerte, som bankede i et roligt tempo. Han havde stadig sine stærke arme viklet om mit liv, kunne jeg se.

Spørgsmålet gentog sig atter i mit hoved. Jeg måtte vide det.

Jeg fugtede hurtigt mine læber og sukkede. Du skulle vist nok kunne klare det her, Siena.

Jeg trak mine hænder til mig, og kiggede overvejende på Justins arme om mit liv.

”Oh shit..” Hviskede jeg frustreret, men prøvede alligevel, at fjerne hans arme om mig. Til sidst lykkedes det mig at fjerne dem om mig!

Jeg trådte ned på det kolde egetræsgulv og fokuserede omhyggeligt på at træde forsigtigt hen af trægulvet. Da jeg kom til døren, så knirkede gulvet selvfølgelig.

Mit blik slog sig med lynets hast hen til Justin, som vendte sig om på siden. Oh, jeg troede lige, at han ville vågne.

Jeg åbnede døren lydløst op og trådte ud på gangen, hvorefter jeg lukkede døren på klem til Justins værelse. Jeg kiggede hen på døren til Trey og jegs værelse, hvor han enten befandt sig eller slet ikke var.

Mine hjerteslag begyndte, at banke ud af rytme af spænding blandet med angst. Jeg bed mig hårdt i underlæben og trådte hen til døren. Ganske langsomt satte jeg min hånd hen på dørhåndtaget. Jeg lukkede mine øjne stramt i, for at prøve at berolige mig selv.

Han måtte bare ikke være der.

Jeg trak, så stille jeg kunne, ned i håndtaget og åbnede dermed døren op med åbne øjne. Det lignede sig selv, undtagen lige..

Han var virkelig væk…

 

 

                 

Sorry for ventetiden, men jeg håber det forbedre sig i efterårsferien! Forresten god efterårsferie! Skal I noget i efterårsferien? Jeg skal ikke rigtigt noget, men det står i hvert på hygge med veninderne♥

- Og ønsk endelig Simone H. tillykke med de 100 fans inde på hendes blog. Det fortjener hun virkelig! Og endnu engang - hvis du ser det her Simone - stort tillykke igen!♥

- Simone S. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...