From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jul. 2012
  • Opdateret: 26 nov. 2012
  • Status: Færdig
"Små elektriske stød farede rundt i hendes krop. Berøringerne fik hendes krop til at sitre af ham. Hun længtes efter mere af Justins begær. Vildfarne følelser af kærlighed, kunne mærkes i hendes krop og..." Alt det har Siena lagt bag sig og kommet videre. Hun var knust i et stykke tid, men så kom en ny betydningsfuld fyr ind i hendes liv. Et halvt år efter er de kærester - Siena og Trey. Siena mener alt er okay og følelserne for Justin er forsvundet. Efter præcist et år efter 'bruddet' med Justin, så er Siena tilbage, hvor det startede ved sommerferien. Hun og Trey tager ned på ferie hos Caitlin og Chris. Lykken for Siena på ferien varede kort, da to ubudne gæster ankommer. De er dog ikke så ubudne, da Chris i alt hemmelighed har inviteret dem. I kan vel gætte jer frem til hvem de to gæster er. Drama, intenst kærlighed og utroskab: Følg med i "From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2"
Det flotte cover er lavet af Laura G.

122Likes
499Kommentarer
30438Visninger
AA

12. Opdaget

”Siena, svar mig! Hvad er det på dit håndled?!” Spurgte Justin hårdt og så gravalvorligt ind i mine øjne.

”Ik' noget Justin!” Svarede jeg hurtigt. Lidt for hurtigt måske. En pludselig angst fyldte hurtigt min krop ud til det yderste. Justin måtte ikke opdage, at det var Trey.

Justin trådte tættere hen til mig og tog blidt fat i min hånd og studerede grundigt mit misfarvede håndled. Indtil jeg rev min hånd til mig igen.

”Hvad er der sket, Siena?” Spurgte han, den her gang roligt og mere fattet. Hans øjne udstrålede dog en dyb bekymring, da han gennemborede sine dybe, mørkebrune øjne ind i mine.

”Justin, jeg faldt bare ned af trappen.” Løj jeg og prøvede at se så troværdig ud, som jeg kunne. En ubrugelig vane kom dog tilbage i det øjeblik, som jeg godt kunne have undværet. Jeg bed mig hårdt i underlæben og mit blik flakkede fra Justin. Hvorfor var jeg så dårlig til at lyve for Justin?

Justin tog forsigtigt begge mine hænder i hans, som om jeg var en porcelænsdukke, som kunne splintre ved en berøring.

”Vil du ikke godt sige sandheden?” Bad Justin mig seriøst om.

”Justin, det er sandheden.” Svarede jeg, men var næsten sikker på, at jeg langt fra så hudløst ærlig ud.

”Er det Trey?!” Bekymringen, som svævede i hans chokoladebrune øjne blev erstattet med en vrede, idet han sagde det. ”Det er Trey.”

”Justin, nej. Det kunne han ikke finde på!” Protesterede jeg højlydt og vred igen mine hænder ud af hans. Uroen farede rundt i min krop og mit blik flakkede ukontrolleret rundt, for at undgå Justins blik. Mine hænder begyndte at ryste svagt imens en bølge af panik skyllede ind over mig.

”Siena, jeg kan forfanden se det er Trey!” Udbrød han vredt og gik tættere på mig. For hver skridt han tog, tog jeg et tilbage. Til sidst endte det med, at jeg stødte ind i køkkenbordet. Han satte sine hænder på hver sin side af mig på køkkenbordet, så jeg ikke kunne sno mig uden om ham. Han havde lænet sig så meget ind over mig, at vi stod et knivspids fra hinandens læber, så jeg kunne mærke hans åndedræt på mine læber.

”Han gjorde det ikke med vilje.” Indrømmede jeg hviskende mod hans læber og slog mit blik op på hans øjne.

”Hvad skete der?” Spurgte Justin med en undertone af aggression, som jeg næsten var sikker på, var rettet mod Trey.

”Han blev bare vred og lod det gå udover mig, da han ikke troede på mig, da jeg prøvede at forklare, at det bare var et venskabeligt kindkys jeg gav dig.” Forklarede jeg. ”Men han gjorde det ikke med vilje!” Tilføjede jeg hurtigt og bed mig igen nervøst i underlæben.  

”Siena,” begyndte Justin og så forundret på mig. ”Hvorfor er du overhovedet sammen med Trey?” Jeg rynkede straks let på panden.

”Justin, det rager da ikke dig.. Men hvis du så gerne vil vide det, så er det fordi han hjalp mig igennem den tid, hvor jeg var hjerteknust på grund af dig. Han er omsorgsfuld, sød. Han er alt det jeg vil have.”

”Siena. Han er ikke en skid omsorgsfuld!” Sagde Justin irriteret idet han tog fat i min hånd, hvor mærket var længere op. Han holdte mit håndled op foran mit ansigt, så jeg tydeligt kunne se det mit blå mærke, som jeg havde fået af Trey. ”Kan du se det?!” Udbrød Justin vredt og hentydede til det blå mærke, som jeg tydeligt kunne se. Uden mit svar, så fortsatte han. ”En sød og omsorgsfuld fyr ville aldrig give dig sådan et mærke. Lige meget hvad. Det gør man bare ikke på piger eller dem man holder af. Hvis Trey var en god fyr, så ville han aldrig skade dig på nogen måde. Han burde styre sin vrede, når det var over for dig, hans kæreste. Siena, det er ikke normalt, at du bare får et blåt mærke af din fyr! Hvis han virkelig holdte af dig, så ville han aldrig give dig et blåt mærke!” Forklarede Justin imens en indre vrede svævede i hans øjne. Jeg krympede mig lidt og kiggede flovt i gulvet, for måske havde Justin ret i det han sagde. På den anden side, så vidste jeg at Trey holdte af mig. Det vidste jeg simpelthen bare.

”Justin, Trey holder altså af mig.” Forsvarede jeg Trey, selvom mit argument lød svagt i forhold til hans. Jeg vidste inderst inde, at Justin havde ret.

”Trey holder måske af dig, men måske af de forkerte grunde..”

”Forkerte grunde?! Justin, jeg ved, at Trey holder af mig psykisk. Ellers ville han ikke være der for mig, når jeg var sårbar.” Modargumenterede jeg og stirrede fornærmet på ham. Han vidste ikke en skid om Treys følelser til mig.

”Og kom han først til dig, da du var nede dengang?”

”Ja, er det er problem eller hvad?”

”Typisk.. Han kæmpede ikke engang for det..” Sagde Justin lidt for sig selv og kiggede eftertænksomt på mig.

”Hvad fanden er det nu du ævler om?!” Udbrød jeg irriteret. Jeg forstod ikke hoved eller hale i den her samtale, som var gået hen og blevet noget i form af et skænderi.

”Alle fyre ved da, at det er nemmest at score en pige, når hun er mest sårbar.” Svarede Justin.

”Justin, Trey tænkte da ikke på at score mig, da jeg var nede..”

”Lad mig gætte. I gik langsomt frem, men han udnyttede din sårbarhed, så det var faktisk ham, som der gjorde, at jeres forhold gik fremad.” Forklarede Justin bedrevidende.

”Han havde ikke udnyttet min sårbarhed dengang.” Sagde jeg straks. ”Og Justin, hvorfor kan du ikke bare acceptere mig og Treys forhold?”

”Jeg kunne godt acceptere det, hvis du følte, at han gjorde dig lykkelig og sådan. Men jeg har lidt svært ved det nu, hvor han har skadet dig. Er det ikke meningen, at kærester skal beskytte hinanden. Ikke forvolde dem smerte.” sagde han roligt, men seriøst. ”Siena, de fejl jeg har lavet fortryder jeg gevaldigt, for jeg har selv ødelagt chancerne hos dig. Selvom det måske lyder lidt mærkeligt, så ønsker jeg dig kun det bedste. Siena, du er en helt fantastisk pige, som jeg aldrig vil glemme. Derfor syntes jeg også, at du fortjener bedre, meget bedre. Du fortjener ikke, at blive behandlet sådan af din egen kæreste.” Imens Justin sagde det, så kunne jeg hurtigt mærke, at jeg rødmede svagt. Jeg kunne ikke lade være med at smile, selvom det var en dum situation at smile i.

”Justin, jeg ved du har ret. Men Trey fortjener vel en chance til. Det var kun et fejltrin han lavede.” Sagde jeg og smilede forsigtigt til ham. Han nikkede svagt, som det var okay, men hans øjne sagde noget andet. ”Justin, du må ikke sige noget om mit mærke til nogen, især ikke Caitlin. Hun vil bare overdramatisere mit blå mærke.” Sagde jeg og kiggede usikkert op på ham imens jeg foldede mine ærmer ned igen, så mit mærke ikke var til syne. Jeg havde tidligere foldet dem op, da jeg skulle vaske op.

”Siena, Caitlin vil kun overdramatisere det, fordi hun er din bedsteveninde. Er du sikker på, at du vil skjule det for hende. Jeg ved ikke engang om jeg kan skjule det?” Sagde Justin.

”Jeg vil ikke skabe bekymring hos Caitlin, så ja. Jeg er sikker på, at det er bedst at tie stille om det.” Sagde jeg beslutsomt. Jeg måtte få ham til at tie stille om det her på en eller anden måde.

Da vi allerede var så tæt på hinanden, så slyngede jeg forsigtigt mine arme om hans nakke og kunne mærke, hvordan hans krop pludselig stivnede, idet vores krop snittede hinandens. Jeg stillede mig en smule på tær og lænede mig langsomt frem mod hans øre. Mine læber snittede forsigtigt hans øreflip og hviskede blidt:

”Justin, for min skyld. Vil du ikke godt lade det forblive en hemmelighed med mit mærke. Lad det blive vores hemmelighed.” Jeg trak mig lidt væk fra hans øre, så jeg kunne se ham intenst ind i øjnene. Jeg kunne selv mærke, at hans krop nærmest var gået i baglås. Havde jeg virkelig sådan en påvirkning på ham?

”Ehm.. O-Okay, det er vores hemmelighed så.” Fik han fremstammet og så lidt confuse ud. 

Jeg vidste godt, at det måske var lidt ondt, at manipulere med ham, men i det her tilfælde var det nødvendigt. Ingen måtte vide, at jeg havde fået et afskyeligt, blå mærke af min egen kæreste, Trey. 

”Tak Justin.” Sagde jeg og smilte blødt til ham. Han gengældte det hurtigt med et forsigtigt smil.

”Du kan bare ikke holde dig fra hende, vel?” Sagde en dyster stemme pludselig. Trey.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...