From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jul. 2012
  • Opdateret: 26 nov. 2012
  • Status: Færdig
"Små elektriske stød farede rundt i hendes krop. Berøringerne fik hendes krop til at sitre af ham. Hun længtes efter mere af Justins begær. Vildfarne følelser af kærlighed, kunne mærkes i hendes krop og..." Alt det har Siena lagt bag sig og kommet videre. Hun var knust i et stykke tid, men så kom en ny betydningsfuld fyr ind i hendes liv. Et halvt år efter er de kærester - Siena og Trey. Siena mener alt er okay og følelserne for Justin er forsvundet. Efter præcist et år efter 'bruddet' med Justin, så er Siena tilbage, hvor det startede ved sommerferien. Hun og Trey tager ned på ferie hos Caitlin og Chris. Lykken for Siena på ferien varede kort, da to ubudne gæster ankommer. De er dog ikke så ubudne, da Chris i alt hemmelighed har inviteret dem. I kan vel gætte jer frem til hvem de to gæster er. Drama, intenst kærlighed og utroskab: Følg med i "From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2"
Det flotte cover er lavet af Laura G.

122Likes
499Kommentarer
30504Visninger
AA

20. Knuste hjerter

 Jeg trak mig langsomt væk fra Justins læber med en sitrende, glædende følelse. Jeg bed mig usikkert i læben og sænkede blikket ned til det skinnende gulv.

”Du ved det her er forkert, Justin.” Hviskede jeg og lod mine hænder glide ned fra hans skuldre, så de til sidst hang ned langs min krop. Derimod havde Justin stadig sine hænder på mine hofter.

”Du vil jo godt..” sagde Justin lavt. Hans ord fik mig til at kigge op og møde hans øjne, som så en anelse såret ud.

”Justin, undskyld. Jeg skulle aldrig have kysset med dig. Det var forkert. Jeg har Trey.” Sagde jeg skyldbetynget og bed mig hårdt i læben.

Jeg havde skyldfølelse, fordi jeg havde kysset med Justin imens jeg havde Trey, men på den anden side, så havde Trey gået i seng med Selena. Desuden var mine følelser ved at falde for Trey, da han var helt anderledes nu. Jeg havde også skyldfølelse på grund af Justin. Jeg havde kysset med og så havde jeg sikkert givet Justin nogle forhåbninger, som slet ikke skulle finde sted. Jeg følte ikke – okay, hvis jeg skulle indrømme det, så var jeg ved at udvikle nogle følelser for Justin, men stærkt mod min vilje.

”Så du fortrød det?” Spurgte Justin og slap grebet om mine hofter. Han trak i stedet sine hænder ned i lommerne og kiggede stift ud til den en side.

”Justin, je-”

”Bare drop det Siena! Jeg skulle ikke have kysset dig. Jeg forstår bare ikke hvorfor du hellere vil være sammen med sådan et fjols.” Sagde han hårdt og kiggede koldt på mig. Dog kunne jeg godt se, at han var såret bag det hårde blik. Såret over at jeg afviste ham igen.

Jeg skulle lige til at sige noget igen, da han afbrød mig:

”Bare lad som om det ikke er sket. Fortsæt med at være sammen med voldsmanden, som er din kæreste.” Sagde han i et iskoldt tonefald og lod sin skulder støde ind i min, da han gik hen mod døren.

”Justin, la’ nu vær. Du kender ikke Trey!” Udbrød jeg irriteret, selvom han havde ret. Jeg ville bare ikke indrømme det for mig selv. Justin vendte sig om mod mig og kiggede på mig, som om jeg var dum.

”Måske kender jeg ikke Trey, men jeg ved hvad han har gjort mod dig. Jeg fatter ikke, at du hellere vil være sammen med ham end mig!” Råbte han vredt og vendte sig mod døren. Han flåede den nærmest op og med et smæld, så var han ude af køkkenet. Jeg placerede min pege- og tommelfinger op til min næseryg, mens jeg klemte mine øjne hårdt sammen.

Det var slet ikke meningen, at det her skulle ske. Justin så virkelig indebrændt ud.

~0~

Jeg lå på maven på sengen imens jeg pressede hovedet hårdt ned mod puden. Hvis man skulle betragte mit liv, som en vej, så gik den helt skrot og ikke lige. Mit liv var rent ud sagt ude på et sidespor. Jeg anede ikke hvor Trey var, men jeg var nu også glad for at han var væk. Jeg havde ikke brug for den sårende smerte, som han havde forvoldt mig her. Jeg ved heller ikke helt hvad der skete mellem mig og Justin, men en ting var sikkert. Jeg havde helt klart gjort ham såret og vred, da jeg kyssede med, og derefter sagde, at jeg nærmest fortrød det.

Jeg kom ud af min deprimerende tankegang, da der lød en banken på døren. Døren åbnede sig derefter og kort efter kunne jeg mærke en sætte sig i sengen.

”Siena?” Lød en lidt trist stemme. Caitlin. Jeg vendte mit hoved, så jeg lå med det ene øre mod puden. Jeg kiggede på Caitlin, som sad med ryggen til mig. Hvorfor lød hun helt trist?

”Hvad er der galt?” Spurgte jeg direkte med stemmen fuld af forundring. Hun havde virket så lykkelig tidligere. ”Er det noget med Nick?” Spurgte jeg forsigtigt, da hun ikke svarede. Jeg satte mig derefter ned ved siden af hende for enden af sengen.

”Nej, det er overhovedet ikke noget med Nick. Det er bare.. Det føles, som om du helt har glemt mig, imens du har været her med Trey. Inden aftensmaden, hvor vi snakkede, så virkede du helt fraværende. Det er som om du helt har glemt mig på grund af Trey. Du har ikke ligefrem selv kommet til mig. Du siger ikke noget til mig mere. Det føles som om der sker meget for dig lige for tiden, men du fortæller mig ikke noget længere.” Sagde hun såret og undgik mit blik ved at kigge ned i det rødbrune trægulv.

Det slog mig helt ud, at hun følte sådan. Hun havde ret med at der skete meget for tiden, men jeg havde aldrig troet, at hun følte sådan.

”Caitlin, jeg ved ikke hvad jeg skal sige? Jeg – det har jeg slet ikke tænkt på.. Det er jeg virkelig ked af.” Sagde jeg og kiggede frustreret ned i mine hænder. Jeg havde helt overset hende.

Et smil sporrede sig dog hurtigt, da jeg kom på en idé.

”Hvad siger du til vi holder filmmaraton, hvor vi ser Titanic alene og æder os fede i slik?” Spurgte jeg og så forventningsfuldt på Caitlin, som stadig sad med blikket limet til trægulvet.

”Jeg ved, du hader Titanic, fordi du har set den for mange gange. Du vil kun se den, for at gøre mig glad igen..” Halvmumlede hun ligeglad. Jeg sukkede indvendigt og bed mig hårdt i læben.

”Jeg havde da håbet, at jeg kunne gøre dig glad på den måde..” Hviskede jeg opgivende.

”Hmm.. Whatever, jeg elsker Titanic! Du er tilgivet. Skal vi gå ned og se filmen nu?!” Spurgte hun opsat med det sindssyg glade humør, som jeg elskede ved Caitlin. Jeg grinte lidt af hendes skiftende humør og nikkede så.

”Men først skal vi finde slik frem.” Sagde jeg glad. Caitlins humør, smittede helt på mig.

~0~

”Hvor er Chris egentlig henne?” Spurgte jeg imens jeg fyldte chipsene ned i den sorte skål.

”Han er sammen med Alyssa. En pige, som han mødte til den fest vi var til for nogle dage siden.” Svarede Caitlin og åbnede to slikposer og fyldte indholdet ned i en skål. Ja, vi skulle jo have filmmaraton, og så var det da okay, at æde lidt for meget for engangsskyld. Det hørte med til vores filmmaraton i hvert fald.

”Nårh okay.” Mumlede jeg og gik med Caitlin ind i stuen.

”Hvis du sætter filmen på, så henter jeg vores dyner ovenpå.” Foreslog Caitlin. Jeg nikkede bare, og så smuttede hun hurtigt ud af stuen.

Jeg fandt hurtigt Titanic i skabet, hvor filmene stod lodret på stribe, da Caitlin og Chris virkelig havde mange film med, men de havde nok taget alle deres film med skulle man tro.

Jeg åbnede filmkassetten og pressede min finger ned på den runde cirkel, så disken poppede op. Jeg tog hurtigt disken op og satte den i dvd afspilleren.

~0~

”Jeg hader, at jeg altid begynder at græde i den scene!” Sagde jeg lettere irriteret mens en tårer løb ned af min kind. Caitlin begyndte at grine af mig, selvom hun endda også fældede et par tårer imens.

”Haha, det gør jeg også altid. Det er bare alt for sørgeligt!” Sagde Caitlin samtykkende imens hun grinte. Jeg undslap et grin og rystede så på hovedet af hende.

”Caitlin, du gør faktisk den scene ret useriøs, når du bare flækker af grin. Nu er den jo ikke sørgelig mere!” Indvendte jeg og fniste imens jeg rettede mit blik over på fjernsynsskærmen. Scenen var der, hvor Rose lå på træpladen i havet, og Jack holdte sig oppe af den, imens han var i det iskolde vand. Det var sørgeligt, men ikke når Caitlin pludselig flækkede af grin.

Jeg rakte hånden hen mod glasset og drak det sidste cola i, men jeg var stadig tørstig.

”Caitliiin, vil du ikke give mig noget cola?” Spurgte jeg smilende og rakte glasset mod hende. Colaflasken stod alligevel tættest på hende.

”Jo jo.” Svarede hun og tog colaflasken, som stod på gulvet. Jeg rakte stadig glasset mod hende, men hun begyndte hurtigt at hælde noget cola ned i glasset. ”Oh my god! Jack er død!” Udbrød hun, da hun kiggede på tv’et igen. Det resulterede netop også i, at hun spildte ud over min hånd, så det begyndte at løbe ned af min arm.

”Caitlin, det er altså ikke nogen overraskelse, at Jack døde. Du har set den tusinde gange! Men hvor er der noget papir Caitlin? Du spildte på mig..” Spurgte jeg. Caitlin kiggede hurtigt på mig.

”Ups.. Jeg henter lige noget papir!” Sagde hun straks, da hun så, at hun havde spildt på min hånd og længere hen af armen.

Kort efter kom Caitlin med papir. Hun satte sig hurtigt ved siden af mig og tørrede min hånd af.

”Caitlin, jeg kan altså..” Jeg afbrød mig selv med et smertefuldt gisp, som undslap fra mine læber, da Caitlin gnubbede papiret op af mit håndled, hvor mit mindre svage, blå mærke sad. Caitlin stoppede dog straks med at tørre mit håndled, som nu var fedtet ind i makeuppen jeg havde lagt i morges, da hun så mit mærke.

”H-Hvad er det?” Spurgte hun chokeret og holdte fast i min arm. Jeg førte dog hurtigt armen tilbage ind til mig.

”Jeg har bare slået mig. Ikke noget specielt.” Svarede jeg hurtigt. Lidt for hurtigt.

Caitlin løsrev besværet blikket fra mit håndled op til mine øjne, hvor hun kiggede mig dybt såret ind i øjnene.

”Hvad er sandheden?” Hun havde gennemskuet mig.

”Vil du virkelig godt have sandheden?” Spurgte jeg og sukkede. Hun nikkede seriøst og kiggede lidt angstbetynget på mig. ”Der er sket meget imens mig og Trey har været her.” Begyndte jeg og tog en dyb indånding. ”Trey har ændret sig gevaldigt imens vi har været her. Før var han den omsorgsfulde fyr, som aldrig ville gøre mig ondt eller være utro, men..” Fortalte jeg og stoppede så op i min sætning.

Jeg tog forsigtigt det våde papir ud af Caitlins hånd og førte det op til min kind, hvor jeg gned det våde papir blidt henover min kind, hvor et rødt mærke formentlig viste sig. Det var der hvor Trey havde givet mig en lussing.

”Men nu er han gået hen og blevet anderledes. Den dag, hvor jeg sad på gulvet i køkkenet med Justin og havde en klud i hånden, så havde Trey givet Justin det mærke blå mærke på kæben, da han slog Justin på grund af, at han troede der var noget imellem mig og Justin. Justin fortalte mig også, at han elskede mig den dag. I dag kyssede han mig også, selvom han troede, at jeg stadig ikke følte noget for ham. Jeg kyssede overraskende med og jeg fik nogle helt underlige følelser for Justin. Jeg tror oven i købet, at jeg er gået hen og blevet lidt forelsket i ham, men nu er han vred på mig, fordi jeg sagde, at jeg fortrød vores kys. Og fordi jeg valgte Trey frem for ham..” Jeg skulle lige til at fortsætte, da Caitlin afbrød mig.

”Stop.” Hviskede hun blot. ”Fortæller du mig, at Trey har været der utro og slået dig?” Spurgte hun. Jeg nikkede stift. ”Og at Justin stadig elsker dig, og du er blevet forelsket i ham?”

”Ja,” svarede jeg stille. Caitlin rejste sig straks fra sofaen og kiggede med etblik på mig, som fik skyldfølelsen til springe ind på mig.

”Du mener det ikke, vel?” Spurgte hun og rystede på hovedet, som om hun skulle få det ud af hovedet, selvom det var sandheden.

”Caitlin, jeg mener det.”

”Hvordan kunne du.. Jeg – jeg troede, at jeg var meget mere end en ven for dig. Jeg troede jeg var din bedsteveninde, men det viser sig, at det sikkert bare er en løgn. Jeg troede du kunne fortælle mig dine dybeste hemmeligheder, men du vælger at holde dem for dig selv." Begyndte hun. "Men det lyder som om du deler nogen af dine hemmeligheder med Justin. Din ekskæreste, men du siger ikke noget til mig, din bedsteveninde! Er jeg bare en ubetydelig person, som ikke fortjener, at få noget af vide af min bedsteveninde?! Hvorfor har du ikke fortalt mig noget, Siena?! Hvad har jeg gjort galt? Kan man ikke stole på mig eller hvad?!” Udbrød Caitlin frustreret imens den sårede følelse malede sig ud over hendes ansigt.

”Caitlin, du har ikke gjort noget, som helst galt! Jeg har altid kunne stole på dig og–”

”- Så fortæl mig forhelvede, hvorfor du ikke fortalte mig noget om det der er sket imens jeg gik der og var helt glad. Hvorfor har du ikke fortalt, at Trey slog dig eller noget som helst?!” Hun lød rasende, men en såret klang dækkede også lidt henover i hendes stemme.

”Caitlin, det var ikke meningen, at jeg slet ikke ville fortælle dig det, men der er bare sket så mange ting. Jeg kunne ikke få mig selv til at fortælle dig det.” Sagde jeg hurtigt og kiggede bedende på hende, som om hun skulle tilgive mig igen, for det jeg havde gjort. Skyldfølelsen voksede dog drastisk, da jeg så tårerne som viste sig i hendes øjne.

”Bare drop det. Hyg dig med dit eget filmmaraton, alene!” Råbte hun vredt, men tårerne viste, at hun var mere end såret over det jeg havde gjort.

De korte glimt af, hvor såret hun var, viste sig kun kort i hendes øjne, før hun gik med hastige skridt ud fra stuen. Jeg løb hurtigt efter hende og greb fat om hendes håndled.

”Caitlin, please. Undskyld, jeg kunne bare ikke få mig selv til at sige det. Især ikke, når du sagde, at du var kommet sammen med Nick. Lykken strålede nærmest ud af dine øjne, og jeg ville ikke ødelægge det.” prøvede jeg igen, men hun vred straks sit håndled ud af mit greb.

”Lad mig nu bare være. Jeg kan ikke fatte, at din ekskæreste vidste hvad Trey gjorde imod dig, men jeg ikke engang gjorde det.” Råbte hun og imens vreden rasede ud af hendes øjne, da mine øjne kort ramte hendes. Mine øjne begyndte at blive våde, da jeg ikke ville skændes med hende. Jeg elskede hende virkelig højt, som min bedsteveninde, og så bød jeg hende sådan noget. Jeg var en forfærdelig bedsteveninde!

Jeg så Caitlin storme op af trappen, som også førte hen til hendes værelse. Tårerne løb ned af mine kinder, da jeg tydeligvis kunne se hendes vrede og ikke mindst, hvor såret hun var. Det skar helt i hjertet. Det fortjente Caitlin ikke.

Jeg lagde hånden på gelænderet og gik med tunge skridt op af trappen. Skridt efter skridt, kom jeg endelig til mit værelse. Jeg slog blikket længere ned af gangen, hvor Caitlin befandt sig inde på hendes værelse.

Jeg tørrede snøftende mine kinder med håndryggen og førte så min hånd ned på dørhåndtaget. Jeg trak det langsomt ned og åbnede døren, hvor Trey kom til syne. Han lå ned i sengen og kiggede op i loftet. Han var dog det mindste jeg tænkte på nu. Jeg tænkte på Caitlin og Justin. På en aften havde jeg formået, at såre dem begge to, og nu vidste jeg overhovedet ikke hvad jeg skulle gøre.

Jeg lukkede døren stilfærdigt efter mig, og trådte hen til sengen. Jeg lagde mig i min side imens jeg ikke kunne få tårerne til at stoppe. Jeg havde virkelig kvajet mig og såret Caitlin som aldrig før. Jeg havde aldrig set hende så såret. Jeg havde også såret Justin, da jeg havde givet ham forhåbninger, da jeg netop kyssede med.

Den eneste jeg havde tilbage var Trey, og dog. Hvor var den kærlige fyr henne, som jeg savnede så inderligt meget. Jeg elskede stadig Trey, men ikke frivilligt, da jeg ikke ville elske en fyr som ham.

”Trey, hvorfor har du ændret dig så drastisk. Du var slet ikke som i starten mere.” Spurgte jeg fortvivlet og vendte mit hoved til siden, hvor Trey lå. Trey vendte sit hoved om mod mig og kiggede overrasket på mig. Nok fordi jeg turde, at snakke med ham.

”Siena, jeg har aldrig ændret mig helt. Kun for din skyld. Ser du i starten, da jeg så dig, så så du virkelig lækker ud. Jeg troede dog ikke jeg havde nogen chance hos dig, men efter sommerferien, der så du håbløs knust ud. Derfor var det da også nemt, at score dig. Enhver fyr ved, at man bare skal spille den omsorgsfulde fyr, for at komme i bukserne på en pige, som er helt knust.” Sagde han med et stolt smil og blikket i øjnene, som var helt sløret. Hans ord mindede mig om noget.

 

”Justin, Trey holder altså af mig.” Forsvarede jeg Trey, selvom mit argument lød svagt i forhold til hans. Jeg vidste inderst inde, at Justin havde ret.

”Trey holder måske af dig, men måske af de forkerte grunde..”

”Forkerte grunde?! Justin, jeg ved, at Trey holder af mig psykisk. Ellers ville han ikke være der for mig, når jeg var sårbar.” Modargumenterede jeg og stirrede fornærmet på ham. Han vidste ikke en skid om Treys følelser til mig.

”Og kom han først til dig, da du var nede dengang?”

”Ja, er det er problem eller hvad?”

”Typisk.. Han kæmpede ikke engang for det..” Sagde Justin lidt for sig selv og kiggede eftertænksomt på mig.

”Hvad fanden er det nu du ævler om?!” Udbrød jeg irriteret. Jeg forstod ikke hoved eller hale i den her samtale, som var gået hen og blevet noget i form af et skænderi.

”Alle fyre ved da, at det er nemmest at score en pige, når hun er mest sårbar.” Svarede Justin.

 

Justin havde helt ret. Jeg skulle have lyttet til ham, men jeg troede næsten, at vores forhold var som en dans på roser. Jeg fejlbedømte det hele.

”Du er en modbydelig fyr Trey, men så er det godt, at du aldrig kommer i seng med mig.” Sagde jeg hadefuldt mod Trey. Han var rent udsagt modbydelig. Han udnyttede mig på det groveste.

Jeg mærkede en kuldegysning gennem min krop, da jeg kunne mærke Treys hånd i kanten af mine bukser. En pludselig tomhed fyldte hele mit indre, men en anden følelse voksede. Angsten groede indeni mig, da han lod sin hånd glide hen på knappen til mine shorts.

”Trey hvad laver du?” Spurgte jeg skrækslagen.

”Du lød sikker lige før. Det skulle du ikke have gjort, for mit ønske går nok i opfyldelse nu.” Sagde han med et klamt smil på læben og hans åndedrag lugtede langt væk af alkohol. Jeg havde ikke set ham hele dagen, men det var sikkert fordi han havde været ned i en klub og drikke sig fuld.

Vores øjne mødtes, og jeg så det med det samme. Ved hans øjne var der fremkommet et helt specielt blik. I de iskolde, blå øjne svævede der en desperat lyst. De sindssyge udtryk, som der var fremkommet i hans øjne, skræmmer mig helt dybsindigt. En isnende kulde løb koldt ned af min rygrad og med det samme blussede angsten op, og min krop rystede.

”Trey stop. Please!” Udbryder jeg, da han lod sine læber kysse mig lystigt ned af min hals, så det fik mig til at skælve af skræk. Hurtigt fik han knappet mine shorts op...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...