From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jul. 2012
  • Opdateret: 26 nov. 2012
  • Status: Færdig
"Små elektriske stød farede rundt i hendes krop. Berøringerne fik hendes krop til at sitre af ham. Hun længtes efter mere af Justins begær. Vildfarne følelser af kærlighed, kunne mærkes i hendes krop og..." Alt det har Siena lagt bag sig og kommet videre. Hun var knust i et stykke tid, men så kom en ny betydningsfuld fyr ind i hendes liv. Et halvt år efter er de kærester - Siena og Trey. Siena mener alt er okay og følelserne for Justin er forsvundet. Efter præcist et år efter 'bruddet' med Justin, så er Siena tilbage, hvor det startede ved sommerferien. Hun og Trey tager ned på ferie hos Caitlin og Chris. Lykken for Siena på ferien varede kort, da to ubudne gæster ankommer. De er dog ikke så ubudne, da Chris i alt hemmelighed har inviteret dem. I kan vel gætte jer frem til hvem de to gæster er. Drama, intenst kærlighed og utroskab: Følg med i "From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2"
Det flotte cover er lavet af Laura G.

122Likes
499Kommentarer
30444Visninger
AA

18. Katastrofal kærlighed

Justins synsvinkel

Hun lå med hovedet på min brystkasse og hendes små hænder lå på min veltrænede mave, hvis jeg selv skulle sige det. Hendes øjenlåg var stadig lukket i og den rolige vejrtrækning beviste, at hun stadig sov. Selvom mascaraen var tværet ud som rander i hendes ansigt, så så hun stadig fredfyldt ud, når hun sov.

En massiv storm af sommerfugle fløj rundt i min mave, så det gav en helt sitrende følelse indeni. Jeg smilte lykkeligt, men bed mig i underlæben for at tone smilet ned. Det ville garanteret se dumt ud, at jeg smilte fuldstændig overlykkeligt for mig selv, men det var Sienas skyld. Hun var årsagen til at jeg smilte på dén måde.

Gad vide om det her betød noget for hende?

Jeg elskede hende i hvert fald, men jeg tvivlede på hendes følelser. Jeg håbede og ønskede hjertens gerne, at jeg bare betød en smule for hende. Jeg vidste dog, at det ville såre mig inderst inde, hvis Siena kun havde udviklet venskabelige følelser for mig.

Jeg ville ikke se hende mere…

Det ville gøre for ondt, at vide, at hun var en andens imens jeg vidste, at jeg ville forblive i vennezonen.

Det ville jeg ikke udsætte mig selv for, men hvis nu.. Nej, det ville simpelthen være for kompliceret, hvis vi var venner imens Trey og hende var sammen. Venskabet var i hvert fald udelukket og det næste skridt var nok også udelukket.

Der ville ikke blive noget.

Alt ville forblive det samme.

Jeg var nød til at komme over hende…

Det glædesfyldte smil blegnede på mine læber, da jeg kunne mærke kulden omkranse mit hjerte. Det ville aldrig blive til noget…

Jeg knugede Siena helt ind til mig, for at holde hende så tæt som muligt, hvis det overhovedet var mere muligt. Jeg elskede hende af hele mit hjerte, men det var ikke gengældt. Det gjorde ondt at vide, at det her måske betød ingenting for hende. Hun elskede jo Trey.

Jeg lod mine fingerspidser glide fjerlet henover hendes ryg imens tankerne fyldte mit hoved.

Hun kunne aldrig blive min.

Hun ville aldrig blive min.

Aldrig…

 

Sienas synsvinkel

Jeg åbnede langsomt øjnene op, da jeg kunne høre nogle tunge vejrtrækninger, som lød urolige. Jeg lagde straks mærke til at mit hoved var gemt i Justins favn. Mit hoved lå nemlig lige på hans brystkasse, som sænkede sig et takt for hurtigt end normalt. Det afslørede også et hamrende hjerte i Justins bryst, kunne jeg mærke.

Jeg vendte mit hoved lidt op af, men jeg mødte ikke Justins øjne, da han så ud til at kigge tankefuldt op i det hvide loft imens hans arme holdte mig stramt ind til ham.

”Justin, jeg tror altså snart jeg dør af luftmangel?” Sagde jeg forsigtigt med hentydning til at han holdte mig virkelig stramt.

Det gav straks et gib i Justin ved lyden af min stemme og hurtigt løsnede han hans greb om mig, men han slap mig ikke. Justins blik vendte sig ned mod mig, så vores øjne ramte hinanden.

Dét blik?

Der var noget ved det, men det var svært for mig, at tyde Justins blik.

Hvad var – vent, var der noget galt?

”Er der noget galt, Justin?” Spurgte jeg forsigtigt om, da der var noget over ham, som virkede trist.

Han rystede straks på hovedet og slap grebet om mig. Han satte sig hurtigt på kanten af sengen imens han kiggede i den modsatte retning, for at undgå mit blik.

Undgik han mig lige eller var det bare mig?

”Justin er du–”

”- Skal du ikke få løst problemet mellem dig og Trey?” Afbrød Justin mig hurtigt med en stemme, som overraskende lød helt følelseskold.

Jeg satte mig hurtigt op og kiggede forvirret på ham imens han sad med ryggen til mig. Jeg lagde langsomt min hånd blidt på hans skulder, som nærmest var brandvarm.

”Justin, hvad er der galt?” Spurgte jeg hurtigt, men fik hurtigt rystet min hånd ned fra hans skulder, som en afvisning fra ham.

”Ingenting.” Svarede Justin med en stemme, som lød helt og særdeles ligeglad.

Fortsat kiggede han på den uinteressante væg foran hans øjne. Jeg sukkede irriteret og svang dynen af mig, hvorefter jeg hurtigt fik fødderne på gulvet.

”Det ser ikke ud som ’ingenting’, for mig. Jeg troede, at du ville kunne fortælle, hvis der var noget galt, for det gjorde jeg til dig i går. Jeg troede rent faktisk, at vi var på vej til at blive venner, men der tog jeg vist fejl.” Udbrød jeg irriteret og gik hen til døren.

”Tsk.. Venner…” Lød det lavt fra Justin, hvorefter han fnyste, som om jeg var dum.

”Sig mig, har du et problem med mig eller hvad?!” Spurgte jeg arrigt, idet jeg vendte mig om og hurtigt opdagede, at Justin havde rejst sig fra sengen, da jeg mødte hans kolde, livløse øjne. ”I går, der var du der virkelig for mig. Nu er du bare kold og afvisende for mig. Hvad sker der for det?!” Spurgte jeg surt med et løftet øjenbryn.

”Spil nu ikke dum, Siena. Du ved udmærket hvorfor jeg er sådan.” Sagde Justin og gennemborede sine dystre øjne ind i mine imens han gik tættere på mig, men han stoppede, da vi var mindre end en meter fra hinanden.

”Nej Justin. Det ved jeg ikke?” Indvendte jeg og rullede øjne af ham. ”Jeg troede vi var venner i går, men nu er jeg i tvivl om vi overhovedet er det tætteste på venner?”

”Forhelvede! Har du ikke regnet det ud endnu? Jeg vil slet ikke være venner med dig.” Hans ord flammede op og brændte sig fast i mit hjerte. Jeg kunne ikke undgå, at blive påvirket af hans od, som faktisk sårede mig en del. Det lød som om han hadede mig.

Forvirret og oprevet kiggede jeg ham op i øjnene.

”O-Okay..” Mumlede jeg lavt. ”Men ehm.. Så skal jeg nok lade dig være” Sagde jeg lavt og slog bedrøvet blikket ned. Jeg vendte mig hastig om mod døren, men hurtigt tog Justin fat i mit håndled og fik derved vendt mig om, så jeg stod tæt på ham.

”Siena, jeg mente det ikke på den måde. Der er en grund til at jeg ikke kan være venner med dig.” Indrømmede Justin. Frustrationen afslørede sig hurtigt i hans øjne, da det udtryksløste blik forsvandt.

Justin slap grebet om håndleddet, som ikke var skadet. Han fastholdte stadig øjenkontakten, men kløede sig nervøst i nakken og bed sig usikkert i læben.

”Hvad er grunden?” Spurgte jeg forundret og følte, at jeg var helt rundt på gulvet.

”Grunden; det ville være for svært at bare være din ven, imens du har Trey ved din side. Jeg – det er svært at beskrive?” Afbrød han sig selv og lød frustreret imens jeg kiggede forvirret på ham. Hvor ville han hen med det? ”Jeg.. Jeg er jaloux på Trey. Han er en virkelig heldig fyr, som har æren af at kalde dig sin kæreste.”

”Siena, hvis du tror, jeg kan overleve med at være venner, så tager du grueligt fejl. Hver gang jeg er sammen med dig, så er du grunden til at du fylder mit hoved med endeløse tanker og får mit hjerte til at banke i et umenneskeligt tempo. Det ville gøre for ondt, at se dig med Trey og bare være venner med dig, når jeg tydeligvis har andre følelser for dig. Jeg vil aldrig kunne være venner med dig Siena, for jeg er mere forelsket end du tror. Forelsket i dig. Jeg elsker dig stadig, Siena.” Forklarede Justin troværdigt. Lamslået kiggede jeg ind i hans dybe, mørkebrune øjne, hvor den rene sandhed svævede i hans øjne. Mit hjerte skippede flere slag af hans ord.

Det var ikke sandt.

Det ku’ ikke være sandt.

Det måtte ikke være sandt.

”Siena er der en chan..” Jeg afbrød ham hurtigt ved at vende mig om med lynets hast og flå døren op, hvorefter jeg skyndte mig at løbe ud på gangen.

Da jeg havde løbet længere ned af gangen til Caitlins værelse, så lukkede jeg mig hurtigt ind på hende værelse, hvor jeg hurtigt fik lukket døren til. Jeg drejede nøglen i nøglehullet til den mørkebrune trædør, da der kom et ’klik’ blev jeg hurtigt beroliget en anelse, men min hektiske vejrtrækning var ikke til at sætte en stopper for.

Langsomt vendte jeg mig om, så jeg kunne få udsyn ud mod hele Caitlins rum. Mine øjne rettede sig hurtigt hen mod sengen.

Tom seng? Ikke nu!

Jeg sukkede i en blanding af frustration og irritation, da jeg så Caitlins seng, som kun var dækket med en blå, mønstret dyne og hovedpude.

Ingen snorkende Caitlin.

Jeg placerede min pege- og tommelfinger om min næseryg, mens jeg klemte øjnene hårdt sammen. Det var nu jeg havde brug for hende.

~0~

Jeg gik ud på hendes badeværelse og stillede mig foran håndvasken, hvor jeg placerede mine håndflader på den kolde overflade. Jeg rettede mit hoved mod det kvadratiske spejl, hvor et slemt syn mødte mig.

Eller slemt og slemt..

Mascaraen var tværet lidt ud i mit ansigt, da tårerne i går havde efterladt sorte genspor af mascaraen fra øjenvipperne. Mine rander, var også tydelige, da det var mascaraens skyld igen. Jeg havde nemlig sorte rander. Mit hår så ikke så værst ud, da det i går havde været bløde krøller og det bølgede bare nu, men nogle små totter var ikke helt i overensstemmelse med resten af håret.

Jeg åbnede hurtigt det hvide skab, hvor jeg fandt Caitlins makeup fjerner og så noget vat til, så jeg kunne fjerne makeuppen.

~0~

Jeg stod kun lige i undertøj, da jeg lige havde været i bad, men der var ingen risiko for at nogen skulle komme ind på værelset, da døren var låst ind til Caitlins værelse.

Jeg gik hen til Caitlins kommode, hvor jeg trak en af skufferne ud. Jeg fandt en ærmeløs, hvid skjorte, som var en smule gennemsigtig, men så var det godt, jeg kunne låne en hvid top af hende også.

Jeg vidste med sikkerhed, at det ikke gjorde noget for Caitlin, at jeg lånte hendes tøj, da vi til tider lånte hinandens tøj, da vi cirka brugte den samme tøj størrelse.

I en anden skuffe, fandt jeg nogle sorte skinny jeans, som sad stramt på mig.

Jeg fik hurtigt taget tøjet på og håret var blevet tørret før af føntørreren, så det bølgede bare ned af skulderen. Makeuppen var ikke noget specielt, så den var bare lagt naturligt.

Jeg kunne mærke mine hænder ryste svagt, da jeg efterhånden ikke kunne lukke mine forfærdelige tanker ud mere. Jeg havde prøvet at lukke af for dem hele tiden, men til sidst blev det for meget.

Justin havde indrømmet, at han elskede mig for anden gang her. Jeg – ja, det kom bare som et chok igen. Jeg kunne bare ikke håndtere det – ikke efter det med Trey. Desuden, så kunne jeg ikke sige til Justin, at jeg simpelthen ikke elskede ham som den sidste sommer. Alle mine følelser var forsvundet pist væk for ham, hvorimod hans følelser for mig, så ud til at være forstærket. Jeg kunne bare ikke tage stilling til det med Justin, fordi Trey havde invaderet mit hoved for groft.

Scenen med Selena og ham kom af og til, og det pinte mig, at jeg ikke kunne få det ud af hovedet. Det var ulideligt, at se scenen spille replay hele tiden.

Før jeg vidste af det, var en tåre trillet ned af min kind, men det sårede mig også virkelig meget at Trey kunne finde på at gøre det. Jeg elskede ham virkelig højt.

Jeg gled en hånd gennem mit tørre, nyvaskede hår og rystede så på hovedet for at lukke tankerne ud, men jeg kunne stadig ikke lade være med, at tænke på Trey.

Jeg gik hen til den mørkebrune trædør og låste op med en indre uro. Jeg åbnede den lidt på klem og gik ud, da jeg så der ikke var nogen. Stilfærdigt lukkede jeg døren ind til Caitlins værelse, før jeg begik mig hen af gangen mod den elegante, snoede trappe.

~0~

Jeg stod kun tre meter fra ham, da jeg stod i dørkarmen imens han sad ved spisebordet, i færd med at spise sin morgenmad.

Uroen voksede i min mave og spredte sig helt ud i fingerspidserne. Nattens forløb skød op i min nethinde, da jeg så ham bagfra. Det føltes stadig uvirkeligt, at han havde været mig utro med Selena.

Jeg tørrede mine øjne inden de løb helt i vand, da det sårede mig mindst lige så meget som i nat.

”Trey..” Fik jeg frem. Trey kiggede sig straks over skulderen og lyste op i et tandpastasmil, da han ikke lod mærke til mit nedtrykte humør.

”Godmorgen sovetryne.” Sagde han frisk og rejste sig fra stolen. Han gik helt tæt på mig og lagde så armene om mig, mens mine arme hang langs min krop, som tegn på en afvisning. ”Justin, Selena og Christian tog forresten ned i byen, men jeg ved ikke hvor Caitlin er.” Fortalte Trey og stadig med et højt humør, da han trak sig ud af krammet, hvor han kun havde deltaget i det.

”Hvorfor tog du ikke med de andre?” Spurgte jeg forvirret og prøvede at stable et smil op på læberne, men jeg kunne godt mærke, at det ikke var helt vellykket. Trey så dog ikke ud til at lægge mærke til det.

”Jeg tænkte, at vi kunne være sammen i dag. Altså bare os to.” Svarede han imens smilet blev bredere fra ham. Jeg kunne ikke klare at kigge ham ind i øjnene mere, så jeg sænkede blikket ned til gulvet.

Burde det ikke være Trey, som der ikke kunne få sig selv til at kigge mig i øjnene. Det var ham som havde været mig utro.

”Hvor var du egentlig henne i nat?” Spurgte han nysgerrigt og prøvede at fange min øjenkontakt, men mit blik flakkede fra side til side. Bare for at undgå hans gennemborende blik.

”Hvor var du selv?” Spurgte jeg ham selv om, for at skifte lidt emne, imens mit blik var limet til gulvet. Jeg vidste udmærket godt, hvor han havde været. Og hvem han havde været bogstaveligtalt sammen med.

”Inde på vores værelse selvfølgelig.” Svarede Trey og grinte en let latter. ”Hvor skulle jeg ellers være?” Tårerne begyndte at samle sig i mine øjne, mens mit blik var stadig limet til gulvet. Kunne han slet ikke mærke, at der var noget galt.

”Jeg kunne ikke finde dig i går til festen. Hvad lavede du?” Spurgte jeg, selvom jeg vidste det. Jeg ville bare have ham til at indrømme, at han virkelig havde været mig utro. Jeg ville se om han fandt på en eller anden falsk idé, som skjulte over det han havde lavet.

”J-Jeg snakkede bare sammen med en ven, men jeg smuttede hurtigt her hjem, da jeg ikke kunne finde dig, så jeg gik bare lidt tidligt i seng.” Forklarede han sig, men der lød en usikker klang i hans stemme. Han løj for mig.

”Hvad med dig? Hvad lavede du i går?” Spurgte Trey nysgerrigt og vagtsomt.

”Jeg var sammen med Justin.” Det røg bare lige ud af min mund. Mentalt gav jeg mig også en lussing. Hvorfor helvede sagde jeg også det, endda foran Trey, som der bestemt ikke kunne lide Justin.

”Hvad helvede laver I sammen? I er jo ekskærester? Siena har du været mig utro med ham?!” Udbrød han vredt og tog hårdt fat om min kæbe med hans hånd og fik mit ansigt løftet op, så jeg mærkede hans iskolde blik bore sig ind i mit.

”Jeg har intet med Justin.” Svarede jeg i et koldt tonefald og fjernede arrigt hans hånd fra min kæbe. ”Men du har tydeligvis noget med Selena!” Vreden kom med ét sæt og rasede pludselig i min krop. Jeg kunne mærke de blandede tårer, som var fyldt med sorg og vrede, som var lige ved at flyde over.

”Hvad fabler du om? Jeg har intet med Selena?!” Sagde Trey overbevisende. Jeg ville virkelig have faldet for den, hvis jeg ikke havde taget dem på fersk gerning i nat.

”Du er så fucking dobbeltmoralsk, når du beskylder mig for at være utro med Justin! Jeg ved udmærket godt hvad I havde gang i. Jeg så jer i nat! D-Det er fandme dig som er mig utro!” Råbte jeg rasende imens tårerne løb ned af mine kinder, da jeg følte vrede, ydmygelse og sorg i ét.

”Siena, det var slet ikke me–”

”- Spar mig for dit pis!” Afbrød jeg ham arrigt imens vreden flammede op i mine øjne. ”Det er slut! Pak dine lorte ting og skrid langt væk! Jeg slår op.” Ubevidst havde jeg lige taget en beslutning, som jeg ikke engang havde overvejet, men vreden kontrollerede tydeligvis min krop fuldt ud. Og det føltes godt, at sige farvel til Trey, selvom jeg elskede ham. Han var bare en idiot!

”Siena er det ikke lidt overilet? Lad os snakke om det!” Sagde Trey kommanderende. Hans hånd rørte mit håndled, men jeg gik hurtigt nogle skridt bagud.

”Rør mig ikke!” Beordrede jeg ham dæmpet, men hårdheden i min stemme var idiot tydelig. Trey gik nogle skridt tættere på mig. Man kunne nemt fornemme hvordan anspændtheden steg i hans øjne.

”Hvor er du latterlig. Du slår kun op, fordi du har noget med Justin!” Sagde Trey og så åndssvagt på mig. Jeg skød straks brynene i vejret og kiggede mistroisk på ham.

”Fat det nu! Jeg har ingenting med Justin, men det er da ikke løgn, at han har meget mere klasse end dig, dit forpulede svin!” Udbrød jeg hårdt og kiggede med et skævt, flabet smil på ham. Ja, jeg ved det. Jeg er lidt af en bitch nogen gange, right?

”Det er helt utroligt. Det kaldte du mig ikke!” Prøvede Trey at overbevise sig selv med, imens han rystede på hovedet af mig, samt havde han et bedrevidende smil på ansigtet.

”Åhh jo! Det er lige hvad sagde, dit forpulede svin!” Indvendte jeg trodsigt.

Et knivstikkende blik viste sig med lynets hast i Treys øjne. Før jeg kunne reagere, så lød der et højt smæld og et bump. Det føltes som om flere, tusinde knive stak smertefuldt ind i min kind. De saltede tårer væltede ned af mine kinder af smerte imens jeg lå ned på gulvet. Varmen glødede i mit ansigt og min kind bristede som aldrig før af den koldblodige lussing.

 

                    

Tak til Josefine F. for en af hendes idéer, som jeg har brugt lidt i det her kapitel :D

Like peeps!♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...