From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jul. 2012
  • Opdateret: 26 nov. 2012
  • Status: Færdig
"Små elektriske stød farede rundt i hendes krop. Berøringerne fik hendes krop til at sitre af ham. Hun længtes efter mere af Justins begær. Vildfarne følelser af kærlighed, kunne mærkes i hendes krop og..." Alt det har Siena lagt bag sig og kommet videre. Hun var knust i et stykke tid, men så kom en ny betydningsfuld fyr ind i hendes liv. Et halvt år efter er de kærester - Siena og Trey. Siena mener alt er okay og følelserne for Justin er forsvundet. Efter præcist et år efter 'bruddet' med Justin, så er Siena tilbage, hvor det startede ved sommerferien. Hun og Trey tager ned på ferie hos Caitlin og Chris. Lykken for Siena på ferien varede kort, da to ubudne gæster ankommer. De er dog ikke så ubudne, da Chris i alt hemmelighed har inviteret dem. I kan vel gætte jer frem til hvem de to gæster er. Drama, intenst kærlighed og utroskab: Følg med i "From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2"
Det flotte cover er lavet af Laura G.

122Likes
499Kommentarer
30443Visninger
AA

30. En pludselig reaktion

”Må jeg kysse dig?”

Mine øjne var opspillet, og jeg kæmpede inderligt med beslutningen. Det var alt for farligt, for mine følelser var allerede for overophedet for Justin. Jeg skulle ikke falde i fælden en gang til.

”Nej.” Hviskede jeg langt om længe, og kiggede stadig fordybet ind i Justins øjne, da mit blik var urokkeligt fra hans fortryllende øjne.

”Undskyld.” Hviskede han forsigtigt. Et kort øjeblik, så opstod der forvirring indvendigt, men så indså jeg, hvad han undskyldte for.

For trodsigt, så smedede han alligevel vores læber sammen, som formede sig perfekt mod hinanden.

Jeg lagde en hånd på hans brystkasse, men så kyssede han mig dybere og alt for intenst til jeg kunne klare det.

En løbeild farede nemlig op omkring mit hjerte og blafrede ivrigt indvendigt, og med de brændende følelser, så følte jeg mig for paralyseret til at skubbe ham væk.

Jeg opgav kampen og kyssede lidt forsigtigere med end Justin. Justins tiltrækkende læber forlod dog mine læber kort efter, for at kærtegne min hals med ivrige kys langs halsen.

 

”Trey, stop. Please!” Udbrød jeg, da han lod sine læber kysse mig lystigt ned af min hals, så det fik mig til at skælve af skræk.

Hans hårde kys ned af min hals virkede fuldstændig skræmmende på mig, så uden jeg kunne styre det, så gjorde panikken og den frygtelige angst indeni, at tårerne begyndte at løbe i stride strømme ned af mine kinder.

Det løb mig koldt ned ad ryggen, da han fik knappet mine shorts op…

 

Et skrig banede sig op gennem min hals, og skriget gav til for fulde kræft ud. Mine øjne flakkede panisk rundt, mens jeg kunne se en fyr over mig, hvilket fik rædslen til at stige umenneskeligt højt inde i mig. Trey…

Mit hjerte galoperede væk med de varme, betryggende følelser, og lod for alvor skrækken fylde mig dybsindigt. Kuldegysningerne samlede sig i ét i min krop og rungede pludselig helt i min krop, så jeg rystede.

Trey, som lå ovenpå mig, skubbede jeg rystende væk fra min krop. Jeg satte mig ordentlig op, men fik hurtigt trukket mine ben op til mig, som jeg omsluttede med mine arme, og mit hoved få sekunder efter lå begravet i. Før jeg vidste af det, så lød der små hulk fra mig.

Et forskrækket og angstfyldt gisp undslap øjeblikkeligt mine læber, da jeg mærkede en hånd på min skulder.

”Siena, hvad sker der?”

Åh nej.

Jeg havde forvekslet Justin med Trey.

Men, da Justin begyndte, at kysse mig ned af halsen, så var det som om, at mareridtet med Trey kom til live.

Trey havde lagt dybe skår i mit hjerte, som påvirkede mig så dybt som nu, så jeg kunne bare ikke blive rørt på den måde. Det mindede bare om Trey. Mit værste mareridt.

Det var også derfor, jeg ikke kunne forhindre tårerne. Jeg var stadig så rystet.

Det havde virkelig følt, som den ængstelige virkelighed, men det var i stedet et flashback fra dårlige tider, hvor Trey havde gjort utilgivelige ting.

”Shh..” Hviskede Justin og lagde en arm om mig, for derefter, at trække mig ind i hans favn. Jeg kunne ikke andet end, at klamre mig ind til hans betryggende favn.

Det havde virket så levende, og det var bestemt ikke sjovt, at opleve sit værste og mest skræmmende minde. Det var som om chokbølgerne stadig sad fast inde i mig, for jeg kunne slet ikke falde ned.

”Var det mig, som gjorde noget galt? Gik jeg for hurtigt frem?” Spurgte Justin bekymret og nussede mig i håret, mens mit hoved lå på hans brystkasse.

Han havde egentlig en underlig effekt på mig, hvor varmen straks fyldte min krop langsomt ud, og beroligede mig roligt. Det lettede i hvert fald en smule mere fra mit hjerte, at han var her...

 

Justins synsvinkel

Hendes hoved lå på min brystkasse, og hendes ene hånd knugede stramt om noget stof om min T-shirt. Tårerne løb ikke længere ned af hendes kind, for de var størknet lidt, så man svagt kunne se omridset.

Jeg følte en virkelig dårlig skyldfølelse, som gnavede sig dybere og dybere.

”Var det mig, som gjorde noget galt? Gik jeg for hurtigt frem?” Spurgte jeg bekymret og bed mig hårdt i læben. Hun havde bare skreget og skubbet mig væk, som om jeg var en virkelig ubehagelig person.

Siena kiggede forsigtigt op og ramte mine øjne. Hun fugtede sine læber kort, og slog pludselig sit lidt bedrøvede blik væk fra mit.

”Undskyld, det var ikke min mening, at skræmme dig.” Undskyldte jeg og hurtigt kunne jeg føle, at mit humør sortnede mere, hvis det overhovedet var muligt. Jeg skulle aldrig have kysset hende, for skyldfølelsen sad bare og tyngede mig nu, hvor hun græd på grund af mig.

”Det var ikke dig.” Lød det lavt fra Siena, hvilket straks fik mig til at kigge ned på hende.

”Siena, kig lige på mig.” Sagde jeg bestemt, men kærligt. Hendes blik løftede sig langsomt op, og mødte mit. ”Hvad skete der så.”

”Jeg fik flashback fra den aften, hvor Trey kyssede mig og vol..” Hendes angstfyldte stemme fadede langsomt ud, men jeg kunne desværre afslutte den sætning med lethed. ”Undskyld..” Hviskede hun skælvende.

”Du har ikke gjort noget, Siena. Lad vær' med, at undskylde.” Sagde jeg blødt, men bekymret til hende og legede med nogen af hendes lokker af det mørke, chokoladebrune hår.

Jeg var virkelig bekymret for Siena. Det med Trey forværrede hele min situation så meget.

Det blev ikke ligefrem nemmere, at Trey havde plantet dybe ridser i hende, så hun var skadet mentalt. Det ville blive svært, at få hende tilbage, og det jeg spekulerede på, var om hun overhovedet var klar til det.

Jeg ville ikke forhaste nogen ting efter det, som lige var sket. Hun skreget og skubbet mig væk af ren og skær rædsel, da jeg kyssede hende ned af halsen. Kunne jeg overhovedet håndtere, at Siena var så følsom?

Vi lå der for en stund, og klokken var blevet mange. Filmen var selvfølgelig sluttet for længst, men det havde vi ikke lagt mærke til, da der skete nogle ret dramatiske ting, hvis jeg skulle sige det på den måde.

”Skal vi lægge os ned på madrasserne, for det er be..” Jeg afsluttede ikke sætningen af, da synet af en fredfyldt, sovende Siena i min favn, fik mig til at tie stille. Hun var allerede faldet i søvn.

Heldigvis, var det godt, at vi allerede lå i nattøj, så vi ikke behøvede at skifte. Siena med sin søde silkepyjamas, og mig med nogle natbukser, og en random T-shirt, som jeg havde planner om, at smide snart, da det var hedende varmt.

Jeg fik lagt Sienas hoved forsigtigt på en blød pude, mens hun sov, og rejste mig så fra sofaen.

Det var en dobbeltmadras, som lå på gulvet, og det var en stor en af slagsen, så jeg kunne godt forstå, hvorfor Siena ikke havde protesteret over størrelsen.

Jeg foldede dynen væk fra Sienas side, så jeg bare kunne ligge hende der, og lægge dynen på hende, når hun lå på madrassen.

Da varmen for alvor hedede op, så kunne jeg ikke modstå trangen, så jeg trak hurtigt T-shirten over hovedet, og lagde det ved siden af min side af madrassen.

Mit blik vendte sig mod Siena, som ud til at sove tungt. Jeg måtte hellere få hende over på madrassen.

Jeg gik hen til sofaen, og fik blidt trukket hende op i brudeform. Hun sov vist ikke helt alligevel, for hendes arme hang sløvt rundt om min nakke. Hun måtte sikkert svæve gennem tilstanden vågen og ikke vågen, så hun halvsov sikkert bare.

Et kort øjeblik betragtede jeg hende i mine arme. Jeg savnede virkelig vores forhold, men jeg kunne takke mig selv, for at være sådan en idiot, og knuse hendes hjerte op til flere gange.

Jeg bar hende hen til madrassen, og lagde hende blødt ned. Dernæst trak jeg sommerdynen over hende, og lagde mig ved siden af hende.

Hvis jeg ikke havde forladt hende dengang, så var hun aldrig blevet skadet så mentalt af Trey. Situation med Siena tidligere var ikke bare noget jeg kunne overse. Trey havde givet hende en form for berøringsangst, og det var dybest set min skyld. Skyldfølelsen plagede mig ualmindeligt meget.

 

Sienas synsvinkel

Med hovedet på puden, så lå jeg stadig og kiggede direkte på Justins ansigt, som også havde front mod mig. Han lå tæt på mig og sov stadig. Jeg havde været op i et kvarter, men havde ikke nænnet, at vække ham.

Gårdagens hændelser gik mig virkelig på, for jeg kunne ikke glemme Justins udtryk, da han troede, at det var hans skyld, at jeg kom med den pludselige reaktion. Skyldfølelsen havde nemlig hurtigt malet sig over Justins ansigt, og jeg var desværre sikker på, at det nagede ham, selvom han ikke burde have skyldfølelse.

Jeg sukkede, og ønskede håbløst, at Trey virkelig ville forsvinde. Han hjemsøgte nærmest mine drømme nu, og drømmen i nat om ham, havde virket – som de andre gange – virkelig skræmmende. I det mindste fik jeg ikke vækket Justin, trods det høje gisp, som der lød, da jeg vågnede midt i nattens ubehagelige mørke.

***

Klokken var gået hen og blevet et om dagen, og Justin og jeg var stået op. Jeg var kommet i tøjet og gjort mig klar, men ellers så talte jeg i telefon med Caitlin.

”Så…” Startede Caitlin langsomt ud. Hun var ude efter noget.

”Så hvad?” Spurgte jeg nysgerrigt.

”Så hvad lavede Justin og dig?” Oh selvfølgelig, det burde jeg have gættet.

”Der skete faktisk nogle underlige ting i går..” Sagde jeg, mens man tydeligt kunne høre min stemme, som var blandet med tristhed og bekymring. Noget i den retning.

”Hvad skete der?” Spurgte hun forsigtigt. Jeg vidste ikke helt, hvordan hun ville reagere.

”Jeg ved ikke helt.. Har du tid til at høre det?” Spurgte jeg tøvende.

”Ja selvfølgelig. Jeg skal nok bare lige væk fra Nick!” Jeg kunne allerede forestille mig hendes strenge udtryk for sjovt til Nick, hendes kæreste. Et sekund efter kunne jeg også høre en hæs, sød latter, som måtte være fra Nick. ”Nu kan du bare tale.” Sagde Caitlin så.

”Okay.. Altså vi havde det virkelig sjovt i går, og pludselig så lavede han det der uimodståelige blik, hvor han kiggede mig dybt ind i øjnene. Jeg kunne ikke få mig selv til at kigge væk, og så spurgte han, om han måtte kysse mig..” Startede jeg usikkert ud med. Før jeg kunne nå, at sige et ord til, så afbrød Caitlin mig.

”Og hvad svarede du?!” Lød det stræbende efter et svar fra Caitlin.

”Jeg sagde nej,” straks kunne jeg høre et suk fra Caitlin, men fortsatte så: ”Men han sagde undskyld, og så kyssede han mig. Jeg blev desværre revet med, og så begyndte han så, at kysse mig ned af halsen, hvilket han aldrig skulle have gjort.” Fortalte jeg usikkert.

”Var du da kilden på halsen?” Lød det dumt fra Caitlin, så jeg kunne ikke lade være med at udstøde et fnis, men blev hurtigt lidt trist ved tanken, om det næste jeg skulle sige.

”Nej, da han kyssede mig ned af halsen, så fik jeg et flashback, hvor Trey vold – ja du ved, og så skubbede jeg Justin væk fra mig, og begyndte at græde.”

Efter noget tid havde vi snakket, og Caitlin skulle til at runde samtalen af, da jeg lige indskød med noget.

”Kommer du hjem i dag? Det er lidt akavet, at være alene med Justin i huset efter episoden i går.” Spurgte jeg håbefuldt. Til mit håb, så skuffede hun mig dog.

”Jeg ville komme hjem, men jeg syntes Justin og dig skal finde ud af noget, så det ikke bliver akavet mellem jer for evigt. Du ved jo, at jeg syntes I skal finde ud af noget mere. Justin holder virkelig af dig.” Og så kom det igen!

”Caitlin, jeg tror ikke det bliver Justin og jeg. Du ved, at jeg ikke stoler på ham.” Indvendte jeg en smule hårdt.

”Jeg er sikker på, at han ikke leger med dit hjerte mere. Tænk over det, og giv ham en chance, hvis du er parat.” Rådgav Caitlin mig forsigtigt om. ”Men jeg skal gå nu, vi ses søde.”

”Ses.” Nåede jeg og sige, før hun lagde på.

Jeg stønnede frustreret, for jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Skulle jeg virkelig give Justin en chance, og var jeg overhovedet parat til det? Eller i går bevidste nok, at jeg vist ikke helt var parat til det.

***

Med sagte skridt gik jeg ud af værelset og begav mig ned i stuen, hvor Justin sad med sin iPhone,

Jeg skulle lige til at gå videre ud til køkkenet, da Justins stemme fik sat en stopper for mine skridt.

”Hør Siena, jeg er virk-”

”- Justin, det var ikke din skyld.” Afbrød jeg ham hurtigt, og vendte mig i front mod ham.

”Måske, men det var alligevel ikke min mening at gå så langt.” Sagde han. Man kunne tydeligt se, at han var oprevet, og jeg kunne nærmest gætte mig til, at han havde skyldfølelse.

Med en smule tøven, så satte jeg mig ved siden af ham, og lænede mig langt tilbage i sofaen.

”Jeg stoppede dig ikke, så det gør virkelig ikke noget Justin.” Prøvede jeg at sige, for at gøre ham bedre tilpas. Han så virkelig ud til at have det dårligt. Altså ikke på ’jeg er syg’ måden, men på ’jeg har virkelig skyldfølelse’ måden. 

Lød det ret dumt?

”Det var ikke okay, for jeg har virkelig forværret mine chancer med at gå så hurtigt frem. Jeg har prøvet hele ferien, og det har stadig ikke lykkedes for mig, og nu hvor mine chancer var blevet forbedret på grund af Trey er rejst, så..” Han talte så hurtigt, at man knap nok fik ordene med, men jeg kunne lige få dem til, at hænge sammen. Dog var der noget, som undrede mig. Derfor afbrød jeg ham igen.

”Når du siger, forværret dine chancer. Hvad mener du så? Altså hvad har du forværret dine chancer med?” Spurgte jeg forundret, og kiggede nysgerrigt ind i hans øjne, som stadig havde et lidt forpint blik.

Justin bed sig i læben, og lod sit blik flyve mod jorden. Han tog kort mod til sig, og så slog han blikket mod mine øjne. Der gik et stykke tid, hvor vi bare kiggede ind i hinandens øjne. Det afventede svar, som jeg ville have fra Justin, kom dog lidt bag på mig.

”Jeg forværrede mine chancer med at få dig tilbage.”

 

 

                 

Sorry ventetiden! Og lige et spørgsmål: Syntes I, at Siena skal give Justin en chance inden ferien slutter? På forhånd tak, hvis i vil dele jeres meninger med mig!♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...