From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jul. 2012
  • Opdateret: 26 nov. 2012
  • Status: Færdig
"Små elektriske stød farede rundt i hendes krop. Berøringerne fik hendes krop til at sitre af ham. Hun længtes efter mere af Justins begær. Vildfarne følelser af kærlighed, kunne mærkes i hendes krop og..." Alt det har Siena lagt bag sig og kommet videre. Hun var knust i et stykke tid, men så kom en ny betydningsfuld fyr ind i hendes liv. Et halvt år efter er de kærester - Siena og Trey. Siena mener alt er okay og følelserne for Justin er forsvundet. Efter præcist et år efter 'bruddet' med Justin, så er Siena tilbage, hvor det startede ved sommerferien. Hun og Trey tager ned på ferie hos Caitlin og Chris. Lykken for Siena på ferien varede kort, da to ubudne gæster ankommer. De er dog ikke så ubudne, da Chris i alt hemmelighed har inviteret dem. I kan vel gætte jer frem til hvem de to gæster er. Drama, intenst kærlighed og utroskab: Følg med i "From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2"
Det flotte cover er lavet af Laura G.

122Likes
499Kommentarer
30447Visninger
AA

25. En hvirvelvind af tanker

Justins synsvinkel

Jeg hørte en svag hulken, da jeg gik forbi Sienas værelse. Derfor trådte jeg nogle skridt tilbage, for at kigge diskret ind i døråbningen til hendes værelse.

Synet af hendes tårer, som løb i stride strømme ned af de gennemblødte kinder, gjorde at jeg endnu engang blev bekymret. Jeg ville ønske, at jeg kunne være fyren, som kunne lægge armene om hende og sige, at det hele nok skulle gå, men det kunne jeg ikke. Trey var hendes kæreste. Ham, som skulle trøste hende, men i hele den her periode beviste han, at han var en hjerteløs fyr. Han slog hende endda.

Den sorgfyldte gråd trykkede imod mine ører og det skar i mit hjerte, at høre Siena sådan. Hun fortjente det ikke.

Jeg lagde mine hånd om håndtaget, og skulle lige til at åbne døren helt, da tankerne ødelagde det.

Jeg slap langsomt håndtaget igen, og kiggede tøvende ind af dørens åbning. Det pinte mig inderligt meget.

Tvivlsomt fik jeg drevet mig væk med tøvende skridt, og gik i stedet ind på mit værelse.

Det var bedst at jeg lod hende være. Jeg vidste, jeg var en plage for hende. Hun ville bare få det dårligere, hvis jeg var ved hendes side.

Jeg lod frustreret en hånd glide gennem mit hår. Jeg ville jo bare være der for hende. Jeg ville meget mere end det hun ville. Hun skubbede mig bare væk.

Hun følte intet for mig.

Selvtilliden var i bund med Siena at gøre.

Jeg havde næsten tabt, men jeg kunne ikke få Selenas ord ud af mit hoved. Hun havde opgivet vores fake forhold for min skyld, så jeg kunne få Siena tilbage igen.

Jeg ville ikke give op nu.

 

Sienas synsvinkel – et par dage efter

Mareridtet hjemsøgte mine drømme hver nat. Hver eneste nat vågnede jeg op, hvor kulden havde indtaget min krop og fik gåsehuden til at vise sig tydeligt på mine arme. Mine vejrtrækninger var hektiske og panikfyldte.

Det skræmte mig fra vid og sans, at jeg også vågnede op til voldtægtsmanden – også kaldt min kæreste – hver morgen.

_.•**♥**•._

Det var tidligt om morgen, men jeg kunne ikke sove mere, så jeg listede forsigtigt ned af trapperne. 

Jeg trådte ned på det kolde marmorgulv med bare fødder. Kuldegysningerne banede sig også hurtigt op gennem min krop. Det gulv var jo iskoldt! 

Jeg nåede dog ikke at tænke mere over det, da hoveddøren gik op. Jeg stivnede idet jeg så personen.

Hun lukkede døren i og hang sin tynde sommerjakke på en af de sorte knager. Stadig helt uvidende om, at jeg stod ganske tæt på hende.

"Caitlin," fik min stemme svagt sagt, for at få hendes opmærksomhed. Hun vendte sig med ét sæt om, og hendes blik formede sig straks til et hårdt udtryk.

Hun var stadig såret kunne jeg se dybt inde bag hendes hårde udtryk. Hun var såret over mine handlinger og over, at jeg ikke havde været som en rigtig bedsteveninde. Jeg havde lukket mig helt inde angående det med Trey, og det fortrød jeg så inderligt meget. Caitlin havde støttet mig op igennem alt, og hun havde også fortalt vigtige ting, som hun kunne vælge, at holde for sig selv, men fordi vi var bedsteveninder, så havde hun selvfølgelig fortalt alle de ting.

Jeg var også utrolig skuffet over mig selv. Jeg burde ikke have lagt låg på mig selv overfor Caitlin. Jeg fortiede den dybeste hemmelighed, og det fortrød jeg så dybsindigt man kunne.

"Jeg vil ikke tale med dig." Hårdheden i hendes stemme var klar. Hendes læber var presset hårdt sammen til en tynd streg.

Med det samme, så prøvede hun at undgå mig, da hun gik udenom mig, og skulle til at gå op af trappen, da jeg greb fat i hendes arm.

"Caitlin, hør nu på mig! Jeg er virkelig ked af, at jeg ikke sagde det til dig!" Nåede jeg, at sige inden hun rev sin arm fri, for mit svage tag i hendes arm.

"Det skulle du have tænkt på før! J-Jeg troede vi fortalte hinanden alt, men du valgte bare at lukke mig helt ude. Jeg føler mig bare så ubetydelig for dig.” Sagde Caitlin næsten koldt, men man kunne tydeligt høre den sårede klang i hendes stemme.

"Cait-"

"Nej, bare lad mig være!" afbrød hun mig vredt, og gik nærmest trampende op af trappetrinene.

Jeg kunne mærke sorgen fylde mig indvendigt. Det hele var så forvirrende og frustrerende. Jeg havde mistet to betydningsfulde dele af mit liv.

Trey, den fyr, jeg kendte som den omsorgfulde, kærlige kæreste var drevet væk, som en storm. Jeg havde mistet den side af ham for altid, for i virkeligheden havde han bare brugt den omsorgfulde facade imod mig, som en del af hans plan. Han udnyttede mig for groft, fordi han ville i kanen med mig. Det havde han også gjort en gang, men imod min vilje.

De korte hår begyndte at rejse sig på mine arme, da en ubehagelig fornemmelse kræsede om min krop. Alt det han havde gjort, havde lagt åbne sår i mit hjerte.

Den bedre halvdel af mig selv, havde jeg også mistet. Jeg havde mistet min bedsteveninde, som betød alverdens for mig, men jeg havde utilgiveligt fortiet hende en hemmelighed, som jeg burde have sagt til hende for længst. Måske havde jeg ikke mistet hende endnu, men jeg var på nippet til at miste hende.

Justin. Ja, Justin han gjorde mit liv endnu mere kompliceret for mig. Jeg elskede desværre Trey, men mine bizarre følelser for Justin fik mig til at glemme Trey i samme sekund. Jeg hadede, at jeg ikke kunne lægge alle mine følelser fra sidste sommer bag mig, fordi jeg syntes Justin kunne finde meget bedre end mig. Desuden, så var der heller ikke plads til, at jeg kunne blive forelsket i Justin én gang til i mit liv. Desværre svævede jeg mere eller mindre imod en ufrivillig forelskelse imod Justin. Han havde været fyren lige fra starten og jeg havde vist - okay, jeg skulle nok stoppe mig selv her, før jeg ville sige noget dumt.

 

Christians synsvinkel

Jeg smilte af beskeden fra Alyssa. Det var da ikke nogen hemmelighed, at jeg glædede mig til at komme hen til hende, for stemningen var stadig trykket i huset.

Jeg lænede mit hoved langsomt tilbage, så mit hoved hvilede op af den nærmest himmelblå væg i gangen.

Forbandet pis.

Jeg kunne stadig ikke lade være med at smile over Alyssa. Jeg smilte garanteret som en lalleglad idiot.. Hurra.

Mit smil blegnede dog allerede, da Caitlin nærmest løb med tårefyldte øjne forbi mig, og med et smæld havde braget døren i til hendes værelse.

Jeg forstod det ikke? Var hun sur, men græd alligevel?

Jeg stak hænderne i lommerne og gik de få skridt hen til Caitlins værelse. Jeg gad ikke banke på, så jeg åbnede bare døren, så jeg stod i døråbningen.

Caitlin havde hurtigt kastet sig i sengen med hovedet begravet i puden.

”Er der noget galt?” Spurgte jeg forvirret.

”Hvad tror du selv?” Svarede Caitlin frustreret og løftede hovedet, så hun kiggede med en blandet følelse på mig – frustration og irritation. Den sidste var nok fordi jeg var herinde, men whatever.

”Jeg gætter på et ja?” Gættede jeg med et lille smil, men smilet fik jeg hurtigt tørret af, da det så ud til at det irriterede hende grænseløst, at jeg var herinde.

Jeg satte mig på sengekanten, og fik bare blikket af Caitlin. Var jeg så irriterende?

”Hey, vær nu ikke så sur. Hvad er det der er galt?” Spurgte jeg opmuntrende og smilte en anelse. Hun udstødte et irriteret støn og lod sit hoved falde direkte ned i puden. ”C’mon Cait.. Jeg prøver faktisk at hjælpe her.” Sagde jeg, da hun bare mumlede noget ned i puden.

Caitlin løftede langsomt hovedet op fra puden og kiggede lidt på mig.

”Det er bare Siena med du-ved-hvad.” Svarede Caitlin tøvende. Jeg bed mig straks i læben, da jeg kom til at tænke på det Trey havde gjort mod Siena. Jeg var den eneste der vidste det.

”Er I stadig uvenner?” Spurgte jeg uden et smil den her gang.

”Ja, men det fordi hun stadig ikke fortalte det til mig, da det med Trey og hende skete. Jeg er bare skuffet over hende.” Sagde hun trist.

”Måske ville det være bedst, at I blev gode veninder igen. Jeg siger det ikke bare, fordi I skal blive det, men fordi Siena behøver dig nu. Vær der for hende nu hvor hun behøver dig mest. Hun har det ikke godt for tiden, og det kan du også se på hende.” Foreslog jeg seriøst. Caitlin så ud til at tygge lidt på ordene, og nikkede så.

”Du har ret. Tak Chris.” Hviskede hun mere eller mindre til sig selv, i stedet for mig. Hun rejste sig beslutsomt op fra sengen og gik hen imod døren. Hun vendte sig i sidste øjeblik om.

”Det er faktisk første gang jeg har hørt dig tage noget seriøst.” Sagde Caitlin eftertænksomt og smilte.

Jeg rullede øjne af hende og sagde smilende imens jeg nikkede langsomt: ”Jeg kan altså godt tage ting seriøst.”

”Helt sikkert..” Sagde Caitlin langsomt.”Men tak for hjælpen.” Tilføjede hun taknemmeligt, før hun smuttede ud af døren.

”Så lidt søs.” Sagde jeg og smilte.

 

Sienas synsvinkel

Jeg stødte stille hagen mod knæene og lod mine arme omslutte sig om mine ben, imens jeg kiggede stift ud i luften.

Jeg græd.

Indvendigt.

Mine forventninger havde været så store til den her ferie. Jeg troede den her ferie ville blive så sjov, men det var det rene helvede for mig.

På nippet til at være forelsket i en fantastisk fyr ved navn Justin.

Uvenner med Caitlin.

Mishandlet.

Voldtaget.

Det blev pludselig svært at trække vejret. Min krop rystede svagt ved de korte tanker, som kom så forvirrende, som en hvirvelvind om mig.

Ordene i tankerne virkede så fremmede, men på den anden side, så passede ordene skræmmende nok på mig. Alt var galt ved det.

Uvenner med Caitlin. Det kunne jeg ikke forestille i min vildeste fantasi dengang, men nu var det blevet til virkelighed. Ligeså med de forvirrende følelser om Justin.

Mine følelser for Justin skulle ikke vokse mere, men det var som om de var vokset, da jeg havde hørt Selena og ham havde slået op, og nu var single, så han var fri på markedet. Jeg kunne dog ikke klare, at blive knust for tredje gang. Jeg ville blive knust af ham i sidste ende, hvis jeg nogensinde skulle få noget med ham. 

Mishandlet og voldtaget.

En bølge af ubehag tyngede min krop. Det føltes så isnende koldt om min krop, så gåsehuden var begyndt af komme frem på mine arme. Det var enkle ord, men inde bag dem lå min historie.

Mit åndedrag blev hurtigere ved de indre blikke, som foregik for mit indre øje. Det føltes som om der var en hånd om mit hjerte. Mit hjerte blev ikke revet ud, men grebet om det blev stærkere og mere fast. Nærmere sagt føltes det som om en havde et jerngreb om mit hjerte indeni.

Min krop ville ikke falde til ro, fordi de indre blikke fik mig til at føle mig levende i de flashback. De var mildest talt rædselsvækkende, fordi det var den hudløse virkelighed, som havde sket for mig.

Jeg var hovedpersonen i de flashback. Hende som oplevede smerten, mens han nød nydelsen af at ødelægge mig indvendigt. Han fortsatte i flere minutter, men det føltes som flere smertefyldte timer for mig.

Et rædselsfyldt gisp røg ud af mine læber, da jeg mærkede en hånd på min skulder.

 

 

                      

Jeg ved godt, at der ikke var særlig meget 'stuff' i det her kapitel og baaam - så blev det et skod kapitel. Undskyld for det :-/

Men vil lige sige tre ting til jer!

1: Jeg har sgu rundet 100 læsere på historien! Tusind tak folkens! Jeg har da de dejligste læsere♥

2: Tjek min blog - der er en trailer til min kommende novelle, som  forhåbentlig snart kommer! xD

3: Undskyld for ventetiden. Der kommer desværre mere ventetid til det næste, da jeg først kan få en ny oplader til min bærbar på fredag, da jeg kom til at ødelægge opladeren for anden gang, og så skal min mor lige betale 500 kr til opladeren.. Men der kommer i hvert fald ventetid på det næste kapitel. Skriver forresten fra min brors bærbar nu, som jeg kun må låne sjældent..

Men det var det. Tak, for jeres opmærksomhed, kommentarer, likes, og fordi I sætter jer på favoritlisten. Det betyder så ubeskriveligt meget!♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...