From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jul. 2012
  • Opdateret: 26 nov. 2012
  • Status: Færdig
"Små elektriske stød farede rundt i hendes krop. Berøringerne fik hendes krop til at sitre af ham. Hun længtes efter mere af Justins begær. Vildfarne følelser af kærlighed, kunne mærkes i hendes krop og..." Alt det har Siena lagt bag sig og kommet videre. Hun var knust i et stykke tid, men så kom en ny betydningsfuld fyr ind i hendes liv. Et halvt år efter er de kærester - Siena og Trey. Siena mener alt er okay og følelserne for Justin er forsvundet. Efter præcist et år efter 'bruddet' med Justin, så er Siena tilbage, hvor det startede ved sommerferien. Hun og Trey tager ned på ferie hos Caitlin og Chris. Lykken for Siena på ferien varede kort, da to ubudne gæster ankommer. De er dog ikke så ubudne, da Chris i alt hemmelighed har inviteret dem. I kan vel gætte jer frem til hvem de to gæster er. Drama, intenst kærlighed og utroskab: Følg med i "From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2"
Det flotte cover er lavet af Laura G.

122Likes
499Kommentarer
30448Visninger
AA

3. En foruroligende overraskelse

 

”Siena,” sagde en genkendelig stemme. ”Siena.” Gentog stemmen og, så ruskede personen blidt i mig. Jeg kunne endelig åbne øjnene og så det var Trey.

”Godmorgen..” Halvmumlede jeg søvnigt og gned mig søvndrukkent i øjet. Jeg hørte straks en lav latter fra Trey. Jeg vendte blikket mod ham. ”Hvad?” Spurgte jeg og kiggede undrende på ham.

”Det er eftermiddag, så vi lander om ti minutter.” Svarede han og smilede. Jeg nikkede bare og pakkede min chips pose ned i min taske. Jeg så ned på min sele. Den var allerede spændet, men det var garanteret bare Trey der havde gjort det.

”Glæder du dig ikke?!” Spurgte jeg spændt med en hel ny energi og lyste helt op ved tanken om, at jeg skulle se Caitlin og Chris lige om lidt.

”Jo, selvfølgelig gør jeg det.” Sagde han og smilede afslappet. ”Jeg glæder mig især, da vi skal være på ferie sammen skat.” Sagde han og smilte lumskt. Han blinkede frækt og kyssede mig blidt på kinden, før han lænede sig tilbage i lænestolen. Jeg lænede mig også tilbage.

Mit smil blegnede lidt. Jeg vidste hvad han mente, men samtidigt, så vidste jeg, at han bare lavede sjov. Jeg var bare så usikker på det emne. Jeg kan huske, da jeg havde min første gang. Det var med Justin og det var helt romantisk og ikke mindst fortryllende. Han havde taget min uskyld, men morgenen efter var han skredet uden, at han sagde det. Det var så der han knuste mit hjerte. Jeg var bange for, at Trey ville gøre det samme. Jeg troede Justin elskede mig dengang, men han var jo skredet morgenen efter. Hvis jeg var sammen med Trey på den måde, så var jeg bange for, at han ville vrage mig dagen efter ligesom Justin havde gjort. Jeg ville nok også være knust, hvis Trey gjorde det, for jeg var godt på vej til at elske Trey. Vi var ikke kommet op på ordene ’ jeg elsker dig’ endnu, men det ville vi sikkert snart gøre, for jeg holdte virkelig af ham.

”Vi skal ud nu, Siena.” Sagde Trey havde taget sin håndbagage. Jeg nikkede og rejste mig op. Jeg tog min taske og svang om skulderen. Trey begyndte, at gå igennem midtergangen med mig bag ham. Vi stod nærmest som en kø og stod og ventede på at komme ud. Det gik dog hurtigt, så vi var allerede på vej ud af flyet, da vi gik ned af den lidt stejle trappe ned på jorden igen. Vi kom ned på jorden og gik straks i retning mod rullebåndet. Jeg mærkede en varm hånd i min og smilte automatisk, da jeg vidste det var Trey. Efter vi havde gået en mellemlang vej, så var vi endelig kommet hen til rullebåndet. Lige nu ventede vi bare på vores kufferter. Vi havde tre til sammen, da jeg havde to og Trey have en. Jeg fik hurtigt øje på vores kufferter, som kom rullende.

”Trey, de er lige der.” Sagde jeg og pegede længere henne af rullebåndet. Han nikkede bare og et minut efter kom de rullende af rullebåndet og så fik vi hurtigt taget dem ned. Trey begyndte straks, at gå med sin ene kuffert. Jeg havde eller håbet, at han ville tage en af mine, men det var vel lige meget.. Jeg kom hurtigt op ved siden af ham med mine to kufferter.

Senere befandt vi os i en taxa, som var på vej mod det sommerhus Chris og Caitlin havde fået lov til at låne af deres forældre. Jeg kiggede ud af bilruden og tænkte tilbage til den sidste sommer. Jeg havde kun dårlige minder derfra. Justin ødelagde fuldkommen min sommer ved, at knuse mit hjerte på den måde. Jeg kunne pludselig mærke, at min mave trak sig sammen indeni. Jeg havde en dårlig mavefølelse ved, at skulle tilbringe ferien her. Det var ikke noget med Caitlin eller Chris, men der var ét eller andet, som jeg ikke kunne sætte fingeren på. Hvad var det den dårlige mavefornemmelse skyldtes?

Jeg kiggede ud af bilruden, men da det havde følt, som en time havde gået begyndte mine øjenlåg, at blive tungere. Jeg prøvede, at holde dem oppe, men det var ret svært.

”Du behøver ikke, at holde dig vågen Siena. Jeg skal nok vække dig, når vi kommer frem.” Sagde Trey med et lille smil og gav et klem i min hånd. Jeg smilte taknemligt til ham og lagde mit hoved på hans skulder. Jeg lukkede mine øjenlåg og stille begyndte jeg at døse hen.

 

Jeg åbnede langsomt mine øjenlåg. Jeg syntes jeg lå bedre end før, men jeg forstod hurtigt hvorfor. Jeg befandt mig inde på et gæsteværelse. Ville jeg nok tro? Jeg lå i en stor, blød seng og et tyndt tæppe var blevet lagt over mig. Hvor var han sød og med det mente jeg Trey. Han havde ikke vækket mig, men i stedet havde han ført mig op på gæsteværelset for ikke, at vække mig.

Jeg svang tæppet fra mig og rejste mig fra sengen. Ej, der var allerede rigtig varmt, så det var et held, at jeg havde taget nogle lårkorte shorts og top på. Trods det vejr i Stratford, men nu var vi kommet til Atlanta, hvor der var meget varmere. Dejligt.

Jeg åbnede døren og kom ud på en lille gang, hvor jeg så en trappe gå ned længere henne. Jeg lukkede døren efter mig og bevægede mig hen til trappen indtil jeg hørte en stemme tale i et af rummene jeg lige var ved, at gå forbi.

”Jamen, så ses vi snart Justin.” Det var Christians stemme, men det var ikke det jeg lagde mærke til. Det var nu mere navnet Justin. Hvorfor sagde Chris, ’vi ses snart’ til Justin i telefonen. Jeg var ikke i tvivl om, at det var den Justin jeg kendte han talte om.

Jeg rystede på hovedet, for at få den urolige tanke væk. Justin ville jo ikke komme, og det var jeg helt sikker på. Caitlin havde jo sagt, at hun ville lade være med, at ringe til Justin for, at invitere Justin med på den her ferie. Jeg slog alle tankerne ud af hovedet og gik ned af trappen. Jeg kom til en korridor, men der var en åben dør til et andet rum. Et smil bredte sig hurtigt på mine læber, da jeg hørte Treys stemme derinde. Jeg gik hurtigt ind i rummet og så, at Caitlin og Trey sad på sofaen imens en film kørte. Ved lyden af mine skridt vendte de hurtigt deres hoveder om og fik øje på mig. Caitlin lyste straks op, da hun så mig og hun fik lynhurtigt det store smil retur.

”Caitliiiiin!” Udbrød jeg tøset og rakte mine arme ud, som tegn på et stort knus. Hun rejste sig hurtigt fra sofaen og løb uden om den og løb direkte ind i mine arme.

”Hej sovetryne!” Udbrød hun også og krammede ekstra hårdt, men trak sig så ud. Jeg havde savnet hende en del og jeg havde specielt brug for hende, da jeg havde hjertesorger efter det med Justin, men Trey var bestemt en støttende ven på det tidspunkt.

”Hvor har jeg bare savnet dig.” Sagde jeg og smilte varmt. Jeg hadede vores langdistancebedstevenindeforhold. Egentlig langt ord, når man tænker på det.

”I lige måde,” sagde Caitlin hurtigt. ”Forresten er Trey godkendt. Han er vildt lækker!” Hviskede hun hvinende ind i mit øre, da Trey stadig sad i sofaen med et blik hvilende på os. Jeg smågrinte af hendes ord, men kunne kun erklære mig enig.

”Det ved jeg.” sagde jeg nærmest stolt, da hun havde trukket sig tilbage.

”Ehm.. Caitlin, der er lige noget, som jeg skal snakke med dig om..” Lød det nervøst fra Christians stemme. Jeg vendte mig hurtigt om og så Christian, som stod ovre i dørkarmen, som jeg før havde gået igennem.

”Hej Chris.” Sagde jeg glad.

”Oh.. Hej Siena,” sagde han med et usikkert smil. Hvad var der med ham? ”Men måtte jeg lige snakke med dig, Caitlin?” Spurgte han nervøst og vendte blikket mod Caitlin.

Jeg blev lidt skuffet over hans reaktion over, at se mig. Efter et langt år, hvor vi ikke engang havde set hinanden, så sagde han bare hej. Han gav mig ikke engang et knus og det gjorde jeg heller ikke med ham, fordi jeg kunne mærke, at det bestemt ikke var tidspunktet.

”Ja, selvfølgelig?” Svarede Caitlin og så lidt forvirret ud. Nok på grund af Christians nervøse toneleje. Det gjorde mig også lidt nysgerrig.

Kort efter forlod Caitlin og Chris rummet, hvor kun Trey og jeg befandt os i.

”Ved du hvad der lige skete?” Spurgte Trey og afbrød heldigvis tavsheden, som der havde lagt sig, som et tykt tæppe over os. Jeg satte mig ved siden af ham i sofaen og rystede blot på hovedet.

”Nej, det ved jeg virkelig ikke. Jeg har aldrig set Chris så nervøs?” Svarede jeg undrende.

”Det er sikkert ikke noget specielt Siena.” Sagde Trey så og lagde en arm om mig. Jeg puttede mig ind til ham og kunne ikke lade være med, at lade forvirrende tanker gå ind i mit hoved.

”Du har gjort.. HVAD!” Råbte Caitlins stemme fra et værelse. Jeg rynkede lettere pande og lyttede ekstra med mine øre. ”Hvordan kunne du gøre det? Du ved hun ikke – argh Chris! Du har godt nok lavet rav i den!” Udbrød Caitlins stemme frustreret.

Kort efter kunne Trey og jeg høre en dør, som blev smækket op og så kom Caitlin stormende ind i rummet i retning mod mig og Trey, som sad i sofaen. Hun gik hastigt uden øjenkontakt hen til sofaen, hvor jeg sad. Hun tog hurtigt fat i mit håndled og trak mig hurtigt op og slæbte mig nærmest af sted.

”Caitlin hvad sker der?” Spurgte jeg forvirret og lod mig blive trukket med ind i et rum, hvor hun hurtigt smækkede døren i. Hun kom hurtigt hen til mig og kiggede mig med et dybt seriøst blik. ”Cait, hvad sker der?” Spurgte jeg igen.

”Chris har..” Hendes korte sætning stoppede brat og nervøsiteten malede sig straks i hendes ansigt. Hvad skete der? ”Chris ringede til Justin.” Begyndte hun seriøst, men undertonen af nervøsitet var tydelig.

”Ja, og?” Spurgte jeg. Jeg vidste da godt, at Chris havde ringet til Justin, men der lå vel intet i det.

”Okay, jeg siger det bare hurtigt.” Hviskede hun for sig selv og tog en dyb indånding imens jeg bare kiggede underligt på hende. ”Chris ringede til Justin og ved et ’uheld’, så begyndte han, at tale om vi havde fået lov til at bo i vores forældres sommerhus. Også skete der så det, at ved endnu et ’uheld’, så kom han til at invitere Justin og Selena herned i lige så lang tid, som i..” Sagde hun ud i en lang talestrøm, men stoppede op for, at se min reaktion. Mine øjne var spærret helt op og jeg stirrede bare lamslået på hende.

”H-Hvad?” Fremstammede jeg, selvom jeg udmærket godt havde hørt hendes ord.

”Altså Chris har invi..”

”Caitlin, jeg hørte det godt.” Afbrød jeg hende straks. Tankerne kom strømmende i massevis. Han og Selena ville ødelægge det hele. Alle mine følelser var væk for ham, men jeg var ærligtalt skrækslagen. Han ville da ikke ødelægge mig og Treys forhold, vel? Jeg gøs og jeg kunne straks mærke de rædselsslagne tårer i øjenkrogen.

”Er du okay, Siena?” Spurgte Caitlin bekymret. Jeg nikkede hurtigt, selvom det på ingen måde så overbevisende ud.

”Jeg skal bare lige have noget frisk luft Caitlin. Vi ses.” Sagde jeg hurtigt imens jeg fuldstændig undgik øjenkontakt med hende.

Jeg vendte mig hastigt om og rev nærmest døren op. Mit udsyn begyndte, at blive sløret af tårerne, som havde dannet sig i mine øjne, men jeg ville ikke lade dem trille ned. Jeg gik hastigt igennem rum, som til sidst førte hen til entreen, hvor mine converse gerne skulle stå. Jeg gik hen til mine sko og tog dem hurtigt på og nærmest desperat bandt jeg snørebåndende imens jeg stadig kæmpede med tårerne, som ikke måtte trille ned af mine kinder. Jeg rejste mig hurtigt op og gik hen til den hvide hoveddør og lukkede den hurtigt op. Jeg skulle lige til at gå ud, da jeg så ham stå lige foran mig. Min brave kamp mod mine forræderiske tårer blev straks opgivet, da de ikke kunne holdes tilbage og bare gled ned af mine kinder i  lange baner imens jeg stirrede lamslået på ham, som jeg for alt i verden ikke ville mødes med.

”Siena..” Hviskede han overrasket og trådte et skridt tættere på mig. Jeg var nærmest helt forstenet og var ikke i stand til at rykke mig en smule. Hans øjne søgte hurtigt mine og fik straks fanget dem. Hans ufattelig dybe, mørkebrune øjne stirrede ind i mig og samtidigt begyndte mit hjerte, at sætte farten op. Sig det var løgn!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...