From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jul. 2012
  • Opdateret: 26 nov. 2012
  • Status: Færdig
"Små elektriske stød farede rundt i hendes krop. Berøringerne fik hendes krop til at sitre af ham. Hun længtes efter mere af Justins begær. Vildfarne følelser af kærlighed, kunne mærkes i hendes krop og..." Alt det har Siena lagt bag sig og kommet videre. Hun var knust i et stykke tid, men så kom en ny betydningsfuld fyr ind i hendes liv. Et halvt år efter er de kærester - Siena og Trey. Siena mener alt er okay og følelserne for Justin er forsvundet. Efter præcist et år efter 'bruddet' med Justin, så er Siena tilbage, hvor det startede ved sommerferien. Hun og Trey tager ned på ferie hos Caitlin og Chris. Lykken for Siena på ferien varede kort, da to ubudne gæster ankommer. De er dog ikke så ubudne, da Chris i alt hemmelighed har inviteret dem. I kan vel gætte jer frem til hvem de to gæster er. Drama, intenst kærlighed og utroskab: Følg med i "From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2"
Det flotte cover er lavet af Laura G.

122Likes
499Kommentarer
30352Visninger
AA

19. Dybe, intense følelser

Trey sad på hug lige ved siden af mig og holdte mine skuldre hårdt ned mod det hårde, polerede gulv med sine hænder. I smerte løb tårerne fortsat ned af mine kinder, da det føltes om min kind bristede op på grund af lussingen. Fortrydelse var bestemt ikke noget jeg kunne se i Treys øjne, da han gennemborede sit blik ind i mit.

”Det her er ikke slutningen på vores forhold, Siena. Det er kun begyndelsen.” Sagde han hårdt og strammede grebet om mine skuldre, så det også begyndte at gøre ondt.

”Trey, vi har ikke noget forhold mere!” Protesterede jeg grådkvalt og mærkede den borende smerte, som skød ind i mine skuldre, da han vredt pressede mine skuldre hårdere mod det kolde gulv.

”Skat.” Begyndte han med et modbydeligt smil. ”Vores forhold slutter, når jeg har lyst til at slutte det.” Da han sagde det, så borede han sine negle ind på et område, som ikke var dækket af stof. Jeg udstødte et rædselsfyldt skrig, da det blev mere og mere smertefuldt. Tårerne begyndte igen at pible ned af mine kinder imens jeg kiggede bedende på Trey, som ikke havde nogen form for skyldfølelse i øjnene.

Mine hektiske vejrtrækninger fortsatte stadig, da han stoppede med at bore dem hårdere ind i min hud, men smerten var der så sandelig stadig.

”Forstået?” Spurgte Trey alvorligt mens hans fingre dirrede, for at vise, at han var klar til at udsætte mig for den samme smerte som lige før.

Jeg nikkede ivrigt på hovedet og snøftede imens tårerne stadig trillede langsomt ned af mine gennemblødte kinder. Trey smilte tilfredst med en snert af ondskab i øjnene.

”Godt baby. Gå op på værelset og dæk det grimme mærke på kinden søde.” Sagde han i et venligt tonefald, men ondskaben var stadig til at ane i hans ansigt.

Han fjernede sine hænder fra mine skuldrer og rejste sig op. Uden et blik tilbage til mig, så gik han hurtigt ud af døren til entreen.

Mit hjerte, som førhen galoperede af rædsel, begyndte at slå mere fast og menneskeligt.

Jeg tog en dyb indånding med lukkede øjne og pustede så ud igen. Jeg mærkede med det samme, at jeg var helt øm i skuldrene, da jeg rejste mig op fra det kolde gulv.

~O~

Jeg lå i sengen på vores værelse og krammede en pude blidt ind til mig. Jeg havde fået dækket det rødlige mærke på min kind med makeup. Jeg vidste ikke hvor Trey var, men så længe han ikke var her i huset, så følte jeg mig en smule mindre bange, men jeg var stadig skrækslagen. Skrækslagen for hvad hans næste træk.

En blid banken lød på den mørkebrune trædør. I det samme mærkede jeg angsten, som fik mit hjerte til at slå hårdere. De korte hår rejste sig på mine arme, da kuldegysninger løb ind over mig.

”Siena, er du herinde?” Jeg sukkede en del lettet, da stemmen tilhørte Caitlins. Før jeg kunne nå at svare, så havde hun allerede åbnet døren.

”Hej..” Hviskede jeg nærmest med et lille smil, som skulle dække over det ansigt, som var blevet dannet, da episoden med Trey kørte.

”Hej.” Sagde Caitlin hurtigt og satte sig på kanten på sengen. Et spillende smil, som var fyldt med glæde sad klistret fast på Caitlins ansigt.

”Hvorfor smiler du på dén måde?” Spurgte jeg nysgerrigt og satte mig op, og stadig med puden krammende ind til mig. En blid rødmen viste sig i Caitlins kinder imens hun smilte stort på en genert måde.

”Jo, altså.. Ehm, det er på grund af Nick..” Sagde hun og hendes kinder begyndte straks at blusse op imens hun kiggede smilende ned på hendes fingre, som pillede nervøst med hinanden.

Hun så så glad ud. Indeni, så følte hun garanteret at hun var i himmel i modsætningen til mig. Indeni føltes mit liv som et levende helvede, som begyndte lige fra dag et, hvor mig og Trey kom.

Mit smil begyndte at tone sig ned af, men jeg smilede hurtigt overbevisende, som om der ikke var galt.

Jeg burde egentlig sige det til Caitlin, det med mig og Trey. Det var jo det bedsteveninder gjorde, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Hendes ansigt lyste op foran mig og det glædesfyldte smil spillede lystigt på hendes læber imens hendes øjne funklede af endnu en lykkelighed. Jeg ville ikke ødelægge hendes humør.

”Så hvad sker der mellem jer?” Spurgte jeg med en falsk, spændt stemme. Som jeg troede hendes smil ikke kunne blive større, så blev det straks helt bredt.

”Han ville komme sammen med mig, og jeg sagde ja!” Sagde Caitlin begejstret og hvinede. Jeg kiggede overrasket på hende.

”Så i er et par?!” Udbrød jeg og var glad på hendes vegne. Indeni dødede jeg dog en smule mere, da jeg havde lyst til at ligge i sengen for mig selv og bare græde den sorgfulde smerte ud, men i stedet sad jeg her med en overlykkelig Caitlin og fakede et glædesfyldt humør for hende.

”Ja, det er vi!” Svarede hun straks og smilte mere end nogensinde, men smilet falmede en smule, da hun kiggede undersøgende på mig. ”Er der noget galt?” Spurgte hun bekymret og skiftede helt emne. Jeg bed mig bidt i læben og rystede på hovedet, selvom jeg lige udløste en løgn for hende.

”Caitlin, jeg har bare lidt ondt i maven. Ikke andet.” løj jeg og smilte lidt, mens jeg håbede hun ville hoppe på den.

”Skal jeg hente en pille til dig eller hvad?” Spurgte hun og smilte en smule mere, da det ikke lød alvorligt, men sandheden var gravalvorlig, hvis hun bare vidste det. Hvis jeg bare kunne sige det.

”Nej, det er ikke så slemt. Ellers tak.” Svarede jeg og smilte beroligende til hende.

”Okay, men jeg ville bare sige, at der snart er aftensmad. Hvilket der garanteret er nu, da vi har snakket i lidt lang tid.” Fortalte hun og rejste sig ned fra sengen.

~O~

En indre uro begyndte at gro, samt sprede sig ud i hele min krop, da jeg satte mig ved siden af Trey ved spisebordet. Jeg bed mig blidt i læben og kiggede ned på den tomme tallerken, da jeg prøvede at undgå de andre blikke, selvom de ikke kiggede sådan helt på mig. Jeg skulle bare lige have sat facaden op.

Et svagt, uægte smil sporede sig på mine læber, da jeg løftede mit hoved op. Jeg kunne se de andre begyndte, at tage mad op på deres tallerkner, så jeg måtte vel også begynde på det. Selvom jeg ikke havde den store lyst til mad nu.

”Må jeg be’ om pastasalaten, Justin?” Spurgte jeg forsigtigt, da pastasalaten stod lige foran hans tallerken.

”Selvfølgelig.” Svarede Justin og rakte den indover bordet. Da hans øjne mødte mine, så mistede de noget af den lille glæde som var til syne. Han kiggede lidt vagtsomt på mig, men jeg tog hurtigt imod skålen med pastasalat og slog blikket væk fra hans undersøgende blik. Han havde vel ikke allerede luret min angst, som jeg prøvede at holde nede.

Jeg øste lidt pastasalat op på tallerknen mens jeg bed mig blidt i læben, for jeg kunne mærke Justins blik hvile tungt på mig. Jeg satte pastasalaten et frit sted på bordet og begyndte så at spise, imens en gnavende urolighed fór forvildet rundt i min krop.

Jeg kunne mærke Justins blik var væk, så jeg løftede langsomt blikket op og så på Justin. Han sad og rodede lidt med pastaskruerne med gaflen imens han så tankefuld ud. Det så ud som om han spekulerede på noget.

Justin opdagede mit blik på ham, da han kiggede op fra tallerknen mod mig. Vores øjne mødtes kort, men jeg slog lynhurtigt blikket ned i maden og lod som ingenting.

”Så hvad lavede dig og Trey herhjemme?” Spurgte Chris.

Jeg kiggede ned på maden og stak så min gaffel ned i to pastaskruer og førte dem så op til min mund. Jeg mærkede dog hurtigt en albue i siden fra Trey. 

”Hvad?” Røg det hurtigt ud af min mund. Det afslørede vist også, at jeg var helt væk i min egen lille verden, hvor tankerne strømmede ind.

Chris grinte lidt af mig, men spurgte så igen:

”Lavede dig og Trey noget specielt i dag?” Spurgte han med et smil i stemmen.

Jeg skulle lige til at åbne munden, men stoppede mig hurtigt i det. Jeg sænkede mit blik lidt. Panikken fyldte mig for et øjeblik, da Trey svarede for mig.

”Ikke noget specielt. Vi så bare nogle film og hyggede lidt.” Chris nikkede med munden fyldt med mad.

~O~

Efter nogle minutter mærkede jeg en hånd på mit lår. En gysende skælven bølgede med det samme gennem min krop, da jeg vidste, at det var Trey. Hvem ellers?

Han begyndte at nusse mit lår blidt, men jeg nød det overhovedet ikke som førhen.

”Prøv forhelvede, at virke lidt mere glad, for vi skal vel ikke om til endnu en omgang, vel?” Det gøs ned langs min rygrad, da Trey hviskede det truende ind i mit øre. Jeg vidste udmærket godt hvad han mente med omgang. Han ville forvolde mig mere fysisk skade.

Da han hviskede det, så strammede han grebet om mit lår og klemte til. Jeg var lige ved at stønne af ren smerte, men han stoppede inden det gik så langt.

”Forstået.” Spurgte han med et opløftet øjenbryn. Jeg nikkede hurtigt. ”Smil så.” Beordrede han mig om. Jeg vendte hovedet og lod kort tid efter et falsk smil blotte sig på mine læber, som om Trey lige havde sagt noget rigtig sødt til mig.

~O~

”Hvem er dets tur til at tage opvasken?” Spurgte Selena, da hun også havde stillet sin tallerken og glas på køkkenbordet.

”Dig og Christian.” Svarede Caitlin.

”Hvad?” Lød Det fra Chris som kiggede opmærksomt på Caitlin og Selena, førhen så det ud til at han var dybt begravet i indholdet på hans iPhone.

”Vi ska’ vaske op..” Svarede Selena og så heller ikke særlig interesseret ud. Hvilket jeg godt kan forstå.

Christian slog opgivende hænderne op til ansigtet, og stønnede irriteret.

”Jeg har altså en aftale med en virkelig lækker pige lige om lidt.” Indvendte Chris nærmest desperat.

”Så er det bare synd, a-”

”- Mig og Siena kan godt tage opvasken i dag.” Oh no, you didn’t!

”Seriøst?!” Udbrød jeg dumt og kiggede irriteret på Justin. Det havde vi bestemt ikke snakket sammen om.

”Seriøst vil I det?” Spurgte Christian og smilte allerede over hele femøren. Enten var han glad, fordi han slap for opvasken, eller fordi hende pigen betød noget for Chris.

”Selvfølgelig vil vi det.” Fastslog Justin. Jeg mærkede straks et stikkende blik ved siden af mig. Justin, hvad har du rodet mig ud i..

Jeg håber Trey ikke bliver sur...

~O~

”Fortæl mig lige hvorfor vi skulle tage den sure opvasketjans igen.” Bad jeg irriteret om imens jeg tørrede en tallerken af med et sort og hvidt, ternet viskestykke. ”Og fortæl sandheden den her gang. Jeg hopper ikke ligefrem på, at det er skide skægt at tage opvasken..” Tilføjede jeg og kiggede lidt olmt på ham.

”Fint,” sagde Justin opgivende. ”Jeg ville bare snakke med dig. Ikke om det jeg fortalte dig tidligere i dag, men om noget andet.” Begyndte han.

Shit! Nu, hvor han nævner det, så huskede jeg tydeligt hvad han havde sagt i morges til mig.

”Siena, hvis du tror, jeg kan overleve med at bare være venner, så tager du grueligt fejl. Hver gang jeg er sammen med dig, så er du grunden til at du fylder mit hoved med endeløse tanker og får mit hjerte til at banke i et umenneskeligt tempo. Det ville gøre for ondt, at se dig med Trey og bare være venner med dig, når jeg tydeligvis har andre følelser for dig. Jeg vil aldrig kunne være venner med dig Siena, for jeg er mere forelsket end du tror. Forelsket i dig. Jeg elsker dig stadig, Siena.” Forklarede Justin troværdigt. Lamslået kiggede jeg ind i hans dybe, mørkebrune øjne, hvor den rene sandhed svævede i hans øjne. Mit hjerte skippede flere slag af hans ord.

Jeg havde bare løbet min vej og forladt Justin, som lige havde blottet hele sit hjerte for mig. Det krævede helt sikkert stort mod, at blotte hele sandheden i sit hjerte.

Jeg var virkelig en idiot, da jeg bare skred i panik og overvældelse. Men jeg havde ikke kunne tag stilling til det, da der skete så meget og han bare kom med det væltende i hovedet imens en anden ting pressede sig på inde i mit hoved.

Jeg kom tilbage til virkeligheden og kiggede skamfuldt ned i gulvet med skyldfølelsen, som tyngede mig uendelig meget nu. Hvorfor ville han overhovedet tale med mig?

”Du virkede bare fjern i dag, da Christian spurgte hvad I lavede i dag. Trey sagde, at I så film og hyggede jer. Han gjorde ikke noget ondt mod dig i dag, vel?” Spurgte Justin forsigtigt. Jeg kiggede overrasket på ham, før jeg panisk slog mit blik væk. Havde han set på mig, at der virkelig var sket noget mellem mig og Trey i dag.

”Hvad mener du?” Fik jeg en anelse nervøst ud af min mund imens jeg lagde de rene tallerkner på plads.

”Han sagde jo at I hyggede jer. Han prøvede ikke på.. Ja, du ved? Han tvang dig ikke til at-”

”Justin, du er simpelthen for meget! Det kunne han aldrig finde på!” Afbrød jeg ham med en gravalvorlig stemme. Jeg havde indset, at Trey havde gjort nogle ting, som ikke var helt med vilje, men han ville aldrig voldtage mig. Det var jeg helt seriøs om.

Jeg stillede mig hen ved siden af Justin og modtog et vådt glas, som jeg hurtigt prøvede at tørre af med viskestykket.

”Siena, helt seriøst. Jeg kan se, at der et eller andet galt.” Sagde han og så undersøgende på mig. Han måtte ikke vide hvad Trey havde gjort!

”Justin, mit liv rager ikke dig. Hvorfor taler du overhovedet med mig?” Spurgte jeg for at skifte emne. Justin sukkede og lukkede kort øjnene i.

”Jeg bekymrer mig bare for dig. Jeg ved, at han har gjort noget mod dig før.” Svarede Justin og tørrede sine hænder af i et andet viskestykke. Efterfølgende vendte han sig med front mod mig, ligeså gjorde jeg mod ham.

”Justin, jeg forstår stadig ikke hvorfor du bekymrer dig om mig. Du burde være ligeglad med mig.” Sagde jeg, for at slå emnet over på noget andet end Trey. Det skulle jeg dog ikke have gjort.

Justins dybe, hazel brune øjne kiggede seriøst ind i mine, da han trådte et skridt tættere på mig, så vi stod ret tæt.

”Folk bekymrer sig normalt om de personer man elsker eller holder af. Jeg bekymrer mig for dig, for jeg elsker dig stadig, Siena.” Forklarede han.

"Justin, jeg.." Nåede jeg at sige, før resten af mine ord forblev uhørt, da han forseglede mine læber med hans.

Jeg prøvede forskrækket at skubbe ham tilbage på brystkassen, men de varme følelser slog gnister indeni og slog igennem min fornuftige side. Tøvende og langsomt kyssede jeg ganske vist med og lagde forsigtigt armene om Justins nakke. Det var som om fornuften blev overstrålet i dette øjeblik. Fuldstændig glemt bag den massive sværm af sommerfugle, som var livet op i min mave.

Det her var virkelig slemt...

 

 

                          

Haha, jeg kan se Trey har fået nogle haters i kommentarene! Men kunne i lide det sidste med Jiena? (Jiena = Justin & Siena, bedre navne til dem?) I det hele taget kunne I lide kapitlet? :D♥♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...