From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jul. 2012
  • Opdateret: 26 nov. 2012
  • Status: Færdig
"Små elektriske stød farede rundt i hendes krop. Berøringerne fik hendes krop til at sitre af ham. Hun længtes efter mere af Justins begær. Vildfarne følelser af kærlighed, kunne mærkes i hendes krop og..." Alt det har Siena lagt bag sig og kommet videre. Hun var knust i et stykke tid, men så kom en ny betydningsfuld fyr ind i hendes liv. Et halvt år efter er de kærester - Siena og Trey. Siena mener alt er okay og følelserne for Justin er forsvundet. Efter præcist et år efter 'bruddet' med Justin, så er Siena tilbage, hvor det startede ved sommerferien. Hun og Trey tager ned på ferie hos Caitlin og Chris. Lykken for Siena på ferien varede kort, da to ubudne gæster ankommer. De er dog ikke så ubudne, da Chris i alt hemmelighed har inviteret dem. I kan vel gætte jer frem til hvem de to gæster er. Drama, intenst kærlighed og utroskab: Følg med i "From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2"
Det flotte cover er lavet af Laura G.

122Likes
499Kommentarer
30567Visninger
AA

33. Det endelige svar

Min krop var som glødende lava af de signaler han sendte min krop. Men efter et langt, passioneret kys fyldt med følelser, skiltes vores læber, så vi i stedet kiggede direkte ind i hinandens øjne, og stadig med armene svunget om hinanden. Et forelsket smil sad vist begge klistret fast på vores læber.

”Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige.” Begyndte jeg overvældet, men med ro i stemmen. Han havde virkelig skrevet en sang til mig, og det ringede stadig for mine ører, over hans unikke stemme, som fik mit hjerte til at smelte indvendigt.

”Du behøver ikke at sige noget. Jeg er bare glad for, at jeg er her med dig.” Fortalte han med de dybe, hazelbrune øjne med flere glimt af kærlighed i.

Jeg bed mig straks i læben, og med armene om Justins hals, havde jeg jo allerede fået begravet mit hoved i hans skulder. Rødmen fandt stille vej op i mine kinder, mens jeg ikke kunne lade være med at smile.

”Oh God..” Mumlede jeg glad, og ikke mindst smilende, mens mit hoved lå og hvilede på hans brystkasse.

”Hvad er der?” Spurgte han forundret, og kiggede ned på mig, hvor han sikkert bemærkede, at jeg rødmede, da min ene kind var blottet, mens den anden side hvilede op af hans brystkasse.

”Det er bare.. Jeg ved, at du har lavet den mest fantastiske date.. Og sangen var helt.. Jeg er bare ikke vant til at nogen..” Jeg blev hurtigt afbrudt af hans læber, som lukkede munden på mig, da han smedede vores læber sammen. En storm af sommerfugle begyndte at live op, og bare summe i min krop. 

Langsomt trak han sig ud af kysset og grinte lidt. ”Jeg er glad for, at du kan lide daten.”

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, så jeg nikkede blot med et smil på læben, mens vi svajede rundt på scenen stadig. Aftenen var dog ikke slut endnu.

Ude på badeværelset tog jeg mine få hårnåle ud af håret og lagde dem i en lille, sort æske, hvorefter jeg puffede til mit hår, så der stadig var lidt volume i. Derefter gik jeg ind på mit værelse.

Et smil havde i den grad plantet sig fast i mit ansigt. Han havde ikke glemt noget. Det var som om han havde gennemtænkt det til den mindste detalje. Det smigrede mig virkelig og gjorde mig varm om hjertet ved aftenens forløb.

Sangen…

Justin havde overgået sig selv. Han skrev rent fra hjertet og lagde sort på hvidt på en unik måde. Ordene om, at jeg bare skulle tage en chance, lød i sig selv smukke.

 

If you spread your wings

You can fly away with me

But you can't fly unless you let ya,

Let yourself fall

 

Jeg syntes, det var hjertesmeltende, at han havde slidt så meget. Endda sunget noget fra hjertet af, imens vi svajede let til guitarstrengenes klang.

_.•○♣○•._

Jeg tog en oversize trøje på af noget ganske tyndt hvidt stof, hvor der stod forskellige citater med sort, forskelligt skrift. Blandt andet stod der, ’You Never Forget Your First Love’, ’Every Heart Has A Home, But Sometimes One Need To Follow Your Heart Home’. Også havde jeg bare nogle lårkorte shorts, som var af noget dejligt, blødt stof!

Jeg begav mig ned i stuen, men Justin var ikke til at se, men da der lød en rumstering fra køkkenet af, så faldt mit blik hurtigt ind på køkkenet, hvor jeg tydeligt kunne se Justin fra den her vinkel. Stuen og køkkenet var jo et rum i sig selv. Dog var køkkenet lukket en smule af på et sted. Altså man kunne ikke se ind i køkkenet fra stuen. Kun hvis man stod nogle bestemte stedet i stuen.

Forvirret, huh? Det kan jeg godt forstå.

Jeg stillede mig hurtigt ved siden af ham, og spurgte: ”Hvad laver du?”

Han kiggede hurtigt overrasket til siden, og fandt mine øjne. Jeg havde forskrækket ham lidt.

Øv, det kunne rent faktisk være ret sjovt, at give ham et kæmpe chok, men det var lidt for sent nu...

”Jeg laver is.” Og det var først der, jeg opdagede Ben&Jerry-isen, som stod lige foran ham.

”Okay.” Sagde jeg med et lille smil. ”Jeg går ind i stuen”

Jeg slentrede ind i stuen, og slog mig ned i den bløde sofa. Jeg greb fat i fjernbetjeningen, og tændte tv’et, hvorefter jeg bare zappede rundt på kanalerne.

Det blev hurtigt kedeligt.

Jeg fik øje på et blad vendt på bagsiden på glasbordet. Af kedsomhed, så tog jeg det interesseret op, og vendte bladet, så jeg kunne se forsiden. Jeg lavede straks en utrolig overrasket grimasse med øjenbrynene trukket lidt sammen.

Justins nye flamme – se alle billederne fra festen.

Oh shit! De havde set os til den strandfest, hvor jeg havde gjort uacceptable ting!

Jeg bladrede desperat hen til siden, hvor der stod en artikel, og ’intense billeder’, som de kaldte det. Der var flere billeder af Justin og jeg ved vandkanten, hvor jeg stod i fucking undertøj, og Justin med bar mave. Frit udsyn til sixpacken.

Mine øjne udvidede sig, da det overhovedet ikke så ud til at være uskyldigt. Det lignede rigtig meget, at vi havde noget. Og dog, så var det ikke overraskende. Jeg var jo ikke pigen med glorien på til den fest, så det var klart, at det så ud til at være en flirt.

Jeg sad helt foroverbøjet med øjnene nærmest klæbende til hver af de forskellige ord, som skulle afsløre saftige sager.

Just kill me!

Jeg opdagede slet ikke Justin, før jeg kunne høre, at han satte en skål foran mig.

”Hvad laver du?” Spurgte han nysgerrigt, og satte sig ved siden af mig med et lille mellemrum imellem os.

Langsomt satte jeg mig tilbage, så der var udsyn til bladet, og præcis den artikel, hvor Justin og jeg var.

”Du er nød til at afvise det her. Folk tror bare, at vi har noget sammen.” Sagde jeg alvorligt, og kiggede ham ind i øjnene. Han satte skeen ned i skålen, og fik pludseligt et irriteret udtryk frem.

”Hvad hvis vi rent faktisk har noget sammen, Siena. Har du et problem med det?” Udbrød han lidt irriteret, men jeg kunne tydeligt se, at det påvirkede ham. Det med, at jeg sagde, vi ikke havde noget som helst sammen.

”Nej, men jeg gider ikke have, at pressen skal komme med skide rygter hele tiden.” Forsvarede jeg mig, og begyndte at blive lidt lettere irriteret.

”Det er forhelvede sandheden de kommer med! Ellers kunne jeg også bare spørge dig om det?” Modsagde han mig, og kiggede koldt ind i mine øjne.

”Hvad mener du?” Fik jeg forvirret spurgt.

”Kommer de med sandheden, om der er noget imellem os, eller hvad syntes du? Er det her bare en ferie med sjov for dig. Har du overhovedet nogle følelser for mig?” Udspurgte Justin mig hårdt om, og pludselig forstod jeg, hvad det her gik ud på.

”Justin, vær nu ikke dum. Du ved, at jeg har følelser for dig.” Fastslog jeg irriteret.

”Men ikke nok. Du vil ikke engang anerkende for mig, at vi har noget sammen.” Sagde han vredt.

Jeg himlede opgivende øjne. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op.

”Justin, kan vi ikke bare lade det ligge lidt.” Sagde jeg og rakte ud efter min skål med is.

”Fint…”

”Justin, jeg ved ikke, hvad vi har endnu! Jeg vil ikke bare sige noget, som ikke engang er sikkert. Jeg ved ikke, om det her holder overhovedet.” Protesterede jeg og stak muggent skeen med is ind i min mund.

”Du stoler stadig ikke på mig, vel?” Gættede Justin stille på.

”Hvad..” Sagde jeg lavt, og vendte mit blik mod hans, som så usikkert og dårligt tilpas ud.

Han havde regnet det hele ud.

Det der altid holdte mig tilbage var den ødelagte tillid mellem Justin og jeg. Jeg kunne ikke smide hans fejl væk, for de lå og syrede i mit hjerte. Ligesom med Trey, som utroligt nok havde boret langt længere ind, og gjort mig usikker på fysisk kontakt og meget mere.

Jeg satte benene op i sofaen, og omsluttede mine arme om dem med hagen på mine knæ.

”Hvordan skulle jeg kunne vide, at hvis vi en dag blev kærester, at du ikke bare ville forsvinde den næste morgen, eller vælge en anden frem for mig? Hvordan skulle jeg det Justin?” Spurgte jeg.

Han stivnede en smule, og så skyldfølelsesbetynget ud, da jeg diskret nævnte hans fejl i mine ord.

Han tog tøvende fat i min hånd, og lagde dem i hans varme hænder, mens jeg kiggede forundret ind i hans øjne, som så så seriøse ud.

”Jeg ved, at jeg har lavet fejl. Jeg ved, at jeg ikke fortjener en hel tredje chance, men man skal jo kæmpe for dem man elsker. Det er jo det man siger..”

”Siger man ikke også, at dem man elsker, lader man gå?” Indvendte jeg pludseligt, selvom det ikke var meningen.

”Jeg – Siena, det der citat ødelægger det hele!” Brokkede han sig, og kiggede på mig, som om det var uretfærdigt, at jeg sagde det. Et sødt grin røg ud af min mund, og gjorde med ét den anspændte stemning lettere.

”Undskyld, lad som om jeg ikke sagde det.” Undskyldte jeg og bed mig i læben, for ikke at bryde ud i grin.

”Du er simpelthen umulig..”

”Og du kan lide det.” Svarede jeg og blinkede charmerende til ham.

”Der er jo ulemper ved alle mennesker..” Sagde han og trak på skuldrene.

”Hey!” Udbrød jeg med det samme og gav ham et dask på skulderen, som han fortjente!

Justin smilte halvhjertet, og spurgte: ”Skal vi så bare lade det ligge?”

”Ja, i hvert for i aften. Vi kan snakke om det i morgen.” Svarede jeg forsigtigt.

Justin nikkede lidt stumt, og slog blikket hen mod tv’et, hvor en film kørte.

Justins blik var limet fast til tv-skærmen. Han prøvede, at lægge låg på sine følelser, men det stod krystalklart for mig, hvad han følte, da jeg kunne se igennem hans følelsesløse facade.

Jeg kiggede tøvende på Justins hånd, som lå tæt på min i sofaen.

Langsomt lod jeg min hånd glide længere hen af sofastoffet, og med andre ord, tættere på Justins hånd. Jeg løftede blikket en anelse, men han sad stadig med det samme tomme udtryk.

Da jeg fjerlet lagde min hånd på hans, så fik jeg endelig hans opmærksomhed, og sagde blidt: ”Undskyld, det lige før. Jeg – det var slet ikke meningen, for både du og jeg ved, at vi har noget sammen og..” Jeg blev lidt overrasket, da han bare afbrudte mig ved at kysse mig, men jeg ville ikke klage da.

Elektriciteten blaffede rundt i min krop, mens jeg kyssede en smule mere insisterende, men stadig blidt med. Han lagde sine hænder på min talje, og begyndte også at presse sin krop op af min, mens han blev mere insisterende, men vi tog det lidt langsomt, men det føltes helt rigtigt.

Jeg lænede mig langsomt tilbage i sofaen, så jeg pludselig lå ned, med læberne presset mod hans. Varmen havde for længst taget plads i min krop.

Langsomt lod jeg min hånd spille ned af hans pumpende brystkasse, så den til sidst landede ved hans veltrænede mave.

Vores læber skiltes langsomt fra hinanden, og synkront åbnede vi øjnene, så vi så ind i hinandens øjne. Justins mundvig trak op i et lille smil, hvorefter han fik lagt sig ved siden af mig, så hans krop pressede sig helt op af mig bagved. Vi lå i ske, og hans ene hånd hvilede på min talje, mens han støttede hovedet via sin albue og hånden.

”Hvornår kommer Caitlin og Chris egentlig hjem? De har bare forladt os her i to dage?” Spurgte jeg stille om med øjnene rettet på den kedelige film, som havde kørt i, jeg-ved-ikke-hvad.

Justin grinte lidt, og svarede: ”Caitlin skrev til mig, at hun havde fortalt Chris under ingen omstændigheder måtte komme hjem, da vi skulle være her alene.”

”Typisk Caitlin..”

Hans ene hånd, som hvilede på min talje begyndte, at tegne i cirkulære mønstrer, så det næsten kildede. Hans berøringer smeltede nærmest igennem min tynde trøje, og brændte rødglødende brændemærkninger ind i min hud af hans milde kærtegn.

Jeg vendte mig roligt om, hvor han hurtigt tog imod mig, da jeg puttede mig ind i hans favn, som gav en trygsalig følelse over hele min silhuet.

Spørgsmål var efterhånden begyndt, at hobe sig op indeni, men jeg havde ingen idé, om hvad jeg inderst inde ville.

Mit hjerte pumpede hurtigere i brystet og et stort hav af følelser fyldte mit hoved.

Det var som om to sider kæmpede mod hinanden. Mistroen, for at han ville såre mig så dybt indeni igen. Den anden side sagde dog, at jeg intet havde at frygte og jeg bare skulle tage imod hans kærlighed.

”Justin?” Hviskede jeg spørgende ind mod hans brystkasse.

”Ja?”

”Hvorfor kæmper du overhovedet for mig? Jeg har så mange fejl.” Spurgte jeg fortvivlet om, og vendte blikket op mod hans forvirrede øjne.

”Hvad mener du med fejl?” Spurgte han tvivlsomt, og borede sine mørkebrune øjne dybere ind i mine.

”Fysisk, kan jeg ikke gå længere, end det jeg gjorde lige før på grund af Treys handlinger imod mig. Jeg har også-”

”- Jeg er ligeglad. Du burde slet ikke tænke på det. Jeg ser bort fra det, men hvis jeg kunne gøre noget, så havde jeg kvast Treys ansigt. Det var hjerteskærende, at se dig græde, da du fik mareridtet om Trey en nat, hvor vi sov sammen.” Svarede han med lidt hårdhed i stemmen, da Trey blev bragt på banen.

”Pointen er, at jeg ikke vil give slip på det her, Siena. Vi har noget, om så du vil tro det eller ej. Jeg har været forelsket i dig lige siden dengang, hvor jeg begik min største fejl med at forlade dig. Du spørger, hvorfor jeg kæmper for dig – der er så mange grunde. Jeg er ikke villig til at give slip på det vi har. Det føles så rigtigt, når jeg er sammen med dig. Jeg får allerede sommerfugle i maven, når jeg bare ser du endelig har et smil på læben, som jeg er årsagen til..”

Mens han fortalte videre, så begyndte stød at strømme igennem min krop, og varmen steg samtidigt i mine kinder. I takt med at han fortalte, kunne jeg se lyset i hans øjne, som virkede stærkt og kærligt.

”Jeg har aldrig følt sådan før, og det her vil jeg heller aldrig glemme. Hvis du vælger, at afvise mig, så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Jeg elsker dig. Trods mine dumme fejl førhen, som ødelagde det hele mellem os, så har jeg altid elsket dig.” Fortalte han seriøst.

Han tog kærligt min hånd hen på hans brystkasse, hvor der afslørede sig et hjerte, som hamrede i nærmest et umenneskeligt tempo i hans bryst. Jeg fjernede mit forundrede blik fra vores hænder, men fik slået blikket op på Justin øjne.

”Kan du mærke det?” Spurgte han og kiggede seriøst på mig. Jeg nikkede en smule forundret, da jeg godt kunne mærke hans hjerte.

Det bankede ufatteligt hurtigt.

”Det er sådan, du får mig til at føle, når du er tæt på mig. Hvis du afslutter det vi har, så skal du vide, at jeg ikke vil glemme dig. Mit hjerte vil altid huske dig, for du bor herinde, hvis det er.. For jeg vil altid elske dig.” Hans ord overvældede mig. Min hånd lå stadig på hans brystkasse, hvor hjertet bankede hastigt indeni i ham, og endda også mig.

Mit usikre blik flakkede væk fra hans, mens tvivlen voksede i mig.

”Jeg ved ikke helt.. Hvis jeg gav dig en chance til, hvordan ville jeg så kunne vide, om du ikke har planer, om at såre mig, som de andre gange?” Spurgte jeg tøvende og fjernede stille hånden fra hans brystkasse.

”Jeg har forandret mig, og lært af mine fejl til at vide i dag, at hvis jeg sårede dig, så ville jeg ikke kunne se mig selv i øjnene. Siena, du betyder forhelvede virkelig meget i mit liv. Du er undværlig, og jeg ville aldrig gøre noget lignende. Uden pis, så ville jeg aldrig gøre noget, for at såre dig på nogen måde mere. Jeg var dum, og tænkte mig ikke om sidste sommer. Det er kun dig, jeg vil have. Du er den eneste, som får mig til at føle sådan. Stol på mig, Siena!” Svarede han lidt desperat, og kiggede fortvivlet ind i mine øjne. Han ventede kun på mit endelige svar.

”Jeg elsker dig, Justin, men..” Som så mange andre gange, så blev jeg afbrudt, da Justins læber pressede sig mod mine endnu engang. Den varme følelse flammede op gennem min krop, og langsomt blev jeg revet med. Det var som om tvivlen blev overstrålet indvendigt. Fuldstændig glemt bag den massive sværm af sommerfugle, som pludselig fremtrådte i min krop.

Følelsen af vores læber smeltet så passioneret sammen på et øjeblik, påvirkede min beslutning dybt.

Langsomt trak han sig ud og hviskede mod mine læber, ”du må ikke give op,” før han pressede sine læber mod mine, så små kys blev dannet, mens han ind imellem sagde: ”Vi klarer det sammen.”

Han lod en hånd glide hen af min kind, og dernæst lagde den sig bag min nakke, hvor fingrene gled lidt op til nakkehåret af mit chokoladebrune hår, som stadig havde store, bløde krøller. ”Stol på mig.” Hviskede han og pressede mit hoved tættere, så vores læber mødtes endnu en gang. Jeg kyssede kort med, før jeg trak mig lidt væk.

”Jeg stoler på dig,” fik jeg lavmælt sagt, mens jeg havde fordybet mig i Justins dybe, mørkebrune øjne, som skinnede ualmindelig meget nu. ”Jeg stoler på dig.” Gentog jeg seriøst, og forholdte den intense øjenkontakt.

”Betyder det-”

”– Ja.” Afsluttede jeg hans sætning, og lod mine arme glide om halsen på ham. Han lagde blødsødent armene om mig, mens et smil blomstrede op på mine læber.

”Jeg elsker dig, Justin.” Bekendtgjorde jeg, mens smilet i min stemme ikke var til at undgå at høre.

”Jeg elsker også dig,” sagde Justin ligeså. ”Og jeg er glad for, at du endelig er min nu.” Tilføjede han og knugede mig tættere ind til hans favn, mens jeg var sikker på, at lykken spirede indeni os begge. Jeg kunne allerede mærke, at jeg ikke ville fortryde, at jeg gav Justin den her chance...

Måske var han prinsen på den hvide hest med nogle få sorte pletter på guldskoene, men jeg måtte give os en chance.

Han gav mig alt det, jeg havde brug for. Trods hans tidligere fejl, så måtte jeg vælge at se bort fra det nu. Jeg elskede ham umådeligt højt, og det kunne intet ændre på – heller ikke fortiden. De varme følelser for Justin havde skåret sig igennem fornuftige og usikre sider indeni.

Han var enestående, og jeg vidste, han ville gøre det bedste, for at holde mig tryg til hver en tid, når jeg behøvede det. Han havde gjort så meget, for at prøve at få mig, og nu er jeg mere end lykkelig over, at han ikke gav op. Han havde været min sande kærlighed fra starten af. Han var den helt rigtige for mig.

Mine øjne begyndte at blive blanke, mens jeg tænkte på alt det Justin og jeg skulle indhente. Et nyt kapitel begyndte såmænd for mig, og det var også det, jeg havde brug for. Efter alt det med Trey, så havde jeg brug for en ny start.

Og tro mig, det havde jeg så sandelig fået!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...