From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jul. 2012
  • Opdateret: 26 nov. 2012
  • Status: Færdig
"Små elektriske stød farede rundt i hendes krop. Berøringerne fik hendes krop til at sitre af ham. Hun længtes efter mere af Justins begær. Vildfarne følelser af kærlighed, kunne mærkes i hendes krop og..." Alt det har Siena lagt bag sig og kommet videre. Hun var knust i et stykke tid, men så kom en ny betydningsfuld fyr ind i hendes liv. Et halvt år efter er de kærester - Siena og Trey. Siena mener alt er okay og følelserne for Justin er forsvundet. Efter præcist et år efter 'bruddet' med Justin, så er Siena tilbage, hvor det startede ved sommerferien. Hun og Trey tager ned på ferie hos Caitlin og Chris. Lykken for Siena på ferien varede kort, da to ubudne gæster ankommer. De er dog ikke så ubudne, da Chris i alt hemmelighed har inviteret dem. I kan vel gætte jer frem til hvem de to gæster er. Drama, intenst kærlighed og utroskab: Følg med i "From A Disaster To A Real Love | Justin Bieber 2"
Det flotte cover er lavet af Laura G.

122Likes
499Kommentarer
30491Visninger
AA

22. Afsløret af én person

Christian synsvinkel

Jeg tog et skridt tættere på hende og lagde mine hænder roligt på hendes hofter og pressede hendes krop tættere på min. Intenst kiggede vi hinanden inde i øjnene. Hun var så smuk.

”Så du mener det virkelig,” sagde hun lavt med et smil i stemmen. ”At jeg ikke bare er en tilfældig flirt?” Jeg smiler med et skævt smil og rystede svagt på hovedet. Jeg førte min hånd op til hendes kind og aede den nænsomt, imens jeg kiggede hende dybt i øjnene.

Enhver fyr ville ku' score en pige, hvis de bare kiggede pigen dybt i øjnene og sagde det pigen ville have, men jeg mente det med Alyssa.

”Alyssa, jeg mener det. Du er ikke en tilfældig flirt. Du bor kun en halv time væk fra mig, så vi holder helt sikkert kontakten, når vi kommer hjem igen.” Hun smilte genert i modsætning til den aften vi mødtes, hvor hun dansede vildt på dansegulvet med et forførisk smil. Allerede der kunne jeg ikke tage øjnene fra hende.

Jeg lænede mig frem og kyssede hende blidt på læberne med en sitren rundt i kroppen af hendes alt for tiltrækkende læber. Lidt efter trak hun sig lidt ud og smilte glædesfyldt.

”Men vi ses i morgen, ik?” Spurgte jeg.

”Selvfølgelig Chris, vi ses så.” Svarede Alyssa. Jeg lod mine hænder glide langs min krop igen, så hun kunne gå ind igen.

”Ses.” Mumlede jeg, da hun sendte mig et sidste smil, før hun lukkede døren i.

Jeg sukkede lidt ved, at jeg skulle hjem til de andre, men fortsatte bare med at gå ned af det grå fortov. Jeg ville meget hellere være hos Alyssa.

Jeg syntes bare der var en sær stemning hjemme i sommerhuset. Som om hemmeligheder lagde sig som tykke tåger og fik personer i huset til at bygge stenmure om sig. Den eneste, som havde virket åben og ’upåvirket’ af den sære aura, var Selena, men hun var desværre rejst, og jeg vidste begge grunde til, hvorfor hun var flyttet.

Trey virkede til tider hård, men på tidspunkter også i et festligt humør.

Caitlin så ud til at være på en forbandet, lyserød sky langt oppe i himlen, fordi hun havde fået Nick, som kæreste. I dag var det noget andet, da hun virkede underlig trist, som tavsheden havde revet hende op og sat sig fast i hendes sjæl.

Justin og jeg havde haft nogle dage sammen i ferien, men ellers var han sku også blevet skudt af Amors dødssyge pil – måske flere pile end én? Han virkede fjern, som om spørgsmål og tanker hobede sig op inde i ham. Jeg vidste godt, at han desværre tænkte på Siena døgnet rundt. Siena, som havde virket så glad i starten af ferien. Nu så hun dog til at virke død i forhold til før.

Bare for at være helt ærlig.

Jeg var ikke dum...

Jeg kunne godt se, at der foregik noget lumskt bag min ryg, som jeg slet ikke vidste til. Jeg kunne godt mærke, hvor svært det var for at holde samtalen op om aftenen, da der lå en anspændt stemning over rummet, når vi spiste sammen.

På en måde ville jeg ikke vide hvad der skete, for så blev jeg bare trukket ind i problemerne. Jeg vidste også det var noget alvorligt, som jeg nok ikke kunne tage stilling til. Jeg ville ikke blive en del af den anspændte del i sommerhuset. Men det blev jeg alligevel...

_.¤**-♥-**¤._

Jeg trådte ind i køkkenet, for at tage noget vand. Jeg så hurtigt Caitlin, som stod ved køkkenbordet.

”Hvad laver du?” Spurgte jeg, men ikke med den mest interesserede stemme. Imens tog jeg hurtigt fat i et glas, hvorefter jeg gik hen til vasken.

”Siena er ikke kommet ned hele dagen, så jeg tænkte, at jeg ville give hende noget aftensmad.” Svarede hun med en følelseskold stemme, som havde en svag undertone af sorg.

Jeg slukkede for vandhanen og tog en hurtig slurk af det kolde vand.

”Hvad sker der med dig og Siena?” Spurgte jeg direkte og drak tog en lille slurk til, men kiggede så på Caitlin, som havde stillet alt på plads på bakken med aftensmad og saftevand på.

”Der sker ikke nog..” Hun tav, da hun mødte mit blik, men forsatte så. ”Vi er kommet op at skændes.”

”Hvorfor?” Spurgte jeg nysgerrigt. Det så ikke ud til at være deres ting med skænderier.

”Det..” Endnu engang lukkede hun munden. Hun havde ikke lyst til at sige det, kunne jeg mærke. ”Det er indviklet Christian.” Svarede hun tvært og bed sig hårdt i læben, og en mørk skygge faldt hurtigt ind over hendes ansigt.

”Men, hvis -”

”- Nej, jeg vil slet ikke snakke om det nu!” Fastslog hun irriteret og gik med hastige skridt ud af køkkenet. Jeg gad ikke råbe efter hende.. Hun var også bare en irriterende søster lige nu…

Jeg sukkede derimod opgivende af hende og himlede med øjnene.

Jeg stod lænet op af køkkenbordet med ryggen, samt havde jeg det halvtomme glas i hånden, som stadig var fyldt med lidt vand. Jeg kiggede længere hen af køkkenbordet, hvor Caitlins fint opstillet aftensmad lå på den havblå bakke til Siena.

Jeg slog mit blik ned på det blanke vand i mit glas og overvejede om jeg skulle drikke det sidste. I en hurtigt beslutning hældte jeg bare vandet ud i vasken og gik hen og tog bakken op i hænderne.

Trey havde sagt, at Siena ikke havde det så godt, så det var vel synd, hvis hun virkelig havde det så skidt, at hun ikke kunne tage den lille tur herned og få noget at spise.

Jeg gik ned af den aflange gang og kom så til Sienas dør. Jeg skulle lige til at trække ned i håndtaget, da jeg kom i tanke om, at jeg måske skulle banke på. Og dog… Jeg sparede mig for besværet og trak bare ned i håndtaget, så jeg hurtigt havde åbnet døren og lukket den efter mig.

Jeg førte mit blik hen mod sengen, hvor jeg lige kunne ane det mørkbølgede hår under dynen, som kun kunne tilhøre Siena. For enden af den skrigende, røde dyne, så kunne jeg også lige ane nogle fødder. Det var nærmest, som om hun gemte sig.

Jeg gik med stille skridt henover trægulvet og stillede bakken på det lille glasbord, som blev brugt som et natbord. Jeg satte mig hen i kanten i sengen, så jeg sad lidt tæt på Siena, da hun lå i midten af sengen. Mon hun sov?

Uden jeg tænkte specielt meget over det, så trak jeg dynen lidt ned, så jeg kunne se hendes ansigt. Hendes øjne var hårdt klemt i og hendes åndedrag var tunge og hastige.

Hun var vågen, men hun havde det måske for varmt?

En rynke viste sig på min pande, da jeg så sorte streger ned af hendes kinder og sorte rander under øjnene. Det var mascaraen, som havde fundet vej ned af hendes kinder, og jeg vidste det kun kunne være sket, hvis tårer havde løbet ned af hendes kinder.

Jeg kiggede forundret på hende. Det var ikke den smerte jeg troede hun lå i. Jeg troede hun var syg, men det var hun ikke. Jeg var overbevist på, at hun ikke var syg, da hendes tårer måske forklarede en hjertesorg. Men Trey havde jo ikke gjort noget i dag, for at vide, at han har gjort noget mod Siena.

Tanken om at hun lå lige der og var vågen, pressede mig lidt. Jeg måtte snart få et ord ud af min mund. Der kom ikke en lyd af min mund nu, hvor jeg prøvede. 

Jeg sukkede og lod forsigtigt min hånd nusse hendes arm forsigtigt. En tydelig skælven gik gennem i hendes krop, idet jeg rørte hende. Gåsehuden viste sig hurtigt på hendes arme og det ukontrollerede åndedrag steg hektisk.

”U-Undskyld! Jeg.. V-Vil du ikke godt stoppe, Trey?” Hendes stemme lød rædselsslagen og tårevædet, da hun nærmest tiggede om det. Jeg fjernede forundret min hånd fra hendes arm, men hun rystede stadig helt vildt. Hun var bange, kunne jeg mærke.

”Det er bare mig.” Hviskede jeg blidt og tørrede ganske forsigtigt de nye tårer ned af hendes kinder med min tommelfinger.

Forvirringen kørte rundt i mit hoved. Trey havde gjort hende noget, da hun lød helt angstfyldt, da hun sagde hans navn før.

Langsomt åbnede hun sine øjne. Frygten og uroligheden svømmede i hendes honningbrune øjne, som slet ikke havde det samme varme blik mere. Uanset, hvor meget jeg prøvede at tørre tårerne af hendes kinder væk, fortsatte det. Små hulk fik også hendes krop til at dirre helt af chok eller af en dyb angst. Hendes vejrtrækninger var virkelig ukontrollerede og hun nappede næsten efter vejret, som hun rystede og hendes åndedrags hastighed steg flere takt højere.

Uroligheden havde for længst taget plads i min krop, imens mit bekymringsfyldte blik var fæstnet tungt til Siena.

”Er du okay?” Spurgte jeg, så dum jeg var. Selvfølgelig var hun alt andet end okay, men jeg var også utrolig dårlig til at trøste andre. Det var bestemt ikke min stærke side.

Hun nikkede hurtigt og snøftede, da hun trak dynen over hendes hoved som før.

Jeg bed mig hårdt i læben og følte mig virkelig dum.

Jeg anede virkelig ikke hvad jeg skulle gøre. Fandtes der ikke en bog om hvordan man trøster piger? Narhh.. Jeg gad ikke læse en bog, men i den her situation kunne jeg virkelig godt bruge en vejledning til at trøste piger.

Jeg vidste godt, at hun selvfølgelig løj overfor mig, og der var noget grueligt galt. Jeg kunne langsomt mærke nervøsiteten, som blandede sig rundt i min krop. Det bekymrede mig ret meget, at hun var sådan her. Hun lignede et følelsesmæssigt vrag, for at være hudløst ærlig.

”Siena, det bekymrer mig rent faktisk at se dig sådan her. Vil du ikke sige sandheden?” Bad jeg og kiggede forventningsfuldt på dynen, som hun havde over sig.

Et minut gik, også satte hun sig op i sengen, så hun sad lige ved siden af mig. Hendes kinder var helt gennemblødte af tårer, og hun så ud til at være knust helt igennem på det ydre og indre.

”Du vil ikke høre sandheden.” Svarede hun med sin tårevæddede stemme. Jeg kærtegnede blidt hendes arm, men hun veg straks tilbage, som om hun havde en eller anden berøringsangst. ”Vil du ikke godt lade være med at røre mig?” Spurgte Siena forsigtigt og snøftede, imens hendes blik var begravet ned i dynen, i stedet for at se mig ind i øjnene.

”Siena, jeg jeg rørte dig jo kun på armen? Er der noget galt eller hvad? Hvad sker der overhovedet?” Spurgte jeg med en stemme fyldt med forundring og forvirring.

”Han rørte mig præcist på dén måde.” Hviskede hun skrækslagen og stirrede ud i luften. Hendes krop rystede svagt. Hun bed sig blidt i læben og tørrede de resterende tårer væk, da de ikke længere trillede ned.

Hendes ord skabte en forvirring hos mig, ”hvad mener du med det?” Spurgte jeg ligeud og kiggede nysgerrigt på hende.

”Trey rørte mig præcist på dén måde i starten. Nu er han hårdere mod mig.” Svarede hun med en lav stemme. Jeg løftede det ene øjenbryn og kiggede på underligt på hende.

”Er han blevet hårdere i sengen? Skal det da være hård eller romantisk sex for dig eller hvad?” Spurgte jeg og kiggede forvirret på hende. Hun lavede straks store øjne og hendes kinder begyndte helt at brænde, imens hun kiggede forarget på mig. ”Misforstod jeg noget?” Spurgte jeg og lignede sikkert et spørgsmålstegn i hovedet. Nu var jeg altså lidt lost. Græd hun over deres sexliv eller hvad?

Hun smilte halvhjertet, hvis ikke mere, og nikkede tydeligt, som svar på mit spørgsmål. Dog skjulte det halvhjertede smil intet. Hendes følelser indeni sad nærmest udenpå hende. Der var stadig noget galt.

”Hvad er det så?” Spurgte jeg seriøst og gennemborede hendes blik, da jeg virkelig havde træng til at vide det, som gjorde, at hun så så angstfyldt, sorgfyldt og helt igennem knust ud.

Hun bed sig kort i læben, og tørrede sine våde øjne.

”Jeg ved, jeg har taget lidt afstand til dig her på ferien, men der er en grund. En skrækkelig grund, som får mig til at se sådan her ud.” Begyndte hun og pillede ved sit hår, som udviste, at hun virkelig var nervøs.

Forsigtigt lagde jeg en beroligende hånd på hendes hånd, men det gav straks et gib i hende, og hun trak sig omgående tilbage. Korte rædselsfyldte glimt viste sig i hendes øjne, som om hun oplevede noget i hendes hoved.

”Undskyld.” Sagde jeg hurtigt og gav mig et mentalt slag, da hun havde sagt, at hun sært nok ikke ville røres på den mindste måde.

”Det gør ikke noget..” Mumlede hun og sukkede irriteret, men det suk, så mere ud til at være til sig selv end mig.

_.¤**-♥-**¤._

”Hvorfor har du eller I andre ikke sagt det til mig?” Spurgte jeg og kiggede chokeret på hende. Jeg havde fået den samme historie som Caitlin, havde Siena sagt. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skulle reagere på det her.

Jeg sank en klump og fik en dårlig følelse ud til hver en krog i min krop. Siena fortjente ikke den behandling, og slet ikke af hendes kæreste. Jeg forstod ikke hvorfor hun havde set så meget i ham, imens Justin var lige for næsen af hende. Parat til at beskytte hende fra den slags. Jeg vidste, at Justin ville være en lang bedre kæreste end Trey.

”Christian, jeg har haft alt for meget at tænke på. Jeg er virkelig ked af det! Vil du ikke godt lade vær’ med at blive sur. Jeg har allerede mistet Justin, som var.. Jeg ved ikke hvad han var for mig, men han er helt sikkert ikke ubetydelig. Vigtigst af alt har jeg mistet Caitlin, min bedsteveninde. Jeg har virkelig såret hende, så vil du ikke godt blive her?” Sagde hun i en lang talestrøm, hvor jeg næppe fik alle ord med.

Det sorgfyldte blik, som også var halvt fyldt med skyldfølelse sad i Sienas øjne og udstrålede det hele.

”Det gør ikke noget, men er det på grund af Caitlin, at du ser helt smadret ud?” Spurgte jeg drilskt om. Hun forstod dog ikke morskaben i mine ord, da hun bed hårdt i læben og hendes åndedrag steg en smule.

”Nej..” Hviskede hun og fik lynhurtigt gåsehud på hendes arme.

”Hvad er det så?” Spurgte jeg forvirret.

”Skal jeg fortælle dig, hvorfor jeg trak mig tilbage, da du rørte mig på armen.” Spurgte hun usikkert og trak dynen helt op til hendes hals, som om hun frøs. Skrækken steg i Sienas øjne, men hun prøvede hårdt, at udtale nogle ord, men der kom ikke nogle ud hendes mund.

”Siena, du behøver ikke at sige det, hvis du ikke har lyst.” Sagde jeg hurtigt, da det måske var for meget. Hun så helt angst ud, som hun kiggede på mig.

”Nu ved du, at Trey ikke er en speciel god fyr. Han gjorde også noget igen i går.” Fortalte hun med en hviskende stemme, som stadig var skrøbelig. Jeg lukkede kort min øjne i, og bed mig i læben, da jeg langsomt åbnede øjnene op. Det kunne ikke være værre end det allerede var.

”Han slog dig, ik?” Gættede jeg på, da han havde slået hende før. Siena kiggede nervøst på mig med våde øjne, hvor tårerne garanteret pressede sig på.

”Han rørte mig mod min vilje…” Hviskede hun og veg blikket væk fra mine øjne.

”Voldtog han dig?!” Udbrød jeg højlydt og kiggede mere end forfærdet på hende. Til min frygt, så nikkede Siena skamfuldt. Ustoppelige tårer flød over og gled hurtigt ned af hendes kinder.

Jeg lagde hurtigt armene om hende. Hendes små hænder pressede hårdt mod mig, så jeg ville blive skubbet hårdt bagud, hvis det ikke var, fordi jeg holdte så stramt fast i hende. ”Siena, rolig! Det er bare mig.” Sagde jeg hurtigt og strammede grebet om hende. Hendes åndedrag var igen ukontrollerede og hun lignede et dådyr, som var fanget i en bils forlygter. Angsten havde ætset sig ind i hendes forskrækkede ansigt. Hun begyndte ikke ligefrem at slappe af, men hun kæmpede ikke længere imod min omfavnelse af hende. Jeg knugede hende blidt ind i min favn.

Jeg kunne ikke forestille, at det virkelig var sket. Det føltes surrealistisk, men Siena modbeviste, at det var uvirkeligt. Hun lignede et følelsesmæssigt vrag, som var helt og særdeles knust. Et hav af tanker strømmede ind i mit hoved.

”Det skal nok gå,” hviskede jeg beroligende, da jeg kunne mærke Sienas tårer, som gennemblødte min trøje. Jeg kyssede hende kærligt i håret og gentog mine ord nogle gange for at på hende til at slappe af igen. Jeg kunne sagtens mærke, hvordan hendes hjerte bankede på livet løs. Jeg kunne ikke rigtig beskrive mine følelser lige nu, men jeg var virkelig lamslået. Justin eller Caitlin, ville helt sikkert tackle den her situation bedre end mig. Jeg var nemlig helt målløst og kunne ikke rigtig gøre noget andet end, at prøve, at berolige og ikke mindst trøste Siena med rolige ord, som var fyldt med håb.

 

Justins synsvinkel – to dage senere

”Christian sig sandheden! Hvorfor må jeg ikke gå op til Siena?!” Udbrød jeg irriteret og kiggede direkte vredt ind i Christians øjne.

Jeg havde ikke set hende i to dage, fordi han sagde, at det ikke var så godt lige nu. Det virkede som om han var kommet tættere på Siena, men jeg derimod kom længere væk fra hende.

”Fordi hun har det ikke så godt. Det ved du også godt.” Svarede Christian bestemt, men med en undertone af usikkerhed.

”Christian, jeg er nød til det. Jeg..” Mine ord sleb op, da jeg så hende træde ind i rummet mod køleskabet.

Siena åbnede langsomt køleskabslågen og tog en yoghurt ud af køleskabet. Hendes lange, mørkbølgede lokker lagde skygger indover hendes ansigt, så jeg ikke kunne se hvordan hun havde det via hendes ansigtsudtryk.

Jeg vidste, at hun havde opdaget, at vi var herinde, men hun så upåvirket ud, som hun bare hældte mysli ned i skålen med yoghurt, men så vendte hun sig om og fik øjenkontakt med Christian. Hun undgik mit blik helt, men mit blik var fæstnet på hende.

”Ved du hvor Caitlin er, Christian?” Spurgte Siena, Christian.

”Hun har sovet hos Nick de seneste dage, så jeg ved ikke hvornår hun kommer hjem.” Svarede han og skævede over til mig. Jeg kunne mærke en irriteret følelse. Hvorfor var Christian pludselig kommet så tæt på hende. En lille vrede tog plads i min krop, da hun kun kiggede på Christian.

”Okay, tak.” Sagde hun og smilte til Christian. Et skær af noget sørgeligt var i hendes øjne, da smilet ikke nåede op til hendes øjne. Desuden, så hendes øjne også lidt røde ud, som om hun havde grædt.

”Så lidt.” Sagde Chris og smilte kort, men dog så han lidt forvirret ud.

Siena tog skålen med morgenmad og gik ind i stuen, men jeg kunne stadig se hende, da køkkenet og stuen jo var et stort rum i sig selv. Jeg var helt opslugt af hende, indtil Chris viftede sin hånd foran mit ansigt.

”Jeg må snakke med hende.” Hviskede jeg trængende og skubbede hurtigt stolen ud, så der kom en kort, skærende lyd i ørene, da jeg trak den for voldsomt ud. Christian fik også hurtigt rejst sig, og greb fat i armen med et hårdt greb.

”Justin. Gi’ hende lidt tid, inden du snak-”

”Hvorfor skal jeg give hende tid?” Afbrød jeg ham hurtigt. Hun havde jo kun været syg, ikke andet.

Nervøsiteten strålede ud af Christians øjne, og endnu et tegn på nervøsitet var, at han kløede sig usikkert i nakken, imens han havde ladet blikket falde til jorden.

”Justin, jeg tror ikke det er en god idé, at komme med endnu en kærlighedserklæring til hende. Hun har allerede alt for meget i hovedet.” Svarede han usikkert og kiggede direkte ind i mine øjne. Mit blik på ham frøs fast og blev dermed helt iskoldt.

”’Endnu en’? Hvad helvede har hun fortalt dig?!” Spurgte jeg dæmpet, men med en vred klang.

Siena sad i sofaen inde i stuen og havde fuldt udsyn til os derfra, så jeg vred mig hurtigt ud af hans greb i min arm, og trak i stedet ham hen ved skabene, så Siena ikke kunne se os.

”Justin, hun har fortalt mig nogen ting.. Men vil du ikke lade hende være, for hendes skyld. Hun har det hårdt her fortiden.” Jeg mærkede den tidligere vrede følelse blusse op – ikke fordi jeg var jaloux, ville jeg lige understrege. Jeg – arghh! Det lød som om Christian og Siena var kommet tættere på hinanden, imens jeg stod her i baggrunden for mig selv. Hvorfor mente Christian, at jeg ikke måtte være sammen med hende, når han selv var sammen med Siena så ofte, i hvert fald de her to dage, havde jeg lagt mærke til. Han ville overhovedet ikke have, at jeg skulle komme tæt på hende.

Tankerne fløj som en hvirvelvind om mig. Hver og én tanke tænkte jeg igen, for at få det til at passe. Så kom der én tanke, som tog min fulde opmærksomhed. No. Fucking. Way.

”Er du forelsket i min pige?!” 

 

 

                       

Spørgsmål: syntes I, at Christian skal have hemmelige følelser for hende, eller bare være en tæt ven til Siena? :-)

- Wow, jeg har 90 på favoritlisten! Hvor er I nogle dejlige læsere, for det er jeres skyld!♥♥♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...