Im gonna be yours - 1D

.....

14Likes
40Kommentarer
5173Visninger
AA

39. Som om det nogensinde vil være slut (Niall's synsvinkel)

Jeg satte mig op. Madrassen var hårde en Naja's seng, men jeg ville ikke sove i samme seng med en der fucking lige havde kysset med Liam! Liam drejede sig i sækkestolen. Laura og Naja sov i sengen. Harry krummede sig sammen i fodenden. Jeg rejste mig. Jeg kiggede på Naja. Hendes smukke ansigt, håret der var gyldent og bare bølgede ned på puden, hendes markerede læber der var let åbne, alt sammen så utrolig smukt! Hun åbnede det ene øje, jeg kiggede hurtigt væk, det gjorde ondt indeni mig når hun kiggede ind i mine øjne. Alt var ødelagt, knust. Hun satte sig op og rettede på sit hår. ''Niall,'' sukkede hun, ''jeg... du... jeg mener, godmorgen.'' Jeg tog fat i hendes arm og trak hende med mig. ''Naja,'' hviskede jeg da vi var kommet ud, ''jeg... forhelvede, hvad fanden sker der?'' Hun sukkede. ''Jeg ved ikke hvad der går af mig...'' Jeg lænede mig frem mod hende, men hun skubbede mig væk. ''Niall,'' sagde hun, ''jeg har virkelig brug for en pause fra alt det her, virkelig!'' Jeg nikkede og vi gik ned i køkkenet for at spise.

''Godmorgen,'' Liam's stemme jeg kunne mærke trængen til at slå på noget komme igen, ''har i sovet godt?'' Han satte sig ned foran os. Jeg mumlede bare surt. ''Helt fint,'' sagde Naja med et smil, ''jeg skal ud og løbe idag, nogen der vil med?'' Liam nikkede. ''Hvorfor ikke?'' sagde han, ''jeg tager med.'' Jeg kiggede op fra min tallerken. ''Nå,'' sagde jeg, ''det gør jeg da også!'' De kiggede underligt på mig, Harry kom ned. ''Hej,'' sagde han, ''giv mig lige den der nutella.''

 

Liam's synsvinkel:

 

Vi løb ned ad vejen, hendes hestehale svingede når hun løb. Jeg kunne se en mark agtig ting for mig. Jeg løb op til Naja. Niall løb lidt bag os. Han virkede stadig sur. Naja smilte til mig og vi drejede ind af en lille skovsti. Vi stoppede op og kiggede om på Niall. Han sad nede i græsset, han pillede ved et stykke græs og tørrede sit ene øje. ''Det er bare lidt hårdt,'' sagde han med en lille stemme, ''bare løb videre, jeg går bare hjem.'' Naja kiggede på mig og gik så hen til Niall. ''Niall,'' sagde hun, ''græder du?'' Han lagde ansigtet i sine hænder. ''Lad mig være,'' sagde han, ''jeg har ikke brug for at snakke, jeg vil bare være alene.'' , ''Niall...'' sagde hun. ''NEJ!'' råbte han, ''fuck nu bare af!'' , ''Niall!'' sagde jeg, ''hvad fanden hvde du regnet med? At vi bare skulle lade dig være alene når du græder?'' Han nikkede og rejste sig for at gå væk. Vi fuglte efter. Jeg satte mig irriteret i græsset og trak dem med mig. ''Stop det så!'' sagde jeg, ''nu vil jeg fandeme ikke mere! Jeg kan ikke forstå det her! I fucking elskede hinanden og nu er i gået fra hinanden? Idioter!'' Naja kiggede på mig. ''Det er jo fordi jeg er forelsket i dig...'' mumlede hun, ''og Niall...''  Niall stønnede som om nogen havde sparket ham i maven. Jeg rystede irriteret på hovedet. ''Så er det altså nok!'' Sagde jeg, ''hvad fuck vil du have af os, Naja?'' Hun kiggede på mig. ''Jeg vil have...'' sagde hun, ''jeg aner det ikke...'' Niall og jeg gik.

 

Naja's synsvinkel

 

Jeg kyssede ham blidt. Hans læber var bare så bløde og hans velkendte hænder der nussede min ryg, hvor jeg dog bare savnede ham! Jeg tog hans hånd, han tog min vi gik ned ad gulvet og tumlede op ad trapperne og ind på værelset, hans hænder var over det hele, mit tøj pillede han langsomt af, jeg fik en føelse jeg aldrig ville give slip på igen, det varede ikke længe før vi begge var afklædte.

 

Jeg satte mig gispende op. Græsset var fugtigt og det var blevet mørkt. Jeg rejste mig. Hvor længe havde jeg sovet? Jeg var bare så forvirret! Hvem var ham i drømmen? Var det Liam eller Niall? Var det overhovedet en af dem? Hvad fanden skete der? Jeg gik ned ad den mørke sti. Jeg kiggede forvirret rundt, da jeg lige pludselig blev stoppet af at gå en i en eller anden. Jeg skulle lige til at skælde ud da jeg duftede en velkendt duft. William. Han rakte hånden ud og hjalp mig op og stå. ''Er du okay?'' spurgte han, ''og hvad i al verden laver du herude?'' Jeg trak på skuldrene. ''Jeg faldt i søvn i græsset.'' Sagde jeg, ''Niall og Liam gik fra mig og så var jeg alene og... Jeg tror jeg græd mig selv i søvn.'' Et lys kom fra hans mobil. ''Din mor bedte mig led efter dig...'' sagde han, jeg kunne se hans søde ansigt fra lyset i mobilen, ''hun blev bekymret da du ikke var hjemme og spise, jeg skulle egentlig bare give dig den her.'' Han lagde en lille barbie dukke i mine hænder. ''Sandy?'' grinte jeg, ''hvor fanden fandt du den?'' Han grinte også. ''Jo altså,'' sagde han, ''vi legede jo meget da vi var små og så fandt jeg den sammen med mine gamle legeting da jeg ville smide dem ud... jeg tænkte du måske ville beholde den?'' Jeg smilede. ''Det kan jeg godt huske,'' sagde jeg, ''og den der dinosaur bamse du havde... den var så kær!'' Han grinede. ''Den har jeg stadig,'' sagde han, ''jeg kunne ikke have at jeg skulle smide den ud.'' Han trak mig indtil sig i et kram. ''Er du klar over hvor bange jeg blev,'' sagde han, ''da din mor sagde du ikke havde været hjemme i fem timer? Jeg tænkte nok at du var herude... Niall sagde at han havde set dig sidst der.'' Jeg smilede og trak mig væk. Vi gik hjem.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...