Im gonna be yours - 1D

.....

13Likes
40Kommentarer
5003Visninger
AA

44. Shopping! (Naja's synsvinkel)

Jeg satte mig op. Laura var allerede oppe, hun lagde make-up foran spejlet. Jeg kiggede rundt i værelset og forsøgte at huske dagen igår, men det hele var lidt tåget, som om det bare havde været en drøm. Jeg rejste mig og kiggede ned af mig selv. Den lille sorte silkenatkjole sad bare så godt! Jeg tog et par strømper på og gik ud af værelset og hen til Liam's dør. Jeg tog en dy indåndning og bankede på. ''Ja?'' lød Liam's trætte stemme. Jeg trådte ind. ''Liam,'' sagde jeg, ''du må altså virkelig undskylde!'' Han rystede på hovedet. ''Glem det,'' sagde han koldt, ''bare glem alt hvad der er sket mellem os, det vil alligevel ikke ske igen.'' Jeg sukkede. ''Nej, Liam,'' sagde jeg, ''jeg kan ikke glemme sådan noget, men jeg ville egentlig også bare sige undskyld og det har jeg gjord så.... hej med dig.'' Jeg gik ud og videre til Niall's dør. Jeg trådte ind og smilede da jeg så ham ligge og sove. ''hmm,'' sagde jeg, ''kært.'' Han satte sig op. ''Hvad vil du?'' spurgte han, ''synes du ikke at du har gjordt nok?'' Jeg nikkede. ''Undskyld,'' sgade jeg, ''det var bare det, undskyld.'' Jeg trådte ud og fortsatte ind til Harry. Zayn og Louis gik forbi mig og ned mod resturanten for at få morgenmad. ''Hey,'' sagde Harry og smilede, ''sovet godt?'' Jeg nikkede. ''Harry,'' sukkede jeg, ''undskyld, undskyld for alt det her rod, undskyld for at jeg forelsker mig i dig, undskyld for at jeg har kysset dig og alt det... Undskyld at du ikke har fået at vide før nu at jeg virkelig elsker dig!'' Han smilede. ''Det er okay,'' sagde han, ''det var værd at vente på...'' Han nærmede sig mig. Jeg smilede og pressede min næse mod hans. Hans læber fandt mine. Jeg glemte alt. Jeg kyssede bare med. Vi skildtes ad. ''Du ved godt hvad der skal ske om en uge, ikke?'' spurgte jeg, han nikkede bedrøvet, ''jeg ville ønske den uge var flere år!'' Han nikkede. ''Lige over,'' sagde han, ''jeg elsker dig sgu!'' Jeg smilede og pressede igen mine læber mod hans.

Vi gik ned ad gaden. Der var bare så mange butikker!! Jeg kiggede på Laura der betragtede en taske med julelys i øjnene. Jeg fik øje på et par converse, de var bare i alle farver! MÅ HA'! MÅ HAAAA'! Sagde min hjerne, jeg styrtede hen til vinduet og nærmest klistrede ansigtet til det. Harry kom hen bag mig. ''Seriøst?'' grinede han, ''du kunne også bare gå ind ad døren istedet for at forsøge at klemme dig ind i vinduet...'' Han smilede drillende. Jeg kigge på ham med et stikkende blik hvorefter jeg trampede ind i butikken og købte skoene. ''Hi, what can I do for you, mrs?'' lød en pæn damestemme. ''Eh,'' mumlede jeg og satte skoene på disken. ''Yes, it will be twenty dollars!'' Jeg nikkede og lagde en seddel i hendes hænder, hvorefter jeg gik ud og blev enig med migselv om at amerikanere snakkede underligt. Jeg gik hen til de andre. Liam kiggede kort på mig og begyndte at gå da jeg kom hen til dem, Zayn's øjne hvilede på Laura's meget nedringede top, Laura's øjne hvilede tilfredse på den taske hun lige havde købt, Louis stod bare og gloede fjernt ud i luften, Niall kiggede med sine bedrøvede øjne på mig og Harry stod og grinede af et eller  andet. Min mobil kimede. ''Hallo?'' mors stemme, ''hvor er i?'' Oh fuck! Ja øh hej mor jeg er i New York og jeg glemte at sige det til dig? Nej det ville simpelthen lyde for dumt. ''Øøøøh,'' begyndte jeg, ''jeg... øøøh... jeg... sover hos... William den næste uge...'' Harry begyndte at grine. ''Hmm,'' mumlede mor, ''vi ses, du skal være hjemme på lørdag klokken et.'' Lørdag?! Det var jo om tre dage! Harry havde tydeligvis hørt hvad min mor sagde og han spærrede sine øjne op. ''Ja, mor,'' sagde jeg, ''vi ses.'' Jeg lagde på. ''Hvad fanden tænker du på?!'' råbte Louis, ''på lørdag?! Er du syg? Hvem siger der går et fly til Danmark på lørdag?!'' , ''Jeg gik i panik, okay?!'' råbte jeg, ''der skal bare gå et fly!'' , ''men det betyder jo at vi skal sige farvel allerede imorgen!'' udbrød Harry, jeg nikkede og begyndte at gå. Harry kom løbende hen til mig, han stoppede mig. ''Du bliver nød til at fortælle din mor hvor du er!'' hviskede han, ''ellers for du stuearrest på livstid!'' Jeg rystede på hovedet. ''Hun finder ikke ud af det,'' sagde jeg, ''og hvis ikke hun finder ud af det, får jeg ikke stuearrest.'' Han rystede på hovedet. ''Arh arh,'' sagde han, ''glem det! Du fortæller din mor det!'' , ''Nej!'' sagde jeg højlydt, ''bland nig udenom det!'' Jeg skubbede ham til siden og gik hen mod en bænk og satte mig. Han kom løbende efter mig. ''Hør nu,'' sagde han og satte sig, ''du bliver nødt til det!'' Jeg lagde opgivende hovedet på hans skulder. ''Harry,'' sagde jeg, ''jeg tager hjem nu.'' Han nikkede. ''ja,'' sagde han, ''hvis der går et fly....'' Jeg viste ham min mobil. Jeg havde fundet hjemmesiden for lufthavnen og der gik faktisk et fly. Jeg rystede på hovedet. ''Jeg er ked af det,'' hviskede jeg, ''men vores tid sammen med jer, ender her, vi skal i skole på mandag og så er alt det her forbi.'' Laura kom hen til mig og vi traskede tilbage mod hotellet for at tage vores ting.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...