Im gonna be yours - 1D

.....

13Likes
40Kommentarer
5019Visninger
AA

12. Råb og skrig (Naja's synsvinkel)

Jeg kunne høre Niall råbe ad drengene. Drengene kom ud og smækkede døren efter dem. Liam pejede på mig. ''Dig,'' sagde han surt, ''du burde ikke havde... Været så ivrig! Gå indtil ham! Få lortet ordnet! Han har det ad helvedes til.'' , ''Ja,'' vressede jeg, ''på grund af jer! Idioter! Hvem siger at vi havde gang i noget?'' , ''øøøøh,'' kom det fra Laura, ''lydende sagde en del.'' Jeg kiggede fornærmet på dem. ''Som om!'' skreg jeg fustrerret, ''han havde ikke gang i en skid!'' Jeg skubbede døren indtil hans værelse op og smækkede den efter mig. ''Sådan nogle idioter!'' sagde jeg. Niall lå med hovedet begravet i sin pude på sengen. ''Niall?'' sagde jeg stille, ''er du okay?'' , ''Hvad tror du selv?'' sagde han, jeg kunne høre han prøvede at skjule at han græd, ''de beskyldtee mig for alt muligt!'' Jeg sukkede. ''Jeg har sagt der ikke skete noget.'' Sagde jeg, ''Niall, det er okay...'' Han vendte sig om og kiggede på mig. ''Jeg elsker dig,'' sagde han, ''undskyld, det er min skyld at du blev rodet ud i det her!'' , ''Hvad?!'' sagde jeg forbavset, ''det er ikke din skyld!'' Jeg satte mig på sengen. ''Det er min skyld.'' , ''NEJ,'' udbrød Niall, ''hvis det er nogens er den min!'' Jeg sukkede. ''Ligemeget,'' sagde jeg roligt, ''faktum er at de slet ikke vidste hvad de snakkede om!'' Niall nikkede og satte sig op. Han tørrede tårene væk og tog min hånd. Han kiggede ned i gulvet. ''Hør,'' sagde han, ''lad mig vise dig noget, kom med mig!'' Jeg nikkede og han førte mig ud ad døren. De andre stod og snakkede i munden på hinanden. Niall og jeg begyndte at løbe. Vi løb ned ad gangen og ud. Vi glemte vores sko og løb på strømpesokker ud mod skoven. Han førte mig hen til et træ. Der var en hytte hamret fast i den. Han pejede op på den. ''Den der,'' begyndte han, ''mit værk.'' Han slog sig selv på brystkassen. Jeg grinede. ''Må man komme op?'' Spurgte jeg, han nikkede og vi kravlede op. Jeg tog satte mig på gulvet. ''Hyggeligt,'' sagde jeg, ''har du selv bygget alt det her?'' Han nikkede, ''med lidt hjælp fra...'' Sagde han og fik et lidt bedrøvet udtryk i øjnene, ''min gamle hund.'' Jeg agede ham blidt på kinden. ''Er du okay?'' spurgte jeg, han nikkede og lagde sig helt ned. Han trak mig med. Jeg håbede på at vi ikke ville blive forstyrret. Han kyssede mig på kinden. Jeg vendte mig om. Jeg kunne høre Laura og de andre kalde, men var ligeglad. Niall var anderledes. han ville aldrig fortage nogle seksuelle handlinger når han vidste han ikke måtte. Desværre var jeg selv lidt tilbøjelig til at komme til det. Jeg var sikkert værre end ham. Jeg mener, med min hjerne og krop så kan loven ikke standse mig i noget som helst. I hvertfald ikke når det gælder Niall Horan! Der var ingen tvivl om det. Lysten var bare væk efter de havde afsløret os. Og ja jeg løj måske lidt. Lysten havde været igang med at gøre os klar, men så kom de. Jeg bandede dem langt væk, men samtidig elskede dem for at afbryde os. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre da jeg hørte Zayn kravle op ad rebstien. Niall rejste sig og gik ud. Han kiggede ned på Niall. ''Vær sød og skrid!'' Råbte han, ''jeg gider ikke mere! I ødelægger det hele!'' Jeg stønnede af irritation, men samtidig af lettelse. ''Niall,'' sagde Zayn alvorligt, ''nu tager i med hjem, Naja er slet ikke klar til det der!'' Jeg sukkede og rejste mig. ''Zayn,'' sagde jeg, ''jeg skal nok selv bedømme hvornår jeg er klar til forskelige ting, men lige nu er jeg sulten så vi tager med hjem. Og du er ikke bedere selv. Jeg hørte jer godt komme op ad gangen natten efter festen.'' Zayn kravlede ned, vi fuglte efter. ''Jeg prøvede ikke på noget!'' sagde Laura, ''det var altså Zayn!'' Hun pejede uskyldigt på Zayn. Jeg stønnede og gik ned gennem skoven. Niall fuglte efter. Liam gik foran og de andre bag os.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...