Im gonna be yours - 1D

.....

13Likes
40Kommentarer
5051Visninger
AA

8. Pandekager (Zayn's synsvinkel)

Jeg tror Niall og Naja havde skændtes. Jeg var ikke sikker. Laura havde været ret så... distraherende, kan man vel godt sige. Det var hun sådan set stadig, men hvornår var hun ikke det? Hun stod og rørte i dejen. Hun havde insisteret på at lave pandekager. Ikke at jeg forstod hende. Det gjorde hun vist ikke engang selv. Det så ud som om hun diskuterede med sig selv. "Problemer?" spurgte jeg sødt om. Hun så tænksom ud. "Jeg forstår det bare ikke." sagde hun stille. "Hvorfor brænder de hele tiden på?" hun så fortvivlet op på mig. Jeg lagde mine arme om hende og grinede lidt. Lige da jeg rørte hende stivnede hun. Jeg forstod det ikke. Hun havde slet ikke været sådan i går. Men på den anden side... Var både hende og jeg ret så fulde igår. Jeg ved ikke om det burde skræmme mig at hun drak som fjorten årig. Men på den anden side havde jeg selv presset hende lidt i går.

"Har du prøvet at komme smør på panden?" spurgte jeg endnu sødere om. "Pis! Skulle der smør på panden? Det kunne du altså godt have sagt noget før!" Jeg smilede stadig bare til hende. "Hvem var det lige, der ville lave pandekager?" hun bed sig lidt i underlæben og lysten skød frem i mig. "Skal jeg prøve?" Jeg lagde forsigtigt hånden om hendes hage og løftede hendes hoved op. Jeg lænede langsomt tættere på hende. Hun smilede frækt og trak sig væk, lige inden mine læber strejfede hendes. "Selvfølgelig skal du ikke det. Jeg kan sagtens finde ud af det!" Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt. 

Jeg prøvede igen på at kysse hende, men hun skubbede mig bare væk. "Hey! Jeg står altså lige og laver noget andet." sagde hun drillende. Jeg smilede lidt, men kunne ikke lade være med at undre mig over hendes opførsel, indtil jeg opdagede at Louis stod og stirrede vredt på mig. Jeg kiggede over på Laura for at se om hun vidste han var der. "Godmorgen Louis." sagde hun glad. "Vil du have en pandekage?" Louis blødte lidt op og smilede til hende. "Må jeg selv vælge?" spurgte han og fik julelys i øjnene som et lille barn. Hun grinte lidt af ham og sagde: "Selvfølgelig må du det."

Jeg kunne ikke lade være med at trække hende ind til mig, da hun var på vej tilbage til køkkenbordet. "Må jeg slet ikke få noget?" spurgte jeg lavt og charmerende. Hun smilede bare til mig og sagde: "Selvfølgelig må du det. Jeg troede bare du hellere ville have noget andet, end en pandekage." hun smilede flirtende og rejste sig. Jeg tog en dyb indånding og smilede bare til Louis, som proppede sig med pandekager. Lidt efter kom Liam og Harry ind. Liam var som sædvanelig frisk og smilede til alle. Harry kom mumlende ind og smed sig i en stol. Laura grinede lidt af ham. "Jamen godmorgen til dig også." Han så lidt forvirret ud ved lyden af hendes stemme, men da han så hun havde en en mine t-shirts på blev han bare sur. Hun så det godt, men valgte at ignorere det. "Vil i have en pandekage?" hun smilede sødt til dem, men Harry mumlede bare vredt. "Ja tak." sagde Liam. Hun smilede til ham og holdt tallerkenen frem imod ham.

 

"Liam?" han nikkede med munden fuld af mad. "Hvorfor er du egentlig altid så venlig?" han smilede lidt og jeg kunne ikke lade være med at grine. "Det ved jeg ikke helt. Jeg kan bare godt lide det." hun så mærkeligt på ham. "Men... Bliver du aldrig irriteret eller noget? Jeg mener, du kan jo ikke rende rundt og smile og være glad hele tiden?" han smilede stadig bare til hende. "Nej, der skal faktisk meget til før jeg bliver irriteret." Hun så tænksomt på ham, men endte med at ryste på hovedet. Drengene sukkede. De var vist blevet mætte. Louis kiggede lidt rundt. "Nå, men hvem tager så opvasken?" Laura snurrede rundt hurtigere end jeg kunne nå at sige noget. Hun så bedende på Louis.

"Pleeaase." sagde hun med sin bedende stemme som altid gjorde mig blød i knæene. "Må jeg ikke nok?" vi kiggede alle overrasket på hende. "Vil du gerne?" spurgte Louis skeptisk. "Ja, selvfølgelig." sagde hun og smilede. "Hvorfor?" kom det fra Harry. "Fordi det er sjovt!" sagde hun. "A'hva' for noget?" kom det fra Liam. "Altså." Hun kiggede på ham med et tålmodigt blik. "Det er skide sjovt at vaske op, fordi du kan danse rundt og skråle med på dine yndlingssange i mens du gør det! Og hvis du vasker op sammen med nogen, kan i lege vandkamp!" hun smilede stort og sagde bare: "Pleeaase!" igen. Harry trak på skuldrene og sagde: "Det var trods alt hende der ville lave pandekager." Louis nikkede sig enig. "Nej! Hun er gæst. Hun skal ikke vaske op. Hun skulle slet ikke have lavet mad! Nu må i lige tage jer sammen drenge!" sagde Liam. "Jeg kan godt hjælpe hende." foreslog jeg. "Tæt nok på." sagde Liam og de forsvandt ud af køkkenet. 

"Nå, hvor er jeres radio så?" hun kiggede op på mig med lysende øjne. Der var virkelig noget ved den pige og musik. "Øh, i vindueskarmen, tror jeg." Hun så skeptisk på mig. "Står du og siger at du ikke ved hvor radioen er?" Jeg smilede lidt til hende. "Det gør jeg vel. Men hvad skal du bruge en radio til? Du har jo mig." jeg lagde armene om hende bagfra eftersom hun lænede sig ind over køkken bordet for at finde radioen. Hun drejede sig om mod mig og smilede sødt. Jeg lænede mig ind mod hende og nået ikke at sige mere før hendes læber blev presset mod mine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...