Im gonna be yours - 1D

.....

14Likes
40Kommentarer
5439Visninger
AA

19. Nattens hemmeligheder (Zayn's/Laura's synsvinkel)

Zayn's synsvinkel 

Jeg lod et suk undslippe mine læber. Hvorfor var hun så irriterende tiltrækkende og så kun femten? Jeg pressede mine læber hårdere mod hendes. Hun trak mig tættere på. Hvorfor var hun så god til det her? Tøsen var jo kun femten. Min fornuft skreg at jeg skulle trække mig væk, men jeg rykkede mig ikke det mindste. Jeg kørte langsomt min hånd op under hendes trøje. Jeg forventede vel lidt en eller anden form for reaktion, men der kom ikke det mindste. Døren blev smækket op og Laura trak sig hurtigt væk. Naja stod lidt og stirrede før hun forsvandt igen. Et par sekunder senere stod Niall og stirrede. Argh! Havde man da intet privatliv her? ''Hvad fanden lavede i så lige?'' spurgte Naja hurtigt. ''Der skete ikke noget, okay?'' sagde Laura irriteret. ''Det var altså ikke meningen at du skulle åbne min bh, Zayn!'' hun fumlede en smule med den. Jeg rakte hænderne op. ''Undskyld frue.'' sagde jeg flabet. ''Det skal ikke ske igen...'' Niall hev Naja med sig og gik. Laura smilede til mig. Jeg gik hen til hende og trak hende ind til mig. Hun grinte lidt. ''Zayn...'' sagde hun. ''Jaer?'' mumlede jeg mod hendes hals. Hun trak sig væk med et smil. ''Gæsterne kommer om lidt. Jeg skal lige skifte.'' Jeg nikkede bare og lod som om jeg ikke fangede hendes hentydning. Hun rystede på hovedet af mig og smed tøjet. Hun hev en sort, lidt for kort og stram kjole ud. Den skulle lynes foran og fremhævede virkelig hendes figur. Hun kiggede flirtende på mig. ''Vil du ikke lige hjælpe mig?'' Jeg smilede skævt og gik hen mod hende. ''Hvad skal du have hjælp til?'' spurgte jeg dumt. Hun grinte lidt og sagde så: ''Jeg er ikke helt sikker på hvordan man lukker den her kjole. Vil du hjælpe?''

''Kom nu, Zayn!'' hun råbte ude fra gangen af. ''Gæsterne er kommet!'' Jeg grinte lidt. Da jeg kom ud i gangen blev jeg helt forvirret. Der var godt nok mange mennesker. Hvordan skulle jeg nogensinde kunne finde hende? Der var en der tog min hånd og jeg kiggede hen mod hende. Jeg smilede til hende. ''Laura.'' sagde jeg med min bedste far stemme. ''Jeg troede du sagde det var en lille fest.'' Hun smilede til mig.''Det er det da også!'' Harry og Liam kom hen mod os med et forvirret ansigtsudtryk. ''Øh, Laura?'' sagde Liam. Hun smilede op til ham. Eller til ham. Hun var næsten lige så høj som ham, i sine stiletter. ''Hvad sker der her?'' Hun smilede glad til dem. ''Vi holder fødselsdags fest for mig.'' Harry og Liam så stadig forvirrede ud. ''I ved... Min femten års fødselsdag?'' Hun så irriteret på dem. ''Nå.. Bare det?'' skyndte Harry sig at sige. Laura vidste godt de ikke havde nogen anelse om at hun havde fødselsdag. ''Ja. Bare det!'' sagde hun og gik. Jeg prøvede på at følge efter, men blev væk i mylderet. 

Laura's synsvinkel

Jeg ved ikke hvorfor det overraskede mig at Harry og Liam havde glemt det.Jeg havde jo slet ikke fortalt dem det, hver eneste gang jeg havde en undskyldning for det! Jeg styrede direkte mod køkkenet. Hvor lagde jeg nu den flaske henne? Det gik hurtigt op for mig at køkkenet ikke duede. Nogen havde gang i noget lidt for personligt derinde. Det kunne man tydeligt høre. Måske havde far gemt noget inde i stuen. Jeg maste mig igennem klumpen af mennesker igen. Hold kæft, hvor jeg elskede sådan nogle her fester! Fester hvor alle var så sanseløst fulde, at ingen anede hvad de lavede. Der var en der lagde sin hånd på min skulder. Jeg kiggede op.

Felix. Hvad fuck lavede han så lige her? Jeg havde da i hvert fald ikke inviteret ham! ''Hej Felix! Hvad så?'' Spurgte jeg sødt. Han smilede ned til mig. Hvordan kunne han blive ved med at vokse? ''Ikke så meget. Jeg hørte du holdt fødselsdag og undrede mig over hvorfor jeg ikke var blevet inviteret. Men jeg kan da se hvorfor nu.'' Han grinte lidt og jeg kiggede spørgende på ham. ''Jeg så godt dig og ham den mørke. Det fint.'' Hvad bildte han sig ind? Som om jeg skulle bruge hans tilladelse til at være sammen med Zayn! ''For det første: Det er ikke 'ham den mørke', det er Zayn.'' Jeg så bare på ham. ''Og for det andet: Er det slet ikke derfor du ikke blev inviteret.'' Han smilede charmerende til mig. Et smil der altid gjorde mig blød i knæene. ''Nå, men hvad er så grunden?'' spurgte han flabet. ''Felix. Der var en grund til at jeg sagde som jeg gjorde.'' Han så forvirret på mig.''Jeg vil ikke have dig i mit liv længere. Derfor blev du ikke inviteret.'' Han så lidt såret ud, men jeg kendte ham for godt til at tro han mente det. 

Jeg gik irriteret videre. Det faktum at Felix var her. Til min fødselsdag. Gjorde mig ikke i bedre humør. Jeg havde snart endevendt hele stuen i jagten på den skide tequila. Hvor havde han lagt den henne? Jeg stønnede irriteret. ''Er det ikke meningen at man skal være glad på sin fødselsdag?'' lyden af hans stemme irriterede mig. ''Felix?'' han nikkede. ''Gå med dig!'' Han satte et trist fjæs op og gik væk med slæbende fødder. ''Hvem var det?'' Zayn's charmerende stemme lød i mit øre. Jeg vendte mig om og trak ham ind til mig. ''Bare en gammel ven.'' Zayn smilede sødt til mig. ''Er du sur på ham?'' blev han ved. ''Ja. Det er jeg faktisk.'' Sagde jeg og stoppede Zayn fra at stille endnu et spørgsmål, ved at presse mine læber mod hans.

Zayn's synsvinkel

Jeg kunne mærke hun var irriteret. Sikkert på ham fyren fra før. Jeg havde godt nok ikke forstået hvad de havde snakket om, men hun var i hvert fald sur på ham. Jeg kunne fornemme at der var noget mere, men jeg gik ud fra at kysset skulle forhindre mig i at stille flere spørgsmål. Jeg smilede lidt. Hun var egentlig klog nok. Hun vidste at når jeg først havde fået lidt at drikke slog min hjerne simpelthen fra. Jeg kørte stille min hånd om mod hendes røv. Hun smilede og trak sig lidt væk. ''Zayn.'' Grinede hun. ''Ikke her.'' Jeg lagde mærke til at alle omkring os stirrede. Hovsa...

''Kom. Jeg har en du skal møde.'' Hun trak mig hurtigt med. Vi stoppede op foran en dreng på min alder, hvis ikke ældre. ''Zayn, det her er min bror Lasse.'' Hun vendte sig om mod ham. ''Lasse, det her er Zayn.'' Drengen smilede og rakte hånden frem. ''Og, du er?'' jeg forstod hans forvirring. ''En...'' jeg stoppede mig selv. Jeg ville have sagt en god ven. Men jeg havde jo ligesom hånden på hendes røv. ''Jeg er hendes kæreste.'' Fløj det ud af munden på mig. Laura kiggede overrasket på mig, men Lasse nikkede bare. ''Jeg er ked af det, Laura. Men jeg bliver altså nød til at smutte. Pas på dig selv, ikke?'' hun smilede til ham, men var tydeligvis skuffet over at han gik. ''Ses Ginger.'' Sagde hun og undgik med lethed hans hånd der ville pure op i hendes hår. ''Hyggeligt at møde dig.'' Sagde han og gik.

Hun kiggede alvorligt på mig. ''Vi skal vist lige have en snak!'' Hun gik ind i mylderet igen, men denne gang blev jeg ikke væk. Jeg vidste præcis hvor hun skulle hen. Da jeg kom ind på værelset, stod hun henne ved vinduet og kiggede ud. ''Er der noget i vejen?'' spurgte jeg. Hun vendte sig om og borede sine milde brune øjne ind i mine. ''Min kæreste?'' sagde hun lavt. ''Zayn, for helvede. Hvor kom det lige fra?'' det var ikke lige det jeg havde forventet, men jeg svarede hende alligevel. ''Jeg kunne jo ikke stå og sige at vi bare var venner, når jeg havde hånden på din røv, vel?'' hun kiggede væk fra mig. ''Kunne du ikke have sagt noget andet så? Behøvede det lige at være kæreste?'' jeg så forvirret på hende. ''Hvad er der i vejen med at være kærester med mig?'' spurgte jeg. Hun undgik stadig mit blik.

Laura's synsvinkel

Af en eller anden grund irriterede det mig at Zayn havde sagt han var min kæreste, men hvad skulle han ellers have sagt? Han havde jo ligesom hånden på min røv, da Lasse spurgte. Men jeg kunne slå Lasse ihjel, for at spørge om sådan noget. Jeg havde haft det helt fint med ikke at vide, hvad det var jeg havde med Zayn. For så kunne jeg ikke blive sur, hvis han var sammen med andre. Og han kunne heller ikke blive sur på mig. Men det var jo ødelagt nu! Zayn forventede tydeligvis et svar. Men jeg kunne ikke. Jeg vidste ikke hvorfor, men tanken skræmte mig. Meget. ''Jeg...'' prøvede jeg. ''Jeg kan bare ikke Zayn.'' Jeg så ham i øjnene igen. ''Hvorfor ikke?'' spurgte han lavt. Jeg kunne se at det sårede ham. Pludselig føltes det som om at festen nedenunder var flere hundrede kilometer væk.

''Det... det er ligemeget. Skal vi ikke gå tilbage?'' spurgte jeg og ventede ikke engang på hans svar. Jeg gik bare. Han tog fat i min arm og hev mig tilbage, ind på værelset. Han prøvede på at fange mit blik, men jeg undgik det med vilje. ''Laura?'' jeg reagerede ikke. ''Tal med mig.'' Han så bedende ud. Jeg prøvede på at hive min arm til mig, men han holdt bare bedre fat. ''Snak med mig.'' Jeg ville ikke kigge på ham. Han ville kunne se jeg løj. ''Det er ikke noget. Kan vi ikke bare glemme det og så have det sjovt?'' spurgte jeg. ''Er det ham Felix?'' jeg kiggede hurtigt op på ham. Hvor vidste han det fra? ''Nej, selvfølgelig ikke. Hvorfor tror du dog det?'' han smilede bedrevidende til mig. ''Jo, det er. Men hvorfor er du så sur på ham? Og hvorfor lader du ham øgelægge din aften?'' han så indtrængende på mig og prøvede vist på at læse mig. Jeg sukkede dybt og satte mig på sengen.

''Jeg er sur på ham, fordi han er et røvhul, der skider på mine og andres følelser. Han gør hvad der passer ham, når det passer ham. Og så fordi han er en utro skiderik!'' Jeg hvæsede det sidste ud. ''Som af en eller anden grund ikke gider at lade mig være!'' Zayn så overrasket på mig. ''Så... Han er din ekskæreste? Som var dig utro? Og han er her? Lige nu?'' jeg nikkede stille. ''Og jeg ville virkelig ønske at han skred!'' sagde jeg surt. Zayn kyssede mig pludselig. Han pressede sine læber hårdt mod mine og lagde sig ovenpå mig. Jeg kyssede lidt forvirret med og måske ikke ivrigt nok, for Zayn trak mig ind på midten af sengen og kyssede mig endnu hårdere. ''Zayn...' mumlede jeg. Han trak sig lidt væk og kiggede mig dybt i øjnene. ''Hjælp mig med at glemme ham.'' Han pressede hurtigt sine læber mod mine og denne gang måske lidt for ivrigt.

Zayn's synsvinkel

Jeg hadede at se hende sådan. Så ked af det. Og så på hendes fødselsdag! Sikke dog et røvhul. Gad vide om han vidste hvilken effekt han havde på hende. Hvis han gjorde, var i hvert fald godt dum, at behandle hende på den måde. Hun havde bedt mig om at hjælpe hende med at glemme ham, og jeg vidste præcis hvad hun mente. Men jeg var i tvivl om jeg ville. Jeg ville ikke have at vi skulle gøre det fordi hun ville glemme en anden. På den anden side kunne der gå lang tid inden jeg fik denne chance igen. Og jeg ville jo gerne have hende til at glemme ham.  Jeg opgav til sidst og lod min krop gøre hvad den gerne ville. Hun trak hurtigt trøjen af mig og lod sine hænder nusse min mave. Jeg lynede forsigtig hendes kjole op...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...