Im gonna be yours - 1D

.....

13Likes
40Kommentarer
5010Visninger
AA

43. Jeg hader, men elsker mit liv (Naja's synsvinkel)

Jeg stirrede på Harry, han stirrede ud af vinduet. Hvad var der med ham? Var det hans hår, hans øjne? Nej, det var bare ham. Det var alvor nu, jeg ville have noget jeg ikke kunne få og jeg hadede når der var noget jeg ikke kunne få! Nu hvor jeg vidste jeg ikke kunne få ham, måtte jeg bare have ham! Jeg spændte mit bælte op og satte mig på pladsen ved siden af ham. ''Nå, Harry,'' sagde jeg, ''er udsigten flot?'' Han kiggede underligt på mig. ''Faktisk så...'' Jeg afbrød ham. ''Harry,'' sagde jeg de andre sov, ''kan du slet ikke forstå det? Jeg.... kan...'' Han afbrød mig. ''Du kan lide mig.'' Sagde han. ''øøøh nej...'' sagde jeg, ''hov vent hvad? Vidste du det?'' , ''Helt ærligt,'' sagde han, ''du stirrede på mig allerede den første dag? Det var altså bare ret tydeligt. Jeg lagde an på Laura fordi at Niall havde dig, Zayn prøvede med Laura, Louis havde Katrine og Liam... Ja, Liam var bare loner. Troede du virkelig at du bare var luft eller?'' Jeg sukkede. ''Ja,'' sagde jeg, ''men det er også ligemeget, når jeg kommer hjem slutter sommerferien og skolen begynder igen... vores tid med jer vil være forbi, det normale hverdagsliv er tilbage og vi kan ikke se jer igen.'' Harry sukkede bedrøvet. ''Mhm,'' sagde han, ''så er alt det her forbi... jeg vil savne jer, jeg vil virkelig savne dig.'' Jeg kiggede lidt på ham. ''I ligemåd, Harry,'' sagde jeg bedrøvet, ''det vil jeg virkelig.'' Han nikkede. ''Du skal bare lige vide en ting...'' sagde han, ''i to, jer vil jeg altid elsker, jeg vil altid tænke tilbage på det spark i maven det føltes som om jeg fik hver gang dig og Niall var sammen, jeg vil altid huske hvor sjove i har været, jeg vil altid huske jeres dejlige stemmer, jeg vil altid huske de konflikter og hårde dage.'' Jeg kiggede ind i hans dybe øjne. Det føltes pludseligt som om alt om os var væk, som om at de andre ikke var der, det eneste jeg så var hans læber der nærmede sig mine. Jeg kunne mærke hans bløde læber mod mine, hans arme rundt om mig og hans bløde hår i mine hænder. ''Naja!'' Laura's stemme, ''hvad laver i?!'' Jeg trak mig hurtigt væk og kiggede op på Laura's beskyldende blik. Jeg rystede på hovedet. ''Jeg...'' begyndte jeg, ''det... ej undskyld.'' Jeg rejste mig og gik ud mod det lille fly toilet. Jeg låste døren og satte mig på gulvet. Jeg gemte ansigtet i hænderne. Hvad fanden lavede jeg? Hvad havde jeg gang i? Hvor mange fyre havde jeg lige kysset med siden vi mødte bandet? Hold kæft en billig kælling jeg havde været! ''Naja,'' Harry's hæse stemme, ''er du okay?'' Jeg svarede ikke, jeg prøvede bare at lukke hele verden ude. Væk med virkeligheden! Jeg måtte flygte ind i migselv. Ind i min egen lille verden.

Jeg løb gennem labyrenten og ud til det lille stenhus med den lille træmølle, hen til den lille dør, åbnede den og trådte ind i min verdens bevidsthed. Jeg smilede og kiggede lykkelig for at komme væk fra virkeligheden rundt i rummet. Når jeg var inde i mit inderste var det som om at der slet ikke fandtes nogen anden verden. Som om livet bare var gået i stå. De lyserøde klatreroser slangede sig op af de uperfekte vægge og op gennem skovstenen. Jeg lod min finger glide henover bordet. Støvet. Så var det jo klart at det gik så dårligt for mig! Der var jo ikke rent i min underbevidsthed! Der var jo støvet og fyldt med rod, jeg selv havde skabt. Jeg tog kosten og måppen og begyndte at gøre rent. Det lyder måske sært, men det her var mit hovede, det her var min måde at ryde op i tankerne på.

En højlydt banken på døren tvang mig tilbage til virkeligheden. ''Naja!'' Harry's stemme igen, ''lås lige op!'' Jeg drejede låsen med min hånd som var våd af tåre. Harry trådte ind, han låste efter sig. ''Okay,'' begyndte han, ''Laura er ikke sur på dig, Niall er bare forvirret, Zayn er ligeglad, Louis snakker bare for at få stemningen op at køre, men Liam... Liam er lidt... nede...'' Jeg satte mig igen på gulvet. ''Jeg gider ikke mere,'' hviskede jeg, ''dræb mig lige.'' Harry satte sig ned foran mig. ''Glem det,'' sagde han, ''hvis du vil dø, okay. Spildt liv, du gav op.'' Jeg stønnede. Han havde ret, virkelig det havde han. ''Jeg vil ikke tabe mit liv,'' hviskede jeg halvkvalt af den knude af problemer der samlede sig i mit bryst, ''Harry, vis mig at der er en grund til mig... vil du ikke nok?'' Han sagde ikke noget, han tog bare min hånd og lagde den på mit hjerte, så tog han min anden hånd og lagde den på hans. ''Grunden er at der er folk der elsker dig,'' hviskede han, ''grunden er at du skal lære hvordan det er at leve.'' Jeg kiggede på min hånd. Jeg kunne mærke hans og mit hjerte dunke. Leve? Hmm... det havde han vel egentlig ret i, for hvad skulle grunden ellers være til at jeg var sat her, på jorden, hvorfor skulle gud ellers vælge lige mig? Det var da indlysende! De andre æg var perfekte men lige mig, jeg var ikke perfekt! Det er sgu da derfor at ingen mennesker på jorden er perfekte! Fordi at gud kun har sat dem som skulle lære noget på jorden! Harry's læber nærmede sig igen mine, jeg lagde armene om ham. Han kyssede mig blidt. Vores kroppe blev til en, fuldstændig blandet sammen, alle tanker forlod mit hovede, alt dårligt forlod mig. Hvorfor fanden havde jeg ikke krammet Harry uanset hvordan andre havde det med det? Hvorfor fanden havde jeg været så dum at overse ham?

Dey bankede på døren. ''Flyet skal til at lande,'' sagde en kvindes stemme, ''jeg må bede jer sætte jer på jeres pladser.'' Vi trak os væk fra hinanden og gik ud af døren hvorefter vi satte os på vores pladser. Liam så bedrøvet og skuffet på mig. Jeg kiggede undskyldene tilbage på ham. Jeg spændte sikkerhedsbæltet og tog en dyb indåndning. Flyet styrrede i bløde cirkler ned mod New York. Jeg kunne mærke frygten for at styrte samle sig i min krop. Harry havde tydeligvis bemærket min angst og tog min hånd. Han masserede blidt mine fingre. Jeg kiggede på ham. Han smilede forsigtigt og kiggede så ud ad vinduet.

Jeg sukkede lettet da flyet landede med et lille bump. Vi fik besked om at forlade flyet. Jeg rejste mig, Harry holdt stramt min hånd for at jeg skulle vente. Vi gik alle ind i den sal hvor  man hentede sine kufferter. Vi fik ret hurtigt vores bagage og gik ud. Et fantasstisk, glamourøst, vidunderligt syn mødte mine øjne. New York City. Jeg lod mine øjne glide over de mange lysreklamer der lyste op i mørket og de høje skyskrappere og de gule taxer der kørte over de tæt pakkede veje. Jeg kiggede på Harry, der smilede stort til den flotte storby. Laura hvinede og klappede ivrigt i sine hænder. Jeg kiggede mig omkring. ''Undskyld....'' begyndte jeg, ''hvor er det lige meningen vi skal sove?'' En limo stoppede bag os. ''På et seksstjernet hotel kaldet: Klainton.'' Sagde en mandestemme. Vi vendte os om og satte os ind i Limoen. ''Hold da op for en bil,'' mumlede Laura. Zayn og hende sad ved siden af hinanden og gloede bare ned i gulvet. Jeg kunne mærke Harry's hånd der diskret nussede min. Niall havde allerede slået sig til de popcorn der stod på bordet, Louis sad og hørte musik mens han lavede nogle sære bevægelser med armene, Liam stirrede ned i sin nintendo og undvæg alle Louis' armbevægelser.

Hotellet var for vildt! Vi trådte ind i en sal med fløjelssofaer, majestatiske røde gardiner og smukke statuer. Vi blev ført op af nogle trapper og ind i en stor suite, med fem værelser. Niall, Louis og Liam styrtede ind i enmands værelserne og så var der kun tomands værelserne tilbage og gæt en gang... dobbeltsenge, kun en dobbeltseng i hvert rum. Jeg kiggede flovt op på Harry. ''Ehh...'' begyndte jeg, ''hvor skal jeg sove?'' Han smilede. ''Hvor vil du sove?'' Laura brød ind. ''Sammen med mig!'' sagde hun og trak mig hen til sig, ''i to kan jo sove sammen og så....'' Harry afbrød. ''Klaaaart,'' sagde han, ''dig og Zayn kunne også sove sammen og så kunne Naja og jeg sove sammen?'' Zayn rystede bestemt på hovedet. ''Jeg kan helt klart bedst lide Laura's idé!'' Sagde han. ''Det kan jeg lidt og lidt ikke...'' sagde jeg, ''jeg syntes at Zayn og Laura skal sove sammen så i kan få en chance til! TAAAARDAAAARH!'' Laura rystede på hovedet. ''Det kan du godt glemme, søde lille ven!'' Sagde hun, ''han kan ligesom ikke holde sig væk fra det her!'' Hun lavede sin sædvanelige bevæglese med armene og smilede stort. ''Vel kan jeg da så!'' Sagde Zayn, ''det er dig der ikke kan...'' Harry brød ind. ''Lad det komme an på en prøve!'' grinede han, ''i to kunne godt trænge til et one night stand!'' Laura så forarvet på ham. ''Tsk,'' sagde hun, ''som om jeg ikke kan få sex når det passer mig?'' Jeg anstrengte mig for ikke at grine, men det var umuligt da Harry også knækkede sammen af grin kunne jeg heller ikke andet end at grine. ''Hvad?'' sagde Laura, ''jeg mener det!!'' Jeg nikkede. ''Ja, undskyld,'' grinede jeg, ''men det der... kunne man bare ikke andet end at grine af.'' , ''Venner, venner,'' sagde Zayn, ''vi burde sove nu.'' Jeg nikkede. ''Jaer,'' sagde jeg, ''sov godt.'' Jeg kiggede lidt på drengene, de sukkede og gik ind i det andet værelse. Jeg smilede til Laura der vendte hovedet væk. ''Nå,'' sagde hun, ''så du syntes lige at du også skulle have Harry eller hvad?'' Jeg blev sparket hårdt i maven af skylden. ''Nej det var altså ikke...'' begyndte jeg, ''jeg... Harry er... Jeg var jo forelsket i Harry hele tiden!'' Laura rystede på hovedet. ''Ligesom du var i Niall og Liam?'' sagde hun. ''Nej!'' sagde jeg halvhøjt, ''du forstår det ikke!'' Hun kiggede skuffet på mig. ''Nej,'' sagde hun, ''jeg forstår faktisk ikke hvordan du kan gøre det overfor os? Hvordan du kan behandle dem som om de bare var legetøj! Ved du hvad? Jeg håber fandeme at du elsker Harry, at du ikke også bare spiller dit lille spil med ham.'' Jeg rystede på hovedet og mærkede tårene samle sig i øjnene, jeg satte mig på gulvet og begyndte at græde. Svagpisser! Vressede mit hovede af mig. ''Naja,'' sagde Laura, ''er du okay? Det var måske også lidt hårdt sagt....'' Jeg rystede på hovedet. ''Du har jo ret,'' græd jeg, ''jeg har været en kælling, men det var kun fordi at jeg var forvirret, at jeg ikke kunne finde ud af hvem der er den rigtige, men jeg mener virkelig det her, jeg er virkelig forelsket i Harry, jeg vil gøre alt for ham. Virkelig.'' Hun nikkede bare og agede mig på ryggen. Nogen kom ned ad gangen og ind på værelset. ''Naja?'' Harry's stemme, ''er du okay?'' Jeg nikkede bare og prøvede at skjule mine tåre. ''Nej du er ej,'' sagde han, ''kom her.'' Han lagde sine arme om mig og bar mig op i sengen. ''Du har brug for at sove nu,'' sagde han blidt, ''alt vil se bedere ud imorgen.'' Han gav slip på mig og skulle til at gå, men jeg greb fat i hans hånd og holdt ham tilbage. Laura gik ud på toilettet for at børste tænder. ''Lig dig,'' sagde jeg, ''du må ikke gå.'' Han lagde sig ved siden af mig. Jeg gemte stadig hovedet i puden. ''Harry,'' hviskede jeg, ''bliv her, vil du ikke nok blive her?'' Han sukkede. ''Jo,'' hviskede han, ''kom her.'' Jeg krøb ind i hans arme. Han krammede mig længe. Jeg havde hænderne på hans brystkasse, han havde armene hvilende rundt om min talje. Han duftede dejligt  af Harry. Jeg lod et suk undslippe mine læber da han pressede sine læber mod mine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...