Im gonna be yours - 1D

.....

14Likes
40Kommentarer
5180Visninger
AA

33. Hvorfor lige mig? (Laura's synsvinkel)

Jeg smed mig træt i sengen. Jeg var lige kommet hjem fra mit sommerjob, så jeg havde slet ikke haft tid til at snakke med Naja. Vi havde ellers snakket sammen hver dag i flere timer efter vi kom hjem fra England. Ria kaldte på mig nede fra stuen. Hun var vist stadig sur. Jeg hev mig selv op og gik nedenunder. ''Ja, Ria?'' svarede jeg sløvt. ''Gå op og klæd om. Vi spiser ude.'' Hun ville stadig ikke se på mig. Hun var blevet pisse sur da jeg fortalte hende at jeg elskede Zayn og ikke ville tilbage til Danmark. Og da slet ikke hvis det kun var fordi, far ville have at vi skulle være tættere. Far havde fået et føl på tværs da hun fortalte ham det. Han havde råbt og skreget af mig, som om jeg var et dumt, lille barn der intet forstod. Hvilket jeg også var i deres øjne. De vidste bare ikke at jeg vidste det hele. At den bitch de havde hyret til at spille min mor ikke var min rigtige mor. Min rigtige mor sad i fængsel. At far var Ria utro. At Ria var far utro. At far var bøsse. At Ria var en golddigger. Alt det de troede jeg var for dum til at fatte. Jeg var sku da ikke dum. Jeg var ikke en forkælet lille snotunge man kunne købe for penge. Jeg kunne ikke lide Ria. Jeg kunne ikke lide far. Og jeg kunne da slet ikke fordrage nogle af mine 'mødre'. Den eneste jeg kunne lide var Lasse. Og Zayn. Men det var jo allerede fucket helt op.

Jeg gik træt ovenpå. Hev en kjole ud, trak den over hovedet og så på mig selv i spejlet. Det var en af mine yndlings. Den var stram, grøn og fremhævede min krop på en helt fantastisk måde. Jeg hoppede i et par stiletter  og ordnede mit hår. Hvad skulle vi egentlig? Lige meget. Da jeg var færdig lignede jeg en der skulle til fest, men i fars og Rias øjne gik det an. Jeg havde mest lyst til at smide mig på sengen og græde, men valgte i stedet at finde smilet frem og gå nedenunder igen. Amalie stod i gangen og piftede dæmpet da hun så mig. ''Du ser godt ud!! Hvor skal du hen, smukke?'' jeg smilede lidt. ''Ud at spise med familien.''  Hendes smil forsvandt lige så stille. ''Stakkel. Jeg føler med dig.'' Hun trak mig ind i et kram og sagde: ''Du ringer bare hvis du får brug for at snakke.'' Jeg knugede hende hårdt ind til mig og gav så slip. ''Og for resten,'' hun vendte sig om og kiggede på mig. ''Måske skulle du lige sige det til Lasse. Jeg tror ikke han ved det.'' Jeg smilede skævt. ''Gider man ikke oven på til sin loverboy, igen? Ej, bare for sjov. Det skal jeg nok.'' Hun smilede til mig og gik. 

''Lasse!'' råbte jeg. ''Hvad?'' råbte han surt tilbage. ''Vi skal ud at spise. Du har fem minutter!'' Jeg kunne høre han mumlede et eller andet. Far stod ude i køkkenet og kiggede bebrejdende på mig. ''Hvad?'' sagde jeg hårdt. ''Hvad sagde du til hende?'' sagde han surt. ''Hvem?'' spurgte jeg. ''Du skal ikke spille dum!'' Jeg smilede hånligt til ham. ''Åh, jeg spiller skam heller ikke.'' Han slog hånden hårdt ned i bordet. ''Hvad er det jeg har sagt om at snakke sådan til mig?'' det rykkede en smule i mig. Jeg var ikke meget for at indrømme det, men jeg var bange. Bange for min egen far. Og det her var min måde at beskytte mig selv på. ''Hvor skulle jeg vide det fra? Du er jo den eneste der lytter når du snakker. Og det er kun fordi dit ego er for stort til at du kan klare at alle ignorerer dig!'' Lasse kom stille gående. ''Forstyrrer jeg?'' Vi kiggede bare surt på hinanden. ''Nej, selvfølgelig ikke.'' Sagde far. ''Skal vi køre?'' spurgte han sødt. Jeg himlede bare med øjnene, hvilket resulterede i at jeg fik en albue i maven, med venlig hilsen fra Lasse. ''Selvfølgelig.'' Sagde han lige så sødt. 

Der blev ikke sagt et ord før vi var på resturanten. Far og Ria tog automatisk hinanden i hånden. Det gjorde de altid på offentlige steder. Folk skulle jo helst tro at vi var en stor lykkelig familie. Men helt ærlig, folk havde vel øjne i hovedet. De var jo ikke dumme. Det lyste ud af os at vi ikke kunne fordrage hinanden. Folk spurgte nogle gange hvordan jeg klarede det. Det var jo tydeligt at jeg hadede at være derhjemme. Hvilket var grunden til mit sommerjob. Jeg kunne jo ikke være sammen med veninder hele tiden. Et suk undslap mine læber og jeg indkasserede vrede blikke fra både far og Ria. Jeg skar en grimasse af dem, bag deres ryg og fik en lille dreng, vi gik forbi, til at grine. Vi satte os ved vores sædvanelige bord. Tjeneren kom hen mod os med nogle menu kort. Jeg åbnede mit og kiggede lidt i det. Jeg vidste egentlig godt hvad jeg skulle have, men det tog som regel noget tid før de andre fandt ud af hvad de skulle have. Jeg rejste mig og gik ud på toilettet. Den lille dreng havde mindet mig om Zayn.

Jeg havde den største trang til at ringe til ham. Høre hans stemme igen. Høre hans milde latter igen. Se ham smile. Mærke hans læber mod mine. Men det ville jo aldrig ske igen. Zayn var fortid. Som så mange andre. Forskellen var bare lige at jeg ikke kunne glemme ham. Jeg ville helst heller ikke, men det ville være bedst for mig. Jeg havde brug for at komme videre. Zayn var sikkert kommet videre. Jeg kunne næsten se det for mig. Hvordan han flirtede med en høj, lyshåret, blå øjet, lækker, skide intelligent tøs. Jeg gik tilbage til bordet. ''Er i klar til at bestille?'' spurgte tjeneren og sendte os et falskt smil. Far nikkede mod mig for at sige jeg skulle begynde. ''Jeg skal bare have en salat og et glas vand.'' Sagde jeg og smilede sødt. Lasse så undrende på mig mens han snakkede. ''Jeg skal have en bøf bearnaise og en stor cola.'' Ria sendte tjeneren et blændende smil og begyndte at snakke. Jeg lyttede ikke efter. 

''Er du okay?'' spurgte Lasse. Jeg stak lidt til min salat igen. ''Helt fin.'' Sagde jeg. ''Det ser ikke sådan ud...'' mumlede han. ''Ti nu bare stille!'' jeg kiggede ikke engang op, men jeg kunne mærke folks forbløffede blikke. ''Har vi det ikke bare hyggeligt?'' spurgte Ria glad. Jeg vidste hun havde hørt mig og Lasse. ''Jo. Det må jeg da nok sige!'' sagde jeg ironisk. Far kiggede surt på mig og jeg skulle bide mig selv hårdt i læben for ikke at række tunge af ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...