Im gonna be yours - 1D

.....

13Likes
40Kommentarer
4957Visninger
AA

38. Forviring i et totalt kaos (Naja's synsvinkel)

Jeg løb ud på vejen og ned mod stationen. Liam havde ringet, han var på vej hertil. Jeg styrtede ned på paronen og steg på toget. Jeg havde 'glemt' at klippe. (Jeg magtede det virkelig ikke.)

Til alt uheld kom billetkontroløren. ''Billet,'' sagde han komanderende, ''hvis din billet.'' Jeg lod som om jeg roede i min taske. En fyr kaldte på billetmanden og førte ham med sig. Han drejede hovedet om mod mig og blinkede. Ad for en klam playboy, nå han havde da lokket kontroløren væk. Jeg rejste mig og hoppede af, hvorefter jeg fik fat på en Taxa.

Jeg nåede lufthavnen og styrtede hen mod Liam der stod og kiggede forvirret rundt blandt de dansk talende mennesker. Jeg faldte ind i hans arme. ''Liam!'' sagde jeg, ''oh my freaking fucking god, jeg er glad for at se dig! Jeg er bare så pisse forvirret og Laura og....'' Jeg nåede ikke at sige mere, Liam havde lagt en hånd for min mund. ''Shh,'' sagde han, jeg nikkede, ''slap nu af.'' Jeg kiggede ind i hans varme øjne, han havde sit hår glattet. Han så godt ud som sædvanelig, en ting jeg aldrig ville sige foran nogen! Jeg måtte indrømme at Niall begyndte og kede mig. Jeg trak mig væk og begyndte at føre ham ned ad gaden hen til taxaen. Han tog min hånd for ikke at blive væk. Hold kæft, en dejlig hånd den dreng havde! Jeg rystede på hovedet, hold nu op Naja! Jeg stoppede op. Liam kiggede på mig. Jeg kiggede på ham. Hvad havde jeg gang i? Hans læber nærmede sig mine. Hvad lavede jeg? Flyt hovedet Naja! Sagde jeg til mig selv, men lukkede istedet bare øjnene, hans læber ramte mine. Nej, for helvede da! Jeg trak mig hurtigt væk. ''Nej,'' hviskede jeg, ''Liam.'' Han kiggede ned i jorden. ''Undskyld,'' hviskede han, ''jeg kunne ikke dy mig, det er bare... åh hvor jeg dog hader Niall i de her dage!'' Jeg smilede stille, hans læber nærmede sig igen mine. Hvor var det her dog bare forkert og virkelig virkelig ondt, men jeg vidste jo godt selv at jeg var forelsket i ham, jeg vidste jo godt at Niall ville hade mig for det her, jeg vidste jo godt... ''HVAD FANDEN!'' Niall's stemme, ''LIAM!'' Jeg skubbede ham hurtigt væk. ''Niall,'' hviskede jeg og bed mig i læben, ''jeg kan forklare det...'' Han rystede bare skuffet på hovedet og gik. Hans skulder støtte hårdt ind i Liam's da han gik forbi. Liam kiggede efter ham og så så på mig. Jeg rystede fortvivlet på hovedet og gemte ansigtet i hænderene. Liam lagde en hånd på min skulder. Han agede mig på ryggen og sukkede dybt. ''Naja...'' sagde han, ''jeg ved ikke... måske... måske skulle dig og Laura lade være med at... være sammen med os.'' Jeg sukkede. ''Liam,'' hviskede jeg, ''hjælp mig...'' Han trak mig med om bag en væg. ''Naja,'' sukkede han, ''hvad vil du have mig til?'' Jeg sukkede og lagde hovedet på hans skulder. ''Jeg ved det ikke,'' sagde jeg, ''bare... bare være hos mig.'' Han nikkede og agede mig på panden. ''Hvad med Niall?'' spurgte han. Jeg skreg irriteret. ''JEG VIL IKKE SNAKKE OM HAM!'' råbte jeg og overraskede mig selv med mine ord, ''HAN KAN RENDE MIG!'' Liam så over mod vejen og bed sig i læben. ''Naja,'' Niall's stemme, ''hvorfor?'' Jeg rejste mig hurtigt. ''Niall,'' sagde jeg stille, ''hør lige på mig, det her er en stor fejl. Vi er en stor fejl. At vi nogensinde mødte jer er en stor fejl. Jeg ville ønske jeg kunne skære alt det her væk, det hele er gået så skævt og... Niall forhelvede, jeg elsker dig jo, men det her keder mig, undskyld.'' Han nikkede. ''I ligemåde, Naja,'' sagde han koldt, ''jeg skrider hjem til London, så kan dig og fucking Liam have det så godt!'' Liam rejste sig og tog fat i Niall's arm. ''Niall for fanden,'' sagde han, ''det her er en fejl, Naja har ret, vi burde ikke være sammen med de her piger! Vi burde lade dem være! Det her er pisse hårdt for dem, så kan du ikke bare holde af hende og bare være her for hende?'' Jeg kiggede op på ham, med tåre i øjnene. ''Du mener ligesom du har været der for mig?'' sagde Niall hårdt og gav mig et hentydende blik, ''jeg kan fandeme ikke se hvad du mener! Hun er virkelig mit liv og så kommer du? Ved du hvad? Det er fandeme det klammeste jeg nogensinde har hørt nogen sige!'' Jeg kiggede dybt ind i Niall's blå øjne. ''Undskyld, Niall!'' Sagde jeg, ''undskyld! Det her var virkelig ikke meningen, jeg kan ikke andet end at sige sandheden. Jeg keder mig når jeg er sammen med dig... jeg savner mit liv, Niall. Jeg... Vil du ikke nok tilgive mig? Vil du ikke nok kysse mig og sige at det er okay? Vi du ikke nok holde om mig?'' Han sukkede og trådte et skridt væk. ''Naja,'' sagde han, ''det var fint så længe det varede, men nu er det bare slut, sorry, vi kan ikke klare det her så nemt.'' Jeg nikkede opgivende. ''Niall Horan,'' sagde jeg, ''Jeg elsker dig.'' Han nikkede. ''I ligemåde,'' sagde han, ''men vi kan bare ikke mere.'' Jeg rystede på hovedet. ''Nej,'' sagde jeg, ''kom, vi må finde Laura.''

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...