Im gonna be yours - 1D

.....

13Likes
40Kommentarer
5000Visninger
AA

37. En smule sur (Zayn's synsvinkel)

Min telefon vibrerede i lommen. Det var Niall. ''Nialler! Hvad så?'' Spurgte jeg glad. Af en eller anden grund gjorde det mig glad at Laura ikke var kommet sig over mig. ''Zayn! Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Laura's far har lige været her og de skændtes og hun slog ham i gulvet og han kaldt hende for en luder og jeg er bare så forvirret! Hvordan kunne hendes far overhovedet finde på sådan noget? Og nu prøver jeg på at Naja og hendes mor ned på jorden igen. Jeg håber virkelig ikke at Harry er gået fra Laura. Hun var så rasende at hun slog sin egen far! Lige i ansigtet! Hvad skal jeg gøre?'' Jeg kunne høre panikken i hans stemme. ''Vent. Kaldte hendes far hende for en luder?'' sagde jeg højt. Louis og Liam kiggede forvirret på mig. ''Ja.'' sagde han med lille stemme. ''Og hun reagerede ikke engang. Selv ikke da han smed hende ud! Hun sagde bare: ''Fint. Så længe jeg ikke behøver at se på dit grimme fjæs!'' Hvad skal jeg gøre?'' Jeg var totalt mundlam. Hvad fuck var jeg gået glip af? ''Zayn?'' spurgte han nervøst. ''Jeg... Du får lige Liam.'' Liam så overrasket op. Men da han så mit ansigt skyndte han sig at tage telefonen. ''Niall! Hvad er der sket?'' Liam var stille i lang tid. Han fik et tænksomt ansigts udtryk. ''Niall. Det er vigtigt at i får hidset Laura ned.''

Louis så endnu mere forvirret ud. ''Zayn. Hvad sker der?'' han kiggede indtrængende på mig. ''Laura...'' Var det eneste jeg kunne sige. Pludselig skyllede vreden igennem mig. Hvad bildte det svin sig ind? Han skulle fandme ikke råbe af Laura! Jeg gik hen til Liam og ville have telefonen igen, men han vendte bare ryggen til. ''Liam!'' sagde jeg hårdt. ''Jeg vil tale med hende!'' Han gik bare væk fra mig og lyttede opmærksomt til noget Niall fortalte. ''Liam!'' jeg råbte nu. Louis kiggede overrasket på mig. ''Jeg tror gerne Zayn vil tale med Laura.'' Sagde Liam stille. Han spærede øjnene op. ''Hvad?!'' spurgte han hårdt. ''Hun er forvirret. Få Harry LANGT væk fra hende! Og det kan kun gå for langsomt!'' jeg kunne høre Niall mumle noget i den anden ende. Pludselig lød Laura' stemme i røret. Jeg kunne genkende den selvom at Liam stod med telefonen oppe ved øret. ''Men Laura...'' Hun afbrød ham og der lød et langt bip. Hun havde smidt røret på.

Jeg sad i sofaen og vippede utålmodigt med foden. Vi havde ringet til Niall igen og han havde lovet at ringe når det hele var nogenlunde under kontrol. Jeg havde mest lyst til at springe på det første fly til Danmark, men Liam havde overtalt mig til at lade være. Det ville bare gøre det være. Telefonen vibrerede og jeg var hurtigt henne ved den. ''Hallo?'' der var en del baggrundsstøj. Der var nogle der råbte. ''Zayn?'' Naja's stemme overraskede mig. ''Ja?'' sagde jeg hurtigt. ''Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre! Niall og Harry står skændes og Laura er skredet og min mor er ude for at lede efter hende! Jeg kan altså ikke lide det! Hvad nu hvis der sker hende noget?''

Jeg blev forvirret. ''Vent, sagde du at Niall og Harry skændes?'' Liam og Louis gennemborede mig med deres blikke. ''Ja. Niall er sur på Harry fordi han og Laura kyssede. Men hvad havde han forventet? Den eneste grund til at Laura slog sin far var fordi han råbte af Harry! Han burde vide bedre.'' Jeg strammede grebet om telefonen. ''Hvad?'' spurgte jeg lavt. ''Harry og Niall. De skændes og jeg ved virkelig ikke...'' Jeg afbrød hende. ''Kyssede Harry hende?'' råbte jeg. Liam slog sig for panden og Louis fik irriteret ansigts udtryk. Hele min krop rystede af raseri. Det var derfor Liam ikke ville have mig til Danmark. Men fint nok, hvis hun heller ville have Harry skulle jeg da ikke stå i vejen for dem! Liam lagde sin hånd på min skulder. ''Måske skulle jeg?'' Jeg så vredt på ham. ''Fint. Så skrider jeg bare.'' Jeg smed telefonen i sofaen og gik.

Jeg gik rasende ned af gaden. Vidste egentlig ikke hvorhen. Louis var vist fuldt efter mig. Men jeg gad ikke engang tjekke. Lige nu kunne de alle rende mig et vist sted. Jeg drejede skarpt ned af en sidegade i håbet om at ryste ham af. ''Zayn!'' råbte Louis. Jeg gik bare videre. Der var en der lagde hånden på min skulder. Jeg snurrede hurtigt rundt og skulle til at råbe højt, da jeg så at det var en pige. Hun så bekymret på mig. ''Er du okay?'' spurgte hun forsigtigt. Jeg tvang et smil frem. ''Ja, selvfølgelig.'' Man kunne tydeligt se at hun ikke troede på mig. ''Hvad er der i vejen?'' det var egentlig irriterende at hun blev ved. ''Ikke noget.'' Jeg drejede om på hælen og gik videre. Hun kom hurtigt op på siden af mig. ''Hvorfor er du så sur?'' jeg stønnede irriteret, hvilket fik hende til at smile. ''Irriterer jeg den store Zayn Malik?'' spurgte hun flabet. ''Ja. Det gør du faktisk!'' Hun smilede stadig bare. ''Hvornår får jeg et svar på mit spørgsmål?''  Jeg kiggede surt på hende. ''Det har du lige fået.'' Hun smilede flabet til mig. ''Så, du er sur fordi jeg irriterer dig, men du var sur før du mødte mig? Det giver jo mening.''

Jeg åbnede munden for at sige noget, men Louis kom mig i forkøbet. ''Zayn, for helvede. Det løser jo ikke noget at skride fra problemerne.'' Jeg kiggede surt på ham. ''Vidste du det?'' han så forvirret på mig. ''Vidste du at de havde kysset?'' spurgte jeg alvorligt. Louis så mig ind i øjnene. ''Ja. Liam sagde det.'' Jeg begyndte at gå igen. Jeg gad slet ikke at se eller høre på ham lige nu. ''Hvem snakkede i om?'' pigens stemme lød lidt væk. Hun snakkede vist til Louis. ''Bare en pige.'' Hun fnøs hånligt. ''Det siger du ikke!'' jeg havde en stor trang til give hende en lussing. En ting, var at hun var skide irriterende. En anden var at hun mindede mig om Laura. Jeg satte farten op. ''Zayn! Helt ærlig!'' råbte Louis. ''Jeg går hjem! Du kommer bare når du har kølet lidt ned!'' 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...