Im gonna be yours - 1D

.....

13Likes
40Kommentarer
4994Visninger
AA

20. En sær morgen (Naja's synsvinkel)

Jeg vågnede op. Klokken var halv tolv om formiddagen. Niall lå ved siden af mig. Han sov vidst. Jeg trak dynen af og fik øje på mig selv i spejlet. Fuck! Jeg fik øje på mit spejlbillede. Hvad i al verden? Hvorfor i al... Nu huskede jeg aftenen før. Fuck! Shit! Pis! Looooort! Hvad havde jeg lige tænkt på? Jeg skyndte mig i tøjet og kiggede på Niall. Jeg opdagede en æske p-piller på mit natbord. Jeg sukkede lettet. Jeg troede fandeme lige at... Niall vågnede. Jeg trak hurtigt min morgenkåbe på. Han satte sig op og fik et underligt udtryk i ansigtet. Han klappede sig selv på panden og bankede til puden. ''Shit!'' skreg han ned i puden. ''Fuuuuuck!'' Jeg stod lidt og kiggede på ham. Han så op på mig med et beklagende udtryk. Jeg pejede på pillerne. Han blev rolig og rullede hen til natbordet for at kigge på pakken med piller. Han tog den op og kiggede på den. ''Hmm'' mumlede han, ''de har bare at virke...'' Jeg grinede. ''Det gør de nok skal du se...'' sagde jeg og smilede, det her var akavet.  Jeg kiggede lidt på ham og gik ud på toilettet. Hvorfor havde jeg dog gjordt det her? Jeg skulle bare havde holdt mig langt væk fra de drinks! Jeg trak mit tøj på og vaskede mine hænder. Jeg havde bare behov for at vaske dem. Jeg kom ud, Niall havde fået sit tøj på. Han kløede sig i nakken. ''Undskyld,'' sagde han og kiggede beklagende på mig, ''jeg skulle ikke havde...'' Jeg rystede på hovedet. ''Det er okay...'' sagde jeg, ''det er bare lidt.... underligt...'' Han nikkede og kiggede på mig. Jeg kunne ikke holde det inde. Jeg gik ud fra værelset og satte mig forvirret ude i køkkenet. Jeg kunne mærke tårene løbe ned ad kinderne på mig. Hvad havde jeg dog gjordt? Jeg følte mig bare så klam og.... Niall lagde en hånd på min skulder. Jeg sukkede og begravede ansigtet i hænderne. Han lagde et tæppe om mig og førte mig med ud i haven. Det var en kølig morgen. Vi satte os på bænken. Han tog min hånd. Jeg lagde forvirret hovedet på hans skulder. Jeg tuede stadig. Han agede mig på panden. Jeg var bare så forvirret!

Liam kom ud, med hænderne i lommerne. ''Hey,'' sagde han med sin medlidende stemme, ''er i okay?'' Niall kiggede bare ned på mig. Jeg græd videre. Jeg snøftede og forsøgte af alle mine kræfter at stoppe med at græde. Liam satte sig på bænken og kiggede forstående på os. ''Niall,'' sagde han, ''hvad er der sket?'' Niall kiggede ned på vores hænder. ''Jeg kunne ikke gøre for det...'' sagde han, ''jeg kunne bare ikke styre mig...'' Jeg klynkede forvirret. Liam kiggede bebrejdende på Niall. ''Helt ærligt, Niall,'' sagde han, ''tag og tænk dig om! Tror du ikke pigen bliver forvirret? Hun er kun fjorten!'' Jeg sukkede. ''Det var ikke kun ham...'' sagde jeg stille, ''det var lige så meget mig.'' Liam nikkede kort og gik ind. Niall lagde sine arme om mig. Jeg varmede mig i hans arme. Han tog mig op og bar mig ind. Jeg græd stille indmod hans varme trøje. Jeg kunne mærke hans hjerte banke, roligt. Det var vildt beroligende. Han lagde mig på sofaen og hentede et glas vand til mig. Jeg gemte ansigtet i puden. Han gjorde bare alt for mig og alligevel hjalp det ikke særlig meget. Jeg kiggede sukkende op på ham og tog en tår af vandet. Han lagde sin hånd på min kind og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg stoppede langsomt med at græde. Han lagde armene om mig. Jeg lagde blidt armene om hans hals. Han smilede et detskalnokgå - smil. Jeg krammede ham. Han agede mig langsomt på ryggen. Jeg snusede den velkendte duft af Niall ind. Han fik mig til at slappe helt af. Jeg lukkede øjnene og lod mig svæve ind hos ham. Han virkede helt rolig og afslappet. Det virkede afslappende og beroligende på mig. Han kyssede mig blidt på munden og agede min ryg. Jeg lagde mig roligt ned og lod ham følge med. Vi lå der længe før vi kunne høre Louis skælde ud ovenpå. ''Hvad tænkte i på?'' Råbte han. Jeg stønnede svagt og rejste mig. Han prøvede forgæves at holde mig i sofaen. Jeg gik ovenpå. ''Hvad er det du råber sådan for, Louis?'' spurgte jeg. ''Zayn og Laura! I burde altså ikke gøre sådan noget! Det kan godt være du lige er blevet femten, men Zayn er nitten! Og det er bare FORKERT!'' Laura rømmede sig da jeg kiggede ind. Jeg trak mig hurtigt væk fra døråbningen og faldt tilbage ned over de andre som kom begejstret løbende for at se hvem de nu kunne skælde ud. Niall grinede lidt af dem og kiggede ned på mig der lå på gulvet. Han hjalp mig op og grinede så af mig. Så gik han ind til Zayn og Laura. Han rev dynen af Zayn. ''Hej, Zayn!'' sagde han flabet og grinede. Jeg kiggede frastødt væk. Louis begyndte at skælde ud, han kastede Zayns boxershorts hen til ham og råbte surt af ham. Jeg stønnede irriteret. Niall kom ud til mig. Harry stod og grinede i sine boxershorts. Jeg rystede på hovedet og ´lagde blidt mine hænder på Nialls brystkasse. Han trak mig ind til sig. De andre havde travlt med at rende rundt og skælde ud på Zayn og Laura, men ikke Liam, han kiggede bare bebrejdende på os. Niall gik hen for at være med i skænderriet. ''Jaer,'' sagde Liam, ''du skal nødig snakke!'' Niall kiggede irriteret på ham. Laura kiggede undersgende på mig. Jeg trak uskyldigt på skuldrene. Hun gik ud til mig. ''Hvad har du ikke fortalt mig?'' sagde hun bebrejdende. ''Du sov... Eller vidst ikke men.. Ja...'' sagde jeg. ''Og desuden så... Hvad snakker i lige om? Pfff ttfffsksks...'' Laura hævede et øjenbryn. ''Klart.'' sagde hun, ''helt sikkert...'' Niall blev skubbet frem mellem Harry og Louis. ''Hvorfor sagde du ikke noget?!'' spurgte Harry. ''Store idiot! Hvad tænkte du på?!'' lød det fra Louis. Jeg løb hen til dem. ''Slap nu lige af!'' sagde jeg. Drengene stoppede.

 

Jeg lå på sofaen og kiggede på Niall der lavede frokost. Han kiggede dovent ned på en klat smør på hans brød. Jeg rejste mig og skubbede ham væk. Han slog mig med et hviskestykke. Jeg tog et hviskestykke og det varede ikke længe før vi jagtede hinanden rundt i hele huset. Harry sprang til siden da Niall styrtede efter mig. Jeg faldt om i sengen. Niall løb efter mig og begyndte at hoppe i sengen ved siden af mig mens han truede mig med hviskestykket. ''Niall, Niall,'' råbte jeg, ''du må ikke slå mig!'' Han grinede og lagde sig ned ved siden af mig. ''Som om jeg kunne finde på det...'' sagde han, ''det kan jeg da ikke få mig selv til!'' Jeg grinede og krøb indtil ham. Han krammede mig blidt og hjalp mig op. Da vi kom ned sad de andre allerede og spiste. Havde vi virkelig jagtet hinanden så længe? Ups... Laura sad og kastede mad på Harry. Jeg rystede på hovedet. Niall og jeg havde altså nogle sære venner. Zayn sad og spiste sin mad med et irriteret udtryk i ansigtet. Jeg kunne ikke lade være med at grine for Louis fik mælk i næsen. Jeg satte mig og kiggede ud over bordet. ''Hvor er al maden?'' vressede jeg. Laura smilede flabet. ''I kunne bare være kommet  lidt før,'' sagde hun, ''nu ligger det hele jo i Harry's hår!'' Jeg kiggede på Niall som pejede ud mod døren. ''Skal vi tage på....'' begyndte han, ''et sted du kender?'' Jeg grinte af ham og kiggede på de andre. Laura kiggede på fryseren. Hun lignede en der spekullerede på om der mon var flere is. Jeg nikkede. Niall trak mig med. ''VENT!'' råbte de andre, ''vi tager med!'' Jeg stønnede og lagde hovedet opgivende Niall's skulder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...