Im gonna be yours - 1D

.....

13Likes
40Kommentarer
5007Visninger
AA

35. En lorte aften (Laura's synsvinkel)

Jeg kunne ikke tage det længere. Jeg havde for femte gang brudt sammen, foran far og han var skide ligeglad som altid. Jeg skulle bare gøre, hvad jeg fik besked på uden at brokke mig. Faktisk helst uden at lave en lyd. Jeg måtte jo ikke forstyrre far og hans 'forretningpartner'. Jeg havde tabt mig en del. Jeg var aldrig rigtig sulten. Ikke medmindre Naja var der. Jeg kunne ikke klare hendes bebrejdende blikke. Hun havde jo fået Niall tilbage, så hun skulle slet ikke snakke. Lasse prøvede også på at få mig til at spise, men jeg ville ikke, lige meget hvad han sagde. Han prøvede stædigt igen. ''Hvad ville Zayn ikke sige, hvis han så dig sådan der?'' sagde han hårdt. Jeg skreg højt inden i. Det var som et slag i ansigtet. Jeg kunne stadig ikke klare at tænke på ham. Det gjorde for ondt. Jeg kiggede bare på Lasse.

''Hvis Zayn stadig holdt af mig eller så meget som interesserede sig for mig, så ville han nok have skrevet til mig eller noget, tror du ikke? Så jeg er faktisk skide ligeglad med hvad han ville sige!'' Lasse så eftertænksomt på mig. ''Hør, jeg tager jo snart til Spanien, men før jeg tager afsted bliver du nød til at love mig noget.'' Jeg kiggede tomt på ham. ''Lov mig, at jeg stadig har en søster når jeg kommer hjem. For helvede Laura. Du ender med at sulte dig selv ihjel! Det er en dreng. Der kommer sku da masser af andre. Du bliver nød til at tage dig sammen!'' jeg så stadig bare på ham. ''Det kan jeg ikke.'' svarede jeg ærligt. ''Jeg elsker ham, for helvede da! Jeg kan ikke glemme ham! Og desuden vil jeg ikke have andre!'' han så ud som om han var ked af det. ''Jeg er ked af at sige det. Men du havde ret. Hvis han stadig holdt af dig, så havde han ringet. Op til flere gange enda.'' Jeg kiggede hurtigt væk fra ham. Jeg vidste at han havde ret. Men det gjorde det ikke mindre smertefuldt. 

''Far!'' råbte jeg. ''Jeg går nu! Du skal ikke vente oppe!'' Lasse var taget hjem til Amalie og Ria var ude med Peter. Far sad og arbejdede. Tror jeg da. Jeg smækkede døren efter mig og gik med hurtige skridt ned af gaden. Jonas, min tidligere bedste ven holdt fest, og i aften skulle jeg være så skide fuld at jeg lagde an på et træ når jeg gik hjem. Hvis jeg ellers gik hjem. Man kunne jo aldrig vide. Jeg havde overvejet at spørge Naja om hun ville med, men så ville hun sikkert også have Niall med og jeg var ikke klar til at møde ham eller nogle af de andre drenge. ''Hey, sexy! Hvor skal du hen?'' lød en velkendt stemme lidt væk. ''Jeg regnede nu med at jeg skulle med til din fest, men hvis værten ikke engang er der, lyder det da ret kedeligt.'' Svarede jeg.

Jonas grinte lidt. ''Jeg skulle bare hente lidt forstærkninger.'' Jeg vendte mig om og så, så hvad han mente. Jonas stod sammen med fem drenge jeg ikke havde set før. ''Jonas, altså. Jeg havde nu ikke tænkt mig at blive så fuld, men når du selv lægger op til det...'' drengene begyndte at grine. Jonas kom hen og krammede mig. ''Det var nu ikke derfor.'' Jeg trak mig hurtigt væk. ''Hvorfor så?'' han så lidt nervøs ud. ''Jonas?'' han kiggede væk. ''Det er fordi at Felix kommer...'' sagde han stille. ''Og hvad så? Tror du jeg ville over falde ham?'' han så forlegen ud. ''Ikke ham. Hans kæreste.'' Det kom af en eller anden grund ikke bag på mig. ''Hør her, Jonas. Felix kan rende mig et vist sted. Og det samme kan den tøs, der er dum nok til at være hans kæreste.'' Jonas så bare på mig. Han var ikke overbevist. ''Du var selv den tøs engang, husker du vel?''

Der var en akavet stilhed mellem mig og Jonas. Jeg kiggede surt på ham og han kiggede bare bekymret på mig. ''Skal vi gå?'' spurgte jeg koldt. Jonas rystede lidt på hovedet men vidste godt at jeg ikke lyttede længere. Lige meget hvad han sagde. Jeg begyndte at gå. Drengene snakkede vist bag mig, men jeg kunne ikke være mere ligeglad. I hvert fald ikke før jeg hørte Zayn's navn blive nævnt. Jeg snurrede hurtigt rundt og nedstirrede dem. ''Hvad var det i lige sagde?'' spurgte jeg med indestængt vrede i stemmen. ''Bare at du sikkert var sur fordi dig og ham Zayn fyren har slået op.'' sagde en af Jonas's tumpede venner. ''Det her har ikke en skid at gøre med Zayn!'' råbte jeg højt. Han så lidt skræmt ud. ''Laura, tag det nu roligt. Han mente jo ikke noget med det.'' Forsvarede Jonas. Jeg fnøs hånligt og gik helt hen til dem. ''I skal slet ikke bryde jeres små, dumme hoveder med hvorfor jeg er sur. For det rager slet ikke jer!'' jeg spyttede næsten det sidste ud. Jeg hadede når folk, jeg lige havde mødt dømte mig på den måde! De kunne fandme rende mig allesammen! Jeg vendte mig om og gik med lange skridt væk fra dem. ''Hvor skal du hen?'' råbte Jonas. ''Et sted LANGT væk fra dig og dine røv belastende venner!'' råbte jeg hårdt. 

Jeg gik i vrede. Jeg anede ikke hvorhen og jeg var egentlig også skide ligeglad. Jeg så rødt og kunne slet ikke falde ned igen. Sikke nogle røvhuller! De vidste ikke en skid om mig! Jeg stoppede overrasket op foran et hus. Naja's. Jeg gik hurtigt hen og bankede på før jeg ombestemte mig. Døren blev åbnet lidt efter af Harry. Han så overrasket på mig. Fuck! Jeg havde glemt at Harry og Niall boede hos hende for tiden.  Jeg stivnede da han hev mig ind i et kram. Jeg stod bare der helt stiv, imens Harry knugede mig ind til sig. Jeg trak mig væk. ''Er Naja hjemme?'' min stemme lød overraskende hård. Han nikkede og så lidt forvirret ud. ''Må jeg snakke med hende?'' spurgte jeg efter et par minutter, hvor han bare stirrede på mig. ''Ja, selvfølgelig. Undskyld.'' Sagde han og gik ind for at hente hende. Naja stod i døren og kiggede bekymret på mig et par minutter efter. Niall stod lige bag ved hende og gjorde ikke det jeg skulle til at sige lettere. ''Må jeg godt sove her?'' spurgte jeg stille. Naja nikkede hurtigt og trak mig ind i et kram. Jeg kunne ikke lade være. Jeg begyndte at græde. ''Shh...'' Naja aede mig på ryggen. ''Det er okay.''

Jeg havde slet ikke fortalt hende om hvordan jeg havde det efter vi var kommet tilbage. Jeg havde lyttet til alt hvad hun havde at sige og når hun så spurgte ind til mig, trak jeg bare på skuldrene. Hun hev mig ind i stuen hvor Harry sad. De kiggede alle tre afventende på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...