Im gonna be yours - 1D

.....

13Likes
40Kommentarer
5008Visninger
AA

16. Den sidste dag (Lauras synsvinkel)

Jeg sukkede dybt for tiende gang inden for to minutter. Ria så surt på mig. "Hold nu op! Det er kun en uge! Du kan vel godt undvære ham... Sain? en enkelt uge?" Jeg sendte hende dræberblikket. "Han hedder altså stadig Zayn!" Hun kiggede ligegyldigt ned i sit blad igen. "Jaja. Så siger vi det.'' Jeg tog en dyb indånding og smilede sødt til hende. ''For resten. Jeg har inviteret nogle venner med i sommerhus. Gør det noget?'' hun kiggede ikke engang op. ''Jaja. Helt fint.'' Naja kom stille ind. Hun kunne godt fornemme den lidt trykkede stemning. ''Er du klar til at gå?'' spurgte hun mig om. ''Jeg skal lige have fem minutter mere!'' sagde jeg og forsvandt ud på badeværelset før hun kunne nå at protestere. Jeg kunne høre at Naja prøvede på at starte en samtale, men Ria ignorerede hende bare.

Jeg åbnede langsomt døren. Jeg skulle jo nødig forstyrre dem. Far og Ria skændtes igen. Det gjorde de altid. Jeg vinkede til Naja om at hun skulle skynde sig. Jeg lod et suk undslippe mine læber da vi var udenfor. ''Det er da en hyggelig stedmor, du har der.'' Sagde Naja. ''Jeg kunne ikke være mere enig!'' sagde jeg ironisk. Vi skulle mødes med drengene en sidste gang i dag inden vi tog hjem i morgen. Det var åbenbart vildt vigtigt at besøge vores familier! Naja havde vist sagt det til Niall, men jeg kunne ikke få mig selv til at sige det til Zayn. Jeg havde overvejet at spørge Naja, om hun ville gøre det, men det var jo ikke hende Zayn flirtede med.

Vi skulle møde dem ved Buckhingham Palace. Vi havde ingen anelse om hvor vi skulle hen, men det havde vi selvfølgelig ikke sagt til dem. Jeg besluttede mig for at spørge om vej. Der stod nogle gamle mennesker som så meget rare ud, men på den anden side brød jeg mig ikke rigtig om gamle mennesker. De var så sure og så lugtede de altid af havregrød. Der stod en ung fyr lidt væk og kiggede på os. ''Undskyld?'' spurgte jeg. ''Kan du fortælle mig hvor Buckhingham Palace ligger?'' han smilede sødt til mig. ''Du er måske ny her i byen? Du skal bare gå hen ad Buckhingham street og så helt ned for enden.'' Jeg smilede hurtigt til ham. ''Mange tak.'' 

Vi fik hurtigt øje på dem, men mest fordi de kom løbende imod os mens de skreg på os. ''Laura!'' Louis klemte al luften ud af mig. ''Hej, Louis.'' Han smilede til mig. ''Hvorfor så rød i hovedet?'' Jeg gispede lidt. ''Luft!'' han grinte lidt og slap mig så. Niall og Naja stod allerede og sugede ansigterne af hinanden. Liam og Harry så frastødte ud. Zayn lagde armene om mig bagfra og sagde: ''Har du savnet mig?'' Jeg smilede lidt. ''Selvfølgelig har jeg det.'' Mit svar kom vist lidt bag på ham, men han blev glad, for han pressede ivrigt sine læber mod mine. Jeg smilede lidt og kyssede selv med. ''Aarrgghh!!'' råbte Louis. ''Mine øjne brænder!! Aarrgghh!!'' Han holdt sig for øjnene og løb skrigende rundt.

Vi gik ned mod Buckingham Palace Garden. Jeg satte straks i løb. Naja og Niall smed sig på græsset. ''Jeg orker det næsten ikke...'' kom det fra Naja. Zayn og Harry løb hurtigt efter mig. ''Hvorfor har du altid så meget energi?'' spurgte Harry. Jeg nåede ikke at svare før Zayn hev mig ned på græsset. Vi rullede rundt en del gange, før vi stoppede. Harry så lidt mops ud. Jeg lod Zayn kysse mig på halsen, men trak mig så væk og begyndte at løbe igen. Harry var igen hurtigt efter mig. Zayn sukkede. ''Det er fordi at det er sjovt!'' smilede jeg til Harry. Harry gav til sidst op. Han var løbet ind i to træer og en lygtepæl allerede. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Jeg gik lydløst hen til Zayn. Før han nåede at reagere havde jeg tømt min vandflaske ud over ham. ''Hvad fuck har du gang i? Mit hår!'' skreg Zayn. ''Slap nu bare af. Det er jo kun vand!'' sagde jeg grinende til ham. Han så surt på mig, men fik hurtigt et listigt udtryk i øjnene. Han gik hen mod Liam og hviskede noget til ham.

Pludselig løb de begge mod mig. Jeg blev en smule bange. De løftede mig op fra jorden og løb direkte mod søen. Jeg skreg måske en smule. ''Liam! Stop!'' skreg jeg. De stoppede lidt for hurtigt op og tabte mig ved kanten af søen. Jeg rejste mig og prøvede at løbe, men Zayn fik hurtigt fat i mig igen. De svingede mig frem og tilbage. Lod mig lide lidt før de kastede mig i vandet. De gav slip. Jeg skreg højt og prøvede at gribe fat i noget. Jeg landte i søen med et stort plask. De andre grinte bare af mig. Selv Naja og Niall kom hen og stirrede på mig. Jeg rejste mig surt op. ''Det der var SLET ikke okay! Det var en fucking flaske vand!'' jeg så bare surt på Zayn der nærmest væltede af grin. Jeg kunne mærke min mascara løbe. Pis! Nu kom jeg til at ligne en vaskebjørn resten af dagen. Jeg kom hurtigt op af vandet og så hvor meget mit tøj dryppede. Det overraskede mig egentlig ikke at de havde smidt mig i søen. Man kunne se mit undertøj. Jeg besluttede mig for at tage hævn og løb over mod Liam. Jeg hoppede op på ryggen af ham og rystede mit hår. Jeg vred min bluse over hans hoved. ''Ad! Lad være!'' sagde han og prøvede på at ryste mig af. Jeg grinte og sprang af. Nu var der kun Zayn tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...