Im gonna be yours - 1D

.....

13Likes
40Kommentarer
5003Visninger
AA

23. Billeder vi ikke troede fandtes (Niall's synsvinkel)

Jeg kiggede hurtigt hen over nogle pigeblade. Shit! Hvad fanden var det! Det største sladderblad i byen stod med en eller anden fuldstændig fucked up, men dog sand overskrift: ''Niall Horan sex med fjorten årig pige!'' Det var røde bogstaver! NEEEEJ! Alt andet end røde bogstaver. Jeg tog hele stakken. Shit! Hvad gjorde jeg? Sig de ikke havde fået billeder! Jeg smed bladende ned under nogle kasser og gik uskyldigt ud af kiosken. Jeg styrtede hjem. Styrtede indad døren og begyndte at råbe på bandet. ''ARGH!'' Råbte jeg da vi alle var samlede og pejede på bladet, ''se lige der! Mit liv er slut! SLUT SIGER JEG! SLUUUT!'' Drengene begyndte at grine. Laura og Naja kom ned. ''Hvad er det i...'' Laura nåede ikke at sige mere før hun fik øje på overskriften. Naja kom hen imod bladet. Hendes ansigt blev helt hvidt. ''Fuck!'' hviskede hun, ''shit!'' Jeg kiggede på hende. Hun kiggede direkte på bladet. ''Niall,'' sagde hun stille, ''skal vi ikke bare stoppe det her? Det går galt. Du er en berømt stjerne, jeg er en normal fjorten årig som sikkert nu vil blive omtalt som luder fremover...'' Mit ansigtsudtryk blev bedrøvet. Kunne hun ikke klare det mere? Var det for meget for hende? Selvfølgelig var det, det! Det var det jo altid. Jeg smed bladet på gulvet og gik op på værelset. Naja fuglte efter mig. ''Niall,'' sagde hun, ''jeg mente ikke at... Det er ikke fordi jeg ikke vil... ARGH!'' , ''Jeg har forstået det okay?'' sagde jeg, ''du kan tage den næste bus hjem til hotellet.'' Jeg lagde mig i sengen. Fuldstændig grædefærdig.

 

Najas synsvinkel:

''Niall,'' sagde jeg med tåre i øjnene, ''jeg ved bare ikke hvordan jeg skal takle det her...'' Jeg pejede på bladet. En tåre trillede ned af Niall's ene kind. ''Du skal ikke takle det!'' råbte han, ''du skal bare gå hjem og være fucking normal! Ha' et godt liv!'' Jeg begyndte for alvor at græde nu. ''Luk røven, Niall!'' råbte jeg, ''Du kan ikke tillade dig at råbe ad mig! Den der overskrift er vores begges lort, så gider du lige?'' Niall bankede hovedet ned i puden. ''GÅ!'' råbte han, ''GÅ! Du får det bedere uden mig! Skrid! Ud! NUUU!'' Jeg slog hårdt ned i sengen. ''NIALL!'' råbte jeg så det sveg i halsen, ''Jeg ved du ikke mener det der! Og desuden... Kan jeg ikke få det bedere end jeg har det når jeg har dig! MEN TAK FOR DET! SELV TAK FOR AT JEG RENT FAKTISK GIDER DIG!'' Han skreg op og trak dynen op over hovedet. ''Jeg elsker dig fandeme,'' skreg han, ''også skrider du bare når der kommer en... lille forhindring?'' Jeg rev puden væk tra hans ansigt. ''Niall forhelvede!'' hviskede jeg, ''Jeg elsker sgu da også dig! Gider du lige vågne op fra det marridt der?'' Han lignede en der havde utrolige smerter. ''Helt ærligt,'' sagde han, ''så kan jeg ikke vågne før du kan tåle det her igen! Og det kan du åbentbart ikke! Så gå nu bare! Lev dit liv!'' Jeg smed mig selv helt ned i sengen. Jeg græd og sengen gjorde ondt at lande på og Niall der bare græd gav mig endnu flere smerter. ''Niall,'' hviskede jeg hæst, ''vil du ikke nok lade være?'' Han så vred ud, men langsomt blev han mere rolig. ''Hvordan kan du gøre det?'' spurgte han og kiggede ind i mine våde øjne, ''hvordan kan du bare forlade mig på den måde?'' , ''Det kan jeg heller ikke, Niall,'' hviskede jeg, ''jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre!'' , ''Du skal gå,'' sagde Niall, ''du skal gå eller sige at du kan klare det her... tag en beslutning, nu.'' Jeg kiggede lidt på ham. ''Jeg kan ikke, Niall,'' sagde jeg, ''jeg kan ikke forlade dig.'' Han kiggede længe på mig før han rejste sig. Jeg vendte mig i sengen. Han trak sin bluse af og satte sig grublende på sengekanten. Det tog lang tid før nogen af os sagde noget. ''Naja,'' sagde han stille, ''jeg elsker dig.'' Jeg sukkede dybt. Han lagde sig ned i sengen og lagde sine arme om mig. Jeg nussede hans hår.  ''Jeg elsker også dig,'' sagde jeg, ''det er derfor, at jeg ikke gad mere, jeg tror bare det ville være lettere for dig, uden mig.'' Han sukkede dybt og skubbede mig væk. ''Jeg gider ikke mere.'' Sagde han opgivende, ''jeg gider virkelig ikke skændes mere, okay? Jeg vil bare være i fred!'' Han rejste sig og åbnede vinduet. Han kravlede ud og ned i græsset. Jeg lå lidt og tænkte over hvad jeg skulle gøre. Jeg rejste mig og gik hen til vinduet. Jeg kravlede ned. ''Niall,'' sagde jeg og satte mig ovenpå ham, ''du får ikke fred.'' Han åbnede øjnene og kiggede op mod mig. Jeg lænede mig frem. Han væltede mig ned i græsset og vores læber mødtes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...