Survivor 1D

Pigen Taylor Greene (Hende på billedet) strandede som 16 årig på en øde ø midt ude i ingen ting. Hvad sker der når der tre år efter strander fem andre drenge på øen? Hvad hvis de ikke bliver fundet? Kommer der følelser mellem Taylor og en af drengene? Men hvad hvis Taylor ikke tør elske nogen? Hvordan er Taylor egentlig strandet på øen? (Denne novelle er med i 1D koncurrencen).

14Likes
18Kommentarer
1591Visninger
AA

3. Kapitel 3

Taylors P.O.V.

Jeg løb alt hvad jeg kunne ned til stranden. Hvorfor havde jeg kysset Louis? Jo jeg var forelsket i ham man jeg havde jo lovet mig selv jeg aldrig mere ville forelske mig i nogen. Hvilket egentlig var et nemt at holde da jeg var på en øde ø, men efter Louis og de andre drenge var kommet havde det været svært. Jeg smed mig i sandet og kikkede op mod himlen. Tårerne flød ned af mine kinder. Jeg kikkede op og så noget sort oppe på himlen som umuligt kunne være en fugl. Jeg fløj op og viftede med armene. Helikopteren landede lidt fra mig i sandet.

Jeg skreg et glædesskrig og spurtede hen til dem. ”Er du okay?” spurgte en af mændene. ”Nu er jeg” sagde jeg glad og krammede ham. Han kikkede forvirret på mig. ”Er der andre her?” spurgte han så. Jeg nikkede og førte dem ind i skoven. ”KIKI” råbte jeg og Kiki kom løbende. Mændene som var gået med trak deres pistoler. ”Hvad så smukke” sagde jeg og gik for at ae hende. ”Hvor er drengene?” spurgte jeg og hun begyndte at gå. ”Kom” sagde jeg til mændene som gik bag mig. De gik skræmte efter mig. ”Der er intet der kan gøre jer ondt” beroligede jeg dem men det hjalp ikke rigtigt. Kiki førte os hen til vandfaldet. ”Drenge de er kommet” hvinede jeg og sprang i armene på Niall som stod tættest på. ”Hvor er Louis?” spurgte Zayn. ”Fuck” mumlede jeg.

”Få drengene ind i helikopteren så kommer jeg” sagde jeg til mændene som nikkede. Jeg satte i løb med Kiki lidt foran mig. Jeg var næsten ligeså hurtigt som hende. Jeg løb alt hvad jeg kunne op i hulen hvor jeg hurtigt tog Louis op i mine arme og løb ned på stranden inden han nåede at sige noget. Jeg fik ham båret ind i helikopteren inden jeg faldt om af udmattelse.

Jeg vågnede da en af mændene løftede mig op. jeg blev løftet ud og blev mødt af en masse lys. Jeg løftede min ene hånd for at skærme. En masse råbte men jeg opfattede dem ikke jeg var udmattet og en masse nye indtryk gjorde mig svimmel og dårlig. Jeg blev båret indenfor og lagt i en seng.  

Jeg faldt i søvn med det samme jeg ramte de bløde puder. Jeg vågnede langsomt og rejste mig hurtigt. Jeg løb ud af rummet. Hvor f:nden var jeg. Jeg faldt sammen midt ude på gulvet. ”Hvad laver du her?” spurgte en dame. ”Jeg ved det ikke” sagde jeg. ”Du er hende ø pigen?” spurgte hun og jeg nikkede. ”Jeg hedder Taylor” sagde jeg. ”Hvor er Louis?”. Hun hjalp mig op. ”Han er lige vågnet han vil sikkert gerne snakke med dig” sagde hun og førte mig ind i et nyt rum.

”Taylor” hvinede Louis da jeg trådte ind. ”Er du okay” spurgte jeg og gik hurtigt hen til ham. ”Ja” svarede han og krammede mig. ”Hvordan har dit ben det” spurgte jeg. ”Jeg har det fint” sagde han og smilede beroligende. ”Jeg går ind til Liam” sagde jeg og gik ud. Jeg spurgte mig frem indtil jeg fandt Liams værelse. ”Hvordan har du det?” spurgte han da jeg kom ind. ”Det hele er så nyt men alligevel velkendt” sagde jeg og satte mig på kanten af hans seng. ”Det forstår jeg godt” sagde han og satte sig op. Døren gik pludselig op og ind kom Sebastian.

”Hej” sagde han. ”UD” råbte jeg og han gik forskrækket ud. Liam kikkede på mig. Jeg forklarede ham hvordan jeg var strandet på øen. ”Men du må ikke fortælle det til de andre” sagde jeg og kikkede bedende på ham. ”Jeg skal nok hvis du lover mig at fortælle dem det på et tidspunkt” sagde han streng. ”Det lover jeg” sagde jeg og krammede ham i langtid. Vi var på hospitalet i en uge inden vi fik lov til at tage hjem. Drengene havde tilbudt mig at bo hos dem, jeg havde ikke andre steder at bo så jeg havde selvfølgelig sagt ja. Louis skulle blive en dag mere bare for at være sikker på hans ben var okay. Jeg sad i bilen mellem Harry og Zayn.

Liam kørte og Niall sad ved siden af ham. Deres hus var enormt jeg løb ind og kikkede mig omkring. ”Er det okay for prinsessen” jokkede Liam og tjattede til mig med albuen. ”Det er bedre end jeg nogensinde havde forestillet mig” hvinede jeg og krammede dem. ”Vil du låne noget tøj indtil vi for købt noget andet til dig?” spurgte Niall. Jeg kom i tanke om jeg stadig kun havde den lasede røde sommerkjole jeg havde haft på, på øen. ”Ja tak” smilede jeg og Niall trak mig op på hans værelse hvor han gav mig en sort hættetrøje og et par joggingbukser og et par sokker. Jeg gik ind på badeværelset og skiftede. Det føltes rart igen at have ordenligt tøj på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...