Survivor 1D

Pigen Taylor Greene (Hende på billedet) strandede som 16 årig på en øde ø midt ude i ingen ting. Hvad sker der når der tre år efter strander fem andre drenge på øen? Hvad hvis de ikke bliver fundet? Kommer der følelser mellem Taylor og en af drengene? Men hvad hvis Taylor ikke tør elske nogen? Hvordan er Taylor egentlig strandet på øen? (Denne novelle er med i 1D koncurrencen).

14Likes
18Kommentarer
1586Visninger
AA

2. Kapitel 2

Louis P.O.V.

Jeg vågnede ved smerterne i mit ben blev værre. Jeg kikkede rundt og så Harrys hånd klemme om palmebladet som sad omkring mit ben. Jeg fjernede hurtigt hånden og kikkede hen til hulens åbning hvor Taylor sad. Jeg rejste mig forsigtigt. Jeg støttede næsten ikke på mit højre ben da der hver gang gik et smertestød gennem min krop. Jeg satte mig ved siden af hende og kikkede ud over den smukke grønne ø. ”Her er smukt” konstaterede jeg og kikkede over på Taylor som gav et lille forskrækket spjæt fra sig og kikkede på mig.

”Ja ikke? Jeg elsker den her ø” sagde hun og rejste sig. ”Vil du med ud at hente vand?”. Jeg nikkede og rejste mig. Smerten var der hele turen men jeg prøvede at glemme det så godt jeg kunne og nyde turen og selvfølgelig Taylor. Vi fandt vandløbet og fyldte vores spande med vand. ”Hvordan går det med dit ben?” spurgte Taylor og kikkede smilende på mig, hun havde et sødt smil. ”Bedre men det gør stadig vildt ondt” sagde jeg og skar en mærkelig grimasse som fik Taylor til at grine. ”Hey griner du af mit smukke ansigt?” spørger jeg og skubber lidt til hende med min albue. ”Jepper” grinede hun. ”Nå men der er flere millioner piger over verden der godt kan lide mit ansigt” sagde jeg selvsikkert. ”Hvordan ved du så det?” spurgte hun og kikkede spørgende på mig.

”Mig og drengene er med i et band som hedder One Direction. Men du kender det sikkert ikke da vi først blev dannet i x-factor 2010” forklarede jeg. ”OMFG” fangirlede hun. ”HA HA” grinede jeg sarkastisk. ”Hvad det er faktisk rimelig sejt” forsvarede hun sig. ”Jeg ved det” grinede jeg lidt selvglad. ”Er man lidt selvglad?” spurgte hun. ”Måske lidt” grinede jeg og smilede charmerende til hende. ”Lad vær” brokkede hun sig og kikkede væk. ”Hvad gør jeg nu?” spurgte jeg. ”Det der smil er irriterende” sagde hun og jeg flækkede af grin. ”Kan du virkelig ikke finde på noget bedre en irriterende?” spurgte jeg og grinede lidt af hende. ”Ha ha ha du er sjov var?” sagde hun.

”Ja jeg er” sagde jeg og gik ind i hytten hvor Niall og Harry sad og snakkede. ”Hej drenge” sagde Taylor glad. ”Hej glade pige på ø” sagde Harry med sjov stemme som fik os alle til at grine. ”Nogen der er tørstige?” spurgte jeg og satte vandet ned. ”Mig, mig, mig” hvinede Niall og tog noget vand. ”Jeg går ud og finder nogle frugter. Nogen der vil med?” spurgte Taylor. Jeg skulle til at række hånden op men hun afbrød mig. ”Nej Louis du skal slappe af i dit ben”. ”Jaja mor” sagde jeg drillende og satte mig ned ved siden af Niall. ”Jeg vil” sagde Harry og rejste sig for at gå efter hende ned i junglen. Jeg sad og grinede lidt med Niall. ”Hvad hvis ingen finder os?” spurgte Niall lige pludselig. ”Niall så finder vi på en måde at overleve, lige som Taylor har gjort.

 Men jeg tror nu de finder os, vi er jo verdenskendte” det sidste fik jeg sagt lidt for selvglad og Niall flækkede af grin. Jeg havde hurtigt fået lettet stemningen og Niall snakkede ikke mere om overlevelse. Efter lidt tid vågnede Liam og han kom hurtigt ind i samtalen. ”Så er vi tilbage” sagde Harry og hen til os og Taylor vækkede Zayn. Zayn mumlede et eller andet uforståeligt og satte sig op. Taylor kom hen til os og vi begyndte at spise de frugter som Harry og hende havde samlet. Da vi var færdige med at spise gik mig og Liam ned i junglen for at kikke os lidt omkring.

 Vi gik hen til en stor sø som lagde ved et kæmpe vandfald. ”Her er smukt” sagde Liam og satte sig ved bredden og stak fødderne i. ”Jeg ville ønske Danielle var her” mumlede han. ”Jeg syntes det er dejligt at få lidt afstand på alt” sagde jeg og satte mig ved siden af ham. ”Jeg elsker vores fans men vi har næsten aldrig fri mere” sagde han. Vi sad lidt og kikkede ud over søen og de vi kunne se af træerne. ”Hej drenge” lød Taylor. ”Hej tøs” sagde jeg og kikkede hen på hende. Hun kom gående med to spyd. ”Hvad skal du?” spurgte Liam. ”Fange fisk, vil du hjælpe?” spurgte hun og Liam nikkede. De stod og stak spyddene ind i vandfaldet og nogle gang fik de en fisk på som de kastede over til mig. Jeg sad og beundrede hver en bevægelse som hun lavede.

Hun var noget af det smukkeste jeg nogen sinde havde set.  Hun kikkede hen på mig og vi fik øjenkontakt. Jeg brød den hurtigt og kikkede ned i græsset. Jeg følte mig dum. Jeg rejste mig og gik hen mod et træ. Jeg knækkede sammen halvvejs og et lidt tøset skrig af smerte kom ud. ”Louis er du okay” råbte Taylor og var hurtigt henne ved mig. ”Mit ben” fik jeg gispet. ”Liam hjælp” sagde Taylor hjælpeløst og noget vådt ramte min kind, græd hun?  ”Taylor græder du?” spurgte jeg. ”Der må ikke ske nået med dig” sagde hun grådkvalt. ”Taylor” sagde jeg. ”Hvad?” mumlede hun. ”ikke græd” sagde jeg og førte hånden op til hendes kind for at tørre en tåre væk.

”Liam løfter du ham ikke?” spurgte Hun og Liam løftede mig op. jeg kunne mærke han begyndte at gå. Da vi kom op til hulen blev jeg lagt på briksen og drengene blev sendt ud. ”Det kommer nok til at gøre ondt” sagde Taylor og kørte forsigtigt en finger ned af min kind. ”Jeg overlever” sagde jeg og skar en grimasse af smerte selvom hun ikke var begyndt endnu. Jeg lukkede øjnene da hun begyndte at røre ved min fod. Jeg bed mig hårdt i læben for at dæmpe mine skrig. ”Sådan” sagde hun og jeg sukkede lettet. ”hvad er der galt med den?” spurgte jeg og satte mig op.

”Den er bare hævet” sagde hun og tørrede et par tårer væk fra kinderne. ”Du må ikke græde” mumlede jeg som et lille barn. Jeg kikkede hende dybt i øjnene og sådan sad vi langtid. Jeg lænede mig langsomt frem og kyssede hende. Hun kyssede med og jeg smilede stort. Indtil hun trak sig væk og løb ud af hulen. Jeg sad bare forvirret tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...