Survivor 1D

Pigen Taylor Greene (Hende på billedet) strandede som 16 årig på en øde ø midt ude i ingen ting. Hvad sker der når der tre år efter strander fem andre drenge på øen? Hvad hvis de ikke bliver fundet? Kommer der følelser mellem Taylor og en af drengene? Men hvad hvis Taylor ikke tør elske nogen? Hvordan er Taylor egentlig strandet på øen? (Denne novelle er med i 1D koncurrencen).

14Likes
18Kommentarer
1593Visninger
AA

1. kapitel 1

Taylors P.O.V. 

Jeg løb ind i skoven. Jeg havde hørt et højt brag. Jeg kravlede op i et højt palmetræ. Jeg så et fly i brand ude på vandet. Jeg kunne se fem menneske svømme derude. To af dem holdt en tredje oppe. De to andre svømmede ved siden af. Jeg kravlede ned og listede mig ud til kysten. Jeg gemte mig bag en masse buske. De kom trætte op på kysten. En af dem havde fået en stor rift i benet. De smed sig i sandet og efter lidt tid faldt de i søvn. Jeg listede hen til drengen med den store rift i benet. Jeg kikkede lidt på den og løb derefter ind i skoven igen.

Jeg løb ind i min hule og fandt mine urter. Jeg løb hen til drengene igen. Jeg satte mig på hug ved siden af den sårede. Jeg begyndte at rense såret og fjerne blodet. Jeg sluttede med at lægge nogle palmeblade som var indsmurt i urter omkring såret. Jeg kunne se at en af de andre drenge rører på sig og jeg løb hen til buskene igen. ”hvor er vi” spurgte han forvirret og kørte hånden igennem hans sorte hår. De andre drenge vågnede også stille. Jeg sad og kikkede på dem i lang tid. Min gode ven Mullika kom med en klase bananer til mig. Skulle det lige siges af Mullika er en abe. Jeg spiste en banan, og kikkede på drengene. De gik forvirret rundt og kikkede på alt og intet. Jeg havde mest lyst til at gå ud og hjælpe dem men lod vær. Jeg kunne høre en skrige.

Jeg kikkede hurtigt og så drengene stå samlet i en klump og gik langsomt tilbage. Foran dem stod Kiki min leopard. Jeg piftede højt. En pift som Kiki var vant til at adlyde. Men det gjorde hun ikke. Jeg vidste ikke om jeg skulle gå hen til dem og rede dem fra Kiki eller om jeg skulle lade vær og så ville de dø. Jeg rejste mig langsomt. Jeg piftede igen men hun reagerede ikke. Hun satte i løb hen imod drengene. De skreg og løb alt hvad de kunne. ”Kiki slem pige” råbte jeg og løb hen og tog fat i hendes nakke skind. Jeg satte mig ned og kikkede hende i øjnene. ”rolig smukke” sagde jeg. ”vi skal ikke æde de første gæster vi har haft i 3 år” sagde jeg og grinede.

 Hun faldt til ro og lagde sig i mit skød. Jeg nussede hendes bløde pels. ”hvem eller hvad er du” spurgte en af drengene. Jeg havde helt glemt dem. Jeg blev lidt forskrække og hoppede lidt op. Kiki var med det samme parat og snerede af drengene. ”Kiki plads” sagde jeg surt og hun gik hen til mig. Jeg vendte rundt og gik hen af stranden. ”hey vent” råbte en bag mig. ”hvad” spurgte jeg. ”kan du hjælpe os” spurgte en af dem. ”det kan jeg vel godt” sagde jeg og gik hen til dem. De trådte et skridt tilbage da jeg stadig havde Kiki med. ”bare rolig hun gør ingenting. Når jeg er her” sagde jeg. jeg satte mig i sandet og Kiki lagde sig på mit skød. ”Mullika” råbte jeg. Mullika kom løbene. Hun hoppede op på min skulder. ”bananer” hviskede jeg til hende og hun løb igen.

”hvordan går det med dit ben” spurgte jeg ham der havde slået benet. ”hvordan” spurgte han forvirret. Jeg smilede. ”hvem skulle ellers have renset det” sagde jeg. Mullika kom med en stor klase bananer. ”jeg håber i er sultende” sagde jeg og de tog hurtigt en banan hver. ”tak Mullika” sagde jeg til hende. ”hvorfor er i havnet her” spurgte jeg dem. ”vores fly styrtede ned og vores piloter døde” sagde en Lyshåret en. ”hvad er jeres navne” spurgte jeg. ”jeg er Niall” sagde den lyshårede. ”jeg er Harry” sagde ham med krøllerne. ”Zayn” sagde den sorthårede. ”Liam” sagde en brunhåret. ”jeg er Louis” sagde han med såret. Jeg nikkede og kløede Kiki på hovedet.

 ”hvad hedder du?” spurgte Zayn. ”jeg er Taylor” sagde jeg. ”hvorfor er du her på øen” spurgte Liam. ”det kan jeg ikke fortælle jer. Men jeg her været her i lang tid” sagde jeg. ”hvor gammel er du” spurgte Louis. ”jeg håbede i kunne hjælpe mig her. Man har ikke meget tidsfornemmelse herude. Jeg var 16 da jeg kom på øen og det var 2009” sagde jeg.

”så er du nitten” sagde Harry. ”fedt” grinede jeg. ”nå jeg skal gå nu” sagde jeg og rejste mig. ”har du et sted vi kan ligesom sove” spurgte Niall nervøst. ”ja kom” sagde jeg og de gik med mig. Jeg gik gennem den tætte jungle. Vi havde gået i lang tid.

 ”er vi der snart” spurgte Zayn forpustet. ”ja men nu kommer den sværeste del”. Vi stod for foden af en stor klippe. Jeg gik op af den sti jeg havde lavet i klippen. ”kommer i” spurgte jeg drengene som bare stod og kikkede på mig. De begyndte at gå. ”endelig” stønnede drengene og satte sig forpustet ned udenfor min hule. ”sæt jer ind. Jeg går efter vand” sagde jeg og smilede. Jeg tog den spand jeg havde lavet af bambus og gik videre hen af stigen.

Jeg kom til et lille vand løb vor jeg fyldte spanden med vand. Jeg gik tilbage til drengene og fyldte nogle skåle jeg havde lavet af udhulede kokoser. ”her drenge” sagde jeg og gav dem en kokos fyldt med vand. ”tak” sagde de og drak det hurtigt. De lagde sig på gulvet og faldt i søvn. Jeg besluttede også at ligge mig til at sove. ”Godnat. Håber i snart finder mig” sagde jeg og imod himlen og lagde mig på min briks jeg havde lavet af bambus og blade. Jeg lagde mig ned og faldt hurtigt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...