De Faldne Dhampirer

Luce er 16 år og har levet hos sin plejemor, Diana, i 12 år. Dog betragter hun Diana som sin ægte mor da hun ikke kender sin biologiske mor. Luce mistede hendes far forrige år i en bilulykke. Det ændrede alt. Hun kender intet til sin fortid. Ikke engang at hun er adopteret. Men det hele ændrer sig den dag hun møder Valdraco. Diana er blevet særligt udvalgt til at passe Luce, lige så er Shay – hendes liv vogter. Shay ved udmærket godt hvor betydningsfuld Luce er for hele befolkningen, at hun kan være grunden til at Dhampirerne kan ”falde”. Men kærligheden gjorde dem begge blind. En af dem blev nødt til at ofre sig. Men hvem?

13Likes
9Kommentarer
1858Visninger
AA

3. Kapitel 1 - del 1.

"Luce!" Kæft et chok. Jeg vendte mig om. En ginger gemte sig bag min sofa, og der var ingen tvivl om hvem det var, Ariana, min veninde. "Hvordan fanden kom du ind?" jeg kiggede forundret på hende. "Åh Luce, du har kendt mig, i hvad, 12 år, og du kender stadig ikke til min - hemmelige døråbning - i dit hus?" Hun prøvede at skjule sit fnis. "Ariana forhelvede," jeg kiggede rundt "hvor er den - hemmelige døråbning - så henne?" Hun tog på ingen måder dette seriøst, det behøvede man ikke være elite elev for at se. Ariana kastede sig ned på sofaen og kastede et par sure sokker i hovedet på mig. Typisk.  Jeg begyndte at rydde lidt op i stuen inden min mor ville vende hjem fra sin ferie på Mallorca. "Jeg fatter stadig ikke hvordan du gider." "Gider hvad?" "Rydde op." Jeg stirrede irriteret på hende mens jeg bed hende af ved at sige: "Fordi jeg er blevet opdraget ordenligt." Det var måske lidt tarveligt at sige, men hun lod ikke til at tage det personligt. Jeg begyndte atter at rydde op. Arianas øjne fulgte mig overalt og til sidst begyndte det at irritere mig. "Hvorfor kom du enlig?" Hun begyndte at smile lumsk, det tyder på ingen måder noget godt. Så åbnede hun munden, men lukkede den i igen. Hun gjorde det en anden gang også, så jeg hævede brynet. "Kommer der et svar?" "Ja. Tænkte på om vi, du og jeg, skulle tage over og besøge en af mine gode venner i aften?" "Hvem?" spurgte jeg nysgerrig. Jeg satte noget vådt tøj ind i tørretumbleren, tændte den og satte mig ved siden af Ariana. "Såmænd  bare hos en af mine venners venner. Du kender ham ikke, men vi er i hvert fald blevet inviteret. Eller, jeg er. Jeg lovede at tage en lækker veninde med, og det førte mig til dig, søde Luce." Hun blinkede. "Hvad skal de bruge en lækker veninde til?" "Måske har jeg et lille crush på en af fyrene. Vi kan ikke rigtig være alene sammen, for vores forældre har et eller andet imod hinanden, og vi kan ikke ses sammen oppe i byen. Vi begge ved, at hvis vi tog chancen, ville vi blive busted, og så ville der ikke længere være noget - os -, og nu til svaret på dit spørgsmål. Ham vi jo skal være hjemme hos, skal vel også have det sjovt." Jeg overvejede det i starten, men no go. Det ville være en dårlig idé. "Nej" sagde jeg beslutsomt. "Nej?" hun kiggede irriteret på mig. "Ja, jeg sagde nej." "Hvorfor?" "Fordi jeg ikke vil hænge på en dreng jeg knap nok kender, en hel aften." Hun sad og overvejede hvad hun skulle svare, det var tydeligt. "Årh hold nu op med at være sådan en lyseslukker Luce." "Jeg er ikke en lyseslukker." "Du får hundrede kroner for det." Pis også, min svaghed. Penge. Jeg overvejede det igen og jeg fandt frem til at det vel nok ikke kunne skade så meget. "Fint." Hun smilede. "Så det er en aftale?" Jeg nikkede. Vi begge spyttede på vores hænder og gav hånd. "På venindeære."  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...