On the road, 1D

Mirinda er en 18årig dansker, hun er lige blevet student, da hendes mor dør i en bilulykke. Mirinda har altid haft en længsel om at se verden, og da hendes mor dør beslutter hun sig for at komme videre efter hendes mors død ved at rejse ud af landet. Hvad sker der når Mirinda står på egen hånd i udlandet,

8Likes
3Kommentarer
899Visninger

4. 4.

 

Da de havde sat mig af, var jeg virkelig forvirret og havde bare brug for at tænke, så jeg tog på Starbucks og købte en kop kaffe, som jeg drak på vej hjem til motellet, kaffen hjalp mig med tænke. I morgen skulle jeg begynde at arbejde på et hotel i nærheden, det var utroligt at de ville have mig der, jeg kunne jo ikke snakke fransk, men jeg glædede mig til at komme igang. De sidste 2 dage havde været meget besynderlige, der var sket så vildt meget. Mens jeg lå og tænkte på at jeg skulle være storesøster faldt jeg ligeså stille i søvn.

Jeg var virkelig langt væk i en drøm, da jeg blev vækket af en høj skinger ringetone "det er Mirinda" sagde jeg døsigt, "hey Mirinda, det er Harry." jeg var totalt forvirret da jeg var vågnet med et sæt "øhm hey Harry, hvad er klokken?" der lød en høj latter i den anden ende "klokken er 18. Mirinda har du sovet" jeg nikkede men kom i tanke om at han ikke kunne hører mig "ja, hvad så hvorfor ringer du?"

"Drengene og jeg ville ringe efter en pizza og tænke på om du ville komme over? vi kan jo ikke have en eller anden psykopat med backstage." jeg grinte lidt af hans valg af ord, da jeg havde sagt noget der lignede meget tidligere på dagen "øhm okay, bare det ikke bliver for sent, jeg skal arbejde imorgen, hvor bor i?"

"Jeg kommer og henter dig" jeg forklarede Harry hvor han kunne hente mig, han ville være her om et kvarter så jeg skulle skynde mig. jeg havde stadig det tøj på som jeg tilfældigvis havde taget på inden Natalie smadrede døren op i hovedet på mig i morges, så jeg lignede lort, hvilket først lige var gået op for mig, jeg slog mig selv i hovedet, og tvang mig op at stå. Mit tøj var helt til rotterne, det meste tøj var stort og bestod af shorts, toppe og tshirts, men så kom jeg i tanke om det tøj jeg købte i centret dagen forinden, jeg havde købt nogle turkise shorts og en hvid tshirt med blonder, mit hår sad løst og bølgede lidt og jeg så faktisk okay ud, lidt feminin. 

Da jeg kom gående ned af trappen stod Harry og ventede, han stod op af en lygte pæl og kiggede ned på sin telefon, han løftede hovedet, da jeg stod på det sidste trin, han smilede så hans dejlige smilehuller kom til syne og vinkede roligt til mig. jeg fniste, det var da lidt sødt, han gik langsomt over til mig mens jeg stod og betragtede hver bevægelse, han så glad og afslappet ud, da han stod der foran mig inden han trak mig ind i et kram. Jeg kunne mærke at mine mundviger vendte op af og sagde "hej Harry" han smilte og sagde "hej Mirinda" hvorefter han blinkede til mig, et lille fnis undslap mine læber inden jeg spurgte "så hvilken vej skal vi?" Mens vi gik snakkede vi stille og roligt, jeg syntes virkelig at vores møde havde været sært, det var som om det hele havde forgået i slowmotion.

"Mirinda, jeg spurgte dig om noget"

"undskyld, mine tanker tog mig lige på afveje" et stort smil bredte sig på hans læber.

"Hvor lang til har du været i paris, jeg mener Zayn sagde at du er dansker, men du ligner ikke en der kommer lige fra danmark." jeg kiggede ned af mig selv og så hvor brun jeg egentlig var blevet de sidste tre måneder, jeg sendte Harry et smil, inden jeg sagde: 

"jeg havde slet ikke lagt mærke til hvor brun jeg er blevet, altså jeg har egentlig kun været i paris en uge, men inden det var jeg i spanien, italien og tyskland"

"Hvor lang tid har du så været væk hjemme fra, for det lyder som noget af en tur?"

 "3 måneder, og du skulle nødig snakke er i ikke stjerner eller så noget, i rejser vel hele tiden?"

"ja, jeg ved ikke, vi komme jo også hjem engang imellem, og vores familie og venner kommer på besøg. savner du slet ikke danmark?" jeg kiggede op på ham og trak på skuldrene.

"Det ved jeg ikke, lidt gør jeg vel. men der er bare ikke så meget at komme hjem til længere, og så har jeg altid drømt om at se verden" han nikkede som om han forstod hvad jeg mente

"hvad med din familie" spurgte han så. jeg vidste bare at den ville komme, jeg kiggede ned i jorden og prøvede at gemme mig en smugle da jeg sagde: 

"min far bor i london, jeg tager der over i september"

Jeg nåede lige at håbe, at han ville lade den ligge, da han spurgte "og din mor?" jeg lukkede øjnene og tænkte over hvordan jeg skulle sige det, det lyder bare så voldsomt når man kun lige har mødt hinanden, men jeg besluttede at jeg ligeså godt kunne få det sagt.

"Hun er død" sagde jeg svagt, inden jeg kiggede op og så han i øjnene, hans smukke grønne øjne. "ej det må du undskylde Mirinda, det var ikke meningen at... at."

"Det er okay Harry, du vidste det jo ikke" jeg havde slet ikke lagt mærke til at vi var stoppet med at gå, vi stod bare der og kiggede på hinanden, da han tog hånen op og strøg en tåre væk, der ubemærket trillede ned af min kind. Harry trak mig ind i et kram, og stod bare og holdte om mig i nogle minutter inden han sagde

"Har du brug for at snakke om det" jeg rystede lidt på hovedet. "Ellers kommer du bare til mig" sagde han så, jeg nikkede svagt og kiggede på ham, han strøg endnu en tåre væk fra min kind og smilte opmuntrende til mig.

"vi er her faktisk nu" sagde han og pegede på bygningen bag mig, og sammen gik vi op til de andre. 

Da vi kom på drengenes hotelværelse, kan jeg høre en masse larm, jeg smed skoene og Harry og jeg trådte ind i en stue.

"det var i godt nok lang tid om" kom det fra Louis, Niall fulgte op med "jeg kunne ikke vente længere, så vi bestilte bare lidt forskelligt?" jeg satte mig mellem niall og louis. Louis vendte straks hovedet mod mig

"Hvide eller sorte strømper?" sagde han, jeg kiggede mærkeligt på ham "ja hvad er bedst hvide eller sorte strømper?"

"Sorte"

"Arrgh" kom det fra niall, der åbenbart er mest til hvide.

"Kylling eller oksekød?" kom det fra Zayn.

"Hvis jeg skal vælge, så er jeg mest til kylling"

"Highfive" kom det fra Zayn, og jeg klaskede hårdt min hånd i hans. Efter et godt stykke tid ringede det på døren, niall sprang op og råbte "pizza", og jeg grinte af ham, han sendte mig hans bedste dræber blik og åbnede døren, han kom ind med armene fyldt af pizza bakker, der var vist rigeligt med mad til seks personer. Da vi alle havde sat os tilrette i køkkenet sagde jeg.

"Okay min tur drenge, hvis i skulle vælge opsat hår eller løst hår på en pige, hvad ville i så vælge?" de var alle rimelig enige om at løst hår var mest tiltrækkende, rart at vide.

"At kunne høre eller at kunne se?" "høre" sagde Harry "ellers kunne vi ikke lave musik, hvilket er det vi elsker" jeg kiggede op alle drengene nikkede. Hmm jeg må kunne finde på noget der er mere svært at svare på, jeg sad og tænkte lidt over det.

"Hvad nu hvis i skulle vælge mellem at kunne grine både når i er kede af det og glade eller, at græde når i er kede af det og glade?"

"hmm begge dele kunne skabe nogle virkelig mærkelig siturationer" sagde Liam, vi sad alle og nikkede svagt mens vi tænkte over det "jeg ville helst græde" sagde louis så, louis ville helst græde men han er jo fuldt af glæde, vi så alle uforstående på ham

"Altså det ville bare virke så koldt hvis man bare grinte, så vil jeg heller græde når jeg har det sjovt, det kan man jo forklare." vi nikkede alle, ja det gav faktisk mening. 

Da vi havde spist, satte vi os i sofaen, drengene insisterede på at se en film, klokken var  20 og jeg skulle møde klokken 07 næste morgen. Dagen imorgen ville blive lang, og jeg skulle være frisk. jeg sad og kiggede rundt på drengene Zayn var gået ind på et af værelserne, Liam sad og skrev på sin mobil, Harry og Louis diskuterede lystigt hvilken film der var bedst, Niall sad i sofaen ved sidden af, og da jeg vendte mig for at se på ham, mødte jeg hans blå øjne. Havde Niall siddet og kigget på mig? ej det kunne umuligt passe. Hans øjne var krystal blå, og var begge rettet mod mig, han så mig direkte i øjnene sådan sad vi og kiggede på hinanden i noget tid. 

"Mirinda" sagde en stemme så, jeg kiggede på Harry med et forvirret udtryk. Han smilte da han så hvor forvirret jeg var, jeg havde været fuldstændig væk i de blå øjne da Harry sagde mit navn.

"Hvad syntes du Mirinda, hvilken film ser bedst ud?" spurgte Louis så. 

"Øh i skal ikke tænke på mig drenge, jeg skal nok til at gå, jeg skal jo på arbejde imorgen, og så er det virkeligt også ligegyldigt begge film ser klamme ud!" fik jeg sagt da jeg igen havde fået styr på mig selv og min forvirring. 

"Nej Mirinda bliv lidt længere, vi har det lige så hyggeligt" sagde Niall så, mens han kiggede på mig med hans, nej jeg skulle ikke ind i den hypnose nu, så jeg rystede på hovedet. 

"Desværre, det har været super hyggeligt, men jeg vil altså gerne være frisk imorgen." sagde jeg mens jeg kiggede rundt på drengene, de så ud til at forstå at det var vigtigt for mig. "Og vi ses jo på fredag, eller hvad? det er jo ikke sikkert i tør have mig med, nu når i kender lidt mere til mig?" jeg sad og kiggede på Harry, der begyndte at grine da jeg sagde det sidste. 

"Selvfølgelig vil vi det, du er faktisk ret sej, og du virker overhovedet ikke til at være en psykopat eller noget!" de andre kiggede lidt uforstående på os begge, Harry og jeg grinte bare af dem, de kunne vist ikke huske min lille kommentar, hvilket jeg havde det fint med. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...