On the road, 1D

Mirinda er en 18årig dansker, hun er lige blevet student, da hendes mor dør i en bilulykke. Mirinda har altid haft en længsel om at se verden, og da hendes mor dør beslutter hun sig for at komme videre efter hendes mors død ved at rejse ud af landet. Hvad sker der når Mirinda står på egen hånd i udlandet,

8Likes
3Kommentarer
931Visninger

3. 3.

Det var en af dem fra restauranten, ham med krøllerne, ej nu bliver jeg seriøst bange for om de ville slå mig ihjel. Hvilket jeg også sagde "det er godt nok creepy det her, nu bliver jeg da først bange for, om i vil slå mig ihjel." 

Jeg så op i nogle skønne grønne øjne som kiggede uforstående på mig, sådan stod vi i nogle sekunder da det gik op for ham hvad der var sket og han begyndte at grine højlydt, jeg kiggede uforstående på ham men begyndte så selv at grine, det var lidt komisk det her. Chancen for at møde dem igen havde været så lille, og da jeg møder en af dem slår jeg mig igen. Da vi havde grint i et stykke tid, så jeg at en gruppe mennesker kom over mod os, det var drengene fra restauranten. Drengen med krøllerne samlede nu solbrillerne op, og rakte derefter hånden frem, jeg tog imod den og klemte den kort. 

"Harry Styles" præsenterede han sig, mens jeg kiggede op og ned af ham, okay han var ret lækker. "Mirinda Cromwell" sagde jeg med et smil, mens jeg studerede hans ansigt, hvor der var plantet et stort smil, hvilket afslørede nogle smilehuller. "Mirinda" sagde han som om han tænkte på noget, "er der ikke en sodavand der hedder det" "jov, jov det er der. min mor har altid været ret vild med den, og mente at hendes datter skulle hedde det" sagde jeg mens jeg rullede med øjnene, hvilket resulterede i at han igen begyndte at grine. Jeg stod og kiggede lidt på ham da jeg kunne hører en hoste, jeg kiggede til siden og så at gruppen fra igår var kommet helt hen til os, dog kun drengene. "Mirinda, det her er mine venner Louis, Niall, Zayn og Liam" sagde han stadig grinene, jeg gav dem hånden. 

Den lyshåret, Niall tror jeg nok han hed, udbrød. "hey du er hende fra restauranten, er du okay, jeg er virkelig ked af det." nå så det var ham der havde skubbet stolen bagud, jeg nikkede mens jeg sagde "jeg har det fint, det vil sige at min fod er forstuet. Men ellers har jeg det udmærket, og det er helt okay, jeg tror jeg gik lidt i mine egne tanker." sagde jeg med et smil plantet i ansigtet. Han nikkede og kiggede så grundigt på mig inden han spurgte "hvor skal du hen, for vi kan give dig et lift, vi er alligevel kørt i 2 biler." "jeg skal bare mod centrum" jeg tøvede lidt inden jeg sagde "hvordan ved jeg at i ikke er nogle psykopater, der prøver på at slå mig ihjel." Harry, ham med krøllerne, grinte højt mens vi alle så på ham. Ham der hed Louis sagde så "Øhm, du kan tydeligvis se at Harry er psykopat, med os andre bliver du vel nød til at satse." jeg nikkede mens jeg tænkte lidt over det, hvad var chancen "okay, fair nok."

Drengene begyndte at gå og jeg fulgte efter ved siden af øhm Zayn, jeg er virkelig dårlig til navne. Han kiggede afventende på mig, det var nu ret mærkeligt, så spurgte han "hvor lang tid er du paris." jeg så op i de smukkeste brune øjne og sagde "hvad for dig til at tro at jeg ikke bor her?" han kiggede undrende på mig inden han sagde "øhm dig og din veninde, det lød ikke ligefrem som fransk i talte." Natalie, jeg havde helt glemt Natalie, jeg nikkede mens jeg sagde "det kan du have ret i, øhm jeg bliver her vel 2 måneder endnu" "vel?" sagde han mens han kiggede undrende på mig. "ja, jeg er ikke helt sikker, jeg tror måske jeg tager til london i september, det vil min far ihvertfald gerne have." "så du bor i london, så hvorfor snakkede i så underligt?" jeg grinte lidt mens jeg rystede på hovedet, men egentlig er det vel det tætteste på hjem lige nu. "Min far bor i london, men jeg er vokset op i danmark hos min mor" han nikkede, og viste mig så hen til en super lækker bil, jeg kiggede uforstående på ham, hvordan kan de kører rundt i sådan nogle fede biler når de tydeligvis ikke bor her? 

Inde i bilen sad Liam og niall allerede, de smilede stort til mig da jeg satte mig ind. jeg skulle lige til at rykke ind så der var plads til Zayn, da han lukkede døren, jeg blev en smule forskrækket hvilket Liam og niall fandt super morsomt. Lidt efter blev døren i den anden side åbnet og Zayn satte sig ind, så han havde bare åbnet døren for mig, ej hvor sødt alligevel, det har jeg aldrig prøvet før. "så hvem skulle i aflevere i lufthavnen" spurgte jeg, det viste sig at være de to piger fra restauranten, Liams kæreste Danielle og Louis' kæreste Eleanor, hvis jeg forstod det rigtigt.

"hvem er den mand i havde med så?" "vores bodyguard, nogle af vores fans var blevet lidt for meget, så vi ringede til paul" fortalte niall. Okay en bodyguard, fans, hvad? "øhm er i kendte eller hvad?" jeg kiggede på dem med et tydeligt forvirret blik, min hjerne kørte på højtryk,  de var alle tydeligt fornøjet over mit spørgsmål "seriøst?" spurgte Zayn, jeg nikkede svagt, ja jeg anede altså overhovedet ikke hvad der sker. "Er det en eller anden joke det her?" spurgte jeg forvirret, "øhm nej vi er musikkere, one direction, har du ikke hørt om os?" spurgte Niall. Jeg så åbenbart rimelig forvirret ud, for de begyndte alle at grine og forklare mig at de var et boyband og havde været med i xfactor. Jeg så skeptisk på dem, hvad er chancen for at man tilfældigt møder et vildt kendt boyband, og så to gange indenfor et døgn. Jeg rystede på hovedet og kiggede ud af vinduet da vi passerede et kæmpe banner med ONE DIRECTION, jeg vendte hovedet og kiggede forundrede på dem, hvilket de syntes var skide morsomt "okay jeg tror jer" sagde jeg bare, hvilket resulterede i at Zayn og Niall grinte hysterisk, jeg fik vildt røde kinder, PINLIGT. 

Jeg så med røde kinder ned på mine hænder, da jeg løftede hovedet så jeg Liam smile til mig i bakspejlet "vi holder en koncert her i næste weekend, vil du med?" spurgte han, de andre drenge stoppede brat midt i deres grin og kiggede på Liam, som bare sagde "hvad i siger altid, at jeg skal være mere spontan." "Det vil jeg da rigtig gerne" fik jeg sagt mens drengene bare sad og kiggede på Liam, som bare ignorerede dem og smilte stort til mig. Resten af vejen sad vi og snakkede om koncerten, jeg gav dem mit nummer så vi kunne aftale det nærmere. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...