(Justin Bieber) Nothing Like Us

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jun. 2012
  • Opdateret: 2 jun. 2013
  • Status: Igang
Hayley er 18 år og lever i sin taske. Hun har ikke noget hjem, og lever et hårdt og sølle liv, hvor hun kæmper for at skaffe penge til at opleve, men også til at opnå hendes drøm. Hun er gademusiker og elsker at stille sig op på en gade og spille for andre. Desværre tjener man ikke så mange penge på det, så Hayley sælger sig selv til mænd for at klare sig. Hun er forældreløs, men er blevet smidt rundt i systemet, og boet hos mange forskellige plejefamilier siden da. Da Hayley fyldte 18 kunne hun selv stå til ansvar for sit liv, og hun kunne ikke ikke komme hurtigt nok væk fra livet hos de mange plejefamilier.
En aften går det galt da hun arbejder, og hun støder ind i en særlig person - Justin Bieber, som kommer til at få stor betydning i Hayley's liv. Men hvad sker der når nogle fra Hayley's fortid dukker op? Drama.

* Der kan forekomme stødeligt sprog + scener. Husk og 'like' og kommenter gerne :)
SE TRAILER :)

20Likes
23Kommentarer
2559Visninger
AA

5. What to do

"hayley???... Hayley... " en stemme sukkede, men jeg orkede bare ikke at reagere. "søde?" sagde stemmen.

jeg åbnede mine øjne og blev mødt af et blændene smil, der afslørede endnu en af hans perfekte detaljer - skinnende, lige, hvide tænder.. smukt smil!

"nååår så søde reagerer du på?" grinte han.. Jeg rømmede mig, men kunne ikke lade være med at grine. "du er blevet udskrevet... er der et sted jeg kan køre dig hen? hvor bor du søde?" jeg fik seriøst sommerfugle i maven hver gang han kaldte mig søde.. Nej, stop dig selv Hayley. 

Jeg kunne mærke mine øjne blev blanke. Hvad skulle jeg svare? - ja hej jeg hedder Hayley.. jeg har ikke nogen bopæl.. jeg bor på gaden og ellers crasher jeg hos forskellige mennesker jeg møder på min vej, eller venner.. hvis man kan kalde dem det.. mine gamle venner som var mine rigtige venner havde jeg smadret mit forhold med for længst..

En tanke slog mig! "øjeblik" sagde jeg, og ringede op til et nummer! "Alicia?" det Hayley sagde jeg med en nervøs stemme.

"HAYLEY??.. OH MY GOD!! Er alt ok?? nøøøj hvor jeg savner dig.. hvordan har du det? det skide længe siden, girl!" Jeg skar ansigt.

"mmh det lidt indviklet, jeg forklare senere. Jeg tænkte på om jeg kunne bo hos dig i en kort periode til lige at 'clear' mit hovede? Forstår godt hvis du ikke vil  have det, ved det er længe si..."

mere nåede jeg ikke at sige før hun sagde; "Ja self. du ved jeg altid vil være her for dig! anytime.." sagde hun bekymret.

"tak. tusinde tak. Jeg bestiller de hurtigeste billetter til Atlanta." Sagde jeg taknemmeligt. 

"okay søde. glæder mig til at se dig. Det var dejligt at høre din stemme igen, troede du var gået helt under jorden siden dine foræld... hun stoppede.. anyway, vi ses snart!"

Jeg lagde på.  Alicia var min barndomsveninde. Hun havde altid været i mit liv, indtil hun flyttede til Atlanta kort tid før mine forældre døde. Hun prøvede at ringe, og være der for mig. Hun fløj endda herhen til deres begravelse. Men jeg lukkede mig inde, og havde ikke været en nem veninde at have med at gøre. Men jeg ringede til hende fordi jeg vidste hun altid ville være der, uanset hvor ansvagt jeg havde opført mig.. Så forstod hun mig..

Jeg blev afbrudt af Justins afventende blik. "Du behøver ikke køre mig. jeg tager selv til lufthavnen når jeg har bestilt billetter. Ellers tak for tilbudet" sagde jeg smilende. 

"Atlanta?" sagde han. "eehm ja.. jeg skal besøge en veninde." Jeg prøvede at lyde oprigtig, jeg ville ikke have hans skulle vide sandheden.

"Du kan følges med mig. Jeg bor i Atlanta. Jeg skal med flyvet om nogle timer" sagde han glad.

"jamen Justin.. Billetter.. der er sikkert udsolgt på så kort sigt.."

"no problemo, jeg ordner det" sagde han bare mens han sendte en sms.

"jamen hvordan det? hvis der er udsolgt er der jo udsolgt?" Han smilte bare; 

"det behøver du ikke bekymre dig om"

 "Du behøver altså ikke....." mere nåede jeg ikke at sige da han kyssede mig i håret og kiggede mig i øjnene.

"men jeg VIL gerne.. desuden er du godt selskab søde" smilte han.

Jeg rømmede mig, hvilket fik ham til at smile endnu mere. "Hvornår skal vi så afsted?" sagde jeg og prøvede at fjerne opmærksomheden fra mine røde kinder.

"Vi skal egentlig nok køre nu. Jeg har din taske og guitar i bilen. Du glemte det i bussen. Skal du hjem og pakke inden?"

"nej, jeg har alt hvad jeg skal bruge i tasken" sagde jeg, velvidende om at jeg egentlig ikke rigtig havde andet. Jeg kunne se Justin undrede sig over det, men han lod det ligge.. heldigvis!

Jeg gik ud på badeværelset og skiftede til nogle sorte gamacher og en blå lang t-shirt der gik ned over numsen. Derefter tog jeg mine sorte slidte converse-sko på. Justin havde taget tøjet fra min taske. Jeg gik ud fra hospital toilettet. Justin smilede og tog min hånd, og vi gik mod udgangen. Jeg fik samme strøm igennem kroppen da han lagde hans hånd i min ligesom tidligere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...