(Justin Bieber) Nothing Like Us

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jun. 2012
  • Opdateret: 2 jun. 2013
  • Status: Igang
Hayley er 18 år og lever i sin taske. Hun har ikke noget hjem, og lever et hårdt og sølle liv, hvor hun kæmper for at skaffe penge til at opleve, men også til at opnå hendes drøm. Hun er gademusiker og elsker at stille sig op på en gade og spille for andre. Desværre tjener man ikke så mange penge på det, så Hayley sælger sig selv til mænd for at klare sig. Hun er forældreløs, men er blevet smidt rundt i systemet, og boet hos mange forskellige plejefamilier siden da. Da Hayley fyldte 18 kunne hun selv stå til ansvar for sit liv, og hun kunne ikke ikke komme hurtigt nok væk fra livet hos de mange plejefamilier.
En aften går det galt da hun arbejder, og hun støder ind i en særlig person - Justin Bieber, som kommer til at få stor betydning i Hayley's liv. Men hvad sker der når nogle fra Hayley's fortid dukker op? Drama.

* Der kan forekomme stødeligt sprog + scener. Husk og 'like' og kommenter gerne :)
SE TRAILER :)

20Likes
23Kommentarer
2582Visninger
AA

9. we meet again

Jeg gik rundt nede i centeret med Alicia. Åh, hvor havde jeg dog savnet det pigebarn. Mit liv havde virkelig taget den vildeste drejning den sidste uge. Nu når jeg tænker over det er det egentlig Justin, jeg har at takke for det. Hvis han ikke havde taget sig af mig, havde jeg nok aldrig ringet til Alicia. For ikke at tale om at jeg stadig ville rende rundt og tjene penge, på en måde jeg skammede mig over. Jeg fik helt kuldegysninger ved tanken. Jeg ville aldrig nogensinde vende tilbage. 

 

"Haley, er det der ikke Justin?" sagde Alicia chokeret, mens hun prikkede mig på skulderen. Bare hans navn blev sagt højt, så havde folk min opmærksomhed. Selvom jeg ikke kendte ham så godt, så vil jeg aldrig glemme hvor trygt det føltes da jeg lå på hospitalssengen i hans arme. Og for at være ærlig, stod jeg virkelig i gæld til ham. Men eftersom han ikke havde kontaktet mig, følte jeg det her hurtig kunne blive en akavet situation. Jeg mener, hvorfor skulle en som ham ville kontakte en, som havde haft et job som jeg havde. jeg gentager HAVDE. Never ever,  igen.

"øøh jo det er.. Kan vi ikke gå ind på den café der og tage noget at drikke?" jeg greb Alicia's arm, og trak hende ind på en lille café der lå i centeret. 
"hayley, hvad laver du.. Du har snakket uafbrudt om ham hele ugen, og sagt at hvis du havde chancen ville du takke om ordneligt"  Sagde Alicia, med et afventende blik.
Jeg sukkede blot, og satte mig ned ved et bord. Det var bare så akavet, at skulle se en i øjnene der kendte min historie. Han vidste hvad jeg havde gjort for at klarer mig selv, og tjene penge. 
Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at svare, men eftersom Alicia løftede sit ene øjenbryn, og blev ved med at give mig jeg-giver-ikke-op-før-du-svarer blikket. Ja okay, No way, hun ville lade den her ligge. 

"Det bare lidt akavet. Jeg mener, han er verdenskendt og han har nok allerede glemt alt om m...." Mere nåede jeg ikke at sige før en velkendt stemme afbrød min sætning.
"Hayley? er det dig?"  Jeg mærkede en hånd der lå på min skulder, og af ren refleks vendte jeg mig om for at se hvem det var, selvom man ikke var i tvivl med den engle stemme. 
"ju...justin?" sagde jeg med en svækkende stemme. Men jeg fik samlet mig selv; "hej Justin"  fik jeg fremstammet, mens jeg prøvede at ungå hans blik. Åh gud, hvor akavet altså. Justin slog et hæst grin.
"Må jeg joine jer?"  Spurgte han, med en yderst charmerende stemme. Jeg kiggede over på Alicia, som blot smilte flabet til mig; "Ja selvfølgelig. Tag endelig plads" Endte hun med at sige, eftersom jeg forblev helt mut.
Alicia og Justin startede en samtale, mens jeg sad lidt i mine egne tanker, og drak min cola
"; Sååå.. hvordan går det med dig, Hayley?" Sagde Justin, og lagde alt hans opmærksom over på mig. 

"æhh.. det går udemærket" Sagde jeg tøvende. Justin kiggede bare med nogle øjne der forventede noget mere uddybelse. Ja okay, han kendte trodsalt også min baggrund, så selvfølgelig var han nyssgerrig hvordan det gik mig, efter han 'reddede mig'. Jeg lagde mærke til Alicia kiggede lidt surt på mig med et blik der sagde; Nu-har-du-din-chance-kom-nu-igang blik. Og ja, vi kunne tyde hinandens blikke. Jeg tog en dyb indåndning; "Det går meget bedre, efter jeg er kommet hjem hos Alicia. Jeg bor fast hos hende nu"

"jeg er glad for at hører det går dig bedre" Sagde han. Var det bare mig, eller lød han en smule skuffet? åh boy, here we go. Jeg er bare ikke så god til det der, med at dele alverdens følelser.

"Du justin... Jeg.. øhm" flot Hayley. kom nu lidt ind i kampen, tænkte jeg. 

"Ja, hayley?" Sagde Justin afventende.

"Jeg ville bare takke dig. Du reddede min røv. Tak for at holde fast i mig. Eller jeg mener, for at finde mig, få mig på hospitalet og alt det der. Jeg ville ikke være her, hvis det ikke var for dig. Du har reddet mig ud af en situation, jeg aldrig vil ønske at se mig selv i, igen. Jeg ved godt det er sølle, og jeg ikke har meget at give dig. Men tak. Jeg skylder dig" Sagde jeg dybt seriøst, mens jeg kiggede ind i hans brune øjne. Et stort smil plantede sig på hans læber; "Så lidt. Jeg er glad for jeg mødte dig.. eller jeg mener fandt dig" Rettede han sig selv. Sig mig, rødmede han lige???

Han skyndte sig at skifte emne; "Men undskyld jeg ikke har kontaktet dig. Det hele har været lidt hektisk. Jeg har ellers tænkt meget på dig - altså at skrive om spørge om alt var vel" sagde han.

"Det går bedre en nogensinde. Og igen, tak for alt"  sagde jeg smilende. Min tur til at skifte emne, inden det her blev for akavet. 

"Så, hvad laver du her i centeret helt alene?" spurgte jeg nyssgerrigt. 

"Jeg .. Jeg er ude og købe en gave til min kæreste" sagde han mens han rømmede sig

"Åh.. Sødt" sagde jeg med et akavet skævt smil, hvilket af en eller anden grund fik Justin til at smile. Kan du sige akavet stilhed?

"Jeg holder en privat fest i mit hus imorgen. I er meget velkomne til at komme hvis i har lyst" sagde han pludselig, og afbrød den akavede stilhed

"Jo tak, jeg finder lige ud af om jeg k..." 

"Vi vil meget gerne komme" indskød Alicia. Okay, så var det ligesom bestemt. 

"Fedt. Glæder mig til at se jer. Men jeg må hellere gå på jagt efter den gave det. Vi ses"
Han rejste sig fra sin stol, og gav Alicia et kram, hvorefter han kiggede over på mig. Så gik han hen, og trak mig ind til et kram; "du ved, jeg er virkelig glad for at se du har det bedre, hayley" hviskede han mig i øret.
Hvorfor skulle han blive ved med at hviske med i øret på den måde. Han har jo også en kæreste? åh, det sikkert på mig der opfatter alting forkert. Og med de ord, forsvandt han ind i en butik.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...