(Justin Bieber) Nothing Like Us

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jun. 2012
  • Opdateret: 2 jun. 2013
  • Status: Igang
Hayley er 18 år og lever i sin taske. Hun har ikke noget hjem, og lever et hårdt og sølle liv, hvor hun kæmper for at skaffe penge til at opleve, men også til at opnå hendes drøm. Hun er gademusiker og elsker at stille sig op på en gade og spille for andre. Desværre tjener man ikke så mange penge på det, så Hayley sælger sig selv til mænd for at klare sig. Hun er forældreløs, men er blevet smidt rundt i systemet, og boet hos mange forskellige plejefamilier siden da. Da Hayley fyldte 18 kunne hun selv stå til ansvar for sit liv, og hun kunne ikke ikke komme hurtigt nok væk fra livet hos de mange plejefamilier.
En aften går det galt da hun arbejder, og hun støder ind i en særlig person - Justin Bieber, som kommer til at få stor betydning i Hayley's liv. Men hvad sker der når nogle fra Hayley's fortid dukker op? Drama.

* Der kan forekomme stødeligt sprog + scener. Husk og 'like' og kommenter gerne :)
SE TRAILER :)

20Likes
23Kommentarer
2566Visninger
AA

2. homeless

 

 

Endnu en aften på gaden for at tjene penge. Eller egentlig kunne jeg ikke sige endnu en... Jeg var her jo hver dag. Det var mit hjem. Gaden var mit hjem og jeg burde være taknemmelig for at have en bænk at sove på, og hvis jeg var heldig kunne jeg crashe hos nogle forskellige mennesker i ny og næ.    

    Jeg hedder Hayley, jeg er 18 år! Mine forældre døde i en bilulykke for 3 år siden. Jeg savner dem hver dag. Siden da har jeg boet hos mange forskellige plejefamilier, hvilket aldrig fungerede. Jeg kunne ikke komme hurtig nok væk, da jeg fyldte 18. Hellere leve på gaden, end at bo hos flere plejefamilier der alligevel opgav en hurtigt igen. Hvem gad også have en besværlig teenager, der kun ønskede at få sine forældre tilbage? De ville hellere have et lille barn, som ville kalde dem "mor og far", uden at vide at de egentlig ikke er deres rigtige forældre.

Tsk! Det var ihvertfald slut med at andre skulle tage beslutninger, for mig og mit liv. Jeg tager selv hånd om mit liv, og ja.. jeg har kun mig selv! Men når man lever på gaden, er der også nogle konsekvenser og man må gøre lidt af hvert for at tjene til føden. Jeg sælger min krop til mænd, selvom jeg hader og skammer mig over det.

Mine forældre havde heller ikke så mange penge, men vi har altid klaret os. Vi har jo hinanden - eller havde. Min far plejede altid at sige; "alt kan ikke købes for penge. Kærlighed er det bedste guld vi har i denne verden"  Jeg burde være den, der var havnet op i himlen. Mine forældre var sådan nogle godhjertet mennesker. 

"Eeeeeey smukke, hop ind!!" Abrød en mørk stemme mine tanker. Jeg vidste hvad der ventede mig. Jeg sukkede og tog det falske smil på. Gør det for dine drømme, gør det for aftensmaden, tænkte jeg, selvom jeg hadede tanken om det der skulle til at ske - igen. 

 

2 timer senere ......

Jeg skyndte mig at tage mine sorte bukser og min ødelagte skjorte på, mens tårene trillede ned af mine kinder som var det et vandfald. "DIN LUDER!!! jeg betalte dig, så skal du fandme også gøre hvad jeg vil have dig til den næste time!!!!" råbte hans mens han havde et stramt greb om min arm. "La' mig være... du skal ikke røre mig igen" græd jeg. Han gav mig en knytnæve i hovedet, og jeg faldt på jorden. Alt kørte rundt i mit hoved. "KÆLLING" råbte han.

Jeg kæmpede mig op på benene igen, greb fat i min guitar og taske, hvorefter jeg løb ud af lejligheden. Mit hoved gjorde forfærdeligt ondt, og dunkede så meget, at jeg troede det kunne eksplodere hvert sekund. Mine ben føltes som sten, og hvert skridt jeg tog føltes som et maraton - men alligevel blev jeg ved med at løbe, mens tårene fortsat trillede ned af mine kinder. 

Pludselig gik det op for mig at jeg var løbet ret langt væk. Jeg stoppede udenforan en stor bygning. Jeg kunne fornemme der var høj musik derinde - det var garanteret en koncertsal. Jeg fik øje på en bænk og satte mig på den. Det var begyndt at blive køligt, så jeg lagde mig ned på bænken, mens jeg trak bene op og krympede mig sammen for at holde på varmen. Mit hoved gjorde så ondt, og jeg havde svært ved at fokusere. Jeg lukkede mine øjne i - bare i et split sekund. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...