(Justin Bieber) Nothing Like Us

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jun. 2012
  • Opdateret: 2 jun. 2013
  • Status: Igang
Hayley er 18 år og lever i sin taske. Hun har ikke noget hjem, og lever et hårdt og sølle liv, hvor hun kæmper for at skaffe penge til at opleve, men også til at opnå hendes drøm. Hun er gademusiker og elsker at stille sig op på en gade og spille for andre. Desværre tjener man ikke så mange penge på det, så Hayley sælger sig selv til mænd for at klare sig. Hun er forældreløs, men er blevet smidt rundt i systemet, og boet hos mange forskellige plejefamilier siden da. Da Hayley fyldte 18 kunne hun selv stå til ansvar for sit liv, og hun kunne ikke ikke komme hurtigt nok væk fra livet hos de mange plejefamilier.
En aften går det galt da hun arbejder, og hun støder ind i en særlig person - Justin Bieber, som kommer til at få stor betydning i Hayley's liv. Men hvad sker der når nogle fra Hayley's fortid dukker op? Drama.

* Der kan forekomme stødeligt sprog + scener. Husk og 'like' og kommenter gerne :)
SE TRAILER :)

20Likes
23Kommentarer
2683Visninger
AA

12. Baby where you at?

Hayley synsvinkel:

 

Jeg stod ude i gangen og var i færd med at tage mit overtøj på. De her (næsten) 2 dage hjemme hos Justin, var virkelig hvad jeg havde haft brug for. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg vidste ihvertfald at jeg kunne være mig selv i hans selskab. 

Jeg fornemmede et blik hvile på mig, og af ren automatik kiggede jeg op, og mit blik faldt på Justin der stod og stirrede på mig, mens han stod lænet op af dørkammen. "Tag et billede, Justin - det vare længere" sagde jeg smilende, mens jeg blinkede med det ene øje til ham.

Et lille grin undslap hans læber, mens han gik over imod mig med åbne arme, og hev mig ind til et kram. Jeg tog en dyb vejrtrækning, og nød øjeblikket i hans arme, hvor jeg følte mig tryg. Mine tanker blev afbrudt af en 'klik-lyd'. "Hvad laver du??" sagde jeg og løsnede mig fra hans arme.

"Tog et billede, babe" sagde han grinene.

"Ikke fair" jeg kiggede bebrejdende på ham, for sjov.

"som du sagde, et billede varer længere. Og nu var hvor du forlader mig, er jeg jo nødtil at se dig på en anden måde" Der formede sig et kæmpe smil på hans læber, og jeg kunne ikke holde masken mere, så jeg endte med grine af ham. 

"oh boy, du vil ikke savne mig alligevel"  Jeg vendte mig om og skulle til at tage åbne hoveddøren, men blev stoppet af Justin, der hev mig tilbage i hans favn.

"Tror du ikke jeg vil savne dig?" Han kiggede på mig, med et undrene blik.

"Det var en joke, fjolle" grinede jeg.

"oh, det vidste jeg godt" smilede han.

"Virkelig, justin?"

"Ja, Hayley"

"Jeg er ikke så overbevidst, juju"

"Hvad kan jeg gøre for at overbevise dig, lyly?"

"Lad mig se.. Du kunne fortælle om alle de ting du vil savne ved mig" sagde jeg i en sarkastisk tone.

"Det kan jeg godt. Men hvis jeg skulle fortælle dig om alle de ting jeg vil savne vil dig, kunne jeg blive ved, så jeg tror jeg vil prøve noget andet i stedet" sagde han i en flabet tone.

"Justin hvis du prøver på noget, en prank, jeg sværger jeg ...." jeg blev afbrudt af nogle silkebløde løber mod mine. Mit hjerte galoperede afsted, og jeg kunne ikke kontrollere mine følelser. Hans tunge slikkede min nederste læbe, og bad om indgang til min mund. Jeg åbnede munden, og vores tunger dansede med hinandens. Jeg lagde min hænder bag hans nakkede, og nussede hans nakkehår. Han løftede mig op, og mine ben var viklet rundt om hans hofter. Han begyndte at kysse mig op ad halsen, og jeg udstødte et lille støn. Han begyndte at bære mig ind i sofaen i stuen, hvor han placerede mig forsigtig. Jeg ved ikke hvor længe vi lå og kyssede, det var som om jeg mistede tid og sted. Han begyndte at føre hans hænder under min trøje, og skulle til at tage sine hænder ind under min bh da jeg stoppede ham. "Måske..." Min vejrtrækning var stadig tung efter hvad der lige var sket.

"Måske jeg skulle til at tage hjemaf" sagde jeg, mens jeg prøvede at få min vejrtrækning til at blive normal igen. 

"Oh, du vil ikke? du ved... med mig" Sagde han med en forlegen stemme.

"Det slet ikke det. Det gik bare lidt stærkt... Det bare ikke det rigtige tidspunkt.. sorry" sagde jeg mens jeg brød vores øjenkontakt, og kiggede væk.

"Hey hey, kig på mig. Det okay. Jeg ved godt vi ikke har kendt hinanden så længe, og jeg ville aldrig presse dig til noget du ikke har lyst til. Jeg glemmer det bare nogengange, fordi jeg føler jeg kender dig så godt. Og jeg kan slet ikke styre mine følelser i nærheden af dig, og jeg ved ikke hvorfor" Sagde han i en alvorlig tone, mens han ihærdigt prøvede at fange mit blik igen. jeg kunne ikke lade være med at smile. 

"Tak, Justin" endte jeg med at sige, mens jeg kiggede taknemmelig på ham. "Og tro mig, det er ikke fordi jeg ikke har lyst" sagde jeg, og så hans ansigt lyse op, hvilket fik mig til at smile.

"Alicia venter på mig, jeg må hellere se at komme afsted" Og lige som jeg skulle til skubbe Justin væk, som iøvrigt stadig lå ovenpå mig, begyndte han at kramme mig og holde mig fast.

"Men jeg vil ikke have du går, babe" sagde han i den sukkersødeste stemme, hvilket endnu engang fik mig til at grine. 

 

"justiiiiin, jeg skal gå nu" sagde jeg, mens jeg vred mig rundt for at komme ud af hans stramme greb, men jeg endte med at give op da han holdt så godt fast; "Justin, du håbløst, ved du godt det?" 


"Men du kan lide det." sagde han og gav mig et kys på kinden, så jeg rødmede.

"Du sød når du rødmer, ved du det?" sagde han mens han endnu engang fangede mit blik. 

"hooooold ooop" grinede jeg, og gemte mit hovede i hans skulder, mens jeg kunne hører et lille grin komme fra ham, efterfulgt af et suk. "Okay så.. Jeg lader dig gå.. Men jeg ringer til dig imorgen, okay?"

"Yup, det fint." Jeg sneg mig ud af hans arme, da jeg havde chancen.

"HEY" råbte han.

"Snakkes imorgen søde, byye" Jeg gav ham et hurtig kys på kinden, og løb.

"Vi ses smukke" kunne jeg svagt hører ham råbe efter mig, da jeg gik ud af døren. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...