(Justin Bieber) Nothing Like Us

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jun. 2012
  • Opdateret: 2 jun. 2013
  • Status: Igang
Hayley er 18 år og lever i sin taske. Hun har ikke noget hjem, og lever et hårdt og sølle liv, hvor hun kæmper for at skaffe penge til at opleve, men også til at opnå hendes drøm. Hun er gademusiker og elsker at stille sig op på en gade og spille for andre. Desværre tjener man ikke så mange penge på det, så Hayley sælger sig selv til mænd for at klare sig. Hun er forældreløs, men er blevet smidt rundt i systemet, og boet hos mange forskellige plejefamilier siden da. Da Hayley fyldte 18 kunne hun selv stå til ansvar for sit liv, og hun kunne ikke ikke komme hurtigt nok væk fra livet hos de mange plejefamilier.
En aften går det galt da hun arbejder, og hun støder ind i en særlig person - Justin Bieber, som kommer til at få stor betydning i Hayley's liv. Men hvad sker der når nogle fra Hayley's fortid dukker op? Drama.

* Der kan forekomme stødeligt sprog + scener. Husk og 'like' og kommenter gerne :)
SE TRAILER :)

20Likes
23Kommentarer
2584Visninger
AA

3. A stranger - JB

 

"Heeey?? hallo??" Jeg mærkede en hånd ruske i mig.

Jeg farede sammen af forskrækkelse, mens jeg udbrød; "Er du ikke sød at lade mig være, jeg er ikk på arbejde!" Tanken om hvad der skete tidligere fik atter tårene til at trille, uden jeg lagde mærke til det. 

"hey, undskyld.. det var ikke var at forskrække dig, men er du okay? Sagde en blid stemme.

Jeg fornemmede han sad på hug foran mig, og jeg kiggede op og blev mødt at de smukkeste brune og varme øjne. Jeg følte mig pludselig mere rolig ved situationen. Han virkede ikke ond eller ivrig som de fleste mænd gjorde, og på den anden side.. Han var heller ikke rigtig en mand, han var nærmere på min alder.

"er du okay?" Gentog han, eftersom jeg ikke svarede første gang. Jeg vendte mit hoved og mumlede et stille ja, som svar. 

Shit, nej du er ikke! Hvem har dog gjort det mod dig? kom med mig. Du er nødtil at få noget koldt på det der" sagde han, med et bekymret blik i øjnene.

Jeg tog mig til hovedet; "fu..fuck" stammede jeg, da jeg så blodet på mine hænder. Jeg så drengen stod og snakkede i mobil, jeg mener han sagde navnet scooter, men mere hørte jeg ikke, da han var gået lidt på afstand. Han kom tilbage til mig og lagde en arm om mig for at støtte mig, mens han førte mig hen til en stor bus. Normalt ville jeg være skredet for længst - jeg ved ikke hvorfor jeg fulgte med ham, eller hvorfor jeg blev? jeg havde en følelse af at jeg var i trygge hænder.

Mine tanker blev afbrudt da jeg steg ind i bussen. Der var tv, køkken osv. Det så dyrt ud! Det var jo ligesom et helt hjem..??! Min mund var på hvid gab, da jeg pludselig kunne se et smil ud af øjenkrogen på ham. Jeg skyndte mig at lukke munden. 

"du kan lige låne toilettet, mens jeg finder noget koldt til dit smukke hoved" Sagde han med et charmerende blik, og pegede i retning af toilettet. Jeg nikkede som svar, og fulgte den retnings hans finger pegede efter. Først nu gik det op for mig hvad jeg egentlig skulle på toilettet, indtil mit spejlbillede kom frem i spejlet. 

"Holy fuc**" Jeg havde make-up i hele hovedet. Det var tydeligt jeg havde grædt, og mine øjne var stadig helt røde. Derudover havde jeg et blåt mærke på min kind, man kunne se det var formet efter en knytnæve.. "svin" mumlede jeg med sammenbidte tænder. Jeg så på blodet der kom fra såret oppe ved mit øje. Jeg måtte have fået det da jeg faldt ned på jorden -jeg havde sikkert slået mit hoved ind i dørkammen.

jeg fik fjernet make-uppen og blodet ved hjælp af vand og toiletpapir. Jeg kiggede mig selv i spejlet, og betragtede en tåre falde ned af min kind, men jeg fjernede den hurtig; "tag dig nu sammen Hayley" Jeg plejede ikke at være typen der græd - slet ikke foran andre. Det irreterede mig at jeg pludselig havde så svært ved at holde tårene tilbage. Det nyttede ikke noget jeg græd hele tiden, jeg var nødtil at være stærk for at klare gadelivet. En dag ville jeg komme væk fra det her hul. 

Jeg gik ind til ham igen. Ham...? hvem var han egentlig, tænkte jeg. Jeg blev mødt af et kærligt smil. Han gjorde tegn til jeg skulle sætte mig på en stol, hvorefter han begyndte at ligge noget koldt på mit kind. Det gjorde ondt til at starte med, men så begyndte det at have en afkølende effekt. Det var faktisk ret rart.

 "hvad hedder du egentlig?" Sagde han.

Med en usikker stemme fik jeg fremstammet; "jeg hedder Hayley... hva.. hvad med dig?" 

 Han smilte. "jeg hedder Justin.... Bieber"

Jeg nikkede, og han så overrasket ud over min reaktion. Men mere tænkte jeg ikke over det da Justin udbrød; "Spiller du musik?" Sagde han, mens hans blik faldt på min guitar, der lå på en sofa i bussen.

Et stort smil bredte sig på mine læber. Tanken om musik, og det at synge og spille gjorde mig altid glad indeni. Min verden stod altid stille, når jeg stod på gaden og spillede. Det var den bedste følelse.  

"ja det gør jeg" svarede jeg.

Justins brune øjne lyste op; "Hvor er det dejligt at se dig smile" sagde han. Jeg rømmede mig, men gav et lille smil tilbage. Der var stilhed i nogle minutter mens han bare sørgede for at holde noget koldt på min kind.

 "Hayley? hvem har egentlig gjort dette mod dig?"Jeg kiggede skrækslagen op på ham, og kom i tanke om hvad der var sket. Mit hjerte begyndte at galopere, men jeg ville ikke græde. Jeg skulle simpelhent stoppe med at græde foran andre. Det var ynkeligt! Jeg kunne mærke tårene pressede på.

Jeg skyndte mig at løbe ud af bussen, mens jeg kunne høre en stemme bag mig; "hayley.. HAYLEY VENT LIGE" Men før jeg vidste af det, blev stemmen svagere og svagere, og jeg kom længere og længere væk.. Jeg havnede i en slags skov, det var meget mørkt. Jeg satte mig op af et træ, og lod tårene falde.

 "FUCK NEJ! det sker bare ikke" Råbte  jeg.. "MIN GUITAR!!!"Jeg havde glemt min guitar i hans bus. Mit kæreste egestykke. min elskede guitar, der altid var der hvis jeg skulle komme i bedre humør.. Og lige nu havde jeg ingen stedfornemmelse. Jeg kunne ikke huske hvor jeg kom fra! jeg havde jo bare løbet.. Løbet langt, uden at se mig tilbage Men en ting var sikkert, jeg måtte have min guitar tilbage! Jeg var for træt til at rejse mig og prøve at finde tilbage.

En kvalme kom snigende ind på mig, og jeg følte jeg skulle kaste op. Mit hoved gjorde stadig ondt, og det svimelede for mine øjne igen. Jeg lukkede mine øjne i.. min hjerne lukkede ned og jeg faldt i en dyb søvn.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...