Piano.. [One Direction.]

Anna Busch går til klaver. Hendes liv er nærmest besat af det. Men hun fejler hele tiden. Hun får en sidste chance for at vise hun dur til det. Det er ved en fest for kendte. Hendes mor har meldt hende til at synge, ligeså. Hun kan ikke tag det. Hun løber væk en dag, væk fra alt. Hun ender ude i en skov. Hun for oplevelsen af at blive voldtaget.
Måske finder ingen ud af hendes hemmelighed? Måske bliver hun forelsket? Hvem ved? Jeg gør.

12Likes
11Kommentarer
1513Visninger
AA

3. Pizza.

 

Klokken var blevet langt ud på natten før jeg var gået i seng. Inden jeg gik i seng havde jeg klaret hele sangen uden at fejle. Jeg var gået stolt i seng. Jeg havde ikke sovet særlig meget før mit vækkeur ringede. Klavertime. Jeg sprang ud af sengen, tog et par løse bukser bukser, og en løs trøje på. Snuppede min mobil, og løb ned i køkkenet. Jeg tog hurtigt mine sko på, snuppede to boller og gik ud af døren. Jeg havde en meget speciel vane, jeg skulle spise min morgenmad imens jeg går et sted hen.

 

”Hey. Jeg er her.” Min stemme var glad. Ikke som alle de andre gange. ”Bare kom ind.” råbte han tilbage. Jones, min klaver lære. Jeg smuttede hurtigt ind til ham. ”Jeg har øvet mig.” Jeg var meget stolt, og det kunne ses. ”Fedt.” Han er heldigvis kun treogtyve, så han lever stadig i ungdommen. Jeg satte mig hen til klaveret, og talte takten. En, to, tre. En, to, tre. Og takten genlød i mit hoved. Jeg havde endelig fundet fejlen. Jeg nynnede stille med. Han klappede stolt af mig da jeg var færdig. ”Jeg øvede langt ud til natten, så må jeg ikke gerne gå hjem?” Jeg gabte lidt imens jeg sagde det. ”Nej. En gang mere, med sang. Også må du gå hjem.” Min mor havde garanteret bedt ham om dette. Jeg sukkede irriteret, og begyndte på takten igen. En, to, tre. En, to, tre. Jeg synes selv min stemme var forfærdelig, så jeg sang stille. ”Højere Anna. Højere!” Jeg lod min stemme blive højere, og glemte næsten takten. Endelig. Jeg rejste mig hurtigt, og løb ud af døren. ”Anna!” Han råbte efter mig. Jeg havde glemt min mappe. Jeg sukkede og vendte om.

 

”Du rør mig ikke.” vrissede jeg. Han ville skælde mig ud, og ruske i mig. Som alle andre. ”Du skal ikke bare gå..” Hans lange tale vil begynde nu. ”Hold nu kæft Jones.” Jeg pakkede mine ting sammen, lovede Jones at jeg ville komme til koncerten. ”Du synger godt.” Det var hans sidste sætning inden jeg løb ud af døren. Jeg burde have taget hjem, men nu tager jeg ind til byen i stedet.

 

”Oh. Sorry.” Jeg var løbet ind i nogen drenge. ”Oh no. It was my fault.” Han smilede sødt til mig, og rakte en hånd derned. Jeg tog i mod den, og han trak mig op. ”I have to go. Bye bye.” Jeg vinkede til dem og løb væk.

 

”Jeg er hjemme!” Jeg løb direkte ind i køkkenet, og snuppede to boller mere. Jeg løb hurtigt ind i stuen og smed mig i sofaen. ”Hvordan gik det?” ”Jeg klarede det uden fejl.” råbte jeg til hende.”Det var da godt.” ”Garanteret.” Jeg smækkede benene op på sofa bordet, og tændte tv'et. ”Det fortælles at One Direction skal spille til en koncert i morgen.” En hæslig dame stod og snakke om dette mystiske 'band', jeg ikke kendte. ”Mor! Hvornår er koncerten i morgen?” ”Det er klokken tre.”

Det var normalt for os, at råbe frem og tilbage. Hun sidder inde på sit kontor 24/7, og kommer ikke engang ud for at få noget at spise. Det skal jeg komme ind med. ”Jeg laver noget mad. Hvad vil du have?” Jeg vidste hvad hun ville svare. Pizza. ”Pizza!” Se selv. Jeg sukkede, og fandt mobilen frem. ”Hello. I shall have two pizzas. One with pepperoni and one with pineapple.” ”Yes. Just come there.” Jeg lagde hurtigt på, hendes stemme var mega klam. Jeg gik op på mit værelse, og tog nogen jogging bukser på. Jeg satte hurtigt mit hår i en rodet knold, og gik ned til min mor. ”Hvad vil du have at drikke?” Jeg stod lænet op af dørkammen. ”Cola.” Hendes øjne var rettet mod computeren, og jeg kunne se på hendes at hun sad inde i word. ”Fint.” Jeg gik irriteret ud derfra.

Dør klokken ringede lige som jeg havde sat mig i sofaen. ”Argh!” Jeg fandt nogen penge frem og gik ud til døren. Jeg kiggede igennem det der hul i døren. Det var pizza damen. Ad, hun så klam ud. Jeg åbnede døren og tog imod pizzaerne. ”Here.” Jeg gav hende pengene og smækkede døren lige efter. ”Mor! Maden er her!” Jeg fandt nogen tallerkner frem, og tog hendes pizza. ”Her.” Jeg lod pizzaen glide hen af bordet, inde på hendes kontor. ”Tak skat.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...