Fall - One Direction

En hvid konvelut indeholdende en rejse til London, England synes at være den perfekte måde for Melody Bennett at komme væk fra det hektiske gymnasieliv - eller det tror hun i hvert fald. Snart hænger hun ud med One Direction og har den bedste tid i sit liv, indtil et trekantsdrama truer boy-bandet til at gå hver til sit, hvis ikke hun gør op med hendes følelser.

2Likes
2Kommentarer
1160Visninger
AA

2. Chapter one

Køen ud til flyet bevægede sig uendeligt langsomt fremad. Der havde været flere komplikationer for flypersonalet med hensyn til sæder end de lige havde regnet med i første omgang; En lille familie på tre havde glemt at meddele, at deres såkaldte "baby" var et fem-årigt barn, som til deres store overraskelse ikke kunne sidde på skødet af dem, så længe vi fløj. Et ungt nygift par var kommet så sent, at de ikke havde mulighed for at sidde ved siden af hinanden, men i hver sin ende af flyveren. Det havde skabt stor debat mellem parret og personalet, som kun var blevet endnu værrere, da parret havde stilt sig først ind i køen ud til flyveren i håb om, at de ville kunne snyde sig til en plads.

 

Da vi endelig nåede hen til vores pladser, smed jeg min taske ind under sæddet og proppede mine høretelefoner ind i ørene. Introen til The Wanteds "Chasing The Sun" var lige begyndt, da mine høretelefoner blev revet ud.

"Ingen musik på denne rejse. Det ved du også godt. Det her er vores rejse, og det er meningen vi skal nyde at være sammen, nu når vi ikke har set hinanden i flere måneder," sagde Ciara skrapt, mens hun gemte min iPod væk i sin taske.

"Undskyld, mor," sagde jeg grinende, mens hun rullede med øjnene.

Men hun havde jo ret; Det her var vores rejse. Vi burde nyde den og hinandens selvskab inden sommerferien var forbi, og vi igen skulle undvære hinanden i flere måneder. Ser du, Ciara og jeg har været bedste veninder siden folkeskolen, men da gymnasietiden begyndte skiltes vores veje; Hun blev i byen, mens jeg flyttede ind til hovedstaden med et håb om at kunne starte på en frisk. I begyndelsen af studieåret sås vi ofte, men da lektier, arbejde og nye venner og veninder blev vigtigere, måtte vi nøjes med at skrive sammen. Tasie tog til USA som udvekslingsstuderende i 10 måneder, så vores eneste måde var at kommunikere sammen via diverse chat-programmer. Men nu var vi alle tre samlet, og det skulle jeg ikke tage for givet.

En uge før sommerferiens start blev der holdt en kæmpe "Velkommen Hjem, Tasie"-fest. Gamle veninder fra folkeskolen, forældre til veninderne og helt ukendte ansigter dukkede op for at fejre min skønne venindes hjemkomst. Der blev grinet, grillet, spist kage og delt gaver ud. Og en af de gaver var til Tasie, Ciara og jeg. Jeg husker tydeligt, hvor spændt jeg var, da vi i fællesskab åbnede den lille hvide konvelut. Og indholdet - ja - det var en fire ugers rejse til London, England! Tasies, Ciaras og mine forældre havde sammen købt os en rejse i håb om, at vi ville kunne finde sammen igen efter så lang tids adskillelse.

"Hun har ret," sagde Tasie, mens hun satte sit lange lyse hår op i en elegant hestehale, hvilket overraskede mig, da hun altid har været elendig til at sætte sit hår, og det siger ikke så lidt. Da hun var mindre, blev hun altid stoppet i lufthavnen, da hendes pasfoto ikke stemte overens med hendes udseende - lad os bare sige, at den elendige hestehale på fotoet fik hende til at ligne en dreng med halvlangt hår.  

 

Jeg har altid misundet mine veninders udseende; Ciaras lange mørkebrune hår, som nåede hende til midten af ryggen. Hendes chokoladebrune øjne, som fik drengene til at falde i svime over hende, og hendes perfekt formede krop, som hun var den eneste der ikke var tilfreds med. Tasie havde det de smukkeste blå øjne, som en hver ville misunde, mens hendes krop i forhold til Ciaras var spinkel og uden former - en krop en hver model ville ønske, de havde.

 

"Jeg kan bare ikke vente til, vi endelig er fremme. Det bliver bare så hyggeligt! Os tre helt alene i London," hvinede Ciara, mens hun gav os et siddende-i-flysæder-kram.

"Helt ærligt, nu ødelagde du mit hår. Jeg havde altså lige sat dét," skreg Tasie. Hun rettede hurtigt på sit hår, mens Ciara og jeg udvekslede undrende blikke.

"Siden hvornår er du begyndt at gå op i, hvordan dit hår sidder. Det troede jeg aldrig, at jeg skulle få mulighed for at opleve. Melody, du er jo den stille pige? Hvorfor skriver du det ikke lige ned i din bog?" spurgte Ciara grinende. Åh, så sjovt vi har det! Siden min mor besluttede sig for at læse et tekststykke op - omhandlende stille piger, og hvordan de altid fører noter over andres fejl og beslutninger i "deres lille sorte bog" -  havde Ciara brugt den så tit hun kunne, da hun havde fundet det hylende sjovt. Det var det jeg sagde; Vi har det bare så sjovt. 

 

Flyveturen til London tog omkring to timer, men sammen med mine barndomsveninder fløj tiden af sted - bogstavlig talt - vi fløj jo.

"Okay, okay. Så prøve at gætte denne her. Den er jeg sikker på, I ikke kender," sagde Tasie og fortsatte syngende: "I'm better. So much better now. I see the light, thouch the light, we're together now."

"Åh, den er da let. The Wanted med Cashing The Sun," sagde jeg ivrigt og smilede af Ciaras forbløffende ansigtsudtryk.

"Det er bare ikke sjovt, når du kan alle sangteksterne," sagde Tasie surt og krydsede armene foran sig. "Lad os lave noget andet."

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...