Basketball - One Direction

Syttenårige Ali Vega fra Canada, skal spille en basketball kamp med sin tvillingebror Christian. Hun møder op i hallen hvor hun skal spille, men hvad hun ikke havde forventet var at et kendt boyband fra england, pludselig dukkede op i Canada for at se en basketball kamp. For hun følelser for nogen af dem? Og hvad vil det udvikle sig til? ( Det er Ali der er på billedet)

14Likes
12Kommentarer
1792Visninger
AA

2. En underlig morgen

" Bip bip bip," hørte jeg en lyd ved mit øre. Jeg vendte mig om og kiggede direkte ind i min tvillinge bror Christians øjne. Jeg skreg og slog ham i maven. Han skreg i smerte og landte på gulvet. Jeg begyndte at grine og endte selv på gulvet. "Haha du skulle dig selv!" grinte jeg. " Hey tal for dig selv!" sagde han fornærmet. "Hvad var det egentlig du ville?" spurgte jeg. " Jeg ville bare sige at du skulle stå op, for vi skal spille basketballkamp kl. 12,"svarer han. " Selvfølgelig. Hvad er klokken?" " Halv 11," smilte Christian. " Okay, jeg kommer ned om lidt. Jeg skal bare lige gøre mig klar," smilte jeg tilbage. Han gik ud af døren og man kunne tydeligt høre ham gå ned af trappen. Jeg rejste mig op og gik over til mit walk-in-closet, tog undertøj, en grøn tanktop, et par sorte højtaljede shorts, en sort blazer og mine grønne vans frem.

Jeg tog det ned i min sportstaske, lagde et håndklæde, shampoo, deo og hvad der ellers skulle med. Jeg fandt mit basketball tøj og tog det på. Jeg lagde en meget let make-up, satte mit hår op i en høj hestehale og gik neden under. Christian, min mor og min far sad allerede ved spisebordet. Jeg satte mig ved siden af Chris og tog en bolle. " Godmorgen!" sagde jeg. "Godmorgen," svarede mine forældre og Chris nikkede bare på hovedet. "Hvornår køre du Chris?" spurgte jeg Christian. " Om 20 Minutter," svarede han. " Okay, jeg køre nu," sagde jeg og smilte. Jeg rejste mig op, og gav mine forældre et farvel kram. Jeg gik ud til min bil og kørte over til hallen. Lige da jeg gik ud af bilen, begyndte min mobil at vibrere. Det var Brad der ringede, så jeg tog den hurtigt.

" Hej det er Ali," Sagde jeg.

" Det er jeg godt klar over!" grinede Brad.

" Haha, hvad vil du?" spurgte jeg.

" Jeg vil bare spørge om du er kørt, for ellers kan jeg tage dig med," svarede han.

" Jeg står faktisk foran hallen, så det behøver du ikke," grinte jeg.

" Okay, men jeg kommer om et kvarter," sagde han.

" Ja okay vi ses," sagde jeg og hørte lige et farvel inde jeg lagde på.

Jeg gik ind i hallen og så til min overraskelse, en stor flok piger rundt om nogen drenge. Jeg var på vej over mod omklædningsrummet, men fordi jeg havde for travlt med at kigge på flokken, gik jeg ind i en dreng. Jeg landte ovenpå ham og han ømmede sig lidt. Jeg fandt ud af at han havde ondt, fordi at min albue havde ramt ham i maven. Jeg skyndte mig at rulle væk fra ham og han rejste sig op. Han rakte sin hånd ned til mig, så jeg kunne komme op og stå. Jeg kiggede lidt op og ned af ham. Han havde lyst hår, krystalblå øjne og var ikke specielt høj, men højere end mig.

" Det må du virkelig undskylde, jeg så dig ik.." " Nej det er mig der siger undskyld!" afbrød han mig og smilte. Jeg smilte tilbage og sagde " Jeg hedder Ali" " Sødt navn, jeg hedder Niall" Sagde han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...