Las Vegas Showgirl - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jun. 2012
  • Opdateret: 7 apr. 2013
  • Status: Færdig
Sekstenårige Liberty lever det liv alle ordinære mennesker finder så fjernt, men som de ved eksisterer: hun er showgirl i djævlenes by Las Vegas, stedet hvor løfter bliver brudt og penge bliver brugt. Men alle unge piger der havner i Las Vegas har en historie og Liberty kæmper for ikke at blive indhentet af fortiden der truer med at overhale hende. Og det kan betyde at hun havner i sit gamle liv, det liv hun flygtede fra. Indtil en ganske særlig person beslutter sig for at hjælpe englen ud af Helvedet.

**Læses på eget ansvar. Da det er et alvorligt emne jeg har taget fat på, vil der måske være nogle stødende scener og sprogbrug for meget sarte sjæle. Så er det sagt**

1163Likes
844Kommentarer
127941Visninger
AA

16. You found me.

 

Lost and insecure. You found me, you found me, lying on the floor.

 

 

Solen varmer mod min ryg og skinner ham lige ind i ansigtet, så skygger tegner sig og bringer en mystik over hans skikkelse. Hans læber bevæger sig en gang imellem når han lavt mumler, hvilket jeg er unaturligt opmærksom på. Jeg prøver at forestille mig hvordan det vil være at lade mine læber møde hans, men tanken skræmmer mig på en underlig måde. Jeg har været vågen længe nu, betragtet hans sovende ansigt og lyttet til han rolige vejrtrækning. Jeg nænner ikke at vække ham. Desuden… hvis han vågner bliver jeg pludselig tvunget til at tage stilling til hvad det egentlig er der sker mellem os og det kan jeg ikke overskue. Hvis jeg kunne, ville jeg blive her i hans arme, med den ene hånd hvilende på hans bryst og den anden ved hans nakke hvor den blidt og forsigtigt nusser med de fine krøller. Jeg ville blive her med solen mod min ryg og nakke, under den hvide, bløde dyne for evigt. Men det kan jeg ikke. Uden for dette hotelrum venter virkeligheden. Virkeligheden der for mig er en død bedste veninde, en efterlysning der kommer tættere på, vold og savn, et liv i ruiner. For Harry venter verdenen, der aldrig vil acceptere at han i dette øjeblik har armene om en fortabt, sorgfuld, ødelagt Showpige fra Las Vegas. For Harry verdenen, hvor alle kender ham som Harry Styles fra One Direction, ikke den dreng der altid kommer tilbage for at hjælpe, også selvom han gang på gang bliver afvist. Selvom han gang på gang bliver såret. Et lille suk forlader mine læber og Harrys øjenlåg sitrer, før han slår øjnene op og kigger på mig. et sagligt smil breder sig over hans ansigt og han strammer blidt sit greb om mig.

”Godmorgen smukke” hvisker han med sin hæse morgenstemme og lader sin ene hånd glide gennem mit hår, der bølger i naturlige, mørke krøller.

”Godmorgen” får jeg fremstammet og prøver forsigtigt at slippe fri fra hans arme. Om det er for at stikke af ved jeg ikke. Jeg ved bare at han fortjener langt bedre end mig. Jeg ved bare at jeg ikke burde lægge her. Jeg ved bare at jeg er bange. Igen. Et mørke breder sig over hans ansigt og han hiver mig bestemt tættere ind til sig og holder mig i et jerngreb så det er umuligt for mig at slippe fri.

”Det kan du godt glemme. Du får ikke lov til at gøre det der igen” siger han bestemt og nusser mig blidt på ryggen. Jeg sukker opgivende.

”Harry…”

”Nej! Du bliver bare her, gør du” siger han med en drillende undertone.

”Det er varmt” prøver jeg.

”Vel er det ej. Airconditionen er på maksimum, om noget må det være rart at have nogen til at give varme. Du prøver bare at stikke af igen, men denne gang vil jeg ikke lade dig narre mig!” jeg griner af ham og får med besvær drejet mit ansigt mod hans. Hans smukke øjne skinner, han morer sig rigtigt.

”Din taber” ånder jeg. Han løfter et øjenbryn og jeg sender ham et bedrevidende smil, før jeg kilder ham i siden og han giver slip per refleks. Jeg springer sejrrigt op og griner højt af hans overvældede ansigtsudtryk.

”Jeg har haft omkring tyve minutter til at planlægge det snigangreb. Det var gennemtænkt” smiler jeg og citerer ham den aften han tvang mig til at tage ud for at spise pandekager med ham. Han griner, stadig lidt chokeret og løfter så armene som tegn på overgivelse.

”Jeg tror jeg vil tage et hurtigt bad” smiler han og rejser sig. Jeg nikker bare og skal til at tage mit tøj på stolen da hans arme lægger sig om mig bagfra og han løfter mig op. Jeg hviner overrasket, mens han på rekordtid får slæbt mig ind på badeværelset og kastet mig ind i brusekabinen.

”Det vover du ikke!” hviner jeg og prøver at komme forbi ham ud, men han når at tænde bruseren og det er for sent. Jeg er allerede halvt gennemblødt, så jeg ser bare overgivende på ham og kører en hånd gennem mit hår mens de lune stråler vælter ned over mig.

”Fint. Du vandt” siger jeg og lader som jeg opgiver vores lille kamp. Så griber jeg fat i ham og river ham ind i bruseren, mens jeg får vendt brusehovedet mod ham.

”Sagde du ikke at du ville tage et brusebad?” griner jeg højt og roder rundt i hans krøller. Han smiler stort så man kan se hans kridhvide tænder og hiver mig ind i et tæt kram. Jeg nyder følelsen af hans stærke arme om mig og hans veltrænede mave mod min. Han drejer ansigtet mod mit og kommer tættere på. Hurtigt trækker jeg mig væk og ryster langsomt på hovedet.

”Undskyld Hazza. Det er jeg bare ikke klar til… efter alt det med Marri og…” hører jeg mig selv forklare. Hvad?! Hvorfor kysser jeg ham ikke bare, jeg har jo helt ekstremt meget lyst til det? Hvorfor nægter jeg altid mig selv det jeg allerhelst vil have? Han tysser blidt på mig og smiler sødt og forstående.

”Det er i orden, love. Jeg forstår det godt” jeg får fremtvunget et smil, selvom mit indre nærmest er i krig, og slukker bruseren. Stemningen er ligesom lidt ødelagt. Jeg prøver at ignorere den stikkende følelse hans diskrete, opgivende og triste suk giver mig og tager et af de hvide hotelhåndklæder rundt om mig.

”Jeg har altså ikke nogen ekstra-boxers med” beklager Harry sig og ser på sine gennemblødte boxershorts. Jeg griner skævt og vrider mit lange hår.

”Du begyndte. Du burde have set den komme” han nikker grinende.

”Det burde jeg” erklærer han sig enig.

”Har du slet ikke noget med herhen?” spørger jeg og hentyder til det faktum at han ikke har ekstratøj med. Han smiler fåret og ser pludselig syv år yngre ud. Jeg bliver helt overvældet af de sommerfugle der blusser op i mit indre.

”Ehh… nej? De andre er stadig i LA… og det er min kuffert også. Jeg tog af sted så snart Alejandro ringede og… tog ligesom kun det mest nødvendige med”

”Tøj er ikke nødvendigt?”

”Jeg er en dreng. Jeg tænker højst to timer frem. Du må ikke forvente noget af mig” smiler han med et glimt i øjet. Jeg ryster grinende på hovedet og tørrer mig. Uden at tænke over det hiver jeg Harrys T-shirt over hovedet og står kun i bh og trusser foran ham. Jeg klemmer vandet ud af min bh og kommer så til at kigge på Harry. Han ser helt overvældet ud og jeg bliver pludselig pinlig berørt. Men gennem livet har jeg lært at situationer altid kan vendes til ens fordel, så i stedet for at vise at jeg er flov, ruller jeg med øjnene, som om det er ham der er noget galt med, og griber mit tøj inde på værelset. Han sunder sig vist lidt og kommer så ind i sine våde underbukser. Jeg får klædt mig på og smiler til ham. Han kan vist ikke helt overskue hvad hans næste træk skal være.

”Jeg går ned og får noget tørt tøj hos Al” lover jeg og åbner døren. Ud på gangen tager jeg et par dybe indåndinger og går så ned mod lobbyen. Ved skranken står Alejandro og taler med Justine. Jeg kan tydeligt se at han hellere end gerne vil være et andet sted.

”Hør her  Justy, jeg ved ikke noget!” udbryder han nervøst og får så øje på mig.

”Hej skat” siger han med et falsk smil og kindkysser med mig. Jeg sender Justine et koldt blik og smiler så kvalmende sødt til Al.

”Søde, har du et par underbukser og en ren T-shirt jeg må låne?” smiler jeg.

”Til…?”

”Ja” jeg sender ham et sigende blik.

”Selvfølgelig søde” smiler han og går ud i baglokalet for at finde det til mig. Justine ser undersøgende på mig.

”Hvor var du i nat?”

”Hvad giver du Jessica for at få hende til at opdatere dig om hvor vidt jeg sover på værelset eller ej?” undviger jeg med et nyt spørgsmål. Hun smiler syrligt.

”Opium. Hun er for nem. Svarer du nu på mit spørgsmål?” nyheden om at Jessica er afhængig kommer egentlig ikke bag på mig. Jeg har haft en mistanke længe.

”Hvorfor skulle jeg fortælle dig det? Jeg kan ikke se hvorfor det rager dig”

”Jamen det gør det da. Jeg vil gerne have at alle skal vide hvordan du virkelig er” smiler hun sødt. Jeg griner klukkende.

”Og det kommer fra selveste miss one-night-stand? Dobbeltmoralsk, synes du ikke?” smiler jeg. I det samme kommer Alejandro ud og han har heldigvis tænkt langt nok til at putte mine ting i en plasticpose.

”Tak love” smiler jeg. Han ser et øjeblik forvirret på mig og smiler så stort.

”Hvad?” spørger jeg forvirret.

”Love? Du har tilbragt for lang tid med englændere” griner han. Jeg griner med og går så tilbage mod hotelværelset. Jeg gider ikke engang tage hensyn til at Justine vader lige i røven af mig og tror at jeg ikke ved hun er der. Før jeg banker på hoteldøren vender jeg mig mod den gang jeg lige er gået ned af.

”Justine, søde, der findes ikke noget mindre classy end at følge efter andre til deres hotelværelser. Bare så du ved det” siger jeg og banker så på. Da Harry åbner døren klemmer jeg mig hurtigt ind og lukker døren bag mig med et klask. Han ser forvirret på mig og smiler så, som om han er vildt glad for at se mig. Som om han ikke forventede at jeg ville vende tilbage. Han er stadig i bar overkrop og synet tager næsten pusten fra mig. Han fugter læberne uden at tænke over det, men det øger min trang til at kysse dem endnu mere. Hvorfor er jeg altid så bange for at tage springet? Jeg rækker ham posen og han går ud for at klæde om. Inde på værelset begynder hans mobil at ringe og jeg tager den for at se hvem der ringer. Louis.

”Harry…?”

”Hvis det er en af drengene, så tager du den bare!” råber han ude fra badeværelset. Jeg trykker tøvende på svar og tager mobilen op til øret.

”Harrys telefon, det er Liberty” siger jeg tøvende.

”Liberty?” siger stemmen i den anden ende langsomt.

”Ja? Louis?”

”Det er mig. Hvad… er du i LA eller hvad?” spørger han forvirret. Jeg lukker opgivende øjnene. Han har ikke fortalt dem at han er taget til Vegas?!

”Tak for lort, Harry!” råber jeg mod badeværelset, hvor en hæs nuttet latter lyder og svarer så Louis, ”nej. Jeg er i Vegas. Det samme er Harry. Jeg troede I vidste det?”. Der er stille lidt i den anden ende.

”Hold kæft en idiot” stønner Louis så, da nyheden er sunket ind. Jeg kan høre en stemme i baggrunden spørge Lou om noget.

”Nej. Haz er i Vegas sammen med Liberty” svarer Louis vedkomne. Personen spørger om noget mere.

”Han må være taget af sted i går da han påstod han var dårlig og ville i seng. Jeg ved det ikke!”

”Lou?” siger jeg prøvende.

”Ja. Undskyld Liberty, drengene skulle lige opdateres. Vi har en koncert om tre dage her i LA! Hvad pokker tænkte han på?”

”At han ville lade mig tage telefonen så han ikke behøvede at fortælle jer det selv?” svarer jeg tørt selvom det ikke er det han spørger om. Louis griner tøvende.

”Typisk Hazza. Hvorfor… hvorfor er han taget over til dig? Er der sket noget?” spørger han forsigtigt. Jeg tøver lidt.

”Ehh… ja. Kan du huske… Maritta? Min veninde?” spørger jeg stille.

”Ja?”

”Hun er ligesom… død” en smerte skyder gennem mig ved det sidst ord, men jeg ignorerer det så godt jeg kan.

”Det er jeg virkelig ked af Liberty! Hvad skete der?” spørger Lou medfølende. Han må tro der er sket en ulykke eller sådan noget, at dømme fra hans tonefald.

”Hun sprang ligesom ud… fra den falske Arc de Triomphe” svarer jeg forsigtigt. Der er helt stille i den anden ende.

”Fuck!” udbryder han så. Jeg griner anstrengt.

”Det tænker jeg også”

”Det må du virkelig undskylde! Det var totalt ufølsomt, jeg…”

”Lou det er okay!” stopper jeg ham bestemt.

”Okay…” badeværelsesdøren går op og Harry kommer forsigtigt ind på værelset.

”Det var du længere om end nødvendigt” siger jeg hårdt til ham og henvender mig så til Louis, ”lov mig at du råber rigtig højt af ham og fortæller ham hvor vildt forkert det han har gjort er”

”Det kan du regne med” svarer Louis mørkt og jeg nikker kort.

”Godt. Han fortjener det” Harry krymper sig under mit blik og jeg rækker ham mobilen.

”Hvor gammel er du lige?” spørger jeg retorisk og han tager forsigtigt telefonen op til øret.

”Lou?”

”Er du sindssyg?!” jeg kan høre Louis råbe i den anden ende og smiler bittert. En lille rynke fremkommer mellem Harrys øjenbryn.

”Louis…”

”Harry, du er lige blevet atten! Du kan sgu da ikke bare tage til Las Vegas helt alene! Er du komplet idiot?! Prøv lige at overveje hvis din mor vidste det her?! Hvad ville hun så sige? Du er sgu da ikke gammel nok til bare at skride uden at fortælle det til nogen!” råber Louis videre. Jep, han skal nok give Harry tørt på. Det fortjener han desuden, jeg mener, hvem tager til Vegas helt alene uden at fortælle det til nogen overhovedet? Selvfølgelig var det for min skyld, men stadig…

”Det kan da godt være, men jeg var da nødt til at gøre noget! Louis, du ved slet ikke hvor…” Harry holder inde og ser anspændt på mig.

”Jeg smutter lige ned i kælderen og skifter tøj” siger jeg og bevæger mig hen mod døren. Harry nikker og begynder at fokusere på hvad Louis siger. Efter hvad jeg kan udlede fra det jeg hører truer Lou ham.

”Hvad? Vel gør du ej! De kan ikke tvinge mig, jeg har ting jeg er nødt til at ordne her!” udbryder Harry højt.

”Nå så det siger Jane? Jamen, jeg er over atten, jeg bestemmer selv!” jeg åbner døren.

”Så det vil de?! Sende folk for at hente mig? Og hvad hvis jeg ikke vil tage med dem til LA?! Louis…” døren går i bag mig og jeg kan kun høre Harry diskutere som en svag rumlen bag døren. Hvor er det bare… tja, hvad? Dumt af Harry at gøre den slags? Irriterende? Eller ekstremt smigrende? Jeg mærker efter og smiler så. Jeg er helt dybt flatteret  over hvad Harry har gjort for at se mig og hjælpe mig. Selvfølgelig er det forkert, de andre må være ekstremt bekymrede for ham, men jeg er ikke vred på ham fordi han har løjet for de andre. Jeg bliver bare om muligt endnu mere… forelsket… i ham. Jeg ved ikke hvorfor jeg afviste hans kys. Vi har gjort så mange ting sammen som kun kærester gør. Hvorfor er jeg bange for at kysse med ham? Jeg kysser med andre, fremmede fyre stort set hver dag. Hvad er det der gør tanken om at kysse Harry så skræmmende? Måske fordi han ikke er en af de fremmede fyre. Måske er jeg bange for at ”normalisere” mit forhold til ham fordi han er så meget mere end de fyre jeg kysser med. Harry kender mig bedre end nogen anden, hvor meget jeg så hader tanken om at han kender sider af mig ingen andre har set. 

 

OKAY: som nogen af jer fantastiske mennesker måske har regnet ud er jeg på.... dadadadam.... FERIE xD På hjemmesiden stod der gratis Wifi.... Virkeligheden er noget andet.... så her er jeg, fanget på en ø (jeg klager ikke, elsker det her sted) med internet gennem et KABEL. Ja, I læste rigtigt: et kabel. Nope, trådløs er ikke opfundet her, jeg får ø-kuller xD Nå, men det er jo efterhånden (wow) en uge siden jeg sagde at jeg ville holde to dages pause..... ja, den holdt ligesom ikke. Sorry mange gange;) Jeg har læst alle de fantastiske kommentarer I har skrevet (der poppede lige omring 100 mails ind på indbakken 0.o) og jeg har nok aldrig været så glad før. Da der er kommet ret så mange vil jeg her skrive et kollektivt: TUSIND x EN MILLION TAK TAK TAK!!!!!!! I er virkelig fantastiske, I har ingen anelse om hvad jeres ord og meninger betyder for mig. Derfor er jeg også rigtig glad for at kunne fortælle at jeg selvfølgelig har skrevet videre mens jeg har været her, 50 år tilbage i tiden (længe leve min bærbare, hvad skulle jeg gøre uden den), så der kommer hele to kapitler (jup, jeg plejer at skrive et om dagen, men poolen trækker, hvis I forstår;D) og formegentlig også et i morgen. Igen, tusind tak for jeres fantastiske støtte, det er jeres fortjeneste at skriveri bliver en glæde. Tusind tak, det kan slet ikke skrives med ord og alligevel prøver jeg. Dette blev meget længere end jeg havde regnet med..... Nå, god ferie til alle, håber I nyder den!<3

Igen tusind tak.

Knus (nu i solbrændt version) Ida Emilie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...