Las Vegas Showgirl - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jun. 2012
  • Opdateret: 7 apr. 2013
  • Status: Færdig
Sekstenårige Liberty lever det liv alle ordinære mennesker finder så fjernt, men som de ved eksisterer: hun er showgirl i djævlenes by Las Vegas, stedet hvor løfter bliver brudt og penge bliver brugt. Men alle unge piger der havner i Las Vegas har en historie og Liberty kæmper for ikke at blive indhentet af fortiden der truer med at overhale hende. Og det kan betyde at hun havner i sit gamle liv, det liv hun flygtede fra. Indtil en ganske særlig person beslutter sig for at hjælpe englen ud af Helvedet.

**Læses på eget ansvar. Da det er et alvorligt emne jeg har taget fat på, vil der måske være nogle stødende scener og sprogbrug for meget sarte sjæle. Så er det sagt**

1163Likes
844Kommentarer
127840Visninger
AA

13. Where the story ends.

 

All we know is distance, we're close and then we run. Kiss away the difference, I know you hate this one.

 

 

”Blackjack!” udbryder Maritta og smider sine kort på bordet. Ganske rigtigt, hun har et es og en tier. Jeg stønner irriteret og kaster mine femmer og mit es på bordet. Rundt omkring kommer de andre spillere med irriterede udbrud og kaster deres kort på bordet. Maritta hiver indsatserne til sig og griner skadefro. Hun er alt for god til det her spil.

”Det er også et latterligt spil!” fastslår Justine, der lige tabte hele gårdagens løn på dette ene spil.

”Hvad er der galt Justy? Er du bange for at kaste aftenens løn ind på forskud?” griner Maritta drillende. Justine sender hende et arrogant blik.

”Jeg spiller ikke med folk som dig” siger hun overlegent. Jeg kan ikke holde et lille fnis inde, hun er da for latterlig!

”Hvad sagde du?” hvisler hun koldt af mig. Jeg løfter hagen lidt og smiler charmerende.

”Jeg tænkte bare om det virkelig er det bedste argument du kan finde?” svarer jeg lige så koldt og overlegent som hende.

”Du tier bare stille, din lille starfucker!” hvæser hun. Jeg har det som om hun har slået mig, men giver ikke udtryk for det. De andre ser måbende på hende.

”Jeg ved ikke hvad du snakker om” svarer jeg tonløst.

”Jeg ved da godt at du går i seng med ham den kendte fyr fra den anden aften! Du fik endda penge af Jack for at gøre det! Du er bare det mest lave…” nåå, hun tror at de ekstra penge jeg fik af Jack, var for at gå i seng med Harry? Ha! Gid det var så vel!

”Jeg er ikke dig, Justine. Jeg kan faktisk godt hænge ud med folk af hankøn uden at gå i seng med dem!” svarer jeg hårdt og rejser mig. De andre piger kæmper for at holde deres grin inde, vi ved alle at jeg har ret. Justine er præcis sådan.

”Ja? Og hvor har du så været i nat?!” råber hun efter mig, men jeg går bare værdigt videre. Møgtøs.

 

”Liberty, hvad så?” smiler Lotta da jeg træder ind i Showroomet. Jeg nikker til svar og sætter mig ved siden af Maritta. Jack begynder at fordele aftenens pladser mens pigerne taler fnisende sammen. Justine har fået spredt rygtet om at jeg fik penge for at gå i seng med en kendt. Og det er alt det er: et rygte. Jeg kommer i tanke om SMS’en jeg skrev til Harry og tager min mobil frem.

#Lad nu vær, Liberty. Ikke igen, jeg beder dig. Vil du ikke være sød ikke at lukke mig ude igen?#

Jeg lader mobil glide ned i clutchen igen uden at svare. Jeg kan ikke rigtig overskue en elektronisk diskussion med Harry lige nu.

”Maritta og Liberty, I er på Porten og VIPen i aften” siger Jack. Jeg føler en kort overraskelse og ryster så opgivende på hovedet. Jack er vred over at jeg var væk i nat og straffer mig ved at fratage mig pladsen som Lobbygirl en aften. Hvor er det lavt. Maritta lægger vist også mærke til det, hun ruller med øjnene og sender mig et undskyldende blik.

”Han er en idiot. Lad os komme ned og skifte” sukker hun og jeg nikker. Jack er bossen. Der er ikke rigtig andet at gøre.

 

”Jeg havde helt glemt hvordan det føles at stå heroppe” siger jeg drømmende til Maritta der er ved at gøre anlægget klar. Jeg balancerer på kanten af Porten og kigger ud over byen. Nede på fortovet stopper folk spændte op for at kigge på aftenens gratis show. Jeg ser nærmere på aftenens publikum og opdager til mit chok en lille gruppe drenge på fem fyre og en voksen bred mand. Jeg må træde et skridt tilbage for ikke at miste balancen og falde ned fra den tyve meter høje, falske stenport.

”Liberty, hvad har du gang i?!” udbryder Maritta gispende og panisk. Jeg kæmper for at trække vejret kontrolleret.

”Hallo? Der findes altså mere elegante måder at begå selvmord på!” udbryder hun og griber fat i min arm. Jeg trækker vejret langsomt og kigger igen ud over kanten. Ja, det er helt sikkert dem. Nialls lyse hår, og deres ansigter der er vendt mod os afslører det.

”Det er… One Direction” siger jeg langsomt og peger ned på dem. Niall og Louis vinker og jeg vinker tøvende tilbage.

”Vent… er det en af dem du har været i seng med?”

”Jeg gik ikke i seng med Harry! Det er bare et rygte! Desuden har jeg skrevet til ham at jeg ikke vil se ham igen, så det bliver heller ikke til noget i fremtiden!” svarer jeg irriteret og river mig ud af hendes greb.

”Nå nå, det ville ellers være fedt” mumler hun og går hen for at tænde for anlægget. Jeg ruller med øjnene og stiller mig i position. Danza Kuduro går i gang og vi begynder vores serie. Det er en usædvanlig varm aften og vi bliver hurtigt udmattede. Jeg har svært ved at koncentrere mig da drengene bliver stående nede på fortovet og kigger på. Efter fire serier er vi godt svedige i vore bodystockings og beslutter os for at aftenens show må være slut. Jeg kigger ud over kanten mens Maritta slukker anlægget. Harry løfter en ting i sin hånd, vifter lidt med den og sætter den op til øret. I det samme begynder det at vibrere i min clutch og jeg går hen og tager min mobil op. Hazza står der på displayet. Jeg sukker, tøver og tager den så.

”Du var god” hans hæse stemme giver mig gåsehud.

”Du er nødt til at lade mig være i fred, Harry”

”Det har jeg ikke lyst til”

”Jeg kunne ærlig talt ikke være mere ligeglad. Hvad det så var vi havde, er slut nu. Du passer ikke ind i min verden og jeg passer da slet ikke ind i din! Farvel Haz” jeg hvisker det sidste og lægger på. Maritta lægger en hånd på min svedige arm.

”Måske er det bedst sådan…?” siger hun stille. Jeg nikker kort.

”Selvfølgelig er det det. Jeg er bare ked af at det tog mig så lang tid at indse. Så ville jeg slippe for at såre os begge” Maritta nikker langsomt og vi bevæger os mod døren hvor Hoston holder vagt.

”Maritta, søde! Kommer du forbi i aften?” spørger han slesk. Maritta smiler sexet og vugger lidt mere med hofterne mens hun går mod elevatoren.

”Det kan da godt være!” griner hun over skulderen. Vi går ind, trykker på S for Showroom og dørene lukker.

”Marri, du fortjener meget bedre” sukker jeg opgivende. Hun trækker på skuldrene.

”Måske. Men bedre vil ikke have mig. Jeg er ikke dig” siger hun kort. Jeg ser overrumplet på hende.

”Hvad mener du?”

”Du kan være alt det drengene vil have. Sexet, charmerende, sød, det hele. Og så vil ’bedre’ have dig. Det er ikke mig der har haft en affære med Harry Freaking Styles, vel?”

”Jeg havde ikke en affære med ham!”

”Nej, men det kunne du jo få, ikke? Hvis du bare turde. Pointen er at bedre vil have dig, de vil ikke have mig. Fyre som Hoston vil faktisk bruge sin tid på mig og derfor bruger jeg min tid på dem. Kan du ikke være ligeglad?” stønner hun irriteret. Jeg tager forsigtigt hendes hånd.

”Marri, jeg ved at der er en derude som er helt rigtig for dig. Som en dag kan tage dig med væk herfra” dørene går op i Showroomet, men før Maritta når at træde ud trykker jeg på R igen og vi kører opad igen. Hun ser vredt på mig og jeg sender hende et udfordrende blik.

”Nej, der er ej” sukker hun og læner sig op ad elevatorvæggen.

”Hvordan ved du det?”

”Det ved jeg bare, okay?!” sukker hun irriteret.

”Du kan da ikke vide om…”

”Han er fucking død, okay?!” råber hun. Jeg gisper forskrækket over hendes vredesudbrud og bliver så forvirret.

”Hvad?”

”Han er død! Den rigtige for mig? Han blev skudt under et tankstationsrøveri! Jeg finder aldrig den rigtige, for han er blevet taget fra mig ligesom alt andet!” hun lukker øjnene for at skjule sine våde øjne.

”Marri… det er jeg virkelig ked af. Undskyld, jeg skulle ikke have presset dig” hvisker jeg og lægger tøvende armene om hende. Jeg regner med at hun vil skubbe mig væk, men til min overraskelse lader hun mig holde om hende.

”Hans navn var Javier. Han kom fra spanien og boede i LA mens han studerede. Jeg har altid sagt at jeg stak af hjemmefra fordi min mor var som hun var. Sandheden er at jeg skred allerede som trettenårig og boede hos en ældre ven. Det var gennem ham jeg mødte Javier. Det var perfekt, Liberty! Han var den helt rigtige for mig. Vi havde kun fire måneder sammen, så blev han skudt og jeg kunne ikke overskue at blive i LA. Så jeg tog hele min opsparing og fangede den næste bus mod Vegas. Jeg… jeg elsker ham stadig, jeg vil aldrig finde en anden efter ham…” hun begynder at græde stille og jeg stryger hende over håret. Døren går op og Hoston ser forvirret ind på os. Jeg skynder mig at trykke på etagen før S og vi kører nedad igen. Maritta græder færdig og tørrer bestemt sine øjne. Vi kører ned til Showroomet og træder ud i vores hektiske hverdag hvor VIPen venter på vores tilstedeværelse.

 

”Søde! Har du set hvem der er her?” råber Maritta over bassen der pumper og fniser over det en mand hvisker i hendes øre. Jeg ryster forvirret på hovedet og hiver lidt ned i den korte, røde kjole. Hun peger demonstrativt mod en af sofagrupperne og der sidder tre mennesker jeg ikke forventede at se i aften. Liam, Zayn og Niall. Jeg sukker stille og går hen til dem med et falsk smil.

”Hvad laver I her drenge?” råber jeg over bassen og smider mig i sofaen ved siden af Niall. Folk kigger på os, det kan jeg mærke. Om det er fordi drengene ser så unge ud, eller fordi de gamle, buff mænd godt ved hvem One Direction er, ved jeg ikke.

”Vi ville bare lige se dig en sidste gang!” svarer Niall smilende. Jeg nikker en gang.

”Louis holder Hazza beskæftiget ovre på New York New York” forklarer Liam. Jeg nikker taknemmeligt. De har tænkt langt nok til ikke at slæbe Harry med herind.

”Vi rejser videre i morgen eftermiddag” fortæller Zayn. Jeg prøver at ignorere den stikkende fornemmelse i min mave.

”Fedt! Hvor tager I hen?”

”Først har vi et par dage i Phoenix, så tager vi til San Diego og til sidst LA” svarer Liam.

”Cool! Så må I have held og lykke med jeres næste koncerter!” smiler jeg og prøver diskret at afslutte samtalen. Farveller skal klares som plastre: hårdt og hurtigt, så gør det mindre ondt. Drengene opfatter det vidst og rejser sig.

”Vi må også se at komme videre før Haz fatter mistanke” smiler Zayn og omfavner mig.

”Farvel Liberty. Tak fordi du gjorde vores ophold her til noget særligt” siger han ind i mit øre. Jeg smiler og kysser ham blidt på kinden.

”Det er jo mit job” griner jeg og blinker til ham. Så kommer turen til Niall. Han ser lidt trist ud og det går op for mig at jeg kommer til at savne hans impulsivitet vildt meget.

”Niall” sukker jeg og lægger armene om ham. Jeg er højere end ham i stiletter.

”Farvel søde” smiler han og læner sig frem.

”Husk at mirakler eksisterer” siger han i mit øre og jeg nikker til ham. Jeg har ikke lyst til at fortælle ham at jeg ikke længere tror på mirakler. Liam løfter mig op i sin favn og holder mig tæt lidt.

”Farvel Liberty. Jeg håber at… livet giver dig hvad du har fortjent på et tidspunkt” siger han. Jeg nikker.

”Farvel Liam. Pas på dig selv, ikke?” han får et lille kys på kinden og de trækker sig tøvende mod udgangen. Lige før han skal til at gå ud, vender Niall sig og vinker. Jeg kan mærke hvordan mine øjne bliver lidt våde og uden at tænke over det løber jeg gennem menneskemængden og falder ham om halsen.

”Tak for alt Nialler” siger jeg i hans øre og prøver at holde tårerne inde.

”Vi kommer aldrig til at se hinanden igen, gør vi?” siger han stille. Jeg ryster på hovedet.

”Du fortjener alt godt i livet, Niall. Det gør I alle” han nikker, giver min hånd et klem og går så efter de andre ud af VIPen. Jeg står lidt og ser efter dem. Så vender jeg rundt på hælende og sætter kursen mod barbordet. I aften kan mine principper vente. I aften skal jeg drukne sorg.

 

Jeg vågner næste dag klokken fire om eftermiddagen med tømmermænd for første gang i lang tid og finder min mobil. Der er en enkelt besked der får mig til at tude i min følelsesmæssige tilstand.

#Farvel Liberty. Jeg er virkelig ked af alt der er sket. Jeg tror jeg var begyndt at holde mere af dig end hvad godt er. Nu rejser vi videre og jeg ved at hvis det står til dig, ses vi aldrig mere. Måske er det bedst sådan, jeg ved det ikke. Men i hvert fald farvel. Jeg håber at du finder det der kan ændre dit liv på et tidspunkt. Farvel. Din Harry#

Uden at tænke over det kyler jeg mobilen mod væggen før jeg bryder sammen på god, gammeldags maner. 

 

All we know is distance, we're close and then we run. Kiss away the difference, I know you hate this one.

But this is where the story ends, or have we just begun to kiss away the difference?

I know you hate this one.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...