Las Vegas Showgirl - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jun. 2012
  • Opdateret: 7 apr. 2013
  • Status: Færdig
Sekstenårige Liberty lever det liv alle ordinære mennesker finder så fjernt, men som de ved eksisterer: hun er showgirl i djævlenes by Las Vegas, stedet hvor løfter bliver brudt og penge bliver brugt. Men alle unge piger der havner i Las Vegas har en historie og Liberty kæmper for ikke at blive indhentet af fortiden der truer med at overhale hende. Og det kan betyde at hun havner i sit gamle liv, det liv hun flygtede fra. Indtil en ganske særlig person beslutter sig for at hjælpe englen ud af Helvedet.

**Læses på eget ansvar. Da det er et alvorligt emne jeg har taget fat på, vil der måske være nogle stødende scener og sprogbrug for meget sarte sjæle. Så er det sagt**

1163Likes
844Kommentarer
126183Visninger
AA

21. LA pretty girl.

 

 

“When you're in jail, a good friend will be trying to bail you out.

A best friend will be in the cell next to you saying, 'Damn, that was fun'.”

- Groucho Marx

 

 

 

 

Jeg glider lidt længere ned i sædet i taxaen da den holder ind til siden ved en høj, hvidpudset bygning. Harry giver min hånd et klem og stiger ud af bilen og ud i det bragende solskin. I bagagerummet tager han min kuffert, som Alejandro var forbi med på hospitalet. Harry åbner min dør og rækker hånden ind for at få mig til at tage den.

”Er du klar til et nyt liv?” smiler han. Jeg tager forsigtigt hans hånd med den hånd der ikke er forstuvet.

”Du tager mig med til en anden verden, ikke?” smiler jeg kækt og lader ham hjælpe mig ud af bilen. Jeg har så småt genfundet min styrke. LA er virkelig stort, nærmest overdimensioneret, selv for amerikanere, specielt Downtown som er den del Harrys lejlighed befinder sig i. Selvfølgelig, Downtown er det rigeste og mindst beskidte sted i LA, som er en utrolig beskidt by.

”Præcis!” griner han. Harry fik lov til at blive i Vegas indtil jeg blev udskrevet, efter drengene rottede sig sammen mod Jane og overtalte hende til at lade ham blive hos mig. Det betyder at koncerten i LA er i aften og Harry gik glip af lydtjek i går. Karma, I guess. Men han siger at han er ligeglad. Harry støtter mig ind i foyeren og smiler venligt til damen bag skranken. Vi tager elevatoren op til ellevte etage og Harry fører mig hen til hoveddøren ind til hans lejlighed.

”Drengene venter derinde” siger han, selvom jeg allerede ved det. Måske vil han lige være sikker på at jeg er ordentligt forberedt. Jeg nikker smilende og han åbner døren. Faktisk savner jeg drengene for vildt. Jeg træder ind i den lille gang hvor der allerede står fire par sko.

”Hørte I også det?” siger en velkendt stemme inde fra stuen. Zayn.

”Ja” denne gang er det Liam.

”LIBERTY!” Niall råber op og kommer brasende ind i gangen. Jeg griner højt af hans forpjuskede ansigtsudtryk og lader ham løfte op i et varmt bamsekram, selvom det går en smule ondt i alle snitsårene der så småt er begyndt at heale. De er stadig forbundet, men faktisk skal forbindingerne af i aften. Det er jeg allerede bekymret for. Harry ser fornøjet på mig. Jeg har ikke grinet rigtigt siden jeg kom på hospitalet.

”Niall, flyt dig!” lyder det surt fra døren mod stuen. Niall sætter mig modvilligt ned og træder til siden så Liam kan komme til. Han giver mig et forsigtigt kram, som var jeg lavet af glas og tager min hånd.

”Det er godt at se dig igen” smiler han.

”I lige måde Liam. Jeg har savnet jer alle sammen helt vildt!” smiler jeg stort. Liam trækker mig med ind i stuen selvom jeg stadig har sko på og afslører et pænt stort, hvidmalet rum med lyse gulvbrædder og store lædermøbler. Louis står sammen med Zayn og smiler stort.

”Hey Lou” smiler jeg da han giver mig et tæt knus og vender mig derefter mod Zayn. Han ser ret træt ud.

”Whaddup Zayn? Er jeg gået glip af en fest med fri bar?” smiler jeg drillende og lader ham kysse mig på kinden. Det er så typisk Zayn. Han fnyser, skærer en grimasse af mig og sætter en hånd i siden.

”Det hedder Vas Happenin, tumpe!” udbryder han uden at svare på mit spørgsmål. Jeg løfter et øjenbryn og de andre bryder ud i latter.

”Det gør det ikke hvor jeg kommer fra” påstår jeg og spejler hans bevægelse ved at sætte en arm i siden også.

”Amerikanere” fnyser han mumlende og tager en tår af colaen i sin hånd. Jeg ruller med øjnene og griner af ham.

”Vil du have en sodavand, True?” spørger Louis på vej mod køkkenet. Jeg studser over bruget af mit andet navn, men kommer mig hurtigt over det.

”Ellers tak. Klokken er kun ti, jeg fatter ikke at I kan drikke sodavand allerede” smiler jeg.

”Tro mig, når man lever på en tourbus udvikler man hurtigt de klammeste vaner” griner Liam og sætter sig i en lænestol.

”Mind mig ikke om det. Jeg har stadig lyst til ansjoser når jeg vågner om natten og ansjoser er bare det klammeste!” stønner Niall og smider sig i sofaen, mens han siger som en såret hvalros og får mig til at grine. Harry har stået lidt i baggrunden og betragtet det hele med et tilfreds smil, men nu kommer han hen og lægger armene om livet på mig. Louis stikker hovedet ud fra køkkenet og kigger på os med smalle, undersøgende øjne.

”Okay, kortene på bordet, I to! Hvad er status?” spørger han udfordrende.

”Siden hvornår blev du til facebook?” spørger Niall henne fra sofaen med munden fuld af chips. Han bliver demonstrativt ignoreret.

”De sgu da kærester, Lou! Det kan enhver idiot jo se” griner Zayn og sender mig et flirtende blik. Jeg ruller med øjnene, men mærker også at jeg har savnet ham, også selvom han er den af drengene jeg er mindst tæt på. Han minder meget om mig og det har måske afskrækket mig lidt. Jeg lover mig selv at jeg vil arbejde på mit forhold til ham.

”Det ser ud til at din sjette sans svigter, Lou!” driller jeg og sætter mig ved siden af Niall i sofaen. Det er vel en indirekte måde at bekræfte Zayns påstand.

”Min sjette sans svigter aldrig!” fastslår Louis og trækker sig igen tilbage til køkkenet.

”Laver du ikke en sandwich til mig?” råber Niall efter ham.

”Lav den selv, Mini!” er Louis flabede svar. Niall ser irriteret mod køkkenet og sender mig et trist blik. Mini. Et svagt stik af savn efter Maritta rammer mig i hjertet. Hun ville have elsket det her, drengene, den lette atmosfære, drillerierne. Hun burde være her, sammen med mig. Min bedste veninde.

”De mobber mig bare fordi jeg er irer og lav. Det er ikke fair” han skyder underlæben lidt frem og jeg får lyst til at slå armene om ham. Jeg kan ikke stå for Niall, det kunne jeg heller ikke i Vegas. Han er bare for nuttet og… hans hundeansigt minder så meget om Freia, når der er noget hun gerne vil have. Måske er det en del af min svaghed for ham.

”Louis?” siger jeg sukkersødt. Han stikker hovedet ud igen og smiler til mig.

”Ja?”

”Lav en sandwich til Niall!” beordrer jeg strengt, men med et smil. Han rækker tunge og går igen.

”Vel vil jeg ej!” råber han ude fra køkkenet. Niall griner højt og skadefro og giver mig highfive og Harry glider ned i sofaen ved siden af mig.

”Har I ikke en koncert I skal gøre jer klar til?” spørger jeg efter et par minutters stilhed med kun tv’ets summen og lyden af Lou i køkkenet.

”Næh, det klarede vi i går… altså nogen af os” siger Zayn spydigt henvendt til Harry. Harry ignorerer ham bare og lægger armen om mig.

”Vil du med til koncerten?” spørger han stille, kun til mig, selvom den ekstreme stilhed fortæller mig at de andre lytter intenst med til vores samtale. Jeg tøver lidt og kaster et blik på min kuffert i gangen og de uvante omgivelser.

”Jeg tror… jeg tror jeg hellere vil blive her, hvis det er okay?” svarer jeg forsigtigt og et uenigt grynt lyder fra Niall. Harry sender ham et skarpt, irettesættende blik og smiler blidt til mig.

”Selvfølgelig love. Det forstår jeg godt” lover han mig og giver min skulder et klem. Louis kommer ind i stuen med en pakke dampende cupnudler og sætter sig i lænestolen.

”Hey, hvad blev der af min sandwich?” spørger Niall mut.

”Lav den selv!” svarer Louis bare skarpt. Jeg løfter et øjenbryn af ham og ser spørgende på Haz, der griner lavt.

”Han savner bare Eleanor, det er alt. Han bliver altid ulidelig når vi næsten når enden af touren” lover han og blinker til mig. Louis fnyser og spiser videre i tavshed.

”Hvem er Eleanor?” spørger jeg nysgerrigt. De ser alle forvirrede på mig og bryder så ud i latter.

”Du har virkelig været fanget på en øde ø det sidste år!” griner Zayn. De glemmer vist hele tiden at jeg ikke kender særlig meget til dem. Ud over at jeg kender dem. Deres personligheder, ikke deres historie.

”Nope. Helvedet. Mindst lige så isoleret, tro mig” jeg laver for første gang sjov med mit øgenavn til Vegas, kun fordi jeg kan. Jeg skal aldrig tilbage til det hul.

”Okay, opdatering på vej. Eller status, som Lou så elektronisk ville kalde det” driller Liam.

”Siger nørden. Lyder opdatering måske ikke mere som en computer?” kommenterer Louis spydigt, irriteret over at blive drillet. Han er den der driller mest, men når det går ud over ham er det vist en anden sag. Liam ruller bare med øjnene og blinker til mig. Jeg føler mig sært forbundet til Liam, han var ligesom den eneste der gjorde et forsøg for at forstå mig da de først mødte mig.

”Louis er kærester med Eleanor. Fantastisk pige, hun er floormodel for Hollister. Det ved du forhåbentligt hvad er?” driller han. Jeg nikker bare overbærende.

”Popstjerner siger mig ingenting, men mode, det fis kan jeg” svarer jeg selvsikkert. Der bliver helt stille.

”Hvad?”

”Fis?” siger Niall skeptisk og drillende.

”Liberty bander ikke” griner Harry og kysser mig på kinden, ”det er helt ufatteligt tiltrækkende”. Jeg rødmer let, ignorerer de andres latter og ser afventende på Liam.

”Zayn er kærester med Perrie. Hun er sanger i bandet Little Mix” fortsætter Liam. Jeg nikker kort. Det er klart at Zayn ikke er single, alt andet ville være totalt forkert. Han er simpelthen for… speciel. Eller rettere, han har en evne for at få en til at føle sig speciel, selv en sanger, der formegentlig er klar over at hun er smuk og noget særligt. De færreste må kunne stå for ham.

”Og, ja, jeg har så også en kæreste. Hun hedder Danielle. Hun er danser” smiler han og jeg ånder lettet op. Ikke model eller sanger, bare det lyder godt i mine øre. Som danser behøver man nødvendigvis ikke være ekstremt smuk, som man jo er nødt til for at være model og sanger i nutidens musikverden. Desuden er jeg selv danser, så hun kan umuligt... virke bedre end mig. 

”Jeg kan allerede godt lide din kæreste, Liam. Med alle de modeller og sangerinder ville jeg da miste selvværdet!” griner jeg nervøst. Harry smiler beroligende til mig og læner sig ned til mit øre.

”Du er langt smukkere end dem. End nogen anden, faktisk” jeg ruller opgivende med øjnene af ham og henvender mig til Niall.

”Hvad med dig, handsome? Har du ikke en kæreste? Hun må være verdens heldigste pige” smiler jeg og kan allerede forestille mig at jeg nok skal komme godt ud af det med hans kæreste. Han rødmer let.

”Det er jo det vi siger!” siger Zayn bestemt til Niall, der bare trækker undvigende på skuldrene.

”Jeg er ligesom… single” jeg prøver at skjule min overraskelse ved at smile skævt til ham.

”Jeg vil da gerne være din kæreste” smiler jeg og blinker til ham. Han lyser ligesom op, som om det er lige den reaktion han gerne vil have, men som han ikke forventede. Måske forventede han medlidenhed eller en lang tale om at han en dag finder den rette. Men min intuition siger mig at han helst ikke vil rode i det. Jeg begynder at få på fornemmelsen at han måske ikke har så godt selvværd. Totalt unødvendigt, Niall er en fantastisk fyr.

”Med glæde!” smiler han galant.

”Hey! Jeg deler ikke!” indvender Harry og trækker mig ind til sig. Jeg smiler undskyldende til Niall og han rækker overgivende hænderne i luften.

”Når man er oppe mod krøllerne vinder man aldrig” sukker han dramatisk og tager nogle chips.

”Blondiner er fantastiske mennesker” smiler jeg og blinker til ham. Han griner bare og rækker mig nogle chips, som han ellers har nægtet de andre. Jeg ser rundt på mine… venner. Niall med sit lyse strittende hår og berusende blå øjne. Han læner sig ligesom frem mod skærmen og tager med jævne mellemrum en chips fra den knitrende pose i hans skød. Liam har benene over kors og sidder med sin iPhone i hånden, mens hans fingre kører hen over skærmen. En gang i mellem tøver han og bider sig i underlæben for så at skrive videre. Nogle gange smiler han skævt til skærmen og hans skønhed og ydmyge charme er slående. Louis sidder med et kronisk smil på sine fine læber og roder med sine seler. Hans øjne stråler, når han griner af det der sker i tv’et. Zayn sidder roligt tilbagelænet i lænestolen. Hans øjne, selv når han ser tv, er passionerede og ufatteligt smukke og der er noget sørgmodigt og mystisk over hans smukke skikkelse. Den måde han let skiller læberne, får ham til at se både sårbar og stærk ud på en gang. Mit blik falder til sidst på Harry. Smukke Harry, kærlige Harry, min Harry. Han ser vildt rolig og afslappet ud, her i sin egen lejlighed. Hans lange øjenvipper rammer hans kinder når han griner og hans krop mod min skaber en knitrende varme mellem os. Han roder i sine krøller gang på gang, som om han ikke kan lade dem være og ser på mig med et afslappet smil, igen og igen, som om han skal være sikker på at jeg er her. Han rækker op for at rode i sine krøller da jeg griber hans hånd og sender ham et blidt smil.

”Dårlig vane” hvisker han. Jeg nikker bare og fletter mine fingre ind i hans. Han løfter vores hænder og trykker sine læber mod min håndryg, hvorefter han sender uret på væggen et hurtigt blik.

”Drenge, bilen er her om et kvarter. Jeg viser lige Liberty resten af lejligheden.”

 

Lejligheden er virkelig stor. Og ren. Og ordentlig. Og stilren. Det havde jeg virkelig ikke forventet. Det meste er holdt i lyse farver og mange af rummene er sparsomt møbleret, men med smukke malerier og fotografier på væggene og små lys her og der. I spisestuen er der panoramavinduer og det er der også i soveværelset. Soveværelset er holdt i jordfarver, smuk naturlig brun og lys beige. Sengen er enorm og på en måde kan jeg slet ikke vente på bare at smide mig i den og sove i omkring hundrede år. Jeg tager mine ord tilbage: 8 timers søvn er langt fra overvurderet. Langt fra.

”Hvad synes du?” Harry har, mens jeg har kæmpet mig rundt i lejligheden, bare stået og set på med et lille, skævt smil, men nu åbner han munden. Jeg kaster et sidste blik på de indbydende, tykke dyner og vender mig mod ham med et mistroisk blik.

”Okay, ud med sproget makker. Hvor meget betaler du for rengøring hver dag?” han griner højt med tindrende øjne.

”Meget. Da jeg sjældent er her, har jeg selvfølgelig rengøringsdame. Men når jeg endelig er her, gør jeg faktisk selv rent” jeg måber. Der er vist meget jeg ikke ved om ham. Han griner af mit befippede udtryk.

”Jeg kan godt lide at gøre rent. Det beroliger mig” forklarer han med et skuldertræk.

”Haz, kommer du?” råber Louis et sted i lejligheden. Bilen er kommet. Han sukker stille og lægger armene om livet på mig, mens han smiler sødt.

”Du skal ikke fjerne forbindingerne selv, det gør vi sammen når jeg kommer tilbage. Okay?” siger han stille og let. Jeg nikker kort. Han læner sig ned og kysser mig blidt, for så at trække sig væk og tage mig i hånden. Småløbende efter Harry kommer jeg ud i gangen hvor drengene lige er blevet færdige med at tage sko på. Jeg får sagt farvel og god koncert til dem alle og ender med at stå og glo på døren længe efter de er gået ud af den. Så vender jeg mig mod den enorme, tomme lejlighed med frygt i hjertet. Det hele er så stort. Så tomt. Tag dig sammen, True! Jeg ryster vredt på hovedet og går med bestemte skridt ind i stuen hvor fjernsynet stadig kører. Jeg har lige smidt mig i sofaen og skiftet til et madprogram da en lyd rammer mig hårdt og lige på. Insisterende, forventende, høj. Telefonen på kaffebordet ringer. Og jeg bliver overvældet af en slående frygt. Hvem ringer til Harrys hjemtelefon, oven i købet hans hjemtelefon i LA? Ingen. Det betyder at det her opkald er til mig. Langsomt nærmer jeg den vibrerende telefon og løfter røret. Det eneste der er at høre i den anden ende er et langsomt åndedræt og jeg tør ikke sige noget. Så åbner personen i den anden ende munden.

”Liberty?”

 

Ay guys. Vil bare sige tusind tak for den utrolige fantastiske støtte, der har gjort at denne historie nu ligger på anden-pladsen af mest populære denne måned. Ret godt klaret, I kan klappe jer selv på skulderen;) Tusind tak, I aner ikke hvor meget det betyder. Jeg ville blive ekstremt glad, hvis I gad tage jer tid til at trykke på den lille, grønne like-knap (og hvis du allerede har gjort det: TAK!) eller skrive en kommentar. Bare det at I følger med, gør det at skrive den her, det hele værd. Igen, tusind tak.

// Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...