Las Vegas Showgirl - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jun. 2012
  • Opdateret: 7 apr. 2013
  • Status: Færdig
Sekstenårige Liberty lever det liv alle ordinære mennesker finder så fjernt, men som de ved eksisterer: hun er showgirl i djævlenes by Las Vegas, stedet hvor løfter bliver brudt og penge bliver brugt. Men alle unge piger der havner i Las Vegas har en historie og Liberty kæmper for ikke at blive indhentet af fortiden der truer med at overhale hende. Og det kan betyde at hun havner i sit gamle liv, det liv hun flygtede fra. Indtil en ganske særlig person beslutter sig for at hjælpe englen ud af Helvedet.

**Læses på eget ansvar. Da det er et alvorligt emne jeg har taget fat på, vil der måske være nogle stødende scener og sprogbrug for meget sarte sjæle. Så er det sagt**

1163Likes
844Kommentarer
126162Visninger
AA

18. Gives you hell.

 

 

When you see my face, hope I gives you hell, hope I gives you hell!

When you walk my way, hope I gives you hell, hope I gives you hell.

If you find a man that’s worth a damn and threaths you well, then he’s a fool, you’re just as well.

Hope I gives you hell!

 

 

”Behøver du virkelig gå?” beklager Harry sig nede fra bunken af dyner og puder. Jeg kæmper mig på benene og retter febrilsk på mit hår.

”Ja! Jeg er allerede en halv time for sent på den. Jeg kan ikke fatte at vi faldt i søvn igen!” udbryder jeg anklagende og griber min striktrøje. Jeg smed den tidligere fordi det var så varmt.

”Hvorfor ser du på mig som om det er min skyld?” spørger Harry fornøjet. Jeg krænger blusen over hovedet og ser befippet på ham.

”Øhm…? Du sagde for helvede at du havde sat et vækkeur!” hvisler jeg koldt og behersker mig for ikke at råbe af ham. Han ser så rolig ud, han fatter ikke at det svarer til at han misser et lydtjek eller et eller andet latterligt. Mit arbejde virker måske ikke så vigtigt som hans, men det er altså sådan jeg tjener penge. Så kan mit job være nok så lavsigt. Harry løfter et øjenbryn og kæmper sig op på albuen.

”Uha, du er virkelig vred. Jeg fik dig til at bande. Det er vist en bedrift i sig selv. Sorry skat, jeg glemte det” han lyder oprigtigt undskyldende, men det ændrer ikke på faktummet at jeg er vildt meget for sent på den.

”Du skal ikke ’skatte’ mig!” mumler jeg mut og hiver mine gennemblødte sko på. Harry ler, sin søde, lydløse, hæse latter og rejser sig.

”Behøver du tage på arbejde?” hvisker han mens han ser mig dybt i øjnene og står helt tæt på mig. Varmen fra hans halvnøgne krop fletter sig rundt om mine lemmer og gør mig næsten åndeløs. Næsten.

Ja!”

”Jamen…!” han sukker frustreret og roder rundt i sine krøller, med et opgivende udtryk i det smukke øjne. Det er næsten før jeg tror han skal til at stampe i gulvet ligesom teenagerpigerne fra de der latterlige serier.

”Hvad?” spørger jeg opgivende på vej hen mod døren.

”Jeg har ikke lyst til at dele dig med nogen. Slet ikke med dem” hans stemme er helt lav, som om han er i tvivl om hvor vidt han bør fortælle mig det eller ej. Jeg stopper i en bevægelse og drejer langsomt rundt på hælene. Han står det med sit rodede hår og bider sig selv nervøst i underlæben, mens hans øjne virkelig udstråler en svag angst. Han er virkelig… kær. Han er kær. Jeg har vist aldrig mødt den slags fyr før. Årh, hans fortabte ansigtsudtryk giver mig nærmest dårlig samvittighed. Jeg går med faste skridt tilbage og trækker ham helt tæt ind til mig.

”Jeg er din, Haz. De andre betyder intet, det har kunder aldrig gjort. Altså indtil du trådte ind ad døren, selvfølgelig” smiler jeg drillende med armene om hans lidt sammenkrøbede skikkelse, ”men det er mit job, Harry. Jeg er nødt til at gå ud og være Showpigen, gøre mit arbejde. Jeg har intet valg. Men i aften kommer jeg tilbage og så er jeg bare Liberty. Din Liberty, okay? Det er du nødt til at acceptere” han strammer kort grebet om mig og trækker sig så tilbage. Med et mørkt ansigtsudtryk nikker han kort.

”Det forstår jeg godt. Men husk at du er min” smiler han drillende og kærtegner min kind med fingerspidserne.

”Og du er min Harry Styles. Det har du bare at huske!” griner jeg drillende og læner mig helt ind mod ham for at kysse ham. Det når at blive ret så intimt, ligesom første gang gør hans læbers perfekthed mod mine mig helt høj, før Harrys latter afbryder kysset. Jeg trækker mig overvældet tilbage og ser forvirret på ham.

”Havde du ikke travlt? Ikke at jeg har noget imod den drejning samtalen har taget, men…” siger han med et skævt smil. Jeg slår mig for panden.

”Shit!” gisper jeg.

”To gange på en dag. Du skal til at passe på søde” driller Harry. Jeg ruller med øjnene og kysser ham hurtigt.

”Vi ses i aften!” råber jeg over skulderen, mens jeg flyver ud af døren. Mens jeg løber ned af gangen falder sommerfuglene lidt efter lidt til ro i min mave. Hans effekt på mig er begyndt at blive vanedannende. Jeg begynder nærmest at opføre mig som en junkie, det skulle ikke undre mig om jeg snart begynder at få abstinenser når han ikke er her. En sætning fra en partysang dukker op i mit hoved og får mig til at smile skævt. Your love is my drug. Jep, jeg er helt sikkert afhængig. Jeg sådan en helsejunkie, kan man vel sige. Haha, jeg er bare skide sjov. Eller noget. I det mindste er jeg ikke Jessica. Hun er ikke en helsejunkie, hun er bare en junkie. Så hellere være… Harryman. Jeg rynker panden af min egen syge tankegang og sætter farten op, mens Harrys smukke øjne og nuttede smil tegner sig på min nethinde. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at have ham som en del af mit liv. Selvfølgelig skal vi til at tænke os om, hvis det her skal blive til noget. Jeg er stadig meget i tvivl om vi er ved at være seriøse. Jeg mener, vores forhold har indtil videre været ekstremt impulsivt. Hvad hvis det bare er en kort romance og så er det slut? Jeg kan slet ikke overskue det lige nu. Alt jeg ved er at jeg er en Las Vegas Showgirl. Og jeg passer ikke ind som Harry Styles, den kendte fyr fra England’s liv.

 

”Hvor fanden har du været?!” råber Maxi som det første da jeg flyver ind på omklædningsgangen. Jeg tager mig forpustet til siden og kæmper for at få vejret så jeg kan svare hende.

”Jeg sov over mig, undskyld” gisper jeg. maxi skal til at fortsætte, men tøver så og nikker. Jeg kan slippe væk med mere end jeg plejer. Jeg ville ønske de bare behandlede mig normalt, så jeg ikke bliver mindet om Marittas fravær hver gang de henvender sig til mig.

”Ja? Og hvor sov du over dig? Du var jo ikke på dit værelse” smiler Justine spydigt og lukker sin stilet. Jeg sender Jessica et bittert blik, som hun krymper sig under og vender mig mod Justine med et sukkersødt, hånligt smil. Folk kan mærke at noget er under optræk og vender sig mod os for at høre mit svar.

”I din kærestes seng. Jeg skulle hilse!” smiler jeg uskyldigt og går ned mod mit omklædningsrum mens der lyder spredt, diskret latter og overraskede, urolige gisp. Alle ved at Jay, Justines kæreste, er et svagt punkt, de færreste tør gøre grin med det. Hun er meget stolt af ham, han er maneger for en eller anden latterlig klub. Ikke noget stort, men han er Justines og ingen har før brugt ham imod hende. Men hun er ved at drive mig til vanvid og jeg har bare brug for at komme ud med nogen af mine aggressioner omkring hende. Hendes respektløse håndtering af Marris død var bare dråben. Nu er der fandme krig, bitch! Ja, det tænkte jeg lige. Skyd mig.

”Det kommer du til at fortryde, du sagde, din lille luder!” udbryder Justine bag mig.

”Ihh, hvor er jeg bange” mumler jeg og himler med øjnene. Et par piger ser det og kæmper for at dække over deres latteranfald med falske host. Jeg åbner døren til mit omklædningsrum og er halvt inde da en clutch rammer min skulder. Jeg vender mig langsomt mod Justine der står og ser rasende ud og griner højt og hånligt.

”Åh Justy, jeg bruger da ikke sidste års kollektion! Du må gerne beholde den, men tak for den generøse gave!” griner jeg og kaster tasken tilbage mod hende. Den lander for hendes fødder. Hun ser måbende på den og kaster så sit blik på mit store smil.

”Det her er ikke overstået!” hvisler hun. Jeg kaster kækt med håret og de andre holder vejret mens de venter på mit svar.

”Det sluttede før det begyndte. Har du aldrig lært ikke at tage de kampe du umuligt kan vinde?”

”Jeg vinder altid”

”Jaså? Det ser ellers ud til at du lige tabte en yderst skarp ordveksling. Måske er dit held vendt” smiler jeg og går ind i omklædningsrummet med hendes desperate blik i ryggen. Lyden af min dør der lukker gør det endeligt for alle: hun nåede ikke at svare igen. Jeg vandt. Denne gang. Jeg har lige erklæret åben krig mod Justine, den ondeste, mest udspekulerede og manipulerende af alle Showpigerne. Det kan kun ende med et blodbad. Men denne gang er jeg klar. Jeg har Maritta på min side.

 

Jeg fejder rundt i min smukke, gulvlange, sølvfarvede kjole som en dronning med fornyet selvtillid på kasinoet og flirter med enorm energi. Dog uden at røre så meget som en enkelt dråbe alkohol. Det er som om den slags ikke tiltaler mig længere. Det eneste rusmiddel jeg kan bruge til noget nu er Harry. En østrigsk fyr er i gang med at bruge sin opsparing i et spil roulette for at vinde for min skyld. Jeg læner mig op ad hans skulder mens jeg hepper på ham og lader min ånde kilde ham i øret. Jeg ved præcis hvordan man snor dem om min lillefinger. Han bliver så distraheret at han taber spillet og jeg spiller ærgerlig på hans vegne. Jack sender mig et anerkendende blik fra sin plads ved baren og skåler i sin cocktail. Jeg skåler med det glas appelsinjuice forklædt som en drink, jeg har i hånden og vi tager begge en slurk. Jeg er tilbage efter min pause og med større energi end før. Måske kommer det nye engagement fra det faktum at jeg håber på ikke at være i Vegas meget længere. Eftersøgningen er rykket til Nevada, det er et spørgsmål om tid før politiet regner ud at jeg kun kan være i den eneste by i Nevada hvor det er muligt for mig at tjene penge. Måske er det på tide at smutte videre. Det kommer sikkert til at foregå i ly af natten, Jack vil prøve at true mig til at blive, hvis jeg fortæller ham at jeg skrider. Harry vil sikkert gerne hjælpe mig til New York eller en anden storby langt væk. LA er næsten for tæt på, men jeg er åben for alle muligheder. Alt andet end trailerparken nær Phoenix. Jeg rykker videre til næste offer, mens jeg nærmest keder mig. Det er den samme tur hver gang. Det er ikke engang sjovt at se hvordan de langsomt overgiver sig, uden at kunne styre det selv, ligesom det var engang. Det går op for mig at glæden ved at være Showgirl døde sammen med Marri. Det forstærker bare lysten til at smutte og aldrig komme tilbage. Men i aften isdronningen er på banen, forhåbentlig for næsten sidste gang.

 

Pausen lugter svagt af tobaksrøg, alkohol og sved. Pigerne sidder i vindueskarmene og ryger, hænger ved barbordet eller sidder og snakker i små grupper.

”Liberty…?” lyder en svag stemme pludselig bag mig. Jeg vender mig mod Jessica. Hun har sorte poser under øjnene og hendes pupiller er stærkt udvidede. Jeg sukker mentalt og smiler anstrengt til hende.

”Hej Jess. Hvad så?” hun skraber ligesom med foden mod gulvet og ser meget nervøs ud.

”Jeg vil bare sige… undskyld. Jeg ville aldrig skabe det mellem dig og Justy, det lover jeg… men Liberty, jeg er afhængig. Jeg ved ikke… jeg har ikke råd til… det” hun holder inde og ser anspændt på mig for at se om jeg forstod hendes usammenhængende undskyldning. Det gjorde jeg desværre. Jeg sukker stille.

”Det er… okay, Jess. Jeg… altså, jeg ved ikke hvordan du har det, men jeg kan forestille mig at det er meget smertefuldt når du ikke… får dit fix eller sådan noget?” jeg er pludselig sat i en af de der situationer hvor dronningen af ord ikke aner hvad hun skal sige. Jessica smiler blegt og sukker så stille.

”Jo… det er det. Jeg vil gerne ud af det, men jeg har ikke styrken til selv at gøre det og… jeg har ikke råd til rehab, jeg tjener slet ikke så godt som jer andre. Jeg er bare en… Scenepige. Jeg bliver heller aldrig andet og det er okay. Det er bedre end så meget andet, men… du skal bare vide at det aldrig var min mening at gøre det her mod dig. Hvis det virkelig er en kendt fyr du er sammen med hver nat, så må han være noget specielt. Så er du heldig” siger hun forsigtigt. Jeg smiler skævt og tænker på hvem der venter mig på hotelværelset.

”Mmmm, ret heldig” smiler jeg. Hun nikker langsomt.

”Justine er en bitch” siger hun så. Jeg griner af hendes impulsive udbrud.

”Yes. Og endda en usikker, ucharmerende en af slagsen” griner jeg og blinker til hende. Jeg kalder kun Justine en bitch i mine tanker, man har vel principper, men det betyder vel ikke at jeg ikke må give andre ret i deres påstand, gør det? Jessicas åbne undskyldning har fået mig til at se helt anderledes på hende. Hun er ikke længere den irriterende, snerrende tøs der råber af mig om morgenen, når mit vækkeur vækker hende af hendes tømmermænds-søvn. Hun er en skræmt pige, der virkelig har det svært.

”Vil du virkelig gerne ud af dit… misbrug?” spørger jeg forsigtigt med en ide spirende bagerst i hovedet.

”Mere end noget andet” siger hun overbevisende. Jeg nikker en gang.

”Jeg fikser noget for dig. Men så skal du også love to ting” siger jeg langsomt og indtrængende.

”Hvad mener du?” spørger hun forvirret.

”For det første skal du love at når du forlader Vegas, kommer du aldrig tilbage” begynder jeg.

”Forlader Vegas? Hvad mener du?” hendes forvirring skinner klart igennem nu.

”For det andet skal du huske mig. Jeg har ikke lyst til at forlade dette sted uden at være husket af mindst en. Og da Marri ikke længere… er her, er du den udvalgte” jeg siger det stille. Jessica ser endnu mere forvirret på mig.

”Hvad snakker du om, Liberty?”

”Jeg bliver ikke i Vegas meget længere” betror jeg hende hemmelighedsfuldt, ”men det er der ingen der må vide. Endnu. Du forlader Las Vegas i morgen, hvis du altså lover de ting jeg lige bad dig om. Jeg får dig ind på rehab et sted i LA. Bare rolig, jeg skal nok betale for det. Og du vender aldrig tilbage til Las Vegas efter i morgen. Okay?” hun glipper forvirret med øjnene og ser skeptisk på mig.

”Virkelig?”

”Virkelig” hendes ansigt lyser op, som om noget indeni hende har løsnet sig.

”Jeg lover det. Jeg lover aldrig at vende tilbage til Vegas. Og jeg husker dig. Det ville jeg gøre alligevel” lover hun højtideligt. Jeg nikker en gang.

”Det har været et ret underholdende år, har det ikke? Jeg mener, med os to der deler værelse?” smiler jeg. Hun ler ubesværet.

”Jo! Jeg må indrømme at jeg næsten kommer til at savne at råbe af dig om morgenen” driller hun. Det håb jeg lige har givet hende gør hende nærmest høj. Jeg nikker en gang og omfavner hende så.

”Du skal nok klare dig, Jess” lover jeg stille.

”I lige måde… True” hun blinker til mig og ler af mit måbende, chokerede ansigtsudtryk.

”Jeg ser også nyheder, at du ved det!” griner hun. Jeg griner anstrengt med. Hvad hvis flere end Jess har lavet den kobling? Hvad kunne en som Justine ikke bruge den oplysning til? Måske skal jeg prise mig lykkelig for at Jess aldrig helt forrådte mig.

”Farvel, Jess. Held og lykke… med det hele” smiler jeg. Hun nikker, siger i lige måde og jeg vender mig for at gå.

”Hey Liberty? Vi ses i Helvedet” smiler hun kækt. Jeg griner.

”Det kan du bande på!”

 

”Jessica er afhængig. Jeg håber du har en ny Scenepige i kikkerten, for hun smutter på rehab i morgen” siger jeg skødesløst til Jack. Han sukker opgivende og tager et shot. Det er en uskrevet regel at alle afhængige Showgirls bliver smidt ud.

”Fantastisk. Hvem skal betale for rehab? Hun er flad” siger Jack irriteret. Jeg smiler bittert.

”Det skal jeg. Jeg har fået hende ind på et afvænningscenter i LA. Pengene er allerede overført og Hoston har sagt ja til at sætte hende på toget mod LA i morgen tidlig” jeg smiler skævt af min egen geniale planlægning. Jeg mener, JLO kunne ikke gøre det bedre, ikke engang i rollen som the weddingplanner, kunne hun? Det tror jeg ikke. Jack løfter et øjenbryn af mit initiativ.

”Og hvor har du de penge fra? Og hvornår fik du en konto? Du findes ikke, husker du nok” spørger han koldt. Jeg smiler bittert.

”Pengene er fra mit såkaldte ekstrajob. Du ved, det der indebar en nøgen mig og et hotelværelse?” siger jeg koldt. Min vrede ser ikke ud til at påvirke ham.

”Kontoen er under et andet navn. Jeg er ikke totalt retarderet” Harry var så rar at hjælpe mig med det, sidst han var her. Altså… før jeg bad ham skride. Så hvis det her kommer ud, har Harry Styles hjulpet en afhængig pige på afvænning. Det er uden tvivl godt for deres image.

”Jaså? Det er da storsindet af dig” Jack virker totalt ligegyldig og jeg lægger pludselig mærke til at jeg hader ham. Dybt og inderligt. Jeg skylder ham meget for dengang han hjalp mig, men den smerte han har påført mig lige siden vejer op for det. Jeg skylder ikke den selvretfærdige idiot noget som helst.

”Du er en kæmpe nar, det ved du godt, ikke Jack?” siger jeg med samme tonefald som kommenterede jeg vejret. Han ser bare apatisk på mig. Jeg trækker på skuldrene og himler med øjnene.

”Nå, jeg prøvede i det mindste. Det ser ud til at du er immun over for øjenåbnere” jeg drejer rundt på hælene og går mod kasinoet. Pausen er slut.

”Liberty?” jeg sukker irriteret og vender mig mod min ufølsomme manager.

”Ja?”

”Tak for komplimenten” jeg ruller med øjnene og går med faste skridt ud i kasinoet, hvor det første jeg ser er Justine der snakker indædt sammen med en mand i dyrt jakkesæt. Hvad har hun gang i? Hendes blik falder på mig og hun smiler spydigt, før hun gør manden opmærksom på mig ved at pege diskret. Han ser anerkendende på mig og nikker til Justine. Hendes tilfredse smil gør mig ekstremt bang, men det viser jeg ikke. Jeg ser bare falskt smilende på hende og går mod mit næste offer. Det her tegner ikke godt. Overhovedet.

 

Her er lidt dirty-talk til dem der savnede det xP Jeg kan desværre afsløre at det bliver den sidste omgang af det, i hvert fald i denne movella, så nyd det!:D Det er nemlig skrevet kun til jer;)

// Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...