Las Vegas Showgirl - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jun. 2012
  • Opdateret: 7 apr. 2013
  • Status: Færdig
Sekstenårige Liberty lever det liv alle ordinære mennesker finder så fjernt, men som de ved eksisterer: hun er showgirl i djævlenes by Las Vegas, stedet hvor løfter bliver brudt og penge bliver brugt. Men alle unge piger der havner i Las Vegas har en historie og Liberty kæmper for ikke at blive indhentet af fortiden der truer med at overhale hende. Og det kan betyde at hun havner i sit gamle liv, det liv hun flygtede fra. Indtil en ganske særlig person beslutter sig for at hjælpe englen ud af Helvedet.

**Læses på eget ansvar. Da det er et alvorligt emne jeg har taget fat på, vil der måske være nogle stødende scener og sprogbrug for meget sarte sjæle. Så er det sagt**

1163Likes
844Kommentarer
126501Visninger
AA

4. Fully alive.

 

Fully alive, more than most. Ready to smile and love life. Fully alive and she knows how to believe in futures.

 

”Jeg har … ondt i hovedet!” udbryder Maritta lidende og jeg griner af hende.

”Du burde holde igen med alkoholen, Marri!” driller jeg og sætter mig på en af plastiskstolene i Showroomet. Jack kommer ind, hektisk og stresset som altid.

”Maritta du er på Porten og VIPen i aften” instruerer han og kigger på clipboardet i hans hænder.

”Liberty, du har en fuld vagt som Lobbygirl” han skal til at gå videre da jeg stopper ham.

”Jack, vent lidt. Lobbygirl? Skal jeg gå rundt i kasinoet?” spørger jeg forvirret.

”Ja, du ved. Lange kjoler, fancy cocktails, flirts og den slags. Det kan du da godt klare, kan du ikke?” spørger han irriteret.

”Liberty, du er blevet Lobbygirl!” udbryder Maritta og klapper i hænderne. Jeg er virkelig glad for at hun kan glæde sig på mine vegne.

”Lucie har din kjole. Se så at komme af sted, tøser!” hvæser Jack og vi skynder os ned til omklædningsrummene. Der er crowded nede på gangen og det tager mig faktisk lidt tid at få mig kæmpet frem til mit omklædningsrum. På døren hænger min kjole. Maritta udbryder et beundrende suk og rør betaget ved det tynde, svævende knaldrøde stof (Link til kjole i kommentar!).

”Nøj, hvor er den flot!” hvisker hun og smiler trist til mig. Jeg sender hende et halvt skævt smil og går ind for at klæde om. Normalt sætter jeg mit hår vildt og uglet, men i dag skal jeg være eksklusiv og elegant. Derfor sætter jeg mit mørke hår i kontrollerede smukke og ikke mindst store slangekrøller, maler mine læber røde og lægger en smuk, mørk øjenmakeup. Jeg er endelig tilfreds og træder i et par sølvfarvede stiletter. På gangen venter Maritta i sin bodystocking og betragter mig beundrende.

”Du er rigtig smuk, Mini” smiler hun og kæmper for at skjule sin jalousi. Det sætter jeg pris på. I det samme kommer Justine svævende i, denne gang, en lang hvid gallakjole. Hun smiler spidst da hendes blik falder på min lange, elegante kjole der klart indikerer at jeg er lidt mere værd end jeg var i går.

”Du er altså blevet Lobbygirl?” hendes skeptiske tonefald gør mig aggressiv, men jeg viser det selvfølgelig ikke. Den glæde skal hun ikke have.

”Ja” svarer jeg kort og gør mine til at gå.

”For nu” siger hun med sit onde smil og går så hen til den lille klynge af selvretfærdige Lobbygirls der mener de er bedre end alle os andre.

”Den tøs er falskere end Alejandros high school forhold med piger” mumler jeg og retter på min kjole. Maritta fniser.

”Du er ikke så hellig som du udgiver dig for at være, ved du nok” griner hun. Normalt ville jeg svare igen, men hun har ret. Jeg er en Las Vegas pige, for pokker. Bare fordi jeg sjældent drikker og aldrig bander, i hvert fald ikke højt, så mener alle at jeg er en engel. Men hvis jeg var en engel ville jeg ikke være her. En engel havner sjældent i Helvedet.

 

”Liberty, du tager en tur mellem spillemaskinerne, okay?” instruerer Maxy, hende der ligesom holder styr på Lobbypigerne. Jeg nikker tavst, tager mit flirtende, men uopnåelige smil på og bevæger mig svævende ind mellem de zombieagtige spillere. Efter at have flirtet lidt med en ældre fyr, fanger en karakteristisk latter mine ører. Den er lys og faktisk ret sød. Jeg går rundt om et par spillemaskiner og så kan jeg se dem. Fem drenge står bøjet over en spillemaskine med koncentrerede blikke. De spiller pinball, en af dem styrer det, men det er selvfølgelig lidt svært når de andre bliver ved med at prøve at trykke på knapperne og råbe hvad han skal gøre og hvornår han skal trykke.

”Nu! Nu Lou!” råber en lyshåret dreng og prøver at trykke på knappen i højre side.

”Niall, er det dig eller mig der spiller?!” spørger drengen, der lige blev omtalt som ”Lou” og skubber til den lyshårede med albuen. Det var hans latter jeg hørte før, det kan jeg tydeligt høre på hans stemme. De ser unge ud. Under 21. Ergo, for unge til at være her. Jeg retter ryggen, løfter hagen og går tættere på. Drengen der spiller har nænsomt sat brunt hår og en stribet bluse på. Drengen med det lyse hår ser godt ud i en afslappet T-shirt og et par slidte jeans. En dreng med svage lysebrune krøller og et rart smil står og griner hovedrystende af de to andre. En sorthåret fyr hiver en pakke cigaretter op ad inderlommen og tager en i munden.

”Behøver du virkelig ryge herinde?” sukker fyren med de lysebrune krøller. Den sorthårede fyr smiler undskyldende og træder et par skridt væk fra gruppen for at skåne dem for røgen. På den måde afslører han den sidste person. En fyr med flotte mørke krøller og et charmerende, velkendt smil. Drengen fra butikken. Selvfølgelig, han og hans venner ville jo gamble. De opdager mig ikke så jeg lægger blidt min hånd på den spillende drengs skulder. Han stopper overrasket sit spil og vender sig mod mig. Et ding lyder og indikerer at han har tabt.

”Halløj smukke” griner han og de andre drenge ser forvirret på mig. Den sorthårede fyr virker mere fattet og lader sit smukke brune blik glide op og ned af min krop.

”Jeg mindes ikke at det var en af valgmulighederne tidligere” fyren med krøllerne hentyder til min kjole og smiler mystisk. Jeg griner bare perlende, min mest elegante latter og sender dem et irettesættende blik.

”Hvor gamle er I fem egentlig?” spørger jeg drillende, men stadig flirtende og træder et par skridt tilbage.

”Jeg er tyve” smiler den før spillende dreng med sød britisk accent, ”jeg hedder Louis” han blinker til mig og rækker hånden frem mod mig. Jeg husker hvad jeg har lært og tager den ikke. Han lader den langsomt falde ned langs siden igen.

”Jeg kan gætte mig til at I andre ikke er ældre. Det er meget sødt nu hvor I kommer fra England, men i USA må man først spille når man er 21” siger jeg og prøver at lyde som om det er en skam. Faktisk er det bare mit job.

”Det er noget andet med os” smiler drengen med cigaretten flirtende. Jeg løfter øjenbrynene.

”Ja? Regler gælder for alle” siger jeg bare og smiler ærgerligt til dem, ”I er desværre nødt til at gå, det er jeg ked af”. Drengen med det lysebrune hår træder forbi de andre og skal til at forklare mig noget da drengen med krøllerne bryder ind.

”Jaså. Siden hvornår er det lovligt at lade syttenårige arbejde i kasinoer?” siger han spidst, men det charmerende smil forlader ikke hans læber. Han tror jeg er sytten? Det er vel bedre end sandheden, I guess.

”Det her er Las Vegas, baby” svarer jeg bare og kaster med mit hår. Den lyshårede fyr betragter mig beundrende.

”Harry, hold nu op. Hør… hvad er dit navn?” spørger fyren med lysebrunt hår. Jeg tøver og svarer så.

”Jeg hedder Liberty.”

”Hej Liberty, jeg hedder Liam. Hør, vi har tilladelse til at være her. Du skal ikke lytte til de andre, de skal altid spille macho når de har fået noget at drikke. Vi har en skriftlig tilladelse lige… her” siger han og hiver et stykke papir op af lommen på sin fede jakke. Jeg læser det kort og sukker opgivende.

”One Direction? Burde jeg vide hvem I er?” spørger jeg og giver ham papiret tilbage. Liam smiler skævt.

”Vi er et britisk boyband. Vi spiller koncert her i Vegas om to dage” forklarer han. Niall, den lyshårede, hoster irriteret.

”Britisk-irsk om jeg må be’!” udbryder han fornærmet og Liam griner undskyldende.

”Harry sagde at en sød pige fortalte ham at Paris’ kasino var det bedste, så vi ville lige tjekke det” fortsætter Liam. Jeg ser på drengen med krøllerne der jo må være Harry.

”Sød? Javel ja” smiler jeg flirtende og falder tilbage i rollen som elegant, flirtende og uopnåelig babe. Harry griner drillende.

”Det var før hun prøvede at sparke os ud!” griner han.

”Nå, men I må nyde jeres… ehm spilleri, drenge” smiler jeg og skal til at gå. Jeg kan ikke se hvorfor jeg skal blive hængende, hvis de gerne må være her. De har vel nok i sig selv.

”Hey vent” siger Niall bag mig, ”vil du ikke hænge ud?” han har det sødeste smil, det må jeg indrømme.

”Jeg har desværre et arbejde at passe” siger jeg ærgerligt. I virkeligheden kan jeg ikke vente med at komme væk fra dem. Niall skyder underlæben lidt frem. Et sted i yderkanten af mit synsfelt tænder den sorthårede endnu en cigaret og det betyder et misbilligende blik fra Liam.

”Zayn, du lovede at stoppe!” hører jeg ham sige og skal til at fortsætte væk.

”Hvad er dit arbejde helt præcist?” spørger Harry irriterende nok. Hans selvfede attitude er begyndt at irritere mig grænseløst. Men hans spørgsmål rammer mig ligesom. Jeg brydes mig ikke om at sætte ord på hvad jeg laver, specielt ikke over for Harry der tilsyneladende dømte mig det øjeblik han hørte at jeg arbejder på et kasino. En bås er altid svær at kæmpe sig ud af. Så hvorfor skulle jeg prøve?

”Lige nu er mit arbejde at flirte med alle, få dumme fyre som jer til at købe mig fancy cocktails og overtale endnu dummere fyre til at prøve at vinde et spil for min skyld” svarer jeg koldt. Harry løfter øjenbrynene over min ligegyldige ærlighed og Liam ser ualmindeligt overrumplet ud.

”Gratis drinks og flirts. Tror du jeg kunne få et job her?” spørger Louis pludselig om og jeg kan ikke lade vær med at smile til ham. Zayn fniser lidt.

”Tja, kønsskifteoperationer er jo blevet mere og mere almindelige” smiler jeg eftertænksomt. Harry griner sit søde, lydløse grin.

”Damn Louis, så skal du jo til at skifte tilbage igen” siger han og jeg kan virkelig ikke holde mit grin tilbage. Ikke min sexede, perlende latter, men mit langt mindre sexede og attraktive grin. Harry løfter et enkelt øjenbryn, men kommenterer det ikke.

”Fint,” siger Zayn pludselig som om han har fået en abnormt god ide og gør tegn til en af bardrengene. Det viser sig at være Alejandro og de fem drenge er helt sikkert hans type, übergay som han jo er.

”Jeg vil gerne bede om…” Zayn ser vurderende på mig, ”en Cosmopolitan til den smukke dame, dér”. Han smiler stort og det samme gør Alejandro.

”Selvfølgelig hr.” smiler han og laver et ”oh-my-God-jeg-tror-jeg-dør-så-hotte-er-de”-tegn bag drengenes ryg før han sætter kursen mod baren. Jeg ryster grinende på hovedet og Niall sender mig et forvirret blik. Jeg blinker bare til ham og retter på den røde kjole.

”Hvad er næste punkt på listen?” spørger Liam smilende om. Jeg tænker mig lidt om.

”Vind et spil for min skyld” smiler jeg så. Louis rækker ligesom hånden op.

”Den klarer jeg!” siger han.

”Du melder dig altså frivilligt til at være den ’endnu dummere fyr’, Louis?” griner Harry. Louis smiler bare et meget karakteristisk roligt smil.

”Det tror jeg ikke. Du har allerede bevist hvor håbløs du er til de spil!” griner Niall, ”nej, den klarer jeg”. Han sætter bestemt kursen mod en af de maskiner hvor man hiver i et håndtag og hvis man er heldig får man lidt penge ud af det. Liam slår sig for panden.

”Fanger han ikke at man rent faktisk ikke kan vinde det spil?” griner Zayn. Liam ryster opgivende på hovedet.

”Jeg forklarer ham det og sørger for at han ikke bruger alle sine penge på den latterlige maskine” lover Liam.

”Hey, det her er faktisk mit hjem!” udbryder jeg falsk fornærmet. De stirrer alle på mig.

”Bor… bor du her?” spørger Louis overrasket.

”Ja? Jeg får gratis mad og tag over hovedet. Det her er faktisk også et luksushotel” forsvarer jeg mig selv og de mumler bekræftende. Liam går og Louis læner sig op af pinballmaskinen.

”Sidste punkt på listen?” smiler Zayn og skodder sin cigaret i et askebæger på det skrigorange bord ved hans side. Jeg ved ikke hvorfor de gør mig nervøs. Jeg føler mig næsten som den sekstenårige pige jeg burde være. I det samme kommer Alejadro med en bakke med min Cosmopolitan og en lille hvid seddel. Han rækker mig drinken og derefter papiret med et sigende blik. Jeg sukker, nipper til den sød-sure væske og kigger på det lille papir.

 

 

Sørg for at drengene hygger sig.

Du tager al den tid du behøver,

bare de er tilfredse. Du er en skat.

- Jack.

 

 Et lille suk undslipper mine læber, men jeg skynder mig at skjule det med et smil. Harry ser mistroisk på papiret i min hånd og før jeg når at reagere har han snuppet det og er i gang med at læse det. Et lille smil breder sig over hans ansigt og han giver mig papiret igen. Louis ser afventende på ham. Jeg giver ham bare mit bedste dræberblik.

”Du har vidst lige fået fri, hva’ Liberty?” smiler han charmerende. Jeg ler hånligt, bare for at ramme ham. Vreden bobler i min mave.

”Fri? Nej søde, min arbejdsdag blev lige syv gange hårdere!” udbryder jeg leende og tager en slurk af min cocktail. Harry prøver at skjule det sårede i sit ansigt med et overbærende blik og et sødt smil.

”Jeg kan godt være lidt af en mundfuld, det er rigtigt” siger han i et hemmelighedsfuldt tonefald og lader sine kolde fingerspidser glide langs mit blottede kraveben. Jeg må beherske mig for ikke at skælve under hans berøring. Zayns klukkende latter når igennem til mig.

”Jeg kan se at Harry allerede er i gang med det sidste punkt”. Jeg trækker vejret dybt og Harry smiler stort til mig.

”Flirt”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...