Las Vegas Showgirl - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jun. 2012
  • Opdateret: 7 apr. 2013
  • Status: Færdig
Sekstenårige Liberty lever det liv alle ordinære mennesker finder så fjernt, men som de ved eksisterer: hun er showgirl i djævlenes by Las Vegas, stedet hvor løfter bliver brudt og penge bliver brugt. Men alle unge piger der havner i Las Vegas har en historie og Liberty kæmper for ikke at blive indhentet af fortiden der truer med at overhale hende. Og det kan betyde at hun havner i sit gamle liv, det liv hun flygtede fra. Indtil en ganske særlig person beslutter sig for at hjælpe englen ud af Helvedet.

**Læses på eget ansvar. Da det er et alvorligt emne jeg har taget fat på, vil der måske være nogle stødende scener og sprogbrug for meget sarte sjæle. Så er det sagt**

1163Likes
844Kommentarer
126491Visninger
AA

25. A drop in the ocean.

 

 

A drop in the ocean, a change in the weather. I was praying that you and me might end up together.

It’s like wishing for rain as I stand in the dessert, but I’m holding you closer than most, cause you are my heaven.

 

 

Solen gennem ruden vækker mig. Åh. Selvfølgelig glemte jeg at trække gardinerne for, da jeg segnede om i går aftes. Det var hårdt at flyve fra Phoenix til LA kun få timer efter retssagen var overstået og det slog mig helt ud. Jeg gik i seng så snart jeg havde fået hevet mig ind af døren og ud af tøjet. Med høje støn får jeg kæmpet mig ud af sengen og ud i køkkenet hvor jeg laver en kop kaffe. Ude foran hoveddøren finder jeg dagens avis og sætter mig ved køkkenbordet for at læse den og drikke min kaffe med højt indhold af koffein. Man er vel amerikaner.

TRUE VINDER RETSSAG! STEDFAR ER EFTERLYST!

Tusind tak, America Today. Åh, sarkasme. Jeg smider irriteret avisen fra mig og drikker resten af min kaffe, mens jeg er fordybet i tanker. Jeg fik Roy til at kontakte retten og finde ud af hvornår det er muligt for mig at se Freia og de sagde at de ville arrangere det hurtigst muligt. Det betyder at jeg ikke kan tage til England lige med det samme. Jeg er så fordybet i mine tanker at jeg ikke hører døren gå op og nogen komme ind i lejligheden. Derfor undslipper et skrig mine læber da et par hænder lægger sig på mine skuldre. Alt min hjerne tænker er John. John er her!

”Jeg troede jeg havde forklaret dig vigtigheden af morgenmad” siger en velkendt stemme og jeg springer op.

”Harry!” halvskriger jeg og dasker til ham, mens mit hjerte ræser derudaf. Han griner og lægger armene om mit liv.

”Skat dog. Er du slet ikke glad for at se mig?” griner han og kysser mig på kinden. I takt med at chokket fortager sig bløder mit ansigt op i et smil.

”Selvfølgelig er jeg det, tosse!” griner jeg anstrengt og kysser ham på læberne. Haz må under ingen omstændigheder ikke vide noget om Johns lille besked til mig. han overreagerer bare. Harrys øjne glimter.

”Se det er den rigtige indstilling” han trykker igen sine læber mod mine. Efter et intens, langt kys trækker jeg mig smilende tilbage.

Hvad i alverden laver du her?” spørger jeg og han tager mine hænder.

”Tjo… efter dit opkald i går, tænkte jeg at jeg ville komme og fejre succesen sammen med dig. Du vandt, Lib. Du aner ikke hvor stolt jeg er af dig” jeg bliver nærmest rørt af hans ord.

”Altså, det var mest Roy, han er en fantastisk advokat” Harry smiler overbærende.

”Skat, Jane ringede i går. Hun sagde at du var helt fantastisk. Retten havde besluttet at udskyde sagen, men du overbeviste dem om det modsatte. Hun sagde at du stod op mod din mor. Hun sagde at du var vildt modig. Og tro mig, før i går var du ikke just inde i kridthuset hos kære Jane. Du gjorde det godt, lad vær med altid at være så ydmyg!” han lyder nærmest irettesættende og tvinger mig til at se på ham ved at løfte min hage med to fingre.

”Jeg har savnet dine øjne” hvisker han smilende. Jeg rødmer let og træder et par skridt tilbage. En sætning Maritta engang sagde popper op i mit hoved: bedre vil have dig. Ja, Harry er i sandhed ’bedre’. jeg forstår bare ikke hvorfor han vil have mig. Som om han har læst mine tanker lægger Harry armene om mig.

”Du savner Marri meget, gør du ikke?” spørger han stille. Jeg nikker efter et sekunds tøven. Han bider sig i underlæben.

”Ved du godt at hun er begravet her i LA, ikke? Hendes mor sagde at det ville betyde meget for hende, hvis hun blev begravet ved siden af en hvis person ved navn Javier. De lokale aviser skrev om det, jeg tjekkede det på nettet” forklarer han før jeg når at spørge. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Marittas lig blev hentet af politiet og de ville ikke fortælle hvor hun skulle begraves. Det var i hvert fald hvad Jack sagde. Nu jeg tænker over det, vidste han det sikkert godt. Han ønskede bare ikke at halvdelen af hans Showgirls og vagter skulle smutte til LA midt i det hele.

”Kan vi besøge hende?” hører jeg mig selv spørge. Harry kærtegner min kind og nikker alvorligt.

”Selvfølgelig.”

 

Jeg lægger buketten med lyserøde liljer op af den hård grå sten og tørrer arrigt den ene tåre der undslap væk. Maritta ville ikke ønske at jeg sidder og tuder ved hendes grav. Harry lægger det andet bundt, det hvide bundt liljer, ved gravstenen ved siden af og stirrer lidt på den. Javier Montez, elsket søn, bror og ven. Du er for evigt i vore hjerter. Jeg kan forestille mig Maritta stå ved hans grav, klædt i sort med et bundt liljer knuget i favnen. Mon hun vidste på det tidspunkt at hun kun halvandet år efter ville lægge i jorden ved siden af ham? Måske. Måske har Maritta hele tiden vidst at hun en dag ville ende med at gå i døden for sin evige kærlighed til Javier Montez. Måske har hun hele tiden vidst at hendes liv uden ham, var et halvt liv. Måske er hun lykkelig nu. Jeg håber det, jeg håber det af hele mit hjerte. Hun fortjener et godt efterliv i selskab med den hun elsker. Harry lægger sine hænder på mine skuldre og giver dem et klem, som for at udvise sin støtte. Lyden af skridt i gruset kommer nærmere og jeg kan høre at nogen stopper et sted ret tæt på os. Harry rømmer sig overrasket og jeg kigger op. En pige jeg aldrig havde troet jeg skulle se igen, står der med et bundt liljer i armene og et makeupfrit ansigt, iført en hættetrøje og et par jeans, noget jeg aldrig har set på hende før.

”Jeg vil… øhh… lade jer være lidt alene” siger Harry langsomt og går cirka ti meter længere ned af stien, men med blikket vendt vagtsomt i vores retning. Jeg glipper med øjnene, jeg kan ikke tro det jeg ser og rejser mig så langsomt. Erfaring har lært mig at jeg aldrig skal være i en svag position når denne pige er tæt på. Hun bider sig nervøst i underlæben.

”Hej… Liberty” siger hun med sin syngende stemme. Men den er anderledes. Den er hverken hadefuld, ondskabsfuld, flirtende eller nedladende. Den er bare… svag. Trist. Nervøs. Jeg må drømme.

”Justine?” siger jeg forvirret. Jo. Det er hende, selvom det er sat op i en hestehale bølger hendes lyse hår naturligt og hendes isblå karakteristiske øjne er de samme. Der er bare anderledes følelser i dem end jeg er vandt til.

”Jah… jeg troede allerede du var smuttet til England. Alejandro sagde at du ville flytte sammen med din kæreste så snart du havde vundet retssagen. Du vandt jo, jeg læste det i avisen” siger hun hakkende. Jeg lukker munden og blinker igen med øjnene.

”Jeg ville gerne lige se Marris grav. Desuden… jeg har nogle ting jeg skal have ordnet her, før jeg kan rejse. Hvad laver du her?” spørger jeg og min krop går i forsvar. Jeg husker hvad hun udsatte mig for. Jeg husker hvordan hun overtalte manden til at købe mig. Jeg husker hvad hun var skyld i. Uden at svare sætter hun sig på hug og lægger blomsterne mod Marittas gravsten. I et stykke tid sidder hun med blikket fastspændt på stenen. Så kigger hun igen op på mig og der er tårer i hendes øjne. Tårer i hende ellers altid hårde, kolde øjne. I hendes øjne ser jeg skam, fortrydelse, sorg og ordet undskyld.

”Jeg var så frygtelig mod hende. Mod dig. Jeg fortryder det mere end noget andet. Med dig har jeg i det mindste en chance for at sige undskyld. Men Maritta… hun vil aldrig få af vide hvor ked af det jeg er. For jeg er virkelig ked af det, Lib, det er jeg. jeg ved godt at du ikke vil tro mig, men jeg er nødt til at fortælle dig at jeg ikke vidste at ham manden… jeg anede ikke…” hun går i stå og rejser sig, mens hun tørrer tårerne væk.

”Undskyld” siger hun med rolig stemme og et fast blik i mit, ”du må virkelig undskylde alt jeg har gjort mod dig” hun vender sig mod gravstenen.

”Undskyld Marri” hvisker hun. Så lyner hun lynlåsen på sin trøje, kigger på mig kort og vender sig for at gå. Jeg tøver. Årh hvad pokker.

”Justy?” hun vender sig overrasket. Jeg tøver igen, men tager mig sammen.

”Hvad laver du i LA?”

”Jeg, ehm… jeg har sagt op. Og droppet Jay. Du satte noget i gang, da du skred. Jeg tror aldrig Jack har fået så mange opsigelser på en gang. Mange af os er taget af sted for at få et andet liv. Lotta, Alejandro, Hoston, Hayley og jeg er bare nogen af dem. Og flere vil komme efter os. Du beviste at det er muligt at få et andet liv. Du gav endda Jessica et andet liv. Hvem jeg også skylder en stor undskyldning, nu jeg tænker over det” siger hun eftertænksomt og begynder så at gå igen.

”Jeg forstår det ikke” ryger det ud af min mund.

”Hvad forstår du ikke?”

”Det her. Undskyldninger. Det er slet ikke… dig” hun smiler skævt.

”Det er det faktisk. Det er bare en mig du ikke kender. Vi har alle en historie, Liberty. Tror du ikke der er noget i min fortid, der gjorde mig til den jeg var da jeg arbejde på Paris? Præcis som der var med dig? Jeg gør mit bedste for at komme tilbage til den jeg var før, ligesom du gør. Jeg gør mit bedste for at komme videre. Jeg var en ufattelig bitch, det er den Justy du kender. Præcis ligesom apatiske, kedelige, men dygtige og følelsesløse Liberty er den Liberty jeg kender. Den pige er du ikke længere, er du?” det er helt sikkert et retorisk spørgsmål. Vi kender begge svaret. Jeg kan kun gisne om hvad der har gjort Justine til den person hun var i Vegas. Jeg har ærlig talt ikke lyst til at vide det, jeg kan forestille mig at hendes historie minder meget om min.

”I hvert fald, du kender mit navn, ikke min historie. Lad vær med at begå de samme fejl som mig. Lad vær med at dømme folk på den brøkdel du har set af dem. Det vil skabe dig mange fjender, hvis du gør. Tro mig, det ved jeg om nogen” jeg har svært ved at finde ordene, svært ved at finde den rigtige reaktion.

”Jeg tilgiver dig, hvis du tilgiver mig” siger jeg så. Hun smiler.

”Hvad skulle jeg tilgive dig for?”

”Jeg var ikke den sødeste mod dig” hun nikker eftertænksomt.

”Du er tilgivet”

”Det er du også” hun smiler skævt og jeg smiler igen. Det her havde jeg aldrig forventet.

”Held og lykke, Liberty. Jeg håber du lykkes med dit nye liv” jeg nikker

”I lige måde Justine. Vi ses sikkert på et tidspunkt” jeg har set Justine blive til en prik i horisonten før Harry kommer hen  og lægger hænderne på mine hofter.

”Er du okay?” jeg nikker.

”Det var endnu en” siger jeg stille og smiler for mig selv.

”Endnu en hvad?”

”Endnu en løs tråd, jeg skulle have fundet enden på. Det ser ud til at jeg snart er klar til at forlade det her liv.”

 

”Du er virkelig god til at lave mad” griner jeg og kaster den sidste skorpe ned på pizzabakken. I skraldespanden ligger Harrys forsøg på at lave spagetti med kødsovs, så vi endte med bare at bestille pizza.

”Jeg ved det. Den er hjemmebragt og det hele” griner han og læner sig veltilfreds tilbage i sofaen. Hans MacBook siger en sjov lyd og han trykker smilende på en knap. På skærmen dukker Niall og Zayn op med store smil.

”Heeej, turtelduer!” griner Niall og Zayn ruller med øjnene.

”Hey guys. Sup’?” smiler jeg bare for at irritere Zayn. Han fnyser og jeg fryder mig.

”Jeg har sagt at det hedder Vas Happenin, tåbe” retter han, men bliver ignoreret.

”Hvornår kommer I til England?” spørger Niall ivrigt. Jeg ser spørgende på Harry.

”Så snart som muligt. Vi har lige et par ting vi skal have ordnet” svarer han med øjnene på mig. jeg nikker bekræftende.

”Hvad laver I ellers derhjemme?” spørger Harry hverdagsagtigt.

”Du mener, efter det lykkedes mig at overbevise min kæreste om at Liberty er din Showgirl og ikke min?” spørger Zayn spydigt. Jeg lægger en hånd på mit hjerte.

”Auch. Den gjorde ondt” siger jeg smilende og han smiler igen.

”Ikke så meget. Slapper af. Simon…” han kaster et blik på mig og forklarer, ”Simon Cowel, vores, ehm… grundlægger hvis man kan kalde det, snakker allerede om at vi skal tilbage i studiet i næste måned. Så det gælder om at få slappet af mens man kan” siger han lidende.

”Hvor er de andre?” spørger Harry efter at have set en smule bekymret ud.

”Liam er sammen med sin far og Louis er til skolekomedie på sine søstres skole. Fizzy er med i skolestykket og han lovede at komme. Det sidste medlem, ved vi ikke meget om. Han har et problem med at melde ud hvor han tager hen” Niall ser spydigt på Harry og jeg griner. Han trækker på skuldrene.

”Jeg sagde det til Lou som lovet” forsvarer han sig selv. Zayn ruller med øjnene.

”Lou, nårh ja selvfølgelig, du sagde det til Lou. Hvad er vi andre? Havregrød?” spørger han koldt. Jeg kan ikke holde min latter inde.

”Jeg lovede jeg ville sige det til Louis, hvis jeg skred uventet igen” fastholder Harry stædigt. Niall ser koldt på ham og sender mig et indforstået blik.

”Louis, huh. Skat, tro mig når jeg siger at de to har et forhold. Du får konkurrence på den front, de er som et gammelt ægtepar!” fnyser han og jeg griner højt. Harry og Louis er faktisk lidt sådan, bare den måde de talte sammen da Harry forsvandt uden at sige det til nogen. Harry ser fornærmet på ham.

”Jeg har sagt at vi er trætte af de der bøsse-jokes! Det er ikke sjovt længere!” udbryder han irriteret. Niall griner bare.

”Hvis I holder op med at opføre jer som et kærestepar skal jeg nok holde op” griner han. Harry skal til at protestere, så jeg skynder mig at kysse ham. Han bløder lidt op og jeg griner videre med Niall.

”Årh, hvad. Små hjerner, små fornøjelser” sukker han og vender med øjnene. Zayn griner sammentykkende.

”Det er ikke sådan jeg har hørt den” smiler jeg med et frækt blik. Harry og Zayn ser på mig et øjeblik og bryder så ud i høj latter.

”Den havde jeg sgu ikke set komme fra dig, Lib!” griner Zayn. Niall ser totalt forvirret ud.

”Hvad?” spørger han forvirret. Jeg griner af ham og Zayn prøver at forklare.

”Kom nu, Niall. Hun mener, små du-ved, små fornøjelser. Du ødelægger joken ved at skulle have den forklaret!” griner Zayn anklagende. Niall ser stadig forvirret ud.

”Små hvad?!” spørger han irriteret over ikke at forstå og vores latter dør langsomt ud. Harry ser alvorligt på Niall.

”Han ved det virkelig ikke” siger han, med et slet skjult smil. Zayn ser lidt på Niall.

”Det er fordi han ikke har en” fastslår han så. Nialls forvirrede ansigtsudtryk er hylende grinagtigt. Harry nikker enigt.

”Jeg har altid vidst det. Det var tydeligt fra starten” smiler han og vi griner alle. Niall ryster på hovedet og spiser såret en kyllingevinge fra en spand foran sig.

”I er dumme” siger han trist og fokuserer på tv’et der kører foran dem. Jeg nikker og ser irettesættende på de to andre.

”I er ikke særlig søde ved staklen” siger jeg anklagende. Harry trækker på skuldrene.

”Ingen stopper dig fra at forklare det for ham”

 

Jeg tager T-shirten på og kaster et blik i spejlet, før jeg tager elastikken ud af mit hår og kører fingrene gennem det for at få det til at se nogenlunde ud. Inde i soveværelset venter Harry. Han står ved vinduet og kigger ud på trafikken i LA’s overbefolkede gader. Jeg lægger armene om ham bagfra og kysser hans skulder blidt. Han trækker gardinerne for og vender sig smilende mod mig.

”Det er godt at være tilbage sammen med dig” hvisker han og løfter mig op. Jeg lægger benene om livet på ham og kysser ham passioneret. Han kysser mig ned af halsen, helt ned til hvor min T-shirt starter. Jeg ved ikke hvorfor jeg gør det. Jeg ved ikke hvordan jeg gør det eller hvad der slår mig mens det sker. I hvert fald kravler jeg ud af hans greb og skubber ham ned på sengen, hvor jeg kravler ind over ham, mens jeg kysser hans bare overkrop, helt op til hans læber. Hans hænder lægger sig på mine hofter og jeg falder ned over ham. Så går jeg i baglås og glider ned ved siden af ham. Han ser spørgende på mig og tager min hånd. Jeg trækker vejret roligt gennem munden.

”Jeg er… bange” får jeg sagt og kigger væk. Bange. Jeg er altid bange. Det æder mig op.

”Det ved jeg elskede. Lad mig fjerne den frygt” hvisker han. Mit hjerte slår lidt hurtigere da han blidt trykker sine bløde læber mod mine og lader sine fingre kærtegne min mave. Jeg ved ikke hvad det sætter i gang. Jeg aner ikke hvordan han gør det. Måske er det bare fordi det er ham. Måske er det fordi… jeg vil have ham. Ham og ingen anden, med alt hvad det indebærer. Da han igen kysser mig ned af halsen mærker jeg det. Jeg har aldrig været mere klar, mere blottet. Jeg har aldrig vist et andet menneske denne del af mig selv. Sammen med Harry er jeg ikke bare en pige: jeg er en kvinde. En begæret kvinde. Han læner sig frem for igen at kysse mig på læberne, men det er anderledes end de andre gange han har kysset mig. Der ligger en speciel sult bag hans spillende tunge der glider langs mine læbers linjer. Et begær der nærmest eksploderer i sødme og lyst. Alle ord der kører rundt inde i mit hoved og truer med at komme ud, forsvinder som om han spiser dem af min tunge for at gøre mig mere rolig. Mindre bange. I det øjeblik jeg lader min T-shirt glide over mit hoved, ved jeg at jeg er klar. Jeg er klar til for første gang at gøre dette af kærlighed. For første gang skal dette hverken være et job, en pligt, smerte eller mishandlende. Det skal være magisk. Smukt. Harry har vist mig at kærlighed og begær sagtens kan forenes. Jeg vil have det her. Jeg vil give mig selv fuldstændig hen til den nydelse og kærlighed han kan give mig. Jeg er ophidset, faktisk er det som om jeg har behov for det her. Jeg har behov for det her med ham. Harry betragter mig nærmest sultent og kysser mig blidt på halsen. Han er klar til at lade vores forhold blive mere, lade os smelte sammen. Jeg søger ind og kan mærke det: jeg er parat, mere end parat: jeg vil have ham nu. Før jeg brænder op.

 

 

Heaven doesn’t seem far away anymore.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...