ulve blod (færdig)

Katja mistede sine forældre i en bilulykke da hun var spæd. Hendes tante blev som en mor for hende. Men da Katja og hendes tante flytter ind i et gods de har arvet, begynder der at ske mærkelige ting for Katja. Hvad ville du gøre hvis du fandt ud af at dine forældre ikke døde i en bilulykke, men på grund af hvad de var og hvad du måske er.

56Likes
95Kommentarer
7523Visninger
AA

2. smerten

Det var morgen og solen skinnede ind bag gardinet. Jeg pakkede mig ind i et tæppe og stod op. Det var en dejlig morgen. Jeg åbnede glasdørene der førte ud til min personlige altan. Der var udsigt til vores indkørsel. Fuglene sang, der var en dejlig varm sommerbrise og en masse behagelige dufte. Der var så fredeligt herude. Måske blev det alligevel ikke være så slemt at skulle bo her.

Jeg gik ind igen og klædte om til et par almindelige shorts og en T-shirt. Jeg førte en børste igennem mit lange brune hår et par gange og det var det. Min tante var i gang med at lave morgenmad, skønt hun ikke er den bedste kok. "Godmorgen Katja, glæder du dig til din første skoledag på den nye skole?".

Hun satte en tallerken med et spejlæg og et stykke toastbrød over til mig. Spejlægget var okay, men toastbrødet var fuldstændig sort. "Jeg fatter ikke hvordan du kan brænde et stykke toastbrød på"

"Jeg skulle være sikker på det havde fået nok", sagde hun og klappede mig på hovedet samtidig med at hun smilede.

Jeg droppede morgenmaden og smuttede ud til bilen. Indkørslen er rimelig lang, Det er en allé, hvor grenene hænger ud over vejen. Det er så smukt. På den ene side af den er der en stor skov og på den anden en åben græsmark. Jeg følte at der var nogen der holdt øje med mig, jeg kiggede ind i skoven, men der var ingen ting at se. Skoven var mørk og dunkel. Jeg syntes jeg så nogle skikkelser. Jeg satte farten op speederen i bund, der stod støvskyer op på begge sider af bilen. Jeg nåede ud på vejen og satte farten ned, men jeg kiggede ikke tilbage.

Skolen var vildt stor. Der stod teenagere overalt, især ved deres egne biler, de grinede, snakkede og lavede sjov med hinanden. Det virkede så normalt, men jeg havde alligevel håbet der var lidt færre personer på parkerings pladsen der kunne se mig ankomme. Jeg kunne selv huske fra min gamle skole at det altid var spændende når en ny elev kom til skolen. Var det en der var værd at snakke om? Var det værd at føle sig truet i forhold til ens status? Hvilken gruppe hørte personen til?

 

Jeg parkerede så langt fra alle andre som overhovedet muligt. Det vil sige i skyggen af et træ. Jeg sad lidt og ventede i bilen inden jeg steg ud. Det så ikke ud til folk havde bemærket mig. Jeg skyndte mig så hurtigt jeg kunne op af trapperne, det gik så fint jeg skulle bare lige hive ned i håndtaget. "Hej" lød en overfrisk piget stemme. Jeg vendte mig om. Der stod en pige med hundrede procent pink tøj  på lårkort nederdel højhælede pink støvler og en pelsvest udover sin glimmer pink top. Hun havde helt lyst hår og sminke i hele krydderen. 

 

"Hej" kom det fra mig.

 

"Du må være hende den nye der skulle starte i dag. Katja ikke?

 

Jeg nikkede "Nu skal jeg vise dig rundt" Hun hev afsted med mig. "Jeg skal faktisk hen på kontoret og have fat i mit skema". Jeg stoppede og hev min arm til mig igen. "Okay så går vi derhen, og jeg heder forresten Achley".

 

Vi gik hen til kontoret og jeg fik mit skema udleveret. Første time var historie. Jeg sagde farvel til Achley hun lovede mig at vi skulle spise sammen til frokost siden vi ikke skulle have nogle timer resten af dagen. Jeg gik ind i klasseværelset der var stort set fyldt op. På mit skema stod der jeg skulle have hr. Finkel.

 

En venligudseende mand kom hen til mig. "Du må være Katja. Jeg er Hr. Finkel velkommen til skolen håber du finder dig godt til rette. Du kan sætte dig bag Jason". Han pegede på en utrolig flot fyr med bred brystkasse sort hår og muskler i overarmene. Jeg fangede hans blik. Jeg var lige ved at skrige i et øjeblik syntes jeg de mindede om..... Nej nu må jeg stoppe selvfølgelig var de ikke de øjne. Jeg satte mig ned på min plads. Og lyttede til hvad Hr. Finkel sagde, men det var svært jeg havde fået sådan en frygtelig hovedpine lige siden jeg trådte ind i klasse lokalet. Jeg prøvede at slå det hen og kiggede ned i bordet mens jeg prøvede at slappe af. Men jeg fik den følelse af at der var en der betragtede mig, jeg kiggede op mine øjne mødte Jason i det øjeblik jeg kiggede ind i hans øjne var det som om jeg genkendte ham og samtidig med at mit hoved sprang i luften. Jeg faldt næsten om af den smerte fra mit hoved. Jeg rejste mig op og kom til at vælte stolen.

 

"Hr. Finkel jeg.... Ahr" jeg tog mig til hovedet "jeg har det ikke så godt jeg bliver nød til at tage hjem". Jeg gik op til kateteret, Hr. Finkel kiggede på mig og gav mig en seddel. Jeg stormede ud af døren. Det gjorde så ondt mit syn begyndte at blive sløret og min krop begyndte at ryste. Jeg nåede parkeringspladsen Jeg syntes jeg så en skikkelse der fulgte efter mig men jeg var ikke sikker.

 

Jeg satte mig ind i bilen og skyndte mig ud på vejen jeg havde det som om jeg blev forfulgt, men jeg kunne ikke se noget i bakspejlet. Mit syn blev rigtig sløret nu, men i stedet for at sætte farten ned trykkede jeg speederen i bund. Vejen var så sløret nu, men jeg kunne skimte lyset der viste min indkørsels start. Jeg ræsede ned af den så hurtigt jeg kunne. Min krop begyndte at ryste det føltes som om den var ved at falde fra hinanden. Jeg stoppede bilen og kiggede ud af det bagerste vindue jeg så helt sikkert et eller andet stort hoppe over vejen. Jeg løb ind i huset og ud i køkkenet. Jeg lyttede. Døren blev åbnet og lukket.

 

Jeg tog det der var nærmest hvilket var en ske, ikke den største hjælp jeg stillede mig lige ved siden af den åbne skydedør der ud til entreen. Det lød som poter der kom nærmere og nærmere jeg løftede skeen og… Vuf sagde den jeg sprang tilbage det var den grimmeste hund jeg nogensinde havde set. Min moster kom gående ind i køkkenet
"Hvad sker der?" hun kiggede på mig og så på den grimme hund der stod over for mig.

 

"Jeg ser du har mødt Hr. Bimlegøj."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...