ulve blod (færdig)

Katja mistede sine forældre i en bilulykke da hun var spæd. Hendes tante blev som en mor for hende. Men da Katja og hendes tante flytter ind i et gods de har arvet, begynder der at ske mærkelige ting for Katja. Hvad ville du gøre hvis du fandt ud af at dine forældre ikke døde i en bilulykke, men på grund af hvad de var og hvad du måske er.

58Likes
94Kommentarer
7778Visninger
AA

7. Sanheden

Jeg stod i køkkenet og skrællede kartofler. Min tante stod over for mig og var igang med at lave marinade til nogle bøffer vi skulle have. Jeg havde givet hende en streng liste over hvordanman gjorde for jeg ved lige meget hvad vil hun på en eller anden måde få brændt de bøffer på, selvom det er mig det skal varme dem.

Hun smilede til mig, vi skulle have gæster og jeg vidste ikke hvem det var, det gad hun ikke fortælle mig.

"Er det her ikke hyggeligt, det er så lang tid siden vi har lavet noget sammen" Hun smilede et varmt smil, jeg nikkede smilede tilbage.

"Jo det er dejligt," Hun tog et eller andet kryderi fra skabet og puttede det i marinaden.

"Hov nu kommer de snart" hun kiggede på uret, "jeg skynder mig lige at skifte tøj." Hun smuttede ud af køkkenet.

Jeg havde alerede skiftet tøj, tante havde været ude og shoppe og hun syntes absolut jeg skulle have en hvid sød kjole på som var knælang og et par høje hæle, skønt jeg aldrig går i kjoler eller med hæle, og så ville hun da også lige lege stilist så mit hår havde nogle fine bløde krøller og jeg havde fået en smule pudder i hovedet og lidt mascara. Hun havde sagt at jeg enlig ikke behøvede det da jeg havde arvet min mors naturlige skønhed. Det fik mig til at rødme.

Et irriterende "Vuf" fik stoppet min tankegang. "Hold nu mund Bimle, det er ikke min skyld du er så grim." Det lille grimme misfoster kiggede gnavent på mig og begyndte at gø nonstop.

"Okay jeg trækker min fornærmelse tilbage, hvis du bare holder mund nu." Han blev ved med at gø.

"Så er det nok hund,  jeg er alfaen i det her hus ikke dig."  Jeg gennemborede det lille kræ med mit blik. Han gøede højere denne her gang. "Jeg tror ikke du har lagt mærke til at det er mig der holder en morderisk kniv i hånden og ikke dig" Jeg holdt kniven op for at vise ham den. Han gik et skridt tilbage, men blev ved med at gø.

"Okay så er det nok." Jeg hamrede kniven ned i træpladen. Så den blev stående oppe. "Hr. Bimlegøj jeg håbede, vi ikke behøvede at have den her snak." Jeg stilte mig ned på alle fire over for ham, han knorede af mig og jeg lod mine øjne blive gule og vidste mine hjørne tænder. Hr. Bimlegøj trådte et skridt tilbage og pev.

"Jeg sagde til dig jeg ikke ønskede at have denne samtale," han gik sin vej, jeg vidste jeg enlig havde vundet, det føltes godt at have vundet over det lille kræ, han ville ikke signere mig frem over.

Det ringede på døren. "Tante gæsterne er her." Råbte jeg op af trappen. "Det er fint, bare open jeg er der om et øjeblik."

Jeg åbnede døren, jeg var ved at tabe hovedet. "Hvad laver i her?" Spurgte jeg, udenfor stod Jason, Ty og Phil.

"Det er da også dejligt at se dig Katja" sagde Phil og smilede. Jeg sendte ham onde øjne. "Rolig smukke din tante inviterede os" sagde Ty.Jeg kiggede uforstående på dem, hvorfor gjorde hun nu det og hvorfor fortalte de mig ikke noget?

"Hej drenge, det var dejligt at se i kunne komme" min tante stod ved min side. Jeg prøvede at sende hende spørgende øjne, men hun ignorerede det. "Kom indenfor" de gik ind lige forbi mig. 

Mine tanker kørte rundt i hovedet på mig, hvorfor inviterede hun dem? Ved hun noget? De gik ud på terassen det var der vi havde dækket op, jeg gik ud i køkkenet og tog maden med ud på bordet. Vi satte os, der opstod en pinlig tavshed, min moster sad bare og smilede.

"Okay hvad sker der tante." jeg kiggede hende ind i øjnene for at se om jeg kunne finde noget, men det var som om der var sat en mur, det føltes underligt min tante plejer ellers altid at kunne læses som en open bog det her må være virkelig alvorligt.

"Jeg tænkte bare på hvorfor i ikke fortæller mig noget, jeg kan hjælpe at i ved det" hun kiggede surt på mig.

Så kom jeg til tænke på det, min mor var jo hendes søster, på en måde, fordi min tante var adopteret derfor havde hun ikke genet, men hun måtte jo vide det de var jo søstre. Hvor føler jeg mig dum lige nu, min tante har hele tiden vidst det hun ventede bare på jeg fortalte det, nu tror hun sikkert jeg ikke stoler på hende.

" Undskyld tante, jeg har haft så meget at tænke på på det seneste, så jeg har bare syntes det her var lætest." Jeg kiggede skamfuldt ned i bordet. "Det gør ikke noget søde, men fra nu af vil jeg godt opdateres om hvad der foregår i dit liv." Hun kiggede på mig og smilede, men hun sendte også drengene et blik der tydeligt sagde at sådan var det bare.

"Når nu hvor vi har fået det på plads så lad os spise jeg er ved at dø af sult." Vi tog os af retterne vi snakkede og grinede. Sådan gik det meste af aftenen, i fik fortalt alt om hvordan jeg var anderledes end de andre og hvad min opgave var endtil videre. Hun havde kigget på mig med stolthed da vi fortalte at jeg var alfa over alle. Da aftenen var slut var det ved at være ret sent, skønt at vide de gad blive så længe, i selskab med mig og min tante.

Jeg fulgte drengene til døren imens min tante tog af bordet. "Dejlig aften smukke" sagde Phil og blinkede, jeg gav ham en albue i siden og han begyndte at le. "Vi ses Katja" sagde Ty og kramede mig let.

Jason sendte dem væk, og de løb over mod skoven. Han vendte sig mod mig. Mit hjerte begyndte et slå hurtigere, han ville snakke med mig på ene hånd!

"Katja i morgen skal du på din første opgave, der er blevet opsnuset en ensom ulv i nogle bjerge cirka to timer herfra." Jeg blev en smule skuffet over de bare var det. "Okay lyder godt" sagde jeg, men det føltes som om der var noget der blev slukket i mig igen.

" Jeg henter dig i morgen kl. 7"

"Okay vi ses" Sagde jeg og smilede, han gav mig et forvel kram, og smuttede med de andre ind i mørket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...