ulve blod (færdig)

Katja mistede sine forældre i en bilulykke da hun var spæd. Hendes tante blev som en mor for hende. Men da Katja og hendes tante flytter ind i et gods de har arvet, begynder der at ske mærkelige ting for Katja. Hvad ville du gøre hvis du fandt ud af at dine forældre ikke døde i en bilulykke, men på grund af hvad de var og hvad du måske er.

55Likes
95Kommentarer
7259Visninger
AA

11. Fødselsdag

Jeg lå i min seng og kiggede lige op i loftet, som jeg havde gjort de sidste to uger. Jeg havde fået opdateringen fra vampyr reden. Jeg fik kontaktet rådet eller Ty gjorde han havde sat dem ind i situationen. Og da de havde samlet en stører flok vareulve, stormede de reden. Opdateringen lød på der var intet ikke engang et spor efter dem, kun lugten. Jeg vidste de havde lagt strej under intet, for at give mig et fingerpeg på at de ikke havde fundet Jason, død eller i live.

Den ensomme ulv Jason og jeg havde redet var blevet hos os, han var ret ung kun femten. Min tante havde kontaktet hans forældre, det eneste hun fik ud af det var et raserianfald. Jeg havde hørt hende råbe, de havde sagt deres søn var død, og det eneste der var tilbage af ham var et monster. Hun var blevet så sur, og havde sagt de var sindssyge og alle mulige andre grimme ting, før hun havde lagt røret på.

Drengen som hed Daniel, fortalte at han var adopteret og de aldrig rigtig havde elsket ham. Han var blevet som en lillebror for mig, det var som om vi havde kendt hinanden hele livet, min tante var også begyndt at behandle ham som sin søn, på samme måde som hun behandlede mig som sin datter.

De plejede at komme op og trøste mig, eller bare være der for mig når jeg havde brug for det. Når jeg om natten fik mareridt og kaldte på Jason plejede Daniel at komme ind og berolige mig, han var virkelig min lillebror.

Det bankede på døren, hvilket det ikke gjorde så tit. Min tante trådte ind.
" Kom så Katja, du skal ned og have noget at spise." Jeg plejede at få mad på sengen, men Jeg vidste godt det var åndssvagt. Så jeg nikkede til min tante og sagde jeg ville komme om ti minutter.

Jeg gik i bad og tog tøj på. Bagefter gik jeg nedenunder, synet der mødte mig overraskede mig. Hvores store terasse var helt pyntet op med flag og hele baduljen. Min tante, Ty, Phil og Daniel stod og smilede til mig. Jeg blev varm om hjertet.
" TILLYKKE, med de 18" råbte de i kor, det gjorde mig ligefrem forskrækket, jeg havde helt glemt det var min fødselsdag.
" Kom hen og sæt dig Katja, du skal pakke gaverne op." Sagde Ty begejstret.

Vi satte os til bords, der lugtede dejligt af vinerbrød, scrample eeg og beacon. Den første pakke blev stillet foran mig, den rimelig lille. På kortet stod der fra Jason. Jeg kunne mærke de andres øjne side på mig, de var bange for at jeg ville bryde sammen igen, men det gjorde jeg ikke.

Jeg pakkede den lille pakke op, og inden i lå der et smukt lille armbånd. Det halvdelen af det var lædder snor, den anden halvdelvar to guld blade der var sat sammen og holdt sammen på armbåndet. I midten af det sad en sort ulv skåret ud af en smuk sort glat sten, og dens øjne var lavet ud af to små gule diamanter. Det var så smukt, helt utroligt smukt.

Jeg fik næsten tårer i øjnene, Daniel tog min hånd i sin og spændte armbåndet fast. Jeg kiggede taknemmeligt på ham. Han smilede opmuntrende til mig hvilket løftede mit humør. Jeg tørrede tårnene væk og smilede til de andre.

" Når får man måske ikke flere gaver?" Spurgte jeg med et smil, de andre lyste op og Ty og Phil gik lidt væk fra bordet for at hente en kæmpe pakke. De bar den meget varsomt, jeg blev meget nysgerig. De stillede den forran mig. Jeg kiggede spørgende på dem, de smilede bare drilsk.
" Den er fra os alle sammen" sagde min tante.

Jeg begyndte stille at pakke op, og jeg nåede ind til en kasse, jeg løftede låget. Og med det samme sprang, et lille dyr med forpoterne op på klassens kant og smilede til mig, på den måde som kun hundehvalpe kunne gøre. Jeg var lige ved at tude, det lille perfekte dyr slikkede mig i ansigtet. Jeg havde altid ønsket mig en hund.
" Tusind tak. Tusind tak!!" Sagde jeg og bar den lille hvalp op ad kassen, det var en Golden retriever. Sådan en havde jeg altid ønsket mig. Den gøede lidt og kiggede undersøgende på mig.
"Set var så lidt, men jeg skal sige dig at han kan virkelig ikke lide Phil." Sagde Ty med et glimt i øjet.
" Den tissede flere gange på ham, og da vi skulle have ham ned i kassen løb han rundt i huset i en hel time, mens Phil løb efter, det var først da jeg kaldte på den at den hoppede ned i kassen."

Jeg kiggede på Phil, og han udvekslede lange blikke med, min hund. Det lignede den grinede af ham. De andre havde også lagt mærke til det. Og vi endte med at ligge færdige af grin hen over bordet, da jeg havde ladet min hund gå lidt rundt mens vi spiste. Og den med det samme gik under bordet. Og pludselig sprang Phil op og bandede. Den havde tisset på ham igen, og da han skulle til at jagte den. Sprang den op til mig, og gemte sit hoved ind til mig, som en lille uskyldig engel.

Aftenen blev lang og vi snakkede og grinede. Drengene informerer om de ting jeg var gået glip af i mens jeg havde været væk.

Da jeg endelig gik i seng den aften, sov min lille hvalp oppe i min seng, den tog det meste af min hoved pude, også snorkede den. Hyggelig ny værelses kammerat. Jeg tænkte på alt det der var sket og så hvor meget mit liv havde ændret sig. Jeg så hvor meget folk havde brug for jeg var stærk. Som Jason havde sagt jeg var nød til at være stærk, for mit kobbel, jeg stod alene nu, nu var det mig der skulle tage beslutningerne.

Jeg beslutede mig for at det var slut med ar synke nedad, nu var det på tide jeg stod frem og viste mig som den alfa jeg er. Det var de sidste tanker jeg fik inden jeg bød søvnen velkommen. Der blev en lang og drømmeløs nat.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...